![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/IMG_2541-1024x683.jpg\")
<\/p>\nL\u00f8rdag, der var festivalens n\u00e6stsidste dag, blev min sidste dag p\u00e5 festivalen. Jeg kunne sove lidt l\u00e6ngere end p\u00e5 en hverdag og da klokken blev 10, var jeg n\u00e6sten i Aarhus. Jeg smuttede direkte ned p\u00e5 Dokk1 for at kunne g\u00e5 lidt rundt p\u00e5 biblioteket og nyde udsigten over havnen, inden jeg trak ind i Store Sal for at f\u00e5 en god plads til dagens f\u00f8rste arrangement.<\/p>\n
<\/p>\n
Kl. 11 startede arrangementet med pressemedarbejder Helle Skov Wacher p\u00e5 scenen, som stod for at pr\u00e6sentere b\u00e5de allerede udgivne b\u00f8ger samt dem, som er p\u00e5 vej i slutningen af sommeren eller starten af efter\u00e5ret. Som tidligere n\u00e6vnt er sommerl\u00e6sningsarrangementer ganske gratis at komme til og de f\u00f8rste 40 tilmeldte fik en bog, nemlig ‘Jeg tog ned til bror’ af Karin Smirnoff og jeg var heldigvis blandt de heldige. En af mine yndlingsbogbloggere har n\u00e6vnt den flere gange siden de begyndte at udkomme p\u00e5 dansk, s\u00e5 jeg er sp\u00e6ndt p\u00e5 at se, om den bogserie ogs\u00e5 er noget for mig. I kan l\u00e6se meget mere om de kommende titler i det her nyhedskatalog.<\/a>\u00a0Der er blandt andet en ny bog p\u00e5 vej af Morten Pape, nyt fra Anthony Doerr, Hilary Clinton har skrevet en bog med Louise Penny og meget mere.<\/p>\n Da Skov Wacher var f\u00e6rdig med at fort\u00e6lle om forlagets udgivelser, kom Jesper Wung-Sung op p\u00e5 scenen.\u00a0Wacher startede med et par fun facts om ham, for han har blandt andet meldt sine s\u00f8nner ind i Manchester United, som han selv er meget stor fan af og hvis de en dag vil melde sig ud, ja, s\u00e5 er der en far, som er meget skuffet. Han er ogs\u00e5 medlem af et whiskylaug p\u00e5 \u00c6r\u00f8 og han debuterede med bogen ‘2 ryk og en aflevering’ og forskuddet fra den f\u00f8rste bog brugte han p\u00e5 et maleri af Erik Raadal. Kunst kan smitte af p\u00e5 ham p\u00e5 en eller anden m\u00e5de og han n\u00e6vnte at han “kommunikerer med anden kunst og bliver bedre af det”. Tidligere i \u00e5r udkom “Kvinde set fra ryggen”, der handler om Ida\u00a0Hammersh\u00f8i og hendes mand, den ber\u00f8mte maler Vilhelm og Wung-Sung fortalte, at han havde lavet meget research til den. Der er ogs\u00e5 mange, som har skrevet Wung-Sung om deres eget forhold til Hammersh\u00f8i og han fortalte, at Hammersh\u00f8i var l\u00e6nge om at male, men at han malede hele tiden, s\u00e5 Wung-Sung m\u00e5tte udv\u00e6lge hvilke billeder der skulle med. P\u00e5 bogens for- og bagsats kan man finde malerierne ‘Ida Ilsted, kunstnerens forlovede<\/em>‘ og ‘Kunstnerens hustru Ida Hammersh\u00f8i med en tekop’<\/em> og Wung-Sung har selv v\u00e6ret fascineret af Hammersh\u00f8is kunst i \u00e5revis og n\u00e5r man ikke har r\u00e5d til at k\u00f8be Hammersh\u00f8is kunst, s\u00e5 m\u00e5 man k\u00f8be en masse b\u00f8ger om ham istedet. Det sidste billede minder ham lidt om Ingeborg, hans oldemor, som han skrev om i ‘En anden gren<\/em>‘ og han oplevede, at da han havde skrevet ‘En anden gren<\/em>‘, at for ham l\u00f8srev Ingeborg sig fra Hammersh\u00f8i og det gav ham mulighed for at skrive om Ida.