{"id":8596,"date":"2023-03-27T23:38:28","date_gmt":"2023-03-27T21:38:28","guid":{"rendered":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=8596"},"modified":"2023-04-11T22:52:31","modified_gmt":"2023-04-11T20:52:31","slug":"krimimessen-2023-1","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=8596","title":{"rendered":"Krimimessen 2023 #1"},"content":{"rendered":"

Det kan godt v\u00e6re at der var masser af regn herovre i Jylland i l\u00f8rdags, men F\u00e6ngslet i Horsens var fuld af krimier, fantastisk dygtige forfattere og masser af mennesker. Det er kun anden gang, at jeg har v\u00e6ret afsted til Krimimesse (det er jo blevet ret nemt at tage afsted efter flytningen til Vejle i 2020) og med et optimistisk program (18 punkter p\u00e5 mit program) drog jeg afsted med min rygs\u00e6k fuld af kamera og b\u00f8ger. Jeg ankom lige omkring kl. 10, s\u00e5 jeg missede lige de f\u00f8rste minutter af interviewet med Elly Griffiths og Rebekka Andreasen, som fandt sted i Inderg\u00e5rden.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Da jeg havde fundet mig en god plads, fandt jeg kameraet og en helt tom notesbog (man m\u00e5 aldrig l\u00f8be t\u00f8r for plads til s\u00e5danne arrangementer) og oppe p\u00e5 scenen snakkede de to om det omr\u00e5de, hvor Ruth Galloway-b\u00f8gerne foreg\u00e5r. For rigtig mange \u00e5r siden var der vikinger i det omr\u00e5de og Griffiths udbr\u00f8d “I count myself as\u00a0Scandinavian”. ‘Lygtem\u00e6ndene’, som den 12. og nyeste bog om Galloway hedder, udkom for et par dage siden og hun havde titlen til den klar ret hurtigt ift. de andre b\u00f8ger om Galloway. Den engelske titel er i \u00f8vrigt ‘The Lantern Men’ og der skriver hun blandt andet om denne her gruppe af kunstnere.<\/p>\n

Inspirationen kom fra et sted i Sydengland, hvor huset Charleston ligger og som faktisk er i n\u00e6rheden af, hvor Griffiths bor med sin mand. I en periode boede Virginia Woolf der ogs\u00e5 sammen med sin s\u00f8ster og Griffiths beskrev det som “really interesting place”. I kan l\u00e6se mere om det herovre.<\/a>\u00a0Hun fortalte om Bloomsburygruppen, som inspirerede hende til at have en lignende gruppe med i hendes bog. En ret interessant gruppe, som jeg varmt kan anbefale at man googler lidt.<\/p>\n

Andreasen og Griffiths snakkede ogs\u00e5 om seriens karakterer og Griffiths erkendte, at Nelson, som er b\u00f8gernes hovedkriminalkomiss\u00e6r, minder en hel del om hendes egen far. Griffiths minder selv om Galloway p\u00e5 nogle punkter, men de er ogs\u00e5 ret forskellige. En af de s\u00e6tninger, som Griffiths har brugt om Galloway, er “and then Ruth would say nothing”, men selv er hun vild med at snakke, s\u00e5 det vil ingen nogensinde skrive om Griffiths selv. Hun er dog liges\u00e5 vild med Bruce Springsteen som hendes karakter. I en sidebem\u00e6rkning n\u00e6vnte Griffiths, at hun har en podcast og ikke overraskende kalder hun den for ‘The Plot thickens’ (l\u00e6s mere om den her)<\/a>.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Hun underviser i creative writing og hun opfordrer sine studerende til “think of a story behind the name”. Elly Griffiths er faktisk et pseudonym for\u00a0Domenica de Rosa (som hun ogs\u00e5 skriver b\u00f8ger som, men ret anderledes end hendes krimier) og da hun skulle finde et navn til sin krimi, fandt hun Ruth, som er et bibelsk navn og Galloway, som er et ret skotsk navn. Hun indr\u00f8mmede dog, at Galloway m\u00e5ske var lidt opkaldt efter Ruth Badger, som var p\u00e5 det britiske tv-show ‘The Apprentice’.<\/a>\u00a0Nelson er til geng\u00e6ld delvist opkaldt efter admiral Nelson, selvom de kommer fra to vidt forskellige steder. Indimellem finder hun dog p\u00e5 navne, som n\u00e6sten g\u00e5r igen, men heldigvis opdagede hendes forlag dette og navnet blev s\u00e5 hurtigt \u00e6ndret.<\/p>\n

