{"id":6648,"date":"2019-11-08T07:46:35","date_gmt":"2019-11-08T06:46:35","guid":{"rendered":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=6648"},"modified":"2019-11-08T07:46:41","modified_gmt":"2019-11-08T06:46:41","slug":"kim-larsen-mine-unge-aar-af-jens-andersen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=6648","title":{"rendered":"Kim Larsen – Mine unge \u00e5r af Jens Andersen"},"content":{"rendered":"

Kim Larsen – Mine unge \u00e5r af Jens Andersen, 2018. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Antal stjerner: 5\/5<\/em><\/p>\n

Hvilke minder fra Kim Larsens barndom tog han med ind i voksenlivet og hvordan startede bandet Gasolin egentlig? <\/span><\/p>\n

I oktober m\u00e5ned 1945 blev der f\u00f8dt en ganske s\u00e6rlig dreng ved navn Kim og mange \u00e5r senere fortalte han historien om hans liv til J.A., som han kaldte forfatteren Jens Andersen. Den lille Kim voksede op i K\u00f8benhavn i en lejlighed sammen med hans mor og hans storebror Tore, hvor man hang ud med de andre drenge nede i g\u00e5rden og gik i biografen ind imellem. Indimellem kom drengenes morfar fra Kerteminde forbi og der var et helt s\u00e6rligt bes\u00f8g, som Kim aldrig glemte. De tog nemlig ind for at se \u2018Odysseus\u2019 med Kirk Douglas i hovedrollen og for den lille Kim blev det at se film i biografen aldrig helt det samme. Efterh\u00e5nden som \u00e5rene gik, blev hans storebror en af de st\u00f8rre drenge i g\u00e5rden og s\u00e5 blev der ellers inviteret til fest med noget af tidens mest popul\u00e6re musik p\u00e5 grammofonen: <\/span><\/p>\n

\u201cN\u00e5, men min storebror holdt alts\u00e5 fest en for\u00e5rsaften i 1958 for nogle af pigerne og drengene fra g\u00e5rden. Jeg var 12 \u00e5r, og til Tores fest i vores sovev\u00e6relse var det Tommy Steele, Bill Haley og s\u00e5dan noget, der k\u00f8rte p\u00e5 grammofonen, som vi havde bakset ind p\u00e5 v\u00e6relset. Jeg hadede det og syntes, det var d\u00f8dssygt at h\u00f8re p\u00e5, rock and roll, det ragede mig en skid. Da de s\u00e5 begyndte at kysse hinanden, og lyset blev d\u00e6mpet, sagde Tore: \u2018Kim, kan du ikke passe grammofonen?\u2019 \u2013 \u2018Jo, det kan jeg da godt.\u2019 Jeg puttede forskellige plader p\u00e5, rodede lidt i stakken af singler og fandt pludselig en, jeg ikke havde set f\u00f8r: Little Richard \u2013 \u2018Lucille\u2019. Hm, det l\u00f8d meget sk\u00e6gt, var det ikke ham, Social-Benny kaldte Lille-R\u00e6kard, hvad mon det kunne v\u00e6re for noget? Jeg lagde den p\u00e5 \u2013 skrat, skrat- og blev fuldst\u00e6ndig bl\u00e6st af det, der kom ud af h\u00f8jttaleren:<\/i><\/span>
\n*Luuuuciiiiiiiiiiille, you won\u2019t do your sister\u2019s will? \/ Lucille you won\u2019t do your sister\u2019s will?\u2019 Det var ligesom dengang, jeg s\u00e5 Odysseus f\u00f8rste gang, det sagde biiioooown inde i mig. Alle musikkens d\u00f8re \u00e5bnede sig for mig, alts\u00e5. To minutter og 25 sekunder, mere skulle der ikke til for at forandre mit liv for altid.\u201d<\/i><\/span><\/p>\n

Og s\u00e5 var Kim helt solgt til det med musik. Han og vennerne begyndte at spille musik, heriblandt p\u00e5 guitar, men efterh\u00e5nden som de blev \u00e6ldre, s\u00e5 blev det med piger ganske interessant. Nogle af de store drenge bl\u00e6rede sig med hvordan de gik rundt p\u00e5 gaden og scorede piger, men til trods for gode r\u00e5d, s\u00e5 gik der nogle \u00e5r f\u00f8r at Kim fik sig en k\u00e6reste. Da han blev f\u00e6rdig med gymnasiet, tog han p\u00e5 Askov H\u00f8jskole som faktisk var der, hvor hans for\u00e6ldre havde m\u00f8dt hinanden og her fik han mulighed for b\u00e5de at l\u00e6se litteratur samt skrive p\u00e5 en roman. Da han kom hjem, begyndte han p\u00e5 l\u00e6rerseminariet og i l\u00f8bet af et par \u00e5r var han blevet l\u00e6rer, gift og far. Men Larsen har stadig dr\u00f8mme om at blive musiker og i hans kvarter st\u00f8der han ofte p\u00e5 en mand, der hedder J\u00f8nsson til efternavn:<\/p>\n