<\/p>\n Wung-Sung snakkede om at der hele tiden er denne her s\u00f8gen for Hammersh\u00f8i efter id\u00e9en man kan bruge i sit v\u00e6rk og det er ogs\u00e5 noget forfattere g\u00f8r. Billedet med Ida og tekoppen er fra 1907 og det er efter 17 \u00e5rs samliv med Vilhelm, hvilket man kan se i hendes ansigt. Wung-Sung fandt bogen frem og begyndte at l\u00e6se op fra en scene, hvor Ida sidder model og hvor det tager noget tid f\u00f8r Vilhelm er f\u00e6rdig. Portr\u00e6ttet p\u00e5 forsiden af bogen ‘Interi\u00f8r, ung kvinde set fra ryggen’ fra 1904 h\u00e6nger normalt i Randers, men her over sommeren har det v\u00e6ret en del af en udstilling p\u00e5 Den Hirschsprungske Samling kaldet ‘Fremkaldelser<\/em>‘ (i kan l\u00e6se om udstillingen her)<\/a>.<\/p>\n Skov Wacher spurgte ind til, hvordan Wung-Sung kunne komme ind i hovedet p\u00e5 Ida og Wung-Sung forklarede, at han havde l\u00e6st alt udgivet og set de her scrapb\u00f8ger p\u00e5 Den Hirschsprungske Samling, som Vilhelms mor havde lavet for Vilhelm selv destruerede en del. Og s\u00e5 er der alle de her sekund\u00e6re, hvor Wung-Sung har set p\u00e5 hvad andre har skrevet om parret og Idas bror Peter Ildsted skrev f.eks. en masse breve og s\u00e5 er der andre malerier fra samtiden, som parret er med p\u00e5.\u00a0P\u00e5 mange af malerierne inden Strandgade kan man fornemme, at Vilhelm altid var p\u00e5 jagt efter nye steder, men p\u00e5 Strandgade 30 var der et lysindfald fra forskellige vinduer og det passede fint til Vilhelm, der fandt Italien for farverig. Bogen er dedikeret til Wung-Sungs kone Christina, for Wung-Sung bruger ogs\u00e5 meget tid p\u00e5 at v\u00e6re forfatter og han har endda s\u00e5dan en r\u00f8d lampe siddende udenfor arbejdsv\u00e6relset, s\u00e5 man kan se, om han arbejder. N\u00e5r de tager p\u00e5 ferier, kigger han ogs\u00e5 rundt i receptionen for at se hvor han kan skrive. S\u00e5 blev det ellers tid til at runde af og jeg fik mig en hyggelig snak efter med b\u00e5de Skov Wacher, Wung-Sung og hans kone Christina (sidstn\u00e6vnte er i \u00f8vrigt ogs\u00e5 bogblogger som jeg varmt kan anbefale at f\u00f8lge<\/a>).<\/p>\n Efter en lille pause gik Leonora Christina Skov p\u00e5 scenen i samme sal for at snakke om bogen ‘Hvis vi ikke taler om det<\/em>‘, som udkom i for\u00e5ret og som er en slags opf\u00f8lger til ‘Den der lever stille<\/em>‘, der udkom i starten af 2018. Da hun gik p\u00e5 scenen, blev hun introduceret som debatt\u00f8r af en bibliotekar, men forklarede hurtigt, at det skal man ikke l\u00e6ngere kalde hende. Ved en h\u00e5ndsopr\u00e6kning var det tydeligt at se, at rigtig mange havde l\u00e6st den nye og Skov fortalte, at hun blev meget overrasket modtagelsen af ‘Den der lever stille<\/em>‘. Hun turnerede rundt med bogen i 2 \u00e5r og fortalte om togture med DSB og hvordan hun ogs\u00e5 fik tilbud om en k\u00f8retur til foredrag i Haslev (hvor jeg faktisk h\u00f8rte hende p\u00e5 min tidligere arbejdsplads i efter\u00e5ret 2018), hvor Skovs kone Annette fik registreringsnummeret for hvad hvis hun nu endte i en fryser et sted. Alts\u00e5, sagt med et smil i \u00f8jet. Hun l\u00e6rte Danmark meget bedre at kende og ogs\u00e5 hvor langt der f.eks. er fra Flensborg til Struer.