![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/IMG_1404-1024x769.jpg\")
<\/p>\nI sidste uge tog jeg en spontan beslutning, da det gik op for mig, at der 1) var krimimesse denne weekend, 2) det ville ikke tage s\u00e5 lang tid at komme derhen og 3) jeg kunne f\u00e5 set en hel del s\u00f8de mennesker, som jeg ikke har set siden Bogforum 2019. S\u00e5 jeg skyndte mig at k\u00f8be en billet og s\u00f8ndag morgen drog jeg s\u00e5 til Horsens for at se hvad det der krimimesse er for noget, for jeg havde aldrig v\u00e6ret til det f\u00f8r (det var meningen at jeg skulle have v\u00e6ret der i starten af 2020, men det gik jo desv\u00e6rre ikke). Jeg havde et par punkter p\u00e5 programmet, men ellers ret l\u00f8st, da jeg blandt andet skulle v\u00e6nne mig til hvor scenerne var, hvor der var forlag og ikke mindst hvor der var mad og drikke. Efter at jeg havde f\u00e5et hilst p\u00e5 lidt bogn\u00f8rder (og f\u00e5et en gratis bog ved indgangen – tak til Krimimessen), gik jeg hen til det f\u00f8rste punkt p\u00e5 mit program.<\/p>\n
<\/p>\n
Jeg startede min dag ovre i Snedkeriet, hvor Benni B\u00f8dker (hvis b\u00f8rneb\u00f8ger jeg har l\u00e6st et par stykker af efterh\u00e5nden) var i samtale med K\u00e5re V. Poulsen om ‘Occidentens Stjerne’ (som i kan l\u00e6se mere om herovre)<\/a>, der udkom i for\u00e5ret. Der var f\u00f8rst en lille intro til arrangementet, hvor titlen ikke blev sagt h\u00f8jt, for ham der introducerede var ikke helt sikker p\u00e5, hvordan man skal udtale “occidenten”, s\u00e5 B\u00f8dker fortalte hvordan han udtalte det og s\u00e5 var det ligesom p\u00e5 plads. Poulsens f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l handlede om hvilken slags barn B\u00f8dker var og B\u00f8dker fortalte om hvordan han var en n\u00f8rd i Nakskov, da han var barn. Det var bestemt ikke s\u00e6dvanligt at dr\u00f8mme om at blive forfatter p\u00e5 Lolland og dengang han gik i skole, var det s\u00e5dan noget socialrealisme, at der blev l\u00e6st og s\u00e5 var Dennis J\u00fcrgensen s\u00e5 sm\u00e5t begyndt at komme frem med hans b\u00f8ger (B\u00f8dker er i \u00f8vrigt f\u00f8dt i 1975 har jeg googlet mig til). “Al l\u00e6sning er eskapisme”, n\u00e6vnte B\u00f8dker og fortalte hvordan han ogs\u00e5 l\u00e6ser Helle Helle med stor interesse og forklarede at for ham er det lige meget om det er en dansk by eller en fiktiv – det er stadig eskapisme.<\/p>\n “Hvad er en occident?”, spurgte Poulsen om og B\u00f8dker fortalte, at den oprindelige titel faktisk havde v\u00e6ret ‘Stjernen i vest’, for hvor Orienten er \u00d8sten, s\u00e5 er Occidenten Vesten. Verden er fuld af kulter og der er mange karakterer i bogen som har levet i virkeligheden. B\u00f8dker fortalte om denne her unge fyr p\u00e5 12 \u00e5r, som et af de her okkulte selskaber s\u00e5 som v\u00e6rende en reinkarnation af Buddha, Jesus m.fl., , men efter to \u00e5r fandt de s\u00e5 ud af, at det ikke var ham, som var en reinkarnation, men en anden ung fyr. Dern\u00e6st fortalte B\u00f8dker lidt om bogens handling, som foreg\u00e5r i Paris i 1905 (i kan l\u00e6se meget mere herovre).<\/a> Poulsen fortalte, at han snart skulle til Paris for f\u00f8rste gang og han kom nok ikke til at have det her romantiske blik p\u00e5 byen efter at have l\u00e6st B\u00f8dkers bog og B\u00f8dker fortalte om hvoran han f\u00f8rer l\u00e6seren ned i en anden by end de kender. Hovedkarakteren Austin ser alt det, du ikke ser og et eksempel var de her parisiske pladser, hvor Austin ser de guillotiner, der tidligere har v\u00e6ret der. Der skete mange ting i Frankrig i l\u00f8bet af 1800-tallet og der var is\u00e6r en hel del opr\u00f8r. Meget af det man kender Paris for i dag som f.eks. Toulouse-Lautrec og meget andet musik og kunst er f\u00f8rst kommet efter \u00e5r 1900 og Austin ser denne her by, som er hjems\u00f8gt af historien.