{"id":7936,"date":"2021-07-05T22:27:48","date_gmt":"2021-07-05T20:27:48","guid":{"rendered":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=7936"},"modified":"2021-07-05T22:27:48","modified_gmt":"2021-07-05T20:27:48","slug":"oejeblikke-fra-literaturexchange-2021-1","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=7936","title":{"rendered":"\u00d8jeblikke fra LiteratureXchange 2021 #1"},"content":{"rendered":"

#Reklame da jeg fik et par af billetterne gratis, men resten har jeg selv betalt<\/em><\/p>\n

En af de ting, som jeg har savnet mest under al det her Corona, har v\u00e6ret at deltage i litteraturfestivaler og h\u00f8re forfattere fort\u00e6lle om deres v\u00e6rker og h\u00f8re om litteratur, som jeg endnu ikke kender til. I maj m\u00e5ned besluttede jeg mig for at holde et par fridage ifm. LiteratureXchange i Aarhus og da jeg s\u00e5 et opslag om bogbloggere p\u00e5 deres Instagram, kontaktede jeg dem med det samme. Jeg fik derfor billetter til tre af arrangementerne, nemlig det med Rushdie, det med Allende og det med Pilgaard\/Winding. Derfor er noget af det her reklame, men det markerer jeg ved hver arrangementsbeskrivelse for resten har jeg selv betalt og liges\u00e5 mad, transport og b\u00f8ger, som jeg k\u00f8bte i l\u00f8bet af de dage, jeg var deroppe. Men det har v\u00e6ret s\u00e5 sk\u00f8nt at v\u00e6re afsted og h\u00f8re om nogle af de b\u00f8ger, som er udgivet siden jeg var til Bogforum for over 1\u00bd \u00e5r siden og jeg gl\u00e6der mig til at se, hvordan programmet kommer til at v\u00e6re p\u00e5 Louisiana Literature i august. Men hermed lidt ord om hvad jeg har h\u00f8rt om til \u00e5rets LiteratureXchange:<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Sommerl\u00e6sning med Turbine<\/h5>\n

Efter en formiddag hvor jeg blev kviktestet oppe p\u00e5 universitet og med indk\u00f8b af b\u00f8ger i genbrugsbutikker og et bes\u00f8g i Kristian F. M\u00f8ller nede i byen, sad jeg om eftermiddagen klar til mit f\u00f8rste arrangement nede p\u00e5 Dokk1, hvor forlagsmedarbejderen\u00a0Martin Graae J\u00f8rgensen fortalte lidt om forlagets historie og s\u00e5 en hel del om deres b\u00f8ger. Jeg kendte f.eks. ikke deres klassikerserie, hvor de blandt andet udgiver Nabokov og Isherwood (de har ogs\u00e5 netop udgivet ‘Bleg Ild’ af Nabokov her i juni) og min l\u00e6seliste over b\u00f8ger, som jeg gerne vil l\u00e6se en dag, er blevet noget l\u00e6ngere (og det g\u00f8r den altid efter den her slags arrangementer). Efter pr\u00e6sentationen af deres b\u00f8ger blev der tid til lidt sp\u00f8rgsm\u00e5l fra salen og her blev der b\u00e5de spurgt ind til debutanten Hans Peter Madsen, hvis debutroman ‘Br\u00e6nd huset ned, giv tr\u00e6et vand’ udkom i for\u00e5ret og ogs\u00e5 hvad et forlag kan i forhold til selvudgiverforlagene. Alt i alt et virkelig hyggeligt og interessant arrangement, som blandt andet har gjort mig mere interesseret i Nabokovs forfatterskab, hvor jeg kun har l\u00e6st ‘Lolita’ indtil videre, som vi l\u00e6ste p\u00e5 Litteraturhistorie. Har i mon nogle anbefalinger af hans v\u00e6rker?<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Salman Rushdie<\/h5>\n