En karakter, som fik en st\u00f8rre rolle i den nye bog, er chefen Phil, som normalt er en “annoying boss” og den “least endearing” karakter. Han f\u00e5r dog lov til at f\u00e5 et par sider i den nye bog, fordi noget kun kunne fort\u00e6lles fra hans synspunkt og lige pludselig begyndte Griffiths faktisk at kunne lide ham og hun begyndte at forst\u00e5 ham. Andreasen bem\u00e6rkede, at hun skriver sine b\u00f8ger i nutid hvor mange andre krimier ofte bliver skrevet i datid. Griffiths fors\u00f8gte faktisk at sige nutid p\u00e5 dansk (til stor forn\u00f8jelse for alle tilh\u00f8rerne) og fortalte at for hende var det “all very immediant”. Inden samtalen var slut sagde Griffiths ogs\u00e5 “Pigen under jorden” p\u00e5 dansk, som titlen p\u00e5 den f\u00f8rste bog om Galloway herhjemme og den nyeste bog er 12. bog i serien.<\/p>\n

Da samtalen var slut, gik jeg over i Magasinet, hvor forlagene st\u00e5r og der er en scene, for der skulle Griffiths nemlig signere. Jeg valgte at k\u00f8be ‘D\u00f8den mellem linjerne’ (l\u00e6s mere om den her<\/a>) og stillede mig i k\u00f8. Det var s\u00e5dan et meet and greet arrangement, s\u00e5 flere l\u00e6sere havde store bogstakke med, der skulle signeres. Dengang ‘Pigen under jorden’ udkom herhjemme i starten af 2018, var jeg med til et bloggerarrangement inde p\u00e5 Gads Forlag (l\u00e6s mere her)<\/a>\u00a0 og der var jeg s\u00e5 heldig at sidde ved samme bord som Griffiths og hendes mand. Grunden til at jeg fort\u00e6ller det, er fordi, at hun faktisk kunne genkende mit ansigt i l\u00f8rdags og hun huskede hurtigt hvilket arrangement og at jeg var blogger (jeg var dengang lige ved at v\u00e6re f\u00e6rdiguddannet, s\u00e5 kunne ikke helt kalde mig bibliotekar endnu), men jeg fortalte hende, at jeg nu arbejdede som bibliotekar og jeg fik den fineste hilsen i min nye bog. Hun er simpelthen s\u00e5 rar og jeg kan varmt anbefale at s\u00e6tte et stort kryds i dit program, hvis du ser at hun kommer og fort\u00e6ller om sit forfatterskab.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Pga den lange k\u00f8 til Griffiths blev jeg lidt forsinket, men jeg n\u00e5ede da at h\u00f8re slutningen p\u00e5 samtalen mellem Thomas Rydahl og Diana Bach, som heldigvis var i samme bygning som Griffiths-signeringen. Rydahl, som nok er bedst kendt for ‘Eremitten’ og de andre b\u00f8ger i Erhard-trilogien, udgav ‘Uniform’ sidste efter\u00e5r og det er f\u00f8rste bog i ‘Den k\u00f8benhavnske nat’-serien. Da jeg n\u00e5ede over til samtalen, snakkede de om research og en af de ting, som Rydahl m\u00e5tte l\u00e6se lidt mere om, var rap. Det rap, som han h\u00f8rte da han selv var yngre, var ikke helt s\u00e5 nyt. I forhold til research n\u00e6vnte han at det var rart at den nye serie foreg\u00e5r nu i K\u00f8benhavn, men selvom det havde kr\u00e6vet en hel del mere at skrive om det gamle K\u00f8benhavn i ‘Mordet p\u00e5 en havfrue’ (som han skrev sammen med A.J. Kazinski), s\u00e5 var det ogs\u00e5 interessant at l\u00e6gge m\u00e6rke til hvor meget fra dengang man stadig kan se i dag. S\u00e5 denne gang var der ingen tur til Fuerteventura, som dengang Rydahl skrev om den nifingrede Erhard J\u00f8rgensen.<\/p>\n

