{"id":8363,"date":"2022-02-10T22:56:30","date_gmt":"2022-02-10T21:56:30","guid":{"rendered":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=8363"},"modified":"2022-02-10T22:56:30","modified_gmt":"2022-02-10T21:56:30","slug":"billedbogstema-opfindere-og-naturvidenskab","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=8363","title":{"rendered":"Billedbogstema: Opfindere og naturvidenskab"},"content":{"rendered":"

Der er et par billedbogsindl\u00e6g p\u00e5 vej her p\u00e5 bloggen og i dette indl\u00e6g har jeg fundet fire billedb\u00f8ger frem, som handler om kendte mennesker indenfor naturvidenskabens og matematikkens verden. B\u00f8gerne om David Attenborough og Jane Goodall er en del af serien \u2018Sm\u00e5 mennesker, store dr\u00f8mme\u2019, som jeg k\u00f8bte i sommers og dem om Ada Lovelace og de kvindelige opfindere har jeg l\u00e5nt nede p\u00e5 arbejdet, for der er udkommet en hel del biografiske billedb\u00f8ger de senere \u00e5r og jeg har ogs\u00e5 skrevet om et par fra Gr\u00f8nningens serie \u2018en lille\u2019 tidligere (l\u00e6s mere her).<\/a>
\n<\/span><\/p>\n

\n

\"\"<\/p>\n

David Attenborough af Maria Isabel S\u00e1nchez Vegara og Mikyo Noh, 2021. Forlaget Albert. Oversat af Luna Svane Rodriguez. Antal stjerner: 5\/5<\/em><\/p>\n

Hvem er manden bag naturprogrammerne \u2018Dyreliv p\u00e5 etteren\u2019 og \u2018Den bl\u00e5 verden\u2019 og hvordan besluttede han sig for at blive naturforsker?\u00a0<\/span><\/p>\n

Engang var der en lille dreng ved navn David, som boede sammen med sin familie i Leicester i England og allerede da han var barn, var han vild med dyr og natur. Han l\u00e6ste en masse b\u00f8ger om dyr og elskede at cykle ud i naturen for at finde dyr. Men det var ikke kun levende dyr, som han fandt interessante:\u00a0<\/span><\/p>\n

\u201cEn dag fik David en pakke fra en ven. I pakken var der et nyt objekt til hans samling – en t\u00f8rret s\u00f8hest! Det var ikke hans f\u00f8dselsdag, men det var den dag, han besluttede at blive naturforsker.\u00a0<\/span><\/i><\/p>\n

David studerede geologi og zoologi og blev uddannet i naturvidenskab. Men han ville ikke bare observere dyrene – han ville ogs\u00e5 m\u00f8de dem.\u201d\u00a0<\/span><\/i><\/p>\n

Men hvordan blev han v\u00e6rt p\u00e5 et af de bedste dyreprogrammer p\u00e5 tv gennem tiden og hvilke dyr har han m\u00f8dt p\u00e5 hans rejser rundt i hele verden?\u00a0<\/span><\/p>\n

Ligesom mange andre p\u00e5 min alder er jeg vokset op med Attenboroughs programmer i tv, men jeg har aldrig kendt hans historie. Vegara er rigtig god til at formidle vigtige livshistorier til b\u00f8rn og jeg er helt vild med Mikyo Nohs illustrationer af dyr (is\u00e6r da han er p\u00e5 Antarktis og m\u00f8der pingviner). Alt i alt en virkelig flot billedbog om Attenborough og hans liv og is\u00e6r den del, som handler om dyr i hele verden og hvor vigtigt det er at redde dem ved at passe p\u00e5 vores natur.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\n

\"\"<\/p>\n

Jane Goodall af Maria Isabel S\u00e1nchez Vegara og Beatrice Cerocchi, 2020. Forlaget Albert. Oversat af Luna Svane Rodriguez. Antal stjerner: 5\/5<\/em><\/p>\n

Hvordan kom Goodall til at studere chimpanser og hvad finder man ud af, hvis man studerer dyr l\u00e6nge nok?<\/span><\/p>\n

I London blev der i 1934 f\u00f8dt en helt s\u00e6rlig pige ved navn Jane, som fik en t\u00f8jchimpanse, da hun var et \u00e5r gammel. Den fik navnet Jubilee og n\u00e5r hun skulle sove, fik hun l\u00e6st historier, som ofte handlede om dyr. Da hun blev gammel nok og havde sparet nok penge sammen, rejste hun til Afrika. Her kunne hun komme til at studere chimpanser i det fri, for der var en forsker, som godt kunne bruge en ekstra h\u00e5nd til et projekt:\u00a0<\/span><\/p>\n

\u201cS\u00e5 hun flyttede til Gombo Stream nationalpark i Tanzania og begyndte at lede efter chimpanser. De var sv\u00e6re at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5, men Jane var t\u00e5lmodig.\u00a0<\/span><\/i><\/p>\n