<\/p>\n Poulsen spurgte ind til om bogen godt kunne foreg\u00e5 i andre byer og B\u00f8dker svarede, at det kunne den godt og fortalte om denne her dr\u00f8m han har om en lignende bog om K\u00f8benhavns historie. Det er en slags sp\u00f8gelseshistorie, hvor fortiden bliver ved med at p\u00e5virke. Vi g\u00e5r rundt ovenp\u00e5 historien og B\u00f8dker n\u00e6vnte, at kirken ved Rundet\u00e5rn har en pose til skeletdele til n\u00e5r vejarbejdere finder dem i deres arbejde. Poulsen forklarede, at man ved l\u00e6sning kan finde ud af noget om sig selv, som man har fortr\u00e6ngt og B\u00f8dker svarede, at det er en “rejse ned i sig selv”. De her hemmelige ordener mindede Poulsen om ‘Da Vinci Mysteriet’, som B\u00f8dker ikke havde noget forhold til, men istedet fortalte han at han var glad for ‘Foucaults Pendul’ af Eco (hvor hovedpersonen har skrevet om Tempelridderne).<\/p>\n Efter lidt snak lidt frem og tilbage om okkultisme, Rudolf Steiner m.m., kom B\u00f8dker ind p\u00e5 den danske forfatterinde Astrid Ehrencron-Kidde, som han allerede l\u00e6ste for 20 \u00e5r siden. Hun skrev om en detektiv i Sverige og der var de her sj\u00e6lelige og okkulte forklaringer p\u00e5 mord, men de blev ikke anset som gode dengang med de knap s\u00e5 rationelle l\u00f8sninger, men nu er hendes forfatterskab genopdgaet og B\u00f8dker kaldte hende for en “symbolistisk sj\u00e6lelig forfatter”. Poulsen fortalte at han aldrig har oplevet noget mystisk og spurgte ind til om B\u00f8dker havde m\u00f8dt s\u00e5dan nogle lidt “whackede” typer i Paris? Det havde B\u00f8dker ikke, men han er st\u00f8dt p\u00e5 dem her i Danmark og fortalte om nogle, som han engang havde bes\u00f8gt, der havde okkulte b\u00f8ger og UFO nyt st\u00e5ende p\u00e5 reolen. Dern\u00e6st blev det tid til at runde af og s\u00e5 smuttede jeg ind i Magasinet for at se hvad der skete derhenne og om forlagene havde nogle gode tilbud.<\/p>\n Lidt f\u00f8r kl. 11.15 befandt jeg mig i Inderg\u00e5rden, hvor Sara Bl\u00e6del og Mads Peder Nordbo skulle v\u00e6re i samtale med Helle Skov Wacher. Tidligere i \u00e5r udgav Bl\u00e6del og Nordbo krimien ‘Opl\u00f8st’, som foreg\u00e5r i Tommerup p\u00e5 Fyn, hvor folk begynder at forsvinde. Det var Nordbo, der fik id\u00e9en, da han en dag gik rundt ude i sin have i samme by, hvor han bor til dagligt og s\u00e5 skrev han til Bl\u00e6del, som han havde m\u00f8dt et par gange, men de kendte ikke hinanden p\u00e5 det tidspunkt. Dette var starten af 2020, hvor Bl\u00e6del netop havde deltaget i et krimipanel og sagt, at hun aldrig skulle skrive med nogen. Dagen efter fik hun mail fra Nordbo og derefter tog hun p\u00e5 ferie. De n\u00e5ede dog at snakke lidt videre inden Corona og Nordbo forklarede, hvordan han har en tendens til det her store plot.