{"id":8709,"date":"2024-10-29T22:38:15","date_gmt":"2024-10-29T21:38:15","guid":{"rendered":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=8709"},"modified":"2024-11-12T20:17:49","modified_gmt":"2024-11-12T19:17:49","slug":"vi-har-altid-boet-paa-slottet-af-shirley-jackson","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=8709","title":{"rendered":"Vi har altid boet p\u00e5 slottet af Shirley Jackson"},"content":{"rendered":"\n

Vi har altid boet p\u00e5 slottet af Shirley Jackson, 2018. Alhambra. Opr. udgivet som We Have Always Lived in the Castle i 1962, oversat af Rebekka Hjelholt Svendsen. Antal stjerner: 4\/5<\/em><\/p>\n\n\n\n

Hvad skete der egentlig den aften, hvor flere medlemmer af familien Blackwood d\u00f8de, og hvilke hemmeligheder gemmer de unge s\u00f8stre Merricat og Constance stadig p\u00e5 flere \u00e5r senere?<\/p>\n\n\n\n

I udkanten af en lille amerikansk landsby lever Mary Katherine Blackwood, kaldet Merricat, et temmelig isoleret liv sammen med katten Jonas, s\u00f8steren Constance og onkel Julian. Seks \u00e5r tidligere endte en stor familiemiddag helt forf\u00e6rdeligt, da der var kommet arsenik ned i sukkersk\u00e5len, som blev brugt til desserten og flere familiemedlemmer d\u00f8de. Sagen blev aldrig opklaret, og det sker tit, at folk er efter Merricat, n\u00e5r hun er nede i byen for at k\u00f8be ind og hun er n\u00f8dt til at v\u00e6re varsom med al det hun g\u00f8r og siger. Det er dog ikke alle landsbyboere, der holder afstand til familien og om fredagen f\u00e5r de bes\u00f8g af Helen Clarke, som ofte opfordrer s\u00f8strene til at komme mere ud blandt folk. Og det er efter et af de bes\u00f8g, at Merricat f\u00e5r en fornemmelse af at noget er ved at ske: <\/p>\n\n\n\n

\u201cAlle varsler pegede p\u00e5 forandring. Jeg v\u00e5gnede l\u00f8rdag morgen og troede, at jeg kunne h\u00f8re dem kalde p\u00e5 mig; de vil have mig til at st\u00e5 op, t\u00e6nkte jeg, f\u00f8r jeg v\u00e5gnede helt og huskede, at de var d\u00f8de; Constance kaldte aldrig p\u00e5 mig for at v\u00e6kke mig. Da jeg var i t\u00f8jet og kom nedenunder den morgen, ventede hun i k\u00f8kkenet for at lave morgenmad til mig, og jeg sagde til hende:\u201dJeg troede, at jeg h\u00f8rte dem kalde p\u00e5 mig her til morgen.\u201d <\/em><\/p>\n\n\n\n

\u201cSkynd dig nu at spise din morgenmad,\u201d sagde hun. \u201cDet er endnu en smuk dag.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

Efter morgenmaden p\u00e5 de gode dage, hvor jeg ikke var n\u00f8dt til at g\u00e5 ned i landsbyen, havde jeg arbejde at g\u00f8re. Om onsdagen tog jeg altid turen langs hegnet. Det var n\u00f8dvendigt, at jeg hele tiden tjekkede og sikrede mig, at tr\u00e5dnettet ikke var i stykker, og at l\u00e5gerne var forsvarligt l\u00e5st. Jeg kunne selv lave reparationerne, sno metaltr\u00e5den sammen igen, hvor den var g\u00e5et op, f\u00e6stne l\u00f8se ender, og det frydede mig at vide, hver onsdag formiddag, at vi var i sikkerhed en uge til.\u201d <\/em><\/p>\n\n\n\n

Men selvom Merricat finder tre magiske ord, som burde standse forandringen, lykkedes det ikke. F\u00e5 dage efter banker deres f\u00e6tter Charles p\u00e5 d\u00f8ren, som de ikke rigtig kender andet end af navn og han flytter ind i huset med det samme. I mange \u00e5r m\u00e5tte han ikke komme og hj\u00e6lpe dem, da hans far ikke ville tillade det, men hvad han egentlig er der for, er lidt sv\u00e6rt at blive klog p\u00e5. Constance tager imod ham med \u00e5bne arme, men Merricat er noget mere reserveret og venter bare p\u00e5 den dag han tager afsted igen. Hun forts\u00e6tter med sine sm\u00e5 rutiner, men Charles er ikke ligefrem begejstret for hendes opf\u00f8rsel: <\/p>\n\n\n\n

