I januar 2020 s\u00e5 et nyt forlag ved navn Gutkind dagens lys i Danmark og et \u00e5r efter opstart kom der en podcast, der har v\u00e6rterne\u00a0Ida Rud og Rasmus Meldgaard Harboe og her bliver der fokuseret p\u00e5 b\u00e5de forfattere (de bes\u00f8ger blandt andet Helle Helle p\u00e5 et tidspunkt) samt forskellige sider af det at udgive en bog (forsider, overs\u00e6ttelser m. m.). En af de bedste udsendelser, som jeg har h\u00f8rt for nylig, handlede om det at udgive b\u00f8rneb\u00f8ger og hvilke tanker forfatteren og illustratoren Ane Bj\u00f8rn (‘Trylleblik<\/em>‘) og\u00a0Gutkinds redaktionschef for b\u00f8rne- og ungdomslitteratur Tine Flyvholm har gjort sig i forhold til dette. I kan h\u00f8re den podcast om b\u00f8rneb\u00f8ger lige her<\/a> og her er et link til en side om selve podcasten, hvis du ogs\u00e5 er lidt nysgerrig p\u00e5 hvem Rasmus og Ida er og deres eget forhold til b\u00f8ger.\u00a0<\/a><\/p>\n Tid til b\u00f8ger <\/strong><\/a><\/p>\n Det er efterh\u00e5nden lidt tid siden at Politikens Forlag startede deres podcast ‘Tid til b\u00f8ger’, men jeg har faktisk slet ikke f\u00e5et n\u00e6vnt den herinde. Man kan h\u00f8re den flere forskellige steder, men jeg linker lige til den ovre p\u00e5 eReolen, hvor man nemt lige kan l\u00e5ne den uanset om du har et Apple-produkt eller et Android-produkt. Jeg har for nylig h\u00f8rt en med pressechef Camilla H\u00f8y og forlagschefen for Oversat Line Miller, hvor de snakkede om oversatte b\u00f8ger og her var det b\u00e5de de helt nye og dem med et par \u00e5r p\u00e5 bagen, som blev n\u00e6vnt og det er i \u00f8vrigt journalisten Janus Camara, som st\u00e5r bag produktionen af den podcast-serie. Der er b\u00e5de udsendelser til krimin\u00f8rden, dem som er vilde med oversat sk\u00f8nlitteratur og en masse andre typer l\u00e6sere.<\/p>\n World Book Club<\/strong><\/a><\/p>\n Jeg tror faktisk, at jeg har skrevet om ‘World Book Club’ f\u00f8r herinde, men den eksisterer stadig og der kommer stadig nye interviews med forfattere f\u00f8rste l\u00f8rdag i hver m\u00e5ned, s\u00e5 derfor anbefaler jeg den lige igen. Det er altid engelske Harriett Gilbert, som er bag mikrofonen, men det er lidt forskelligt om programmet bliver optaget i London eller et andet sted i verden (Jeg h\u00f8rte en med Jostein Gaarder om ‘Sofies verden i sidste uge og den blev optaget i Oslo), men uanset hvor den bliver optaget, s\u00e5 er der altid sp\u00f8rgsm\u00e5l fra l\u00e6sere over hele verden, som enten har sendt mails eller ringet ind med et sp\u00f8rgsm\u00e5l. En af de nyeste udsendelser er et interview med krimiforfatteren Louise Penny, som udgiver en ny bog her til efter\u00e5ret i samarbejde med Hilary Clinton og hun fortalte om hendes serie om politiinspekt\u00f8ren Armand Gamache og byen Three Pines, som efterh\u00e5nden er kommet op p\u00e5 16 b\u00f8ger (nr. 17 udkommer i august – en hel del af dem er allerede udkommet p\u00e5 dansk i \u00f8vrigt). Da jeg scrollede ned i listen over udsendelser, opdagede jeg ogs\u00e5 en med Jojo Moyes, som handlede om bestselleren ‘Me before you’ og det var ret interessant at h\u00f8re om hendes tanker bag den og det at skrive. I kan se listen over udsendelser lige her<\/a> og jeg kan ogs\u00e5 varmt anbefale den med den islandske forfatter Sj\u00f3n (ham med ‘Codex’ og ‘Skygge-Baldur’), der i podcasten snakker om bogen ‘M\u00e5nesten’ fra 2013, hvor Island er pr\u00e6get af den spanske syge og den udsendelse er fra januar i \u00e5r.<\/p>\n Bogselskabet <\/strong><\/a><\/p>\n Det her er en af de podcasts, som jeg faktisk f\u00f8rst for nylig s\u00e5dan rigtig er begyndt at h\u00f8re. Anne Glad var nemlig p\u00e5 scenen til LiteratureXchange her i \u00e5r og der h\u00f8rte jeg en fantastisk samtale med Jens Blendstrup, som i kan h\u00f8re lige her. Det er et program, der sendes p\u00e5 P1 og jeg kan se p\u00e5 hjemmesiden, at udsendelsen har eksisteret i snart 3 \u00e5r og sikke nogle navne, som Glad har haft forbi for at snakke om deres b\u00f8ger. Der kommer en ny udsendelse s\u00e5dan cirka hver uge og de to nyeste kan jeg godt se, at jeg snart skal f\u00e5 h\u00f8rt – det er nemlig en om ‘Rampen’ af Jesper Stein og ‘Bargums synder’ af Sofie Malmborg, som er to b\u00f8ger jeg har p\u00e5 min b\u00f8r-snart-f\u00e5-l\u00e6st liste.