<\/p>\n Bl\u00e6del istemte med en bem\u00e6rkning om at “du har ogs\u00e5 et spisebord til 35 personer” (sagt med et glimt i \u00f8jet i \u00f8vrigt) og der har Nordbo plads til at l\u00e6gge plot i 2 r\u00e6kker. Dette opdagede Bl\u00e6del, da hun kom p\u00e5 bes\u00f8g og det blev til deres f\u00e6lles historie ved at de tog de mest interessante dele af Nordbos historie, men gjorde det til deres f\u00e6lles. Det skulle hverken v\u00e6re en forts\u00e6ttelse af b\u00f8gerne om Louise Rick eller Nordbos krimier p\u00e5 Gr\u00f8nland og de var n\u00f8dt til at finde denne her f\u00e6lles tone og f\u00e6lles stil. Wacher havde p\u00e5 et tidspunkt h\u00f8rt, at der ikke var \u00e9n s\u00e6tning, som de ikke begge havde v\u00e6ret inde over, men Bl\u00e6del fortalte, at det gjaldt afsnit og ikke s\u00e6tninger. For at f\u00e5 det til at fungere, det her med at g\u00f8re det sammen, begyndte de at skrive grundtekster, s\u00e5 en af dem sendte en grundtekst til den anden og s\u00e5 begyndte de at skrive frem og tilbage om det. Bl\u00e6del fortalte hvordan Nordbo fra starten ville skrive denne her politikrimi, men han vidste ikke ret meget om politiarbejde ift. Bl\u00e6del, men da han s\u00e5 fik sat sig ind i tingene, gik han virkelig all in og kom pludselig helt ind i hovedet p\u00e5 vicepolitiinspekt\u00f8ren Liam Stark.<\/p>\n “Jeg er overhovedet ikke Dea – hun er pisse irriterende”, forklarede Bl\u00e6del, da hun blev spurgt ind til bogens anden hovedkarakter og fortalte om hvordan Dea er betjent i Odense og hvordan de her helt unge politibetjente vil have mere at lave end politiarbejde. Da Bl\u00e6del var ung, arbejdede hun som tjener og der var denne her overtjener Svend-\u00c5ge, som lidt arbejdede med “Ja, nej eller rend mig i r\u00f8ven” og det t\u00e6nkte Bl\u00e6del p\u00e5 ift. Dea. Wacher spurgte ind til om Tommerup havde \u00e6ndret sig siden bogen udkom og Nordbo jokede med at der nu er en mur omkring byen. De har mest f\u00e5et god feedback, men der er en mekaniker, som de ikke er s\u00e5 s\u00f8de ved i bogen og det har han vist opdaget. Bl\u00e6del fortalte, at der er mange med i bogen, men folk kan ikke genkende dem selv.<\/p>\n Wacher spurgte lidt ind til den meget drastiske slutning (der efterlod hende med et bankende hjerte) og Bl\u00e6del indr\u00f8mmede, at det var en heftig afslutning og de er meget p\u00e5passelige med ikke at spoile, n\u00e5r de er ude og snakke om bogen. Nordbos eneste kommentar til Wacher var et simpelt “Ja” (Jeg har stadig bogen til gode, men er blevet virkelig nysgerrig p\u00e5 hvad der dog sker til sidst). Kommer der en bog mere om Liam og Dea, spurgte Wacher de to om og Bl\u00e6del forklarede, at de var ret vilde med Dea og Liam og det her setup p\u00e5 Fyn (og det l\u00f8d som om de allerede er ved at brygge p\u00e5 id\u00e9er nu). Til sidst blev det tid til en hurtig quiz, hvor Wacher startedde med at sp\u00f8rge ind til, hvem der er bedst til at f\u00e5 id\u00e9er og Bl\u00e6del sagde hurtigt, at det er Nordbo, men det er ikke alle id\u00e9erne som lykkes hver gang, hvilket f\u00f8rte til en hel del latter blandt publikum. N\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l gik ud p\u00e5 hvem der er bedst til det makabre og Bl\u00e6del sagde igen Nordbo ret hurtigt.<\/p>\n Bedst til dialog blev s\u00e5 Bl\u00e6del, som lige pointerede at hun alts\u00e5 ikke kv\u00e6rner hele tiden. Wacher havde h\u00f8rt om nogle vinpauser undervejs og spurgte ind til, hvem der foresl\u00e5r flelst, men Bl\u00e6del fortalte, at de holder en hel del slikpauser, n\u00e5r de skriver. “Hvad er det bedste ved at arbejde med Sara?”, spurgte Wacher om og Nordbo n\u00e6vnte, at det var det her, alts\u00e5 m\u00e5den at tale p\u00e5 men ogs\u00e5 at bogen faktisk har n\u00e5et det, som han h\u00e5bede p\u00e5 og han synes virkelig, at denne her f\u00e6lles stemme er lykkedes. “VI er begyndt at t\u00e6nke i samme spor”, forklarede Bl\u00e6del og efter et bifald til de tre p\u00e5 scenen, blev det tid til at bev\u00e6ge mig over til Magasinet igen for at se overr\u00e6kkelsen af Publikumprisen.