<\/p>\n Hvorfor hendes for\u00e6ldre flyttede til Helsinge kan man undre sig over, men der var billige grunde, fortalte Skov og allerede fra barnsben vidste hun, at hun ville v\u00e6re forfatter. Hun skabte sm\u00e5 historier inden hun begyndte i skole, som hun ogs\u00e5 indtalte, men hjemmefra fik hun ingen opbakning til det med dr\u00f8mmen som forfatter og da hun tonede frem p\u00e5 sk\u00e6rmen i starten af 00’erne som debatt\u00f8r, var det en meget vred feminist. Hun gik p\u00e5 pension som debatt\u00f8r i 2012 og det her med feminister var noget, som hun m\u00e5tte finde p\u00e5 andre studier end sit eget, da de kun l\u00e6ste “d\u00f8de m\u00e6nd” p\u00e5 hendes institut. Hun begyndte at arbejde p\u00e5 en feministisk antologi sammen med en hun kendte og t\u00e6nkte, at det kunne v\u00e6re hende indgang til at blive forfatter, men det gik ikke helt som forventet. Bogens redakt\u00f8r var en mand p\u00e5 hendes fars alder og med r\u00f8dvin involveret blev nej tolket som ja og lige efter udgivelsen skiftede Skov forlag. Hun begyndte at skrive ‘Hvis vi ikke taler om det<\/em>‘ i slutnigen af 2019 og hun var f\u00e6rdig med at skrive scenerne med redakt\u00f8ren, da #metoo ramte i Danmark.<\/p>\n Flere af karaktererne i den nye bog lever stadig og det er “ikke til at vide hvem der bliver vred”, fortalte Skov. Redakt\u00f8ren lever stadig og mange af de andres navne er folks rigtige navne, men der er ogs\u00e5 historier, som er sk\u00e5ret fra (ogs\u00e5 andres historier). Hun brugte sine gamle dagb\u00f8ger som grundmaterialer til scener, men andre gange beh\u00f8ver hun “ikke at digte n\u00e5r min historie er s\u00e5 vild”, som hun sagde. Hun l\u00e6ste lidt op fra bogen, hvor hendes mor var syg af kr\u00e6ft og hvor hun h\u00e5bede, at de kunne l\u00e6re hinanden bedre at kende. N\u00e5r hun selv beskriver bogen, er det ikke med ordet ‘autofiktion’, men bogen har et romansprog og romanopbygning hvor nutidssporet er mixet med. Hun fortalte ogs\u00e5 lidt om samarbejdet med musikeren Kristina Holgersen og at der var et nummer kaldet ‘Hvis vi ikke taler om det’, som var en bedre titel end den Skov sad med. I 2020 havde de meget kontakt ang\u00e5ende et musikprojekt og det er s\u00e5 blevet udgivet her i 2021. Hun l\u00e6ste alle b\u00f8gerne ind, for folk har v\u00e6ret ret begejstrede for lydbogen og hun insisterede p\u00e5 at synge 2.stemme, for “ingen skal tage min stemme fra mig”.<\/p>\n En af de ting, som Skov ogs\u00e5 delte p\u00e5 Instagram inden bogen udkom, var arbejdet med forsiden. Billedet p\u00e5 forsiden er taget af den amerikanske fotograf Elle Moss og det er b\u00e5de ude af fokus og super meget i fokus p\u00e5 samme tid. Efter lidt b\u00f8vl med en anden bogbinder ift. marmorering, tog hun Pernille fra forlaget med til et marmoreringskursus og s\u00e5 skulle den bog “blive marmoreret i hoved og r\u00f8v”, som hun selv sagde. Man kan ogs\u00e5 k\u00f8be en notesbog, der matcher i designet og det er fordi at Skov selv er rigtig glad for notesb\u00f8ger. N\u00e5r hun g\u00e5r i st\u00e5 med at skrive, visualiserer hun bogdesign og lige inden denne udkom var hun ret sp\u00e6ndt p\u00e5 hvordan l\u00e6serne ville l\u00e6se den, da der var en del interviews hvor #metoo blev n\u00e6vnt. Der kommer ikke flere b\u00f8ger om hendes liv i \u00f8vrigt, for hun har lovet Annette at hun ikke vil skrive flere, da de op til udgivelse sad og drak cognac kl. 3 om natten og ventede p\u00e5 hvad redakt\u00f8ren fra hendes f\u00f8rste bog ville svare til det her med #metoo.