{"id":6460,"date":"2019-09-15T23:49:23","date_gmt":"2019-09-15T21:49:23","guid":{"rendered":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=6460"},"modified":"2019-09-15T23:49:23","modified_gmt":"2019-09-15T21:49:23","slug":"broedrene-loevehjerte-af-astrid-lindgren","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=6460","title":{"rendered":"Br\u00f8drene L\u00f8vehjerte af Astrid Lindgren"},"content":{"rendered":"

Br\u00f8drene L\u00f8vehjerte af Astrid Lindgren, 2008. Gyldendal. Opr. udgivet som\u00a0Br\u00f6derna Lejonhj\u00e4rta i 1973, oversat af Kina Bodenhoff. Antal stjerner: 5\/5<\/em><\/p>\n

Hvad er Nangijala egentlig for et sted og hvordan bek\u00e6mper man egentlig ondskab, n\u00e5r fjenden er stor og m\u00e6gtig og man selv blot er et barn p\u00e5 ti \u00e5r med et stort hjerte?<\/span><\/p>\n

Karl og Jonatan er br\u00f8dre og de bor sammen med deres mor Sigrid i et af de der gamle tr\u00e6huse, hvor der er en slagb\u00e6nk i k\u00f8kkenet. Karl, der ogs\u00e5 kaldes Tvebak af sin storebror, er hjemme, da han er ramt af sygdom og en aften h\u00e6rger en brand i kvarteret. Jonatan redder Karl ved at have ham p\u00e5 ryggen, da han hopper ud af et vindue og Jonathan mister livet i faldet. Men en aften dukker han op i k\u00f8kkenet, da Karl er alene hjemme og fort\u00e6ller ham, at han er taget til Nangijala, hvor han vil vente p\u00e5 Karl og f\u00f8r Karl ved af det, befinder han sig ogs\u00e5 i Nangijala, hvor de skal bo p\u00e5 Rytterg\u00e5rden i Kirseb\u00e6rdalen:<\/span><\/p>\n

\u201cJeg syntes, det kunne v\u00e6re sjovt at komme med ned i Guldhanen om aftenen og se, hvad det var for en slags mennesker, der boede i Kirseb\u00e6rdalen. Jeg ville vide alt om Kirseb\u00e6rdalen og Nangijala. Jeg ville se, om det stemte p\u00e5 en prik med det, Jonatan havde sagt. For resten kom jeg til at t\u00e6nke p\u00e5 noget, og det mindede jeg ham om, mens vi red.<\/span><\/em><\/p>\n

\u201cJonatan, du sagde, at i Nangijala fik man lov til at opleve eventyr fra morgen til aften og om natten med, kan du huske det? Men her er jo s\u00e5 fredeligt og stille og slet ingen eventyr.\u201d<\/span><\/em><\/p>\n

Da lo Jonatan.\u00a0<\/span><\/em><\/p>\n

\u201cDet var i g\u00e5r, du kom, har du glemt det? Dit lille fjols, du har jo knap nok stukket n\u00e6sen indenfor! Eventyr skal du nok n\u00e5 at opleve.\u201d\u00a0<\/span><\/em><\/p>\n

Og jeg sagde, at n\u00e5r jeg t\u00e6nkte efter, s\u00e5 var det tilstr\u00e6kkelig eventyrligt og herligt at have det, som vi havde det med Rytterg\u00e5rden og vores heste og kaniner og alting. Mere eventyr end det beh\u00f8vede jeg ikke.\u201d\u00a0<\/span><\/em><\/p>\n

Helt roligt er der dog ikke i Nangijala, for selvom Kirseb\u00e6rdalen ser ud til at v\u00e6re et fredeligt sted og fuld af lykke, s\u00e5 er der et navn, der kan f\u00e5 alle til at gyse og det er Tengil. Han hersker i Karmanjaka, og han har ogs\u00e5 kapret den sk\u00f8nne gr\u00f8nne dal i Nangijala kaldet Rosendalen. Tidligere var der stier mellem Kirseb\u00e6rdalen og Rosendalen, men nu er det sv\u00e6rere at f\u00e5 en besked over til den anden dal, men duedronningen Sofie har b\u00e5de velopdragne duer og planer for hvad der skal ske. Jonatan drager afsted mod Rosendalen for at se, hvad han kan g\u00f8re og selvom Karl ikke er ret stor og endnu ikke kender Nangijala s\u00e6rlig godt, s\u00e5 rider han afsted ganske alene. Og Karl l\u00e6rer hurtigt, at alt ikke er helt som det ser ud til, for der er en forr\u00e6der i Kirseb\u00e6rdalen (som jeg har angivet med et X for ikke at spoile forr\u00e6derens identitet her i anmeldelsen) og det er ikke s\u00e5 lidt at denne forr\u00e6der snakker med et par af Tengils m\u00e6nd om, da Karl st\u00f8der p\u00e5 dem oppe i bjergene. Men han finder ogs\u00e5 ud af, hvad Katlategnet er for noget:\u00a0<\/span><\/p>\n