<\/p>\n Kl. 12.00 blev det tid til overr\u00e6kkelse af Publikumsprisen, som det havde v\u00e6ret muligt at stemme p\u00e5 i september m\u00e5ned. De nominerede til prisen var:<\/p>\n Hancock, Faber\/Pedersen, Hastrup, Jacobsen, Theils, Bagger, Melander, Engberg, Nordbo & Petri.<\/p>\n Efter en tale af Karen Margrethe Johansen fra Sydbank Fonden h\u00f8rte tilh\u00f8rerne lidt om pr\u00e6mien, som var en check og en skulptur af stenhuggeren Filip M\u00f8ller, blev det tid til at overr\u00e6kke \u00e5rets pris og den gik til forfatterparret Janni Faber og Kim Pedersen, der har udgivet 3 krimier p\u00e5 3 \u00e5r og i 2020 modtog de faktisk Det Danske Kriminalakademis Debutantpris. Stort tillykke til Faber og Pedersen med den fine pris!<\/p>\n Efter overr\u00e6kkelsen af Publikumsprisen m\u00f8dtes jeg med Sascha fra bloggen ‘Livet i dukkehuset’<\/a> og Mette Eline fra bloggen ‘En bogn\u00f8rds skriblerier’<\/a>, som jeg har kendt nogle \u00e5r efterh\u00e5nden og det var simpelthen s\u00e5 hyggeligt at se dem for f\u00f8rste gang siden Bogforum 2019. Sammen gik vi over til Inderg\u00e5rden igen, hvor Bl\u00e6del og Wacher skulle p\u00e5 scenen igen, men denne gang sammen med Jussi Adler-Olsen og det var tydeligt at de kendte hinanden rigtig godt. En af Bl\u00e6dels f\u00f8rste kommentarer til Adler-Olsen var nemlig noget om at han skulle beholde bukserne p\u00e5 og s\u00e5 var samtalen ellers i gang og med masser af latter i salen. Wacher bad dem om at introducere hinanden og Bl\u00e6del fortalte blandt andet om engang, hvor hun i Tyskland blev spurgt om hun kendte Adler-Olsen, og da hun havde svaret ja, fik hun en gratis \u00f8l. Og Bl\u00e6del har faktisk ogs\u00e5 k\u00f8bt kunst af Adler-Olsens kone Hanne, der er kunstmaler og de fortalte ogs\u00e5 om dengang Adler-Olsen begyndte at storme frem med Afdeling Q-b\u00f8gerne og om at Bl\u00e6del debuterede i 2004, men havde v\u00e6ret i bogverdenen n\u00e5et l\u00e6ngere tid inden da.<\/p>\n B\u00e5de Bl\u00e6del og Adler-Olsen har konti p\u00e5 diverse sociale medier og Adler-Olsen fortalte om denne her umiddelbarhed, han ser p\u00e5 Bl\u00e6dels sociale medier og at der uden tvivl er folk der st\u00e5r op hver morgen og t\u00e6nker: “Hvad har Sara skrevet til mig i dag?” Han roste hendes brug af sociale medier rigtig meget og fortalte om hvordan Wacher styrer hans sociale medier (is\u00e6r Facebook og Instagram) og s\u00e5 kommer der kommentarer fra ham selv eller hans PA Elisabeth. Wacher spurgte ind til hvor de st\u00e5r nu i deres forfatterskab og Bl\u00e6del fortalte at hun i fredags havde v\u00e6ret ude og lave research til en ny bog om Louise Rick. Dengang Adler-Olsen begyndte at skrive p\u00e5 b\u00f8gerne om Afdeling Q, havde han regnet med, at han var f\u00e6rdig med at skrive serien i 2016, men sidste \u00e5r var han ramt af Corona og en flytning. Han begyndte at skrive i oktober sidste \u00e5r og skrev 2\u00bd time hver dag efter flytning (og i slutningen af november udkommer den n\u00e6ste bog og i kan l\u00e6se om den herovre p\u00e5 hans hjemmeside).