#reklame da jeg fik billetten til dette arrangement af festivalen<\/p>\n

Efter arrangementet med Turbine skyndte jeg mig over til Godsbanen, som er placeret p\u00e5 den anden side af AROS og hvor man kan g\u00e5 nede langs \u00e5en det meste af vejen. Jeg har mest v\u00e6ret p\u00e5 Godsbanen til litteraturarrangementer (LiteratureXchange i 2019 og Stine Pilgaard i 2020), men det er et interessant sted, hvor der foreg\u00e5r en hel del – b\u00e5de musik og litteratur (i kan se mere p\u00e5 hjemmesiden herovre).\u00a0<\/a>Jeg har ikke det helt store kendskab til Rushdies forfatterskab endnu, men jeg vidste s\u00e5dan lidt basics om ham, s\u00e5som de mest popul\u00e6re b\u00f8ger (‘De sataniske vers’, ‘Midnatsb\u00f8rn’ m.m.) og til dette arrangement blev han interviewet af Mads Rosendahl Thomsen, der er professor i Litteraturhistorie (og som jeg faktisk kendte lidt til i forvejen, da jeg engang havde en f\u00e6llesforel\u00e6sning med ham p\u00e5 AU om Murakami og Verdenslitteratur). Aftenens bog i fokus var ‘Quichotte’, der udkom p\u00e5 dansk i vinters, men den kan i l\u00e6se meget mere om l\u00e6ngere nede i indl\u00e6gget (eller herovre p\u00e5 Gyldendals hjemmeside).<\/a><\/p>\n

P\u00e5 grund af Corona var Rushdie ikke i Danmark, men i stedet foregik samtalen live p\u00e5 storsk\u00e6rm, hvor han ogs\u00e5 kunne se sit publikum. Thomsen kom med en hurtig introduktion og udover at n\u00e6vne lidt om Rushdies tidligere b\u00f8ger, s\u00e5 anbefalede han ogs\u00e5 at man s\u00e5 n\u00e6rmere p\u00e5 essaysamlingen ‘Languages of Truth’, som handler om \u00e5rene 2003-2020. Rushdie befandt sig i New York, da denne samtale fandt sted og han fortalte om hvordan byen var et af de v\u00e6rste steder for et \u00e5rs tid siden, men nu er den allerede mere \u00e5ben, han er selv blevet vaccineret og sagde: “It does feel like we’re back”. Bogen ‘Quichotte’ udkom p\u00e5 engelsk i 2019 og Thomsen beskrev den som en slags “modern day Quixote” (alts\u00e5 en moderne udgave af Cervantes’ bog fra 1605\/15), men Rushdie fortalte, at da han f\u00f8rst begyndte at t\u00e6nke p\u00e5 bogen, var der intet Quixote i den. Han t\u00e6nkte p\u00e5 denne her “road novel” og n\u00e6vnte Kerouac (der i 1957 udgav ‘On the road’) og b\u00f8ger og film som bruger “the road” som en metafor. Da han begyndte at forberede sig p\u00e5 at skrive romanen, s\u00e5 han en masse reality-tv, hvor han kunne m\u00e6rke hans “brain\u00a0deteriorate” og snakkede videre om hvordan Pinocchio blev skabt ud fra en fars desperate behov for at f\u00e5 et barn og hvordan romanen er “Don Quixote meets Pinocchio”. Thomsen spurgte ind til denne her “modern scent” og n\u00e6vnte Elon Musk, men der svarede Rushdie kort sagt “Eh” og fortalte om dette her “multiverse” i bogen, hvor der er “gateways from one version to another”.<\/p>\n