<\/p>\n Og s\u00e5 blev der \u00e5bnet op for sp\u00f8rgsm\u00e5l fra publikum. Det f\u00f8rste handlede om denne her f\u00f8rste bog ‘De r\u00f8de sko<\/em>‘ , som Skov endnu ikke har indtalt, men hun har genl\u00e6st den ifm. skrivningen af denne her bog og der er en slags kampagtigt forord (der st\u00e5r ogs\u00e5 lidt om hvorfor i ‘Hvis vi ikke taler om det<\/em>‘). Et andet sp\u00f8rsm\u00e5l handlede om redakt\u00f8ren og Skov forklarede, at han undskyldte og godt kunne se, at han havde misbrugt sin stilling. Sidste sommer fors\u00f8gte hun og en anden forfatterinde at f\u00e5 deres kvindelige kolleger til at samles og lave et f\u00e6lles statement, men ingen ville stille op. Da en lytter, som selv skriver, spurgte ind til det her med komplicerede familie og det her med at skrive derom, erkl\u00e6rede Skov, at “man har en magt, n\u00e5r man kan skrive” og at “man f\u00e5r det portr\u00e6t man g\u00f8r sig fortjent til”. En anden lytter spurgte ind til r\u00e5d hvis unge har det sv\u00e6rt og selv var Skov meget interesseret i at tale med voksne og n\u00e6vnte, at “hvis nogen virker ops\u00f8gende, s\u00e5 tal med dem” og sp\u00f8rg hvordan det g\u00e5r. Efter Leonoras sidste ord p\u00e5 scenen blev det tid til endnu en pause inden Tine H\u00f8eg skulle interviewes og i kan i \u00f8vrigt l\u00e6se min anmeldelse af Skovs seneste\u00a0ved at klikke her.<\/a><\/p>\n Dagens sidste arrangement for mit vedkommende blev en samtale mellem Tine H\u00f8eg og\u00a0kulturjournalist Jo Carlsen og igen var det inde p\u00e5 Dokken i den store sal. B\u00e5de Carlsen og H\u00f8eg n\u00e6vnte hvor glade de var for at det nu igen er muligt at komme ud og afholde de her fysiske arrangementer. H\u00f8eg, der er cand.mag i dansk og som debuterede med ‘Nye Rejsende<\/em>‘ i 2017, var selv gymnasiel\u00e6rer, da hun skrev sin debut og da hun havde besluttet sig for at s\u00f8ge orlov, tog hun en hurtig beslutning om at sige op istedet. H\u00f8eg gav et kort resum\u00e9 af hvad ‘Tour de chambre<\/em>‘, der udkom sidste \u00e5r, handlede om og forklarede at der er det her nutidsspor og et fortidsspor. Carlsen beskrev det som en k\u00e6rlighedsfort\u00e6lling og et rigtig godt venskab og H\u00f8eg ser ogs\u00e5 relationen mellem Asta og Mai som vigtig og kaldte det for en venskabsk\u00e6rlighedsfort\u00e6lling.<\/p>\n H\u00f8eg l\u00e6ste op fra bogen (det afsnit der starter med “Din k\u00e6reste er en sjuft” og indtil “barn med dig”) og for hende var det skidesjovt at skrive den scene. “Kombination af d\u00e5rlige dates” sagde H\u00f8eg og Carlsen sagde, at det b\u00e5de er en meget sjov og en meget alvorlig bog. “Det er s\u00e5 t\u00e6t forbundet”, sagde H\u00f8eg og det kan findes i de sm\u00e5 detaljer og man skal have blik for det sk\u00e6ve, for “det er der det sjove opst\u00e5r”. Hun havde faktisk ikke sat sig for at skrive en sjov brug, men det sjove og det alvorlige bliver flettet ind i hinanden. “Hvem er Asta?”, spurgte Carlsen om og H\u00f8eg fortalte om fort\u00e6lleren i bogen, der sidder lidt fast i starten. Hun g\u00e5r p\u00e5 dates og har denne her forventning om et voksent k\u00e6rlighedsliv og s\u00e5 skriver hun p\u00e5 sin anden roman, som hun har sv\u00e6rt ved at f\u00e5 hul p\u00e5. Men s\u00e5 modtager hun en invitation til denne her mindeh\u00f8jtidelighed, der skal afholdes for den unge fyr August, som hun boede p\u00e5 kollegie med og minderne om dengang overtager den roman, som hun skal til at skrive. Som l\u00e6sere m\u00f8der vi b\u00e5de Asta, da hun er i 20erne, hvor man f\u00f8ler, at man kan alting og i 30’erne, hvor der er kommet en form for tyngde i livet og hvor der er forventninger til at man har fundet sin plads i livet.