{"id":8839,"date":"2025-01-11T15:17:48","date_gmt":"2025-01-11T14:17:48","guid":{"rendered":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=8839"},"modified":"2025-01-11T18:24:53","modified_gmt":"2025-01-11T17:24:53","slug":"en-isbjoerns-erindringer-af-yoko-tawada","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=8839","title":{"rendered":"En isbj\u00f8rns erindringer af Yoko Tawada"},"content":{"rendered":"\n

En isbj\u00f8rns erindringer af Yoko Tawada, 2018. Grif. Opr. udgivet som Et\u00fcden im Schnee i 2014. Oversat af Ren\u00e9 Jean Jensen. Antal stjerner: 4\/5 <\/p>\n\n\n\n

Hvordan er det at vokse op og leve blandt mennesker, n\u00e5r man selv er en isbj\u00f8rn og er der virkelig s\u00e5 stor forskel p\u00e5 isbj\u00f8rne og mennesker, som vi g\u00e5r og tror? <\/p>\n\n\n\n

I denne bog f\u00f8lger vi tre generationer af isbj\u00f8rne og den f\u00f8rste isbj\u00f8rn, som fort\u00e6ller sin livshistorie, er bedstemoren til den verdensber\u00f8mte Knut. Som barn gik hun i en helt almindelig skole og senere blev hun stjerne i et cirkus, men en dag fik hun en kn\u00e6skade og m\u00e5tte i stedet begynde at arbejde som kontormedhj\u00e6lper. N\u00e5r hun ikke er med til konferencer, bruger hun tid p\u00e5 at skrive en selvbiografi og da hun f\u00e5r et tilbud om at forlade Moskva og drage til Vestberlin, er hun ikke sen til at takke ja. Her f\u00e5r hun nemlig mulighed for at skrive endnu flere tekster, ogs\u00e5 de lidt mere kritiske af slagsen og hun f\u00e5r ogs\u00e5 mulighed for at l\u00e6re Vestberlin bedre at kende: <\/p>\n\n\n\n

\u201cHan bes\u00f8gte mig igen n\u00e6ste dag, selvom jeg ikke havde bedt ham om det. Han blinkede hektisk og stammede lidt. \u201cHvordan har vi det s\u00e5 i dag?\u201d – \u201cIkke godt.\u201d Jeg mestrede ikke smilets teknik og gav ofte folk et forkert indtryk. Wolfgang s\u00e5 bekymret p\u00e5 mig og spurgte: \u201cHar du det ikke godt? Hvad er der galt?\u201d – \u201cMin sult g\u00f8r mig syg.\u201d – \u201cJeg tror ikke sult er en sygdom.\u201d Det havde jeg ogs\u00e5 selv t\u00e6nkt. Jeg kan ikke rigtig blive syg. Jeg har engang f\u00e5et at vide at sygdom er en teatertradition blandt de kontoransatte som kun m\u00e5 spille teater om mandagen n\u00e5r de ikke har lyst til at f\u00e5 p\u00e5 arbejde. Jeg har aldrig i mit liv v\u00e6ret syg. \u201cHvad lavede du i g\u00e5r aftes?\u201d – \u201cJeg sad ved skrivebordet, men jeg kunne ikke skrive.\u201d Wolfgangs \u00f8jne lynede et \u00f8jeblik iskoldt. \u201cTag dig god tid! Ingen tvinger dig til at arbejde s\u00e5 hurtigt at du mister din indre ro.\u201d Wolfgang lugtede af l\u00f8gne igen, jeg g\u00f8s. \u201cSult er ikke poesiens bedste ven. Lad os g\u00e5 ud og k\u00f8be ind!\u201d – \u201cJeg har ingen penge.\u201d – \u201cS\u00e5 \u00e5bner vi en bankkonto til dig. Det har vores chef ogs\u00e5 allerede foresl\u00e5et.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 vej hen til banken passerede vi to enorme elefanter i vejkanten. De var lavet af en gr\u00e5 masse, m\u00e5ske beton. \u201cEr det der et cirkus?\u201d – \u201cNej, det er porten til zoo.\u201d – \u201cLever der dyr af beton bag den port?\u201d – \u201cNej! Der lever rigtig mange \u00e6gte dyr i zoo. De bor p\u00e5 store indhegnede jordstykker.\u201d – Ogs\u00e5 l\u00f8verne, leoparderne og hestene?\u201d – \u201cJa, du finder over hundrede forskellige arter derinde.\u201d Jeg blev helt paf. \u201c<\/em><\/p>\n\n\n\n