Rushdie beskrev sig selv som v\u00e6rende en “Sci-fi-addict” da han var en teenager og der var s\u00e6rligt to historier fra 1960’erne, som han t\u00e6nkte p\u00e5, da han arbejdede med ‘Quichotte’. Bogen har en slags “playful manner” som inviterer l\u00e6seren til at deltage og hele det her familieforhold i bogen er “the heart of the book”. Karakteren Sancho blev ogs\u00e5 mere en mere central karakter efterh\u00e5nden som Rushdie fik skrevet bogen og hovedkarakterens s\u00f8ster skulle blot have v\u00e6ret en sidekarakter, men udfoldede sig p\u00e5 siden. Om dette sagde Rushdie: “I often thought of the writing as a listening act”. Snakken gik videre til at handle lidt om paranoia og entropi, hvor Rushdie n\u00e6vnte at der ved den f\u00f8rste er “a meaning but it is hidden” og sidstn\u00e6vnte er “the world falls apart”. Thomsen n\u00e6vnte det her udtryk “negative enchantment” og det var faktisk et udtryk, som Rushdie ret godt kunne lide og sagde endda “I might steal it”. For Rushdie er “the art of the novel to give meaning to reality” og Thomsen spurgte ind til det her brug af medier i romanen. Da Rushdie var barn i Indien, havde de ikke tv selv, men der var film og radio. “Books happens inside our heads” og alt andet sker udenfor ens hovede, men hele denne her intimitet, “the joining of authors’ and the readers mind”. If\u00f8lge Rushdie er et af problemerne med denne her “media age” er at man ikke altid ved hvilke ting der er “valuable” og hvilke der er “garbage”, da de ligner hinanden. I ‘Quichotte’ er der b\u00e5de referencer til litter\u00e6re klassikere og reality tv og Rushdie mixer denne her “low culture” med “high culture”, men for ham er der ikke et skel som s\u00e5dan. Det hele er “culture”, men der er ogs\u00e5 “junk culture”, som s\u00e5 ikke er kultur.<\/p>\n

Rushdie fortsatte med at snakke lidt om livet i New York og hvordan det er bedst beskrevet i ‘Friends’ og ‘Sex and the City’. Hans s\u00f8n opfordrede ham endda til at skrive serier i stedet for b\u00f8ger, men s\u00f8nnen var ogs\u00e5 “absorbed by” b\u00f8gerne om Harry Potter. Hvis han havde kunnet finde p\u00e5 Harry Potter, ja, s\u00e5 ville han have skrevet den, indr\u00f8mmede Rushdie (Jeg havde i \u00f8vrigt aldrig troet at jeg skulle h\u00f8re en forfatter som Rushdie n\u00e6vne b\u00e5de Harry Potter, SATC og Friends, men det er aldrig til at vide hvad forfattere ser\/l\u00e6ser\/h\u00f8rer). Thomsen n\u00e6vnte Corona og efter at Rushdie havde n\u00e6vnt ‘Pesten’ af Camus og ‘A Journal of the Plague Year’ af Defoe og erkl\u00e6ret at “what an interesting species we are, when we learned nothing”, begyndte han at fort\u00e6lle om hvad han selv havde lavet siden Corona begyndte i USA. Han mente, at han nok havde set mere end 200 film, heraf flest gamle men ogs\u00e5 et par nye. “I fell in love with cinema” fortalte han om dengang han startede p\u00e5 universitetet. Thomsen spurgte ind til om Rushdie mente at det ville blive sv\u00e6rt at skrive om pandemien og Rushdie har ikke umiddelbart nogle planer om at skrive om Corona. “A great historical event can be written about”, fortalte Rushdie og der er b\u00f8ger, som udkommer mange \u00e5r efter krige s\u00e5som Vonneguts ‘Slaughterhouse-Five’. Dengang han skrev ‘The Midnights Children’, troede han, at folk ville glemme den en dag, for denne her “topical relevancy” kan “fade away”.<\/p>\n

