Ord fra en bibliofil

Så er vi nået frem til hvem jeg hørte lørdag på Louisiana. Endnu en gang havde jeg en veninde med og allerede torsdag var vi enige om, at vi nærmest var nødt til at se ovenstående forfattere i samtale, nemlig Yan Lianke og Leonardo Padura. Peter Adolphson agerede igen oversætter for Padura og jeg valgte billedet ovenover, da man virkelig kan se Adolphsons præcision i hans oversættelse, helt ned til armbevægelserne. De snakkede om forholdet til hinandens lande og alle tilhørerne grinede, da Padura forklarede, at de cubanske cigarer, som Lianke engang havde købt i USA, bestemt ikke var cubanske. De nåede desværre ikke at snakke så meget igen om litteratur, da en del tid gik med oversættelse. Endnu har jeg ikke læst meget litteratur fra deres lande, men denne samtale gav mig lyst til at komme i gang med det samme. Bogen, som jeg fik signeret af Lianke, havde den danske oversætter rent faktisk ikke set før og hun forklarede Lianke, hvilken bog det var, som han netop havde signeret. Det gjorde signeringen lidt mere speciel for mig, da mange andre købte bogen på dagen og fik signeret hans nyeste.

Disse to kvinder har jeg rent faktisk hørt tale før, men ikke med hinanden. Lilian Munk Rösing var moderator på denne samtale mellem Christel Wiinblad og Sara Stridsberg. Tidligere har jeg hørt Stridsberg snakke til CPH Lit for nogle år siden om Lolita-komplekset og for mig var det næsten en selvfølge at se hinanden tale igen. Denne gang var det med hendes nye roman “Beckomberga” i fokus, som er et psykiatrisk hospital og det gav endnu mere mening for mig med mit nuværende job som studentermedhjælper. Wiinblad har tidligere udgivet en bog om hendes skizofrene bror, og måden hvorpå hun fortalte om denne samt læste op fra hendes nyeste bog “De Elskende” gav mig en endnu større lyst til at læse mere af hende. Jeg havde netop købt “Darling River” forud for samtalen, som jeg fik signering i af Stridsberg. En dag vil jeg få taget nogle billeder af de signerede bøger fra festivalen, men det må vente lidt.

Dagens sidste samtale var en af de bedste, som jeg længe har oplevet. Jeg var i øvrigt virkelig vild med Fords røde sokker. Ja, ovenstående mand til venstre er ingen andre end Richard Ford og manden med hænderne er Colm Toibin, hvis samtale blev modereret af Synne Rifbjerg. Hvad jeg ikke vidste på forhånd var, at de to mænd kender hinanden ganske godt og de underviser på samme universitet i USA. Ligesom samtalen mellem Grøndahl og Jensen gjorde dette samtalen langt mere interessant end andre, som jeg har været til, da de kendte hinandens værker nærmest ud og ind. Og igen, de der røde sokker, ikke? Er de ikke fantastiske?

Så det var sidste del af dette års Louisiana Literature for mit vedkommende. Nogle der vil joine mig næste år? Jeg lover jer, at det er virkelig fantastisk at være til “festival” i de omgivelser og med de mest fantastiske forfattere, man kan forestille sig.