<\/a><\/p>\n Bl\u00e6del spurgte ham om hvad der sker med historien, n\u00e5r han laver al det andet og Adler-Olsen fortalte, at n\u00e5r research er lavet, s\u00e5 kan han godt g\u00e5 til og fra det at skrive. Hans redakt\u00f8r Lene (Wissing red.) l\u00e6ser det og han n\u00e6vnte, at vi godt kan gl\u00e6de os til den sidste s\u00e6tning i den nye bog, da det er en cliffhanger til nr. 10. Lige inden Krimimessen havde han v\u00e6ret lidt rundt i Jylland og v\u00e6ret b\u00e5de forbi Hald Hovedg\u00e5rd og Viborg. Ikke alle b\u00f8gerne er blevet som han regnede med i starten, da Gretelise Holm f.eks. udgav en bog om tyske flygtninge, som Adler-OIsen ville have skrevet om i 4’eren (der blev ‘Journal 64’), s\u00e5 til den blev alt \u00e6ndret. Bl\u00e6del laver b\u00e5de meget research inden og undervejs og hun ville meget gerne s\u00e6tte banen om historien stramt op, men hun kan blive overrasket over karaktererne. Hun g\u00e5r til geng\u00e6ld i skrivehi, n\u00e5r hun skal i gang med at skrive og er helt optaget af at skrive. Og s\u00e5 blev det ellers hurtigt lidt n\u00f8rdet, for Adler-Olsen begyndte at fort\u00e6lle om denne her magiske 500-siders gr\u00e6nse for romaner, som er god ift. logistik, v\u00e6gt og meget mere. Han skriver hans b\u00f8ger i WordPerfect 5.1 og 90-grams papiret er hans favorit til b\u00f8gerne (man kunne godt m\u00e6rke at han er gammel forl\u00e6gger).<\/p>\n Wacher spurgte ind til deres arbejde med redakt\u00f8rer og Bl\u00e6del tager Stinne (Lender red.) med p\u00e5 research. S\u00e5 Lender har b\u00e5de v\u00e6ret med ude ved klipperne p\u00e5 Bornholm (det giver en masse mening hvis du har l\u00e6st ‘Pigen under tr\u00e6et’) og forleden var hun nede i en s\u00f8 ved Skanderborg som del af research til den nye bog. Det gav Adler-Olsen gode id\u00e9er, men det har Wissing ikke v\u00e6ret udsat for. Konen Hanne l\u00e6ser hans b\u00f8ger undervejs og n\u00e5r han s\u00e5 er noget n\u00e6r f\u00e6rdig, sender han det til Wissing. P\u00e5 det tidspunkt mener han selv kun at der er max et komma, der st\u00e5r forkert, men Wissing finder typisk lidt mere end en lille fejl. Han er allerede i gang med n\u00e6ste bog nu i \u00f8vrigt. Der er ingen der l\u00e6ser med f\u00f8r Lender, n\u00e6vnte Bl\u00e6del, men s\u00e5 er der ogs\u00e5 b\u00e5de endelser, kommaer og andre fejl, men is\u00e6r er det bandeord, der bliver redigeret v\u00e6k (Bl\u00e6del n\u00e6vnte at bogen n\u00e6rmest bliver halveret). Bl\u00e6del er ordblind og netop nu er der et program p\u00e5 DR, hvor hun snakker med andre ordblinde – i kan l\u00e6se mere herovre.<\/a><\/p>\n Hvad er jeres yndlingsmordv\u00e5ben, spurgte Wacher dem om og Bl\u00e6del kom med et svar hurtigt: “Alle mordv\u00e5ben er gode”. Adler-Olsen havde engang snakket med en l\u00e6ser, der spurgte om 10 m\u00e5der at beg\u00e5 mord p\u00e5 og de gik en lille tur, hvor l\u00e6seren d\u00f8de ret hurtigt p\u00e5 10 forskellige m\u00e5der. Han fortalte lidt om den nye bog, som foreg\u00e5r i K\u00f8benhavn og et eller andet kort, hvor man kunne se, at der f.eks. ikke sker meget kriminalitet i S\u00f8nderjylland i b\u00f8ger. “Den tager jeg”, indsk\u00f8d Bl\u00e6del og de sluttede af med at snakke om hvor rart det er at v\u00e6re ude igen og m\u00f8de l\u00e6sere. Adler-Olsen havde f\u00e5et ret \u00f8mme f\u00f8dder, for normalt har han Skechers p\u00e5 og i \u00e5r havde han valgt p\u00e6ne sko. Men “\u00f8jenh\u00f8jde med mine l\u00e6sere er noget af det bedste jeg ved”, erkl\u00e6rede Adler-Olsen til sidst.<\/p>\n Inden dagens sidste punkt blev der tid til at g\u00e5 lidt rundt i Magasinet og f\u00e5 snakket med folk og set p\u00e5 b\u00f8ger. Jeg vandt blandt andet en e-bog p\u00e5 Saxo ved at dreje rundt p\u00e5 deres hjul, set bloggerkollegaer b\u00e5de p\u00e5 scenen og fik ogs\u00e5 et stofnet signeret af Adler-Olsen (fantastisk id\u00e9, som Mette Eline fik om l\u00f8rdagen s\u00e5 hun havde en tekstilpen med om s\u00f8ndagen).