Efter lidt snak om karakterer i bogen og balancen ift. etniciteter, fortalte Rydahl, at “jeg vil gerne skrive en rigtig god historie”. Han h\u00e5ber, at virkelighedens Salma vil l\u00e6se med og han fik faktisk kommentarer fra en l\u00e6ser, der mindede lidt om hende inden bogen udkom. Han pr\u00f8ver at g\u00f8re sit bedste for at skildre mennesker s\u00e5 godt han kan og han h\u00e5ber p\u00e5 at Salma og Fuzzy er karakterer, som han kommer til at v\u00e6re sammen med i mange \u00e5r. Han gl\u00e6der sig til at se dem udvikle sig og indr\u00f8mmede at “jeg har alle mulige vilde planer for de to”. Rydahl har i \u00f8vrigt f\u00e6rdigredigeret den sidste bog af Lasse Holm, ‘Bes\u00e6ttelse’, som udkom forleden, men jeg n\u00e5ede desv\u00e6rre ikke at h\u00f8re Rydahl fort\u00e6lle om lige den bog (som I kan l\u00e6se mere om her).<\/a><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

N\u00e6ste punkt p\u00e5 mit program var ovre i Snedkeriet, hvor Kim Leine og Benni B\u00f8dker var i samtale med Tonny Vorm og samtalens overskrift var “Fortidens lange skygger \u2013 n\u00e5r historien sp\u00f8ger”. Da jeg n\u00e5ede derover efter Rydahl\/Bach samtalen, var B\u00f8dker ved at snakke om at der skal v\u00e6re denne her balance mellem trov\u00e6rdig og virkelighedstro, n\u00e5r det g\u00e6lder b\u00f8ger. Leine fortalte lidt om inspirationen til hans bog ‘Karolines k\u00e6rlighed’, som udkom i sommers, for id\u00e9en fik han efter at han havde l\u00e6st en artikel om invasionen i Krim. Id\u00e9en l\u00e5 et stykke tid og g\u00e6rede og s\u00e5 begyndte han at lege “hvad-nu-hvis-legen” (f.eks. hvis nu x gjorde y, hvad ville der s\u00e5 ske osv.). Han begyndte at skrive p\u00e5 bogen liges\u00e5 snart at han var f\u00e6rdig med Gr\u00f8nlandstrilogien (‘Profeterne i Evighedsfjorden’, ‘R\u00f8d mand\/Sort mand’ og ‘Efter \u00e5ndemaneren’) og han n\u00e6vnte at der er visse tr\u00e6k med Marie Krarups historie, men det er ikke hendes historie.<\/p>\n

B\u00f8dker fortalte lidt om de her kort over Lolland i arkiver, som en Stasi-agent arbejdede p\u00e5 i 1987 og som er med i hans nye bog ‘Et hus med tusind \u00f8jne’. Det er en bog med en spiong\u00e5de og infiltration og den er inspireret af en virkelig sag om en \u00f8sttysk agent. B\u00f8dker har ogs\u00e5 v\u00e6ret involveret i at skrive tv-serien ‘Paraplymordet’, som netop nu kan ses p\u00e5 DR og i den forbindelse kiggede han p\u00e5 stakkevis af gamle papirer, heriblandt gamle pas, sammen med instrukt\u00f8ren. Han fortalte ogs\u00e5 om de her telefonbokse, som fik kryds p\u00e5 hver side, alt efter hvad den hemmelige besked skulle v\u00e6re. Temmelig analogt dengang og B\u00f8dker n\u00e6vnte at der var fuld knald p\u00e5 den kolde krig i K\u00f8benhavn (mere end man lige g\u00e5r og tror).<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Leine har jo skrevet en del romaner, som foreg\u00e5r for flere \u00e5rhundreder siden og han fortalte at det for ham er “nemmere at skrive en roman i en lavteknologisk verden”.\u00a0Karoline Blicher i den nye bog bliver brugt som en slags fors\u00f8gskanin, hvor hun er en robot i det politiske spil. For Leine var det ogs\u00e5 interessant at aktivere internettet og dets muligheder. Vorm spurgte ind til hvilke krimier de godt kunne lide at l\u00e6se og de m\u00e5tte v\u00e6lge b\u00e5de nye og \u00e6ldre titler. Leine n\u00e6vnte ‘En kiste til Dimitrios’ af Eric Ambler, hvis sp\u00e6ndingsromaner blev udgivet herhjemme i 1960’erne og derefter n\u00e6vnte han klassikeren ‘Med koldt blod’ af Truman Capote (som ogs\u00e5 skrev ‘Pigen Holly’ i \u00f8vrigt).<\/p>\n