\u201cHan fedtede for dem og pr\u00f8vede at indynde sig, men Veder og Kader br\u00f8d sig ikke om ham, det var tydeligt. Det er vel s\u00e5dan, at ingen bryder sig om en forr\u00e6der, selv om de benytter sig af ham.
\n<\/span><\/em>SIne \u00f8rer fik han dog lov at beholde, dem skar de ikke af. Men de gjorde noget andet, de m\u00e6rkede ham med Katlategnet.<\/p>\n

<\/span><\/em>\u201cAlle Tengils m\u00e6nd skal v\u00e6re Katlategnet, ogs\u00e5 en forr\u00e6der som dig,\u201d sagde Veder. \u201cS\u00e5 du kan vise, hvem du er, hvis der kommer spioner til Kirseb\u00e6rdalen, som ikke kender dig.\u201d
\n<\/span><\/em>\u201cJa vel, jo,\u201d sagde X
\n<\/span><\/em>
\nDe befalede ham at \u00e5bne jakke og skjorte, og med et br\u00e6ndjern, som de varmede i ilden, br\u00e6ndte de Katlategnet ind i hans bryst,
\n<\/span><\/em>X skreg, da han blev ramt af det gl\u00f8dende jern.
\n<\/span><\/em>\u201cJa, m\u00e6rk selv,\u201d sagde Kader. \u201cNu ved du til evig tid, at du er en af vore, forr\u00e6der som du er.\u201d<\/p>\n

<\/span><\/em>Af alle mit livs n\u00e6tter var den her nok den l\u00e6ngste og den sv\u00e6reste, i hvert fald siden at jeg kom til Nangijala. Og det v\u00e6rste var n\u00e6sten at ligge der og h\u00f8re X prale af alt det, han havde udt\u00e6nkt for at \u00f8del\u00e6gge Kirseb\u00e6rdalen.\u201d\u00a0<\/span><\/em><\/p>\n

Men hvordan skal Karl f\u00e5 sagt forr\u00e6derens navn videre til Sofie, s\u00e5 hun kan l\u00e6gge nye planer og hvem er Katla egentlig, som Tengils m\u00e6nd f\u00e5r et br\u00e6ndem\u00e6rke af?\u00a0<\/span><\/p>\n

Kender i det der med at man fortr\u00e6nger dele af b\u00f8ger s\u00e5dan helt ubevidst og man s\u00e5 sidder tilbage helt chokeret og med t\u00e5rer i \u00f8jnene? Det var jeg kommet til at g\u00f8re med denne bog om Karl og Jonatan og den rammer h\u00e5rdt, selvom denne her l\u00e6ser nu er voksen. Det er en frygtelig vigtig bog om at k\u00e6mpe for retf\u00e6rdighed, det at miste et familiemedlem som st\u00e5r en meget n\u00e6r og ikke mindst det at l\u00e6re sig selv og sit mod at kende. Det bliver bestemt ikke sidste gang, at jeg l\u00e6ser den og jeg vil aldrig glemme de billeder, der blev skabt i mit hovede, da jeg l\u00e6ste om den smukke kirseb\u00e6rdal. Alt i alt en uforglemmelig historie om br\u00f8drene L\u00f8vehjerte, som jeg b\u00e5de vil anbefale til st\u00f8rre b\u00f8rn og voksne, for hvem har ikke brug for en historie, hvor de gode bek\u00e6mper de onde og hvor mennesker st\u00e5r sammen for at bevare det og dem, som de har k\u00e6r.\u00a0<\/span><\/p>\n

Og her til sidst vil jeg dele det citat fra bogen, som netop er blevet k\u00e5ret som danskernes yndlingscitat fra en bog:\u00a0<\/span><\/p>\n

\u201cMen s\u00e5 sagde Jonatan, at der var ting, som man var n\u00f8dt til at g\u00f8re, selvom om det var farligt.\u00a0<\/span><\/i><\/p>\n

\u201cHvorfor det?\u201d spurgte jeg.\u00a0<\/span><\/i><\/p>\n

\u201cEllers er man ikke noget menneske, men bare en lille lort,\u201d sagde Jonatan.\u201d <\/span><\/i><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Br\u00f8drene L\u00f8vehjerte af Astrid Lindgren, 2008. Gyldendal. Opr. udgivet som\u00a0Br\u00f6derna Lejonhj\u00e4rta i 1973, oversat af Kina Bodenhoff. Antal stjerner: 5\/5 Hvad er Nangijala egentlig for et sted og hvordan bek\u00e6mper man egentlig ondskab, n\u00e5r fjenden er stor og m\u00e6gtig og man selv blot er et […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6462,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[2],"tags":[119,174],"class_list":["post-6460","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-bornebog-2","tag-gyldendal","tag-svensk"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/05\/IMG_5842.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-1Gc","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6460","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6460"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6460\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6629,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6460\/revisions\/6629"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/6462"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6460"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6460"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6460"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}