<\/p>\n H\u00f8eg forklarede, at d\u00f8den, der afbryder denne her “svulmende blomstrende tid” p\u00e5 kollegiet, er der fra side 1 og “alting er altid i bev\u00e6gelse” ligesom man hele tiden er i forvandling. I bogen er der det her trekantsdrama mellem Asta, Mai og August og de valg, der tages, er afg\u00f8rende for flere personer og der er “f\u00f8lelsesm\u00e6ssige forviklinger”, som H\u00f8eg n\u00e6vnte. Carlsen n\u00e6vnte, at der st\u00e5r roman p\u00e5 omslaget, men flere ting i bogen er ogs\u00e5 sket for H\u00f8eg, men den er ikke som s\u00e5dan selvbiografisk. Asta skriver p\u00e5 en bog nr. 2 i H\u00f8egs egen anden roman og H\u00f8eg fortalte, at “alt sammen er mig og ikke mig p\u00e5 samme tid”. Hun har ingen h\u00e6mninger ift. brug af eget stof og hvis hun g\u00e5r “derhen hvor det g\u00f8r ondt”, s\u00e5 kan l\u00e6seren m\u00e6rke det. Hun l\u00e5ner ogs\u00e5 fra alt mulig anden litteratur og har undervejs en liste med dem, der skal krediteres, men det er ofte \u00e6ndret helt n\u00e5r hun er f\u00e6rdig. “Ikke bange for at stj\u00e6le”, indr\u00f8mmede hun, men det forvandler sig, bliver smltet om eller det fortaber sig i noget helt tredje.<\/p>\n “Asta og Mai er ret forskellige”, sagde Carlsen og spurgte ind til hvilket venskab H\u00f8eg ser dem have og svaret var enkelt: “Livslangt”. De er “hinandens livsvidner og deres venskab er bundet sammen af f\u00e6lles tid”. “Mai er mere til stede og Asta er en t\u00e6nker”, sagde H\u00f8eg og de kan l\u00e6re meget af hinanden. D\u00f8dsfaldet giver en slags afstand mellem dem og H\u00f8eg l\u00e6ste op fra et sted i bogen, hvor Asta har overtaget et par ting fra hendes tante og H\u00f8eg fortalte om de her skift, der sker mellem tiderne, hvor Asta blandt andet befinder sig p\u00e5 et bes\u00f8g p\u00e5 Helgoland og i en elevator. “Meget godt eksempel p\u00e5 hvordan det hele er v\u00e6vet sammen”, indsk\u00f8d Carlsen og spurgte ind til hvorfor roman er opstillet som lyrik. “Teksten lagde op til det”, sagde H\u00f8eg og forklarede, at hun havde fors\u00f8gt at skrive almindelig bred prosa, men det passede ikke rigtig til teksten, som lagde op til vigtige pauser undervejs. “Det er som at bruge det hvide p\u00e5 siden som en del af mit ordforr\u00e5d”, forklarede H\u00f8eg og det var noget, som hun f\u00f8rst fandt ud af, da hun begyndte at skrive p\u00e5 stoffet. I bogen er der ogs\u00e5 de her sms-korrespondancer og det giver samme sprog som en samtale.<\/p>\n N\u00e5r H\u00f8eg skriver, t\u00e6nker hun meget over lyden og l\u00e6ser op mens hun skriver. Hun bruger virkemidler fra lyrikken og har s\u00e5 denne her fort\u00e6lling oveni. Asta i bogen kan skrive konstant og overalt og Carlsen spurgte ind til, om det samme g\u00e6lder for H\u00f8eg. “Genkendeligt p\u00e5 de gode dage”, indr\u00f8mmede H\u00f8eg, for st\u00f8rstedelen er tung og h\u00e5rd. Hun har altid skrevet og inden hun selv kunne skrive, fik hun sine for\u00e6ldre til at skrive det ned. I mange \u00e5r var det hemmeligt og efter at have v\u00e6ret studentermedhj\u00e6lper hos et stort forlag, blev hun ogs\u00e5 tilbudt en fast stilling, men hun takkede nej, for hun var bange for at hvis hun f\u00f8rst havde sat sig p\u00e5 den ene side af skrivebordet, ville hun nok aldrig komme om p\u00e5 den anden side som forfatter.