Det er en true crime bog og faktisk skrev Leine den engang af p\u00e5 en vinter, da han boede p\u00e5 Gr\u00f8nland. “Jeg beundrer hans n\u00f8gternhed og sensualitet”, sagde Leine, men ogs\u00e5 det her eksakte og pr\u00e6cise sprog. Han n\u00e6vnte det her umiddelbare sansem\u00e6ssige forhold og fortalte at Capote er “en mods\u00e6tningsfuld forfatter jeg beundrer”. B\u00f8dker n\u00e6vnte ‘Jernvognen’ af den norske Stein Riverton som blev udgivet tilbage i 1909 (l\u00e6s mere her).<\/a>\u00a0“Naturbeskrivelserne er med til at betegne det her menneskesind”, n\u00e6vnte han og dern\u00e6st blev det tid til at runde samtalen af. I kan dog l\u00e6se mere om Leine og B\u00f8dker i n\u00e6ste blogindl\u00e6g om Krimimessen, da de ogs\u00e5 deltog i et bloggerarrangement med Gyldendal.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Jeg havde lige lidt tid inden n\u00e6ste punkt p\u00e5 mit program, s\u00e5 jeg smuttede lige ind i Magasinet for at snakke med folk og k\u00f8be ‘Elins d\u00f8d’ af Sara Bl\u00e6del. Hendes samtale i Inderg\u00e5rden var nemlig det n\u00e6ste punkt og jeg n\u00e5ede faktisk over til scenen i god tid, s\u00e5 jeg lige kunne h\u00f8re slutningen af samtalen mellem Ann Cleeves,\u00a0Ragnar Jonasson og interviewer Rebekka Andreasen. Jeg har stadig begge forfatterskaber til gode, men i l\u00f8bet af dagen m\u00f8dte jeg flere som varmt anbefalede begge, hvilket har gjort mig lidt nysgerrig. Kl. 12.30 gik Bl\u00e6del p\u00e5 scenen med Lida Wengel (bibliotekar p\u00e5 Horsens Bibliotek) og det var heldigt, at jeg var kommet i god tid, for der var et skilt om 500 tilh\u00f8rer og at de ikke kunne lukke flere ind. Bl\u00e6del er vild med at komme til Horsens og beskrev det som “den \u00e5rlige f\u00e6tter-kusine fest” med et stort smil p\u00e5 l\u00e6ben.<\/p>\n