\u201cN\u00e5r jeg fra tid til anden s\u00e5 ham p\u00e5 afstand i kvarteret, havde jeg det, ligesom jeg engang havde haft det med Store-Hans og med J\u00f8rgen fra M\u00e5geg\u00e5rden. Jeg f\u00f8lte mig tiltrukket af mandens ansigt. Han s\u00e5 interessant ud, hvilede i sig selv, s\u00e5 ham kunne jeg godt t\u00e6nke mig at l\u00e6re at kende. Samtidig skilte han sig ud i t\u00f8jet, gik med en skidesmart, ternet jakke, ret smalle bukser og hyttesko, havde halvlangt h\u00e5r, netop ikke hellangt, han lignede kort sagt ikke nogen hippie, snarere s\u00e5dan en Beatles-type. Ham kiggede jeg misundeligt p\u00e5. Hans navn klingede svensk – Wili J\u00f8nsson – og n\u00e5r vi traf hinanden p\u00e5 gaden, var det \u2018Hej\u2019 og \u2018Hej med dig\u2019. Vi var p\u00e5 frisk, kammeratlig hilsefod fra det tidligere for\u00e5r 1968, tror jeg, men i forbindelse med at jeg skulle til en afslutningsfest p\u00e5 seminariet, gik jeg en junidag over i Sofieg\u00e5rden for at se, om J\u00f8nsson var der. \u2018Hold k\u00e6ft alts\u00e5, jeg skal til fin fest i aften, og jeg synes ikke, jeg har noget kluns at tage p\u00e5. Du har vel ikke noget, jeg m\u00e5 l\u00e5ne? Alts\u00e5 den der ternede jakke, du har p\u00e5, den er jo pisse … \u201cVil du l\u00e5ne den?\u201d spurgte J\u00f8nsson. “<\/i><\/span><\/p>\n

Men hvorn\u00e5r startede Gasolin egentlig og hvordan gik det med Kims liv derhjemme, da sm\u00e5 gigs begyndte at blive st\u00f8rre og st\u00f8rre?<\/p>\n

Denne bog er baseret p\u00e5 samtaler mellem Andersen og Larsen i m\u00e5nederne op til Larsens d\u00f8d i sensommeren 2018 og udover at v\u00e6re fuld af Kims beskrivelser af hans liv fra at han var helt lille og til Gasolin f\u00e5r alvor begynder at f\u00e5 succes, s\u00e5 er der ogs\u00e5 en hel del billeder, som giver indblik i et andet Danmark end det man kender i dag. Andersen kan et eller andet med at skrive livshistorier og jeg l\u00e6ste denne i sm\u00e5 bidder for at f\u00e5 den til at holde l\u00e6ngst muligt. De to herrer kom vidt omkring i deres samtaler og den giver et indblik i hvem Larsen var og hvem han dr\u00f8mte om at v\u00e6re, dengang at han var ung. Det bliver uden tvivl ikke sidste gang, at jeg l\u00e6ser den og jeg kan varmt anbefale den til b\u00e5de de dedikerede fans af Larsen og til dem, som er interesserede i at l\u00e6se mere om dansk kulturhistorie fra 1950’erne og frem.<\/p>\n

Alt i alt en uforglemmelig biografi baseret p\u00e5 samtaler med Larsen, som viser flere facetter af vor nationalskjald og som viser, hvordan livet var i K\u00f8benhavn dengang Larsen var et eventyrlystent barn og senere en ung mand fuld af blandt andet forfatterdr\u00f8mme og dr\u00f8mme om at blive noget inde for musikken.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\" \"\" \"\" \"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kim Larsen – Mine unge \u00e5r af Jens Andersen, 2018. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Antal stjerner: 5\/5 Hvilke minder fra Kim Larsens barndom tog han med ind i voksenlivet og hvordan startede bandet Gasolin egentlig? I oktober m\u00e5ned 1945 blev der f\u00f8dt en ganske s\u00e6rlig […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6649,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[3],"tags":[85,151],"class_list":["post-6648","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-biografi","tag-dansk","tag-politikens-forlag"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/10\/IMG_7908.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-1Je","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6648","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6648"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6648\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6705,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6648\/revisions\/6705"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/6649"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6648"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6648"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6648"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}