<\/p>\n Dagens sidste begivenhed for mit vedkommende var krimi bingo banko, som forfatterne Steen og Lisbeth Bille, bibliotekar Jette S.F. Holst og kulturskribent Maria Bruun Fan\u00f8 stod for. Jeg har h\u00f8rt om det f\u00f8r selvom jeg ikke har v\u00e6ret afsted f\u00f8r og det var en helt perfekt m\u00e5de at afslutte s\u00e5dan en dag fuld af krimier. Vi startede med at f\u00e5 de her banko-sedler, som Holst havde st\u00e5et for (virkelig et stort arbejde – k\u00e6mpe ros herfra i \u00f8vrigt) og s\u00e5 l\u00e6ste Steen sp\u00f8rgsm\u00e5lene og svarmulighederne op og s\u00e5 fordelte de andre b\u00f8gerne, n\u00e5r folk begyndte at r\u00e5be banko. Til sidst var der en hurtig runde og jeg endte med at f\u00e5 en enkelt bog, men det var faktisk ikke engang min egen skyld. Mette Eline fik nemlig banko og s\u00e5 fik den der sad til h\u00f8jre ogs\u00e5 en bog. Det var virkelig hyggeligt og jeg skal helt sikkert ogs\u00e5 med til banko n\u00e6ste gang. Der er allerede krimimesse igen den f\u00f8rste weekend i april og jeg h\u00e5ber p\u00e5 at kunne komme med begge dage n\u00e6ste gang. Tak for i \u00e5r – det var sk\u00f8nt at se bogn\u00f8rder, forlagsfolk og forfattere igen \ud83d\ude42<\/p>\n I sidste uge tog jeg en spontan beslutning, da det gik op for mig, at der 1) var krimimesse denne weekend, 2) det ville ikke tage s\u00e5 lang tid at komme derhen og 3) jeg kunne f\u00e5 set en hel del s\u00f8de mennesker, som jeg […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8227,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[8,230],"tags":[],"class_list":["post-8226","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-boglige-events","category-krimimessen"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/IMG_1533.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-28G","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8226","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=8226"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8226\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8249,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8226\/revisions\/8249"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/8227"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=8226"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=8226"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=8226"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/IMG_1395-1024x683.jpg\")
<\/p>\n
\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/IMG_1417-1024x769.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/IMG_1423-1024x769.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/IMG_1444-1024x769.jpg\")
<\/p>\n
\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/IMG_1460-1024x769.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/IMG_1483-1024x769.jpg\")
<\/p>\n
\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/IMG_1497-1024x769.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/IMG_1519-1024x769.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/IMG_1542-1024x769.jpg\")
<\/p>\n
\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/IMG_1485-1024x769.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/IMG_1569-1024x769.jpg\")
<\/p>\n
\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/IMG_1573-1024x769.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/IMG_1581-1024x769.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/10\/IMG_1596-1024x769.jpg\")
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"