‘Elins d\u00f8d’ er den nyeste bog om Louise Rick, som Bl\u00e6del faktisk holdte en pause med at skrive om i et par \u00e5r, men denne her id\u00e9 om en s\u00e6rlig dygtig enhed P13 kunne hun ikke helt slippe. Hun fortalte ogs\u00e5 om hendes meget dedikerer l\u00e6sere og hvordan \u00e9n af dem faktisk har f\u00e5et en tatovering med noget fra hendes b\u00f8ger (hun sagde i \u00f8vrigt f\u00f8rst okay til det efter noget tid). B\u00e5de Bl\u00e6del og Wengel lovede ikke at spoile undervejs (eller, Wengel sagde faktisk “jeg skal ogs\u00e5 pr\u00f8ve at lade v\u00e6re”) og Bl\u00e6del fortalte om denne her b\u00e5dulykke i Haderslev, som der bliver n\u00e6vnt i bogen. Det skete tilbage i 1959 p\u00e5 en sommerdag, hvor der var over dobbelt s\u00e5 mange ombord ift. hvad der var tilladt og s\u00e5 opstod en brand. For Bl\u00e6del betyder sommerudflugter en hel del, da de ofte tog p\u00e5 s\u00e5dan nogle da hun var barn og hun erkl\u00e6rede at “s\u00e5dan en dag skal ende godt. Basta!”.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Bl\u00e6del og en veninde tog afsted til Haderslev, da der skulle laves lidt research til bogen og de var blevet anbefalet at tage over til \u00c5r\u00f8 for at overnatte. Da de var taget ud for at f\u00e5 en \u00f8l, blev hun hurtigt spurgt om det var hende, som er forfatter og om “er du kommet herover for at sl\u00e5 nogen ihjel?”. De faldt i snak med et \u00e6gtepar og det viste sig at manden var forfatter til en bog om tragedier, som Bl\u00e6del kendte. N\u00e5r hun er ude og lave research, vokser stederne for hende og “det er derfor at det er s\u00e5 godt for mig at komme ud”. Efterh\u00e5nden har hun skrevet b\u00f8ger om Louise Rick i 20 \u00e5r, men det er stadig Bl\u00e6del, som bestemmer det meste (og ikke Rick alts\u00e5). Research er ogs\u00e5 vigtigt for begivenhederne i b\u00f8gerne skal kunne v\u00e6re sket i virkeligheden. Da ‘Elins d\u00f8d’ starter, er der 3 ansatte i enheden P13, men der kommer et nyt medlem, som er fantastisk dygtig og som Rick kender meget godt. Som i MEGET GODT! Til sammenligning har den virkelige enhed omkring 450 ansatte, men ift. at skrive sagde Bl\u00e6del at “jeg er mega glad for at de ikke er 450”.<\/p>\n

Hendes enhed er fuld af forskellige typer og hvor det sejlede lidt mere i starten af Rick-serien (Bl\u00e6dels egne ord), hvor hun ikke helt vidste, hvor hun var p\u00e5 vej hen, s\u00e5 er det noget andet nu og for Bl\u00e6del er det her med karakterernes privatliv blevet mere vigtigt, “for l\u00e6serne skal v\u00e6re interesserede”. Det er ikke hele bogen, som foreg\u00e5r i Haderslev og Wengel opfordrede til at man passer p\u00e5 n\u00e5r man bes\u00f8ger kulturhuset i Skanderborg for “der har Sara ogs\u00e5 sl\u00e5et nogen ihjel”.<\/p>\n

Inden l\u00e6nge udkommer ‘S\u00e5r’, som er opf\u00f8lgeren til ‘Opl\u00f8st’ og igen kommer vi til at m\u00f8de Liam Stark og Dea Torp, da de igen skal opklare en sag sammen. Det er “noget helt andet at skrive sammen med en anden”, fortalte Bl\u00e6del, men hun har ogs\u00e5 l\u00e6rt meget af det og i kan l\u00e6se mere om den nye bog her.<\/a>\u00a0Wengel n\u00e6vnte, at der ogs\u00e5 er en enorm s\u00f8d sidehistorie i ‘Elins d\u00f8d’ hvor man kan fornemme menneskerne og f\u00f8lelserne og Bl\u00e6del supplerede med at fort\u00e6lle at det har gjort indtryk p\u00e5 hende at skrive denne bog.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Efter en kort snak med medstuderende fra K\u00f8benhavn skyndte jeg mig over til Politikens stand, hvor Bl\u00e6del signerede b\u00f8ger. Jeg har efterh\u00e5nden m\u00f8dt hende nogle gange de senere \u00e5r og hun huskede hurtigt at der er en bindestreg i mit navn. Altid hyggeligt at hilse p\u00e5 hende og jeg gl\u00e6der mig til at l\u00e6se ‘Elins d\u00f8d’ (og jeg h\u00e5ber lidt p\u00e5 at hun ikke lige pludselig dukker op i Vejle og skriver om en eller anden frygtelig h\u00e6ndelse her – ‘Pigen under jorden’ var jo stort set i min baghave n\u00e6r Roskilde). Jeg fik snakket lidt med nogle af de andre bogbloggere, som jeg ikke har set siden Bogforum 2021 og en tidligere medstuderende fra AU, som nu arbejder p\u00e5 forlag.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