<\/p>\n L\u00e6sefeber <\/strong><\/a><\/p>\n Da jeg var ved at google lidt i forbindelse med indl\u00e6gget om LiteratureXchange i 2019, opdagede jeg, at forfatteren Puk Qvortrup havde startet en podcast ovre p\u00e5 eReolen og her i weekenden fik jeg h\u00f8rt den, der handler om forfattere p\u00e5 sociale medier, hvor Leonora Christina Skov blandt andet fort\u00e6ller om hendes tanker om posts p\u00e5 Instagram. Qvortrup har valgt forskellige temaer til udsendelserne og en af dem er f.eks. lydbogens popularitet og en anden handler om ordblindhed. Der er faktisk en hel del podcasts inde p\u00e5 eReolen, som i kan finde lige her.<\/a><\/p>\n On witness and respair: A personal tragedy followed by pandemic<\/strong><\/a><\/p>\n Et af de forfatterskaber, som jeg har overvejet at give mig i kast med de sidste par \u00e5r, er Jesmyn Wards og da jeg til LiteratureXchange h\u00f8rte Rushdie anbefale hendes b\u00f8ger, er jeg blevet endnu mere nysgerrig. Til samtalen n\u00e6vnte Thomsen, at der var det her interessante essay i Vanity Fair, som han varmt kunne anbefale og det er den her, der er blevet lagt online i starten af september sidste \u00e5r.<\/a>\u00a0Wards mand d\u00f8de i januar 2020 i en alder af kun 33 og 2 m\u00e5neder senere ramte COVID landet. Som dansker er det ret interessant at l\u00e6se om hvad der skete derovre ift. COVID, mens vi havde lockdown herhjemme og hun skriver ogs\u00e5 lidt om Black lives matter. I kan l\u00e6se artiklen herovre <\/a>og hendes bedst kendte b\u00f8ger herhjemme er i \u00f8vrigt ‘Syng, levende og d\u00f8de, syng<\/em>‘ (som Obama listede p\u00e5 hans liste over bedste b\u00f8ger tilbage i 2017) og ‘Hvad reddes kan<\/em>‘.<\/p>\n Interview med Douglas Stuart om hans prisvindende bog ‘Shuggie Bain’<\/a><\/strong><\/p>\n En af de b\u00f8ger, som jeg mest gl\u00e6der mig til at l\u00e6se snart, er ‘Shuggie Bain’ af skotsk-amerikanske Douglas Stuart (f\u00f8dt i Skotland, men bor nu i USA), der for nylig udkom p\u00e5 dansk. I august kommer han forbi Danmark for at snakke om bogen og jeg h\u00e5ber s\u00e5dan, at jeg kan n\u00e5 at se ham oppe p\u00e5 Louisiana Literature, n\u00e5r han er i landet (der kommer mere info om \u00e5rets litteraturprogram i starten af august – l\u00e6s mere her).<\/a>\u00a0Bogen handler om denne her unge fyr Shuggie Bain, der vokser op i Glasgow i 1980’erne og om Shuggies mor, der k\u00e6mper med alkoholisme. Stuart voksede selv op i Glasgow p\u00e5 samme tidspunkt og interviewet er fra lige efter, at han vandt Booker-prisen for den bog og han fort\u00e6ller ogs\u00e5 hvordan han fik afslag fra 32 redakt\u00f8rer inden det lykkedes at f\u00e5 den publiceret. Jeg gl\u00e6der mig til at h\u00f8re meget mere om den og tankerne om det at skrive bogen, n\u00e5r han g\u00e6ster Danmark og indtil da kan jeg heldigvis dykke ned i bogen hjemme p\u00e5 bogreolen. I kan l\u00e6se interviewet herovre.\u00a0<\/a><\/p>\n Artikel om Lucy Maud Montgomery – forfatterinden bag ‘Anne of Green Gables’<\/a><\/strong><\/p>\n TW: Mental sygdom og suicide. \u201cI just didn\u2019t want to be a part of another whitewashed version of history”<\/strong><\/a><\/p>\n Det er underrubrikken p\u00e5 en artikel om hvordan serien ‘Anne with an E’ valgte at bringe historien om Canadas oprindelige befolkning ind i den nye serie om Anne fra Gr\u00f8nnebakken og kvinden bag ordene er sagt af skaberen af serien Moira Walley-Beckett. Jeg l\u00e6ste b\u00f8gerne som barn og den f\u00f8rste har jeg genl\u00e6st for et par \u00e5r siden i s\u00e5dan en Norton Edition og jeg kan ikke mindes at v\u00e6re st\u00f8dt p\u00e5 historier om Canadas oprindelige befolkning f\u00f8r denne her 3.s\u00e6son af ‘Anne with an E’.