Hun sad helt stille det samme sted dag efter dag. Chimpanserne v\u00e6nnede sig til, at hun var der, og lidt efter lidt blev hun accepteret som \u00e9n i deres flok. Hendes dr\u00f8m var g\u00e5et i opfyldelse!\u201d<\/span><\/i><\/p>\n

Men hvad observerede hun, n\u00e5r hun kiggede p\u00e5 chimpanserne og hvad skal vi som mennesker huske, n\u00e5r vi tilbringer tid sammen med dyr?\u00a0<\/span><\/p>\n

Det er ikke s\u00e5 mange \u00e5r siden at jeg f\u00f8rste h\u00f8rte om Jane Goodall og hendes arbejde med chimpanser, s\u00e5 da jeg opdagede, at der var en \u2018Sm\u00e5 mennesker, store dr\u00f8mme\u2019 bog om hende, vidste jeg, at den m\u00e5tte jeg f\u00e5 l\u00e6st. Det gode ved den serie er, at man f\u00e5r personernes livshistorie i store tr\u00e6k og s\u00e5 er der selvf\u00f8lgelig rig mulighed for at l\u00e6se flere b\u00f8ger og se dokumentarer\/film om dem (der er blandt andet en TED talk med Goodall p\u00e5 YouTube). Ligesom bogen om Attenborough s\u00e5 er jeg ret vild med illustrationerne i denne her, som Cerocchi st\u00e5r bag og som passer ret godt til Vegaras fort\u00e6lling om Goodalls liv og hendes arbejde med chimpanserne.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\n

\"\"<\/p>\n

Ada og den talknusende maskine af Zo\u00eb Tucker og Rachel Katstaller, 2020. Turbine. Oversat af Mau Lindow. Antal stjerner: 4\/5<\/em><\/p>\n

Hvem var Ada Lovelace og hvad var det for en opfindelse, som hun var med til at opfinde?\u00a0<\/span><\/p>\n

Allerede dengang Ada var barn, var hun noget helt s\u00e6rligt. Hun elskede at kigge p\u00e5 tal og regnestykker og l\u00e6ste ogs\u00e5 en hel masse b\u00f8ger. Hendes mor Annabella var ogs\u00e5 utrolig klog og studerede matematik og videnskab og hendes far var faktisk forfatteren Lord Byron, som hun mindede en hel del om. Udover tal s\u00e5 elskede hun ogs\u00e5 kunst og poesi og da piger p\u00e5 den tid ikke gik i skole, havde hendes mor en anden l\u00f8sning:\u00a0<\/span><\/p>\n

\u201cAda var heldig. Hendes mor mente, at piger skulle have de samme muligheder som drenge, s\u00e5 derfor fik hun en masse kloge folk til at komme og undervise Ada i deres hjem. L\u00e6rerne medbragte landkort over hele verden, stjernekort over galaksen og tegninger til vilde opfindelser og fantastiske maskiner. De viste hende et v\u00e6ld af forskellige dyr, fugle og insekter, som hun kunne studere, og smukke planter, som hun kunne tegne.<\/span><\/i><\/p>\n

Som du nok kan forestille dig, var Ada en meget dygtig elev, og efterh\u00e5nden som hun blev \u00e6ldre, blev l\u00e6rerne hendes venner. Hendes bedste ven hed Mr. Charles Babbage, og han var b\u00e5de opfinder og et matematik geni.\u201d<\/span><\/i><\/p>\n

Men hvad sker der, n\u00e5r to matematiske genier sl\u00e5r sig sammen og t\u00e6nker store tanker?\u00a0<\/span><\/p>\n

Indimellem falder jeg over virkelig gode b\u00f8ger nede p\u00e5 arbejdet, som jeg ikke kender p\u00e5 forh\u00e5nd og selvom jeg havde h\u00f8rt navnet Ada Lovelace f\u00f8r, s\u00e5 kendte jeg n\u00e6sten intet til hendes historie. Denne her biografiske billedbog har lidt mere tekst end \u2018Sm\u00e5 mennesker, store dr\u00f8mme\u2019 og Katstallers streg passer som fod i hose til Lovelaces\u2019 liv for sm\u00e5 200 \u00e5r siden i det victorianske London. Ud fra Tuckers ord og l\u00e6ngden af teksten p\u00e5 siderne, ville jeg anbefale at man l\u00e6ser den for de 5-7 \u00e5rige b\u00f8rn. Alt i alt en anbefalelsesv\u00e6rdig billedbog om en vigtig kvinde i verdenshistorien og jeg h\u00e5ber, at det ikke bliver den sidste biografiske billedbog af Tucker og Katstaller p\u00e5 dansk.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\n