N\u00e6ste punkt p\u00e5 mit program var ovre i Gymnastiksalen, hvor Arttu Tuominen skulle interviewes af journalist og forfatter Ulla Hinge Thomsen. Han havde netop vundet Palle Rosenkrantz prisen for ‘Sendebuddet’ – en pris som gives til\u00a0bedste udenlandske krimi\/sp\u00e6ndingsroman. ‘Sendebuddet’ er anden bog i Floddelta-serien og Thomsen m\u00f8dte ham faktisk for et \u00e5rs tid siden og anbefalede ham at komme p\u00e5 Krimimessen. “Great atmosphere” sagde han om f\u00e6ngslet og n\u00e5r der nu er alle de her krimier, “why not have a festival in a prison?”. Det her delta, hvor hans b\u00f8ger foreg\u00e5r, er faktisk et sted, som han selv kender utrolig godt. Det er hans hjemby Pori, hvor floden g\u00e5r igennem og deltaen kan ogs\u00e5 fungere som en slags symbol. Byen har p\u00e5 en m\u00e5de to ansigter: der er denne her gamle industrielle del, som viser byens fattigdom og p\u00e5 den anden side er der smuk natur ved floden. Som Tuominen sagde er det en “combination of beauty and ugliness” og det er et helt perfekt sted at skrive s\u00e5dan en krimiserie.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

I hans b\u00f8ger f\u00f8lger vi de samme politifolk, men deres forskellige historier bliver fortalt undervejs. “Hard not to spoil” n\u00e6vnte han, da Thomsen spurgte ind til hvad ‘Sendebuddet’ handler om og den starter p\u00e5 denne her natklub, hvor en af politiassistenter har v\u00e6ret til stede, men han var ikl\u00e6dt damet\u00f8j og det ved hans kolleger ikke noget om. Hate crimes og homoseksualitet er blot nogle af denne bogs temaer og han fortalte lidt om hans research, for han kunne se at der faktisk er flere “hate speeches” nu end for 50 \u00e5r siden og generelt er der meget racisme i Finland. Han skriver ogs\u00e5 en del om religion i bogen og hvordan biblen bliver brugt til at pointere “gay people are bad people”.<\/p>\n

Det er ikke s\u00e5 religi\u00f8st et land, n\u00e6vnte han, men der er selvf\u00f8lgelig grupper af folk, som er meget troende og s\u00e5 er der de her h\u00f8jrefl\u00f8js hadgrupper. Som en del af sin research snakkede han med en pr\u00e6st i hjembyen, men ogs\u00e5 en h\u00f8jrefl\u00f8js leder, som havde en slags mantra hvor “gay people must die”. “The hate speech in the book is real”, forklarede han og noget af det kom faktisk fra denne her h\u00f8jrefl\u00f8js leder. Han fortalte lidt om sin nye bog, hvor SS er med i og han kigger p\u00e5 de finske krigsforbrydelser, for der blev ogs\u00e5 dr\u00e6bt j\u00f8der i Finland. I kan l\u00e6se mere om hans b\u00f8ger herovre.<\/p>\n

Som I m\u00e5ske har bem\u00e6rket skrev jeg #1 oppe i indl\u00e6ggets titel og det er fordi at jeg deltog i et bloggerarrangement, som Gyldendal inviterede til og de billeder og lidt om forfatterne deler jeg en af de uger.\u00a0<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det kan godt v\u00e6re at der var masser af regn herovre i Jylland i l\u00f8rdags, men F\u00e6ngslet i Horsens var fuld af krimier, fantastisk dygtige forfattere og masser af mennesker. Det er kun anden gang, at jeg har v\u00e6ret afsted til Krimimesse (det er jo […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8624,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[8,230],"tags":[],"class_list":["post-8596","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-boglige-events","category-krimimessen"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/Krimimessen-udefra.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-2eE","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8596","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=8596"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8596\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8648,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8596\/revisions\/8648"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/8624"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=8596"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=8596"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=8596"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}