\u00a0 Artiklen er fra november 2019 og her i starten af sommeren 2021 har der v\u00e6ret en del om det i medierne ifm. de her residential schools, hvor man har fundet massegrave i n\u00e6rheden af en af dem i Kamloops i British Columbia (jeg har mest l\u00e6st om den, da jeg var i n\u00e6rheden af byen tilbage i 2007 p\u00e5 en familieferie).<\/p>\n I s\u00e6son 3 af ‘Anne with an E’ m\u00f8der Anne en pige ved navn\u00a0Ka’kwet, som er del af en gruppe\u00a0Mi’kmaq, som blandt andet boede i omr\u00e5det omkring Prince Edward Island, hvor ‘Anne with an E’ foreg\u00e5r (det gjorde de gamle b\u00f8ger om Anne Shirley ogs\u00e5 – serien er lidt anderledes med flere ting, men den foreg\u00e5r det samme sted i Canada). I denne her artikel er der en lille video, hvor blandt andet skuespillere og instrukt\u00f8ren fort\u00e6ller om denne her nye storyline og man ser sm\u00e5 klip fra serien og i kan l\u00e6se den herovre.<\/a><\/p>\n Derudover har jeg planer om at f\u00e5 set en serie, som jeg netop har opdaget p\u00e5 HBO, der handler om Ian Fleming. Men jeg tror, at det er nemmere hvis jeg laver et nyt indl\u00e6g i r\u00e6kken om serier og film, der enten er baseret p\u00e5 b\u00f8ger eller handler om forfattere. Ellers bliver det her et ret langt indl\u00e6g \ud83d\ude42<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg er s\u00e5 sm\u00e5t begyndt at h\u00f8re podcasts igen efter en lang pause, hvor jeg ikke helt kunne finde tid til det. M\u00e5ske er det efter at jeg var med i publikum til LiteratureXchange, da Anne Glad interviewede Jens Blendstrup eller ogs\u00e5 er det fordi […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8024,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5,30],"tags":[],"class_list":["post-8014","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-bog-og-film","category-links"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/IMG_2707.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-25g","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8014","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=8014"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8014\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8029,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8014\/revisions\/8029"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/8024"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=8014"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=8014"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=8014"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/IMG_2454-1024x683.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/IMG_2723-1024x683.jpg\")
<\/p>\n
\nI sidste uge l\u00e6ste jeg et forord til en faglitter\u00e6r bog p\u00e5 svensk om svenske l\u00e6seres l\u00e6seoplevelser af ‘Anne p\u00e5 Gr\u00f6nkulla’, som ‘Anne fra Gr\u00f8nnebakken’ hedder p\u00e5 svensk og forordet var skrevet af hendes barnebarn\u00a0Kate Macdonald Butler, der n\u00e6vnte, at hun tidligere havde skrevet en artikel om Montgomery og mentale problemer. Tilbage i 2008 blev denne artikel publiceret i ‘The Globe and Mail’, da det var 100 \u00e5r siden at ‘Anne of Green Gables’ var blevet udgivet og her fort\u00e6ller hun om at alt ikke var s\u00e5 nemt for Montgomery. Hun k\u00e6mpede blandt andet med depression og hendes familie er af den opfattelse, at hun tog sit eget liv i en alder af 67. Det er f\u00f8rst inden for de sidste par \u00e5r, at jeg virkelig er begyndt at l\u00e6se om forfattere bag mine favoritb\u00f8ger i form af biografier eller set dokumentarer om dem og pludselig giver Anne Shirleys erkl\u00e6ring om “My life is a perfect graveyard of buried hopes” mere mening, n\u00e5r man kender lidt til forfatterens historie. Der er skrevet flere artikler om det og ogs\u00e5 forfatteren\u00a0Mary Henley Rubio, der har skrevet en biografi om Montgomery, giver sit besyv med i denne artikel fra samme m\u00e5ned som Butlers.\u00a0<\/a><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/IMG_2702-1024x683.jpg\")
<\/p>\n