\"\"<\/p>\n

Kvindelige opfindere og deres opfindelser af Aitziber Lopez og Luciano Lozano, 2021. Straarup & Co. Opr. udgivet som\u00a0Inventoras y Sus Inventos i 2017. Antal stjerner: 4\/5<\/em><\/p>\n

Ved du hvad navnet var p\u00e5 den kvinde, som lavede de f\u00f8rste vinduesviskere og hvordan fandt Elizabeth Magie Phillips p\u00e5 spillet \u2018Monopoly\u2019, som spilles over hele verden i dag?\u00a0<\/span><\/p>\n

Mary Anderson er svaret p\u00e5 f\u00f8rste af ovenst\u00e5ende sp\u00f8rgsm\u00e5l og hun blev f\u00f8dt i USA i 1866. I 1903 var hun p\u00e5 bes\u00f8g i byen New York og der tog hun en sporvogn, men turen gik ganske langsomt, da det regnede og chauff\u00f8ren m\u00e5tte ud og ordne forruden. Men det var ikke opfindelsen, som var sv\u00e6rest at f\u00e5 styr p\u00e5. Som kvinde var det nemlig umuligt at patentere noget uden en mand ved sin side (enten en \u00e6gtemand, en bror eller en far), men til sidst lykkedes det for hende.\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n

I Spanien sad der endnu en kreativ opfinder med en virkelig god id\u00e9. \u00c1ngela Ruiz Robles blev f\u00f8dt i 1895 i Villaman\u00edn og det var lige f\u00f8r, at hendes opfindelse blev glemt. Hun var uddannet l\u00e6rer og forfatter og hendes opfindelse havde ogs\u00e5 noget med b\u00f8ger at g\u00f8re:\u00a0<\/span><\/p>\n

\u201c\u00c1ngela skabte forl\u00f8beren til nutidens e-bog, kaldet en \u201cmekanisk encyklop\u00e6di\u201d. Opfindelsen bestod af en r\u00e6kke tekster p\u00e5 hjul, som kunne \u00e6ndres, alt efter hvilken bog personen \u00f8nskede at l\u00e6se. Opfindelsen havde endda lys og lyd!\u00a0<\/span><\/i><\/p>\n

P\u00e5 trods af at \u00c1ngela var et moderne geni (hun tillod sine elever at tage enheden med hjem og l\u00e6rere at tilf\u00f8je deres eget materiale), blev hendes enhed aldrig sat i produktion, s\u00e5 hendes opfindelse gik n\u00e6sten i e-bogen.\u201d<\/span><\/i>\u00a0<\/span><\/p>\n

Jeg m\u00e5 desv\u00e6rre indr\u00f8mme, at jeg ikke havde h\u00f8rt om de 14 kvinder i denne bog f\u00f8r og st\u00f8rstedelen af opfindelserne havde jeg h\u00f8rt om. Der har v\u00e6ret ret mange badass-kvinder (et ord som jeg aldrig tidligere har brugt her p\u00e5 bloggen tror jeg) gennem tiden og Lopez, som arbejder som forsker til dagligt, blander det biografiske med det naturvidenskabelige og tekniske og Lozano st\u00e5r bag de farverige illustrationer. Jeg vil b\u00e5de anbefale bogen til b\u00f8rn og voksne, for der er uden tvivl opfindelser i bogen, som du udm\u00e6rket kender, men aldrig har t\u00e6nkt over hvem der stod bag eller hvor id\u00e9en kom fra.\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n

Dette st\u00e5r bag p\u00e5 billedbogen, hvilket er ret interessant at t\u00e6nke over:\u00a0<\/span><\/p>\n

\u201cKig godt p\u00e5 alle genstande, maskiner og m\u00f8bler omkring dig. Hver eneste af dem blev opfundet af nogen. Og mange af dem blev skabt af kvinder, der ville g\u00f8re verden til et bedre sted.\u00a0<\/span><\/i><\/p>\n

Det er umuligt at skrive om hver eneste kvindelige opfinder og deres opfindelser, men i denne bog kan du se et udvalg af nogle af de kvinder, der har gjort en forskel.\u00a0<\/span><\/i><\/p>\n

Find ug af mere, og dyk ned i en verden af fremskridt.\u201d <\/span><\/i><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der er et par billedbogsindl\u00e6g p\u00e5 vej her p\u00e5 bloggen og i dette indl\u00e6g har jeg fundet fire billedb\u00f8ger frem, som handler om kendte mennesker indenfor naturvidenskabens og matematikkens verden. B\u00f8gerne om David Attenborough og Jane Goodall er en del af serien \u2018Sm\u00e5 mennesker, store […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8382,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[193,3],"tags":[198,171,209,177],"class_list":["post-8363","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-billedbog","category-biografi","tag-forlaget-albert","tag-spansk","tag-straarup-og-co","tag-turbine"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/IMG_3597.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-2aT","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8363","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=8363"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8363\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8411,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8363\/revisions\/8411"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/8382"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=8363"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=8363"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=8363"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}