\u201cJeg lagde smykke\u00e6sken forsigtigt tilbage i skuffen, lukkede skuffen og gik ud af v\u00e6relset og lukkede d\u00f8ren efter mig og tog urk\u00e6den med ind p\u00e5 mit v\u00e6relse, hvor den igen rullede sig sammen til en sovende bunke af guld p\u00e5 hovedpuden. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg havde t\u00e6nkt mig at begrave den, men jeg fik ondt af den, da jeg t\u00e6nkte p\u00e5, hvor l\u00e6nge den havde ligget der i m\u00f8rket i \u00e6sken i vores fars skuffe. Jeg syntes, den havde fortjent en plads h\u00f8jt oppe, hvor den kunne glimte i solskinnet, og jeg besluttede at s\u00f8mme den fast til det tr\u00e6, som bogen var faldet ned fra. Mens Constance lavede honningkage i k\u00f8kkenet, og onkel Julian sov p\u00e5 sit v\u00e6relse, og Charles gik ind og ud af forretningerne i landsbyen, l\u00e5 jeg p\u00e5 sengen og legede med min guldk\u00e6de.<\/em><\/p>\n\n\n\n

\u201cDet er min brors urk\u00e6de,\u201d sagde onkel Julian og l\u00e6nede sig nysgerrigt frem. \u201cJeg troede, han blev begravet med den.\u201d  <\/em><\/p>\n\n\n\n

Charles\u2019 h\u00e5nd rystede, idet han holdt den frem; jeg kunne se den ryste mod baggrunden af den gule v\u00e6g bag ham. \u201cI et tr\u00e6,\u201d sagde han, og hans stemme rystede ogs\u00e5. \u201cJeg fandt den s\u00f8mmet fast til et tr\u00e6, for hulen. Hvad er det her for et slags hus?\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

\u201cDet er ikke vigtigt,\u201d sagde Constance. \u201c\u00c6rlig talt, Charles, det er ikke vigtigt.\u201d <\/em><\/p>\n\n\n\n

\u201cIkke vigtigt? Connie, den er lavet af guld, denne her.\u201d \u201c <\/em><\/p>\n\n\n\n

Stemningen i huset forv\u00e6rres gradvist, men hvor galt kan det hele g\u00e5, n\u00e5r en gnist starter inde i huset og hvem puttede arsenik i sukkersk\u00e5len til den sk\u00e6bnesvangre middag?  <\/p>\n\n\n\n

Kender I det med at man f\u00f8rst ved en genl\u00e6sning af en bog s\u00e5dan virkelig forst\u00e5r den og l\u00e6gger m\u00e6rke til de sm\u00e5 interessante detaljer undervejs? I sommeren 2019 h\u00f8rte jeg denne som lydbog, men det var f\u00f8rst da jeg l\u00e6ste den til l\u00e6seklub p\u00e5 arbejdet her for nylig, at jeg virkelig fordybede mig i historien. Jeg kunne huske at der skete noget frygteligt, men ikke hvorn\u00e5r og det gjorde at jeg lagde mere m\u00e6rke til de sm\u00e5 ting undervejs og da jeg f\u00f8rst virkelig var opslugt af historien, var det sv\u00e6rt at holde pauser. Som l\u00e6ser er det heller ikke helt let at blive klog p\u00e5 Merricat for kan vi v\u00e6re sikre p\u00e5 at hun fort\u00e6ller os sandheden eller er der mon ting, som bliver udeladt eller fordrejet? <\/p>\n\n\n\n

Det er ikke sidste gang at jeg l\u00e6ser en tekst af Jackson og til denne f\u00f8rste danske overs\u00e6ttelse af romanen har Leonora Christina Skov skrevet et fremragende forord, som b\u00e5de handler om denne historie og Jacksons liv og forfatterskab . Denne udgave kom i 2018 og siden da har forlaget Alhambra udgivet flere af Jacksons v\u00e6rker p\u00e5 dansk. I sidste m\u00e5ned kom \u201cLivet blandt de vilde\u201d, som er fort\u00e6llinger om livet som husmor og jeg kan varmt anbefale den gruopv\u00e6kkende novelle \u201cLotteriet\u201d, som ogs\u00e5 findes som en grafisk roman, der er illustreret af Jacksons barnebarn Miles Hyman. <\/p>\n\n\n\n

Alt i alt en frygtelig grufuld historie om en families frygtelige sk\u00e6bne, der sniger sig ind under huden undervejs med sit langsomme tempo og m\u00e6rkv\u00e6rdige karakterer og som efterlader en mundlam. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n

<\/p>\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n

<\/p>\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi har altid boet p\u00e5 slottet af Shirley Jackson, 2018. Alhambra. Opr. udgivet som We Have Always Lived in the Castle i 1962, oversat af Rebekka Hjelholt Svendsen. Antal stjerner: 4\/5 Hvad skete der egentlig den aften, hvor flere medlemmer af familien Blackwood d\u00f8de, og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8710,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[38],"tags":[60,61],"class_list":["post-8709","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-roman","tag-alhambra","tag-amerikansk"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/IMG_7843-scaled.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-2gt","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8709","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=8709"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8709\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8785,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8709\/revisions\/8785"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/8710"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=8709"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=8709"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=8709"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}