Efter en tid i Vestberlin drager hun mod Canada, hvor hun finder sammen med den danske mand Christian, som kommer fra Odense. Han fort\u00e6ller hende eventyret om den grimme \u00e6lling og efter de er blevet gift, f\u00f8der hun tvillinger. En dreng, som ikke overlevede l\u00e6nge og s\u00e5 pigen Toska, som den n\u00e6ste del af bogen handler om. Det er dog ikke Toska, som fort\u00e6ller os om sin tilv\u00e6relse. Det er i stedet dyrepasseren Barbara, som g\u00f8r alt hvad hun kan for at lave et helt fantastisk show, for Toska er ikke som de andre isbj\u00f8rne og en dag bliver hun mor til Knut.  <\/p>\n\n\n\n

Men Toska har hverken tid eller lyst til at opdrage den lille Knut og i stedet bliver han sendt til zoologisk have i Berlin. Her bliver han blandt andet passet af Matthias og Christian, som b\u00e5de s\u00f8rger for at han kan l\u00e6re nogle tricks og v\u00e6re klar til bes\u00f8g fra pressen, men selvom Knut l\u00e6rer meget desto \u00e6ldre han bliver, er det stadig ikke let at v\u00e6re isbj\u00f8rn. Men der er ogs\u00e5 lyspunkter som disse: <\/p>\n\n\n\n

\u201cHver morgen h\u00f8rte Knut kvidren fra fuglene som gl\u00e6dede sig over at m\u00f8rket trak sig tilbage, mens solen dukkede op p\u00e5 arbejde. De vingede v\u00e6sner var forjagede af angsten for ikke at kunne finde noget at spise til morgen. Sommetider blev de svage angrebet af de st\u00e6rke og flygtede skrigende op i himlen. Knut kunne ikke se dem, men deres kvidren var tilpas sammensat til at han ikke kunne forestille sig deres hverdagsdramaer. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Nu og da tittede de fr\u00e6kke fugle ogs\u00e5 ind i Knuts v\u00e6relse. De blev alle sammen kaldt fugle, selv om de kun havde \u00e9n ting til f\u00e6lles, deres vinger. Spurven, en brun blanding af beskedenhed og hektik, solsorten med dens diskrete humor, skadens p\u00e5malede bl\u00e5-hvide maske og duen, som ved enhver lejlighed gentog ordene \u201cEr det sandt? Hvor interessant. Det anede jeg ikke.\u201d Knut h\u00f8rte utallige fuglestemmer og troede at verden udenfor vrimlede med fugle. Hvorfor havde Knut, Matthias og musen egentlig ikke vinger? Hvis Knut havde haft vinger, ville han straks v\u00e6re fl\u00f8jet hen til vinduet for at kigge ud.\u201d <\/em><\/p>\n\n\n\n

Men hvordan var det egentlig at v\u00e6re Knut, den ber\u00f8mte isbj\u00f8rn fra Berlin og hvad skete der med hans mor og mormor, siden han selv kom til zoo som ganske lille og blev opfostret af mennesker? <\/p>\n\n\n\n

 For at v\u00e6re helt \u00e6rlig, s\u00e5 er det en ret s\u00e6r bog. Jeg l\u00e6ste den sammen med en l\u00e6seklub sidste efter\u00e5r og s\u00e6r og langsom var ord, som blev gentaget flere gange, da vi m\u00f8dtes for at snakke om den. Jeg fik l\u00e6st slutningen f\u00e5 dage efter m\u00f8det og selvom nogle af afsnittene var lidt langtrukne, s\u00e5 opvejede resten af bogen det. Jeg var klart mest fan af den sidste del om Knut, som stille og roligt bliver klogere og mere undrende for hver side og det er interessant at se mennesker igennem hans \u00f8jne. Alt i alt en s\u00e6r, men ogs\u00e5 ret forunderlig bog, som s\u00e6tter tankerne i gang om hvordan vi mennesker er og jeg er sikker p\u00e5 at vi alle kan l\u00e6re et eller andet af Knut og hans m\u00e5de at se verden p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n


Jeg har i \u00f8vrigt m\u00f8dt Yoko Tawada, da hun g\u00e6stede Louisiana Literature i 2018  og I kan l\u00e6se mere om samtalen med Mette Holm og Hiromi It\u00f5 herovre.<\/a> <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n

<\/p>\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n

<\/p>\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n

<\/p>\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n

<\/p>\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n

<\/p>\n\n\n

\"\"<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En isbj\u00f8rns erindringer af Yoko Tawada, 2018. Grif. Opr. udgivet som Et\u00fcden im Schnee i 2014. Oversat af Ren\u00e9 Jean Jensen. Antal stjerner: 4\/5 Hvordan er det at vokse op og leve blandt mennesker, n\u00e5r man selv er en isbj\u00f8rn og er der virkelig s\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8878,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[38],"tags":[236,178],"class_list":["post-8839","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-roman","tag-grif","tag-tysk"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/IMG_8365.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-2iz","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8839","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=8839"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8839\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8879,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8839\/revisions\/8879"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/8878"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=8839"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=8839"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=8839"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}