<\/p>\n Der kom ogs\u00e5 et par sp\u00f8rgsm\u00e5l og det ene handlede om skriveprocessen og hvor meget der er planlagt fra starten. “Plan fra starten”, t\u00e6nkte H\u00f8eg, men hun gik d\u00f8d i det og gik i gang med noget helt andet hvor “jeg havde et sted og jeg havde en f\u00f8lelse”. Der er meget dialog, som ikke er kommet med og det er “vigtigt at give sig hen til det der sker i skriften selv”, forklarede hun. Ret sent i processen kommer der det her store redigeringsarbejde, og hun visualiserer det ogs\u00e5 med post-its, n\u00e5r hun er ret langt. Et andet sp\u00f8rgsm\u00e5l handlede om titlerne p\u00e5 b\u00f8gerne og H\u00f8eg n\u00e6vnte, at hun kendte titlen p\u00e5 ‘Tour de chambre<\/em>‘ ret tidligt, hvilket gav hende en form for tryghed ift. indholdet, men titlen p\u00e5 ‘Nye Rejsende<\/em>‘ kom f\u00f8rst lige inden den udkom og hun blev aldrig helt sikker.<\/p>\n Det sidste sp\u00f8rgsm\u00e5l handlede om det her samspil mellem fortid og nutid og H\u00f8eg sagde, at det var en sansning, “som kan f\u00e5 et tum til at udvide sig – d\u00f8re der g\u00e5r op til hukommelsen”. Det var vigtigt at skiftene ikke blev tydeligere og at det skete s\u00f8ml\u00f8st p\u00e5 en eller anden m\u00e5de. Det med elevatorscenen var filmisk inspireret og for H\u00f8eg var det sjovt at arbejde med de her skiftende spor. L\u00e6seren skal v\u00e6re vaks for at l\u00e6gge m\u00e6rke til skiftene. Hvad hun arbejder p\u00e5 nu, ville hun ikke sige for meget om, for “hvis man siger for meget, s\u00e5 d\u00f8r det tidligt” og det gjorde det f.eks. en anden gang, da hun sagde det til hendes redakt\u00f8r, s\u00e5 nu er det et mere hemmeligt projekt, men til geng\u00e6ld kan man de ‘Tour de Chambre<\/em>‘ i Skuespilhuset for enden af Nyhavn her i efter\u00e5ret og H\u00f8eg har selv skrevet manuskriptet. Det kan i l\u00e6se mere om herovre<\/a> og p\u00e5 forlagets hjemmeside er det b\u00e5de muligt at l\u00e6se uddrag lige her<\/a> og h\u00f8re lidt om den romankoncert, som H\u00f8eg har lavet i samarbejde med musikeren Simon Brinck.<\/p>\n Tak for samarbejdet i \u00e5r til LiteratureXChange – vi ses n\u00e6ste \u00e5r!<\/p>\n L\u00f8rdag, der var festivalens n\u00e6stsidste dag, blev min sidste dag p\u00e5 festivalen. Jeg kunne sove lidt l\u00e6ngere end p\u00e5 en hverdag og da klokken blev 10, var jeg n\u00e6sten i Aarhus. Jeg smuttede direkte ned p\u00e5 Dokk1 for at kunne g\u00e5 lidt rundt p\u00e5 biblioteket […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7974,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-7946","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-boglige-events"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/IMG_2449.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-24a","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7946","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7946"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7946\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8111,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7946\/revisions\/8111"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/7974"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7946"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=7946"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=7946"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/IMG_2547-1024x683.jpg\")
<\/p>\n
\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/IMG_2550-1024x683.jpg\")
<\/p>\nLeonora Christina Skov<\/h5>\n
![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/IMG_2560-1024x683.jpg\")
<\/p>\n
\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/IMG_2577-1024x683.jpg\")
<\/p>\nTine H\u00f8eg<\/h5>\n
![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/IMG_2582-1024x683.jpg\")
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"