Thomsen fortalte om danske Svend Aage Madsen, som begyndte at “embrace” det her med historier i Aarhus og Rushdie fortalte om at han faktisk havde v\u00e6ret i Aarhus et par gange, da hans tidligere forlag Centrum-Forlaget l\u00e5 der. For et par \u00e5r siden vandt han ogs\u00e5\u00a0HC Andersen Litteraturprisen og beskrev faktisk de tekster af Andersen, der ikke er skrevet til b\u00f8rn, som v\u00e6rende “scary”. Han snakkede ogs\u00e5 om novellen ‘Skyggen’ og hvordan “you can be undone by another version of yourself” (‘Skyggen’ er en af mine favoritter af Andersens tekster til voksne). Thomsen bragte fokus tilbage p\u00e5 denne her samling af essays og denne her “generation of new writers” s\u00e5som\u00a0Junot D\u00edaz og Rushdie fortalte om denne her nye generation af “new writers from everywhere writes about USA”. En af dem er Jesmyn Ward, som Rushdie beskrev som en “brilliant young writer” (hun har skrevet en virkelig interessant artikel i Vanity Fair i \u00f8vrigt om tabet af hendes mand – link her<\/a>) og if\u00f8lge Rushdie er hun en del af denne her nye generation af “black writers”, som han beskrev som “Toni Morrisons children”. Der er flere som virkelig er med til at “reshape american literature” og “they are all disgustingly young”, som Rushdie udtrykte det.<\/p>\n

Til sidst blev det tid til sp\u00f8rgsm\u00e5l fra publikum. “Could ‘Quichotte’ be considered as a piece of fanfiction?” l\u00f8d det f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l og Rushdies svar var kort sagt: “I guess so. The names are the same, but the journey is different”. Det n\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l gik ud p\u00e5 at h\u00f8re hans tanker om Amanda Gorman (I ved, hende der l\u00e6ste digtet\u00a0“The Hill We Climb” op til Bidens inauguration) og han svarede at han var overrasket over at se en ung forfatter i den position, men at han ikke var bekendt med hendes andre v\u00e6rker endnu. Thomsen spurgte ind til racisme sp\u00f8rgsm\u00e5let i USA og Rushdie snakkede om de her smartphones, som var med til at dokumentere begivenhederne og det bliver diskuteret mere end tidligere. Thomsen sagde, at de her sociale medier kunne have en stor rolle i “destroying democracy”, men Rushdie har denne her “fear of this only being an interlude”. Han troede ikke at Trump ville vinde eller at Brexit ville ske, men han tror p\u00e5 “the nature in people” og at livet er en “quarrel of the best and worst of us”.<\/p>\n

Thomsen kom ind p\u00e5, at Rushdie i et af hans essays refererer til Goldings ‘Lord of the Flies’, hvortil Rushdie erkl\u00e6rede at “civilization is very thin” og fortsatte at hvis der kommer en krise, s\u00e5 bliver denne civilisation \u00f8delagt. Han n\u00e6vnte en historie om nogle b\u00f8rn p\u00e5 en \u00f8 i Australien, men jeg fik ikke helt fat i detaljerne. Men m\u00e5ske er det den historie, der bliver fortalt om i denne her artikel, som jeg fandt, da jeg googlede lidt.<\/a>\u00a0“I don’t like books that tell me what to do’, sagde Rushdie og forklarede at han ikke synes, at b\u00f8ger skal “preach”. I l\u00f8bet af festivalen var der blandt andet sat fokus p\u00e5 “Mindre ulighed i verden” (l\u00e6s mere her)<\/a> og Rushdie blev spurgt om hvad “equality” betyder for ham. Rushdie svarede, at da han voksede op i Indien, var der stor ulighed b\u00e5de ift. kastesystemet og forholdet mellem m\u00e6nd og kvinder. Dengang var “equality” vigtigt for ham og nu hvor han har rejst rundt i verden, er denne her “race equality” ogs\u00e5 blevet vigig for ham. Thomsen afsluttede herefter samtalen og Rushdie fortalte, at han gl\u00e6der sig til at kunne rejse igen.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

#Reklame da jeg fik et par af billetterne gratis, men resten har jeg selv betalt En af de ting, som jeg har savnet mest under al det her Corona, har v\u00e6ret at deltage i litteraturfestivaler og h\u00f8re forfattere fort\u00e6lle om deres v\u00e6rker og h\u00f8re om […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7950,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-7936","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-boglige-events"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/IMG_2417.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-240","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7936","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7936"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7936\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7995,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7936\/revisions\/7995"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/7950"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7936"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=7936"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=7936"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}