I l\u00f8bet af den seneste tid er jeg st\u00f8dt p\u00e5 et par virkelig interessante artikler rundt omkring p\u00e5 nettet om l\u00e6sning, om forfattere og ikke mindst om b\u00f8ger. Her har jeg samlet nogle af dem, som har gjort st\u00f8rst indtryk og jeg h\u00e5ber, at i finder dem lige s\u00e5 interessante som jeg gjorde – god l\u00e6selyst!<\/p>\n
Livet er fyldt med helt utrolige sammentr\u00e6f: H\u00e5rdt pr\u00f8vede forfattere fandt hinanden. Det er lige til en roman af Carsten Andersen.<\/a>\u00a0I l\u00f8bet af de senere \u00e5r er jeg begyndt at l\u00e6gge ret meget m\u00e6rke til hvem der modtager diverse litteraturpriser og da der var en hel del debat sidste \u00e5r i forbindelse med Nobelkomit\u00e9en, kunne jeg ikke lade v\u00e6re med at f\u00f8lge lidt ekstra med. Denne artikel handler en smule om den pris, men den handler is\u00e6r om Carolina Setterwall<\/strong>, som jeg var s\u00e5 heldig at m\u00f8de p\u00e5 \u00e5rets sidste januaraften og den mand, som hun m\u00f8der i l\u00f8bet af bogen ‘Lad os h\u00e5be p\u00e5 det bedste’ (ovenst\u00e5ende er et billede af lige den bog, som snart bliver anmeldt herinde i \u00f8vrigt). Manden hedder nemlig Tom Malmquist<\/strong> og han har ligesom Setterwall ogs\u00e5 skrevet en bog om tabet af en livspartner, nemlig hans kone, som fik konstateret leuk\u00e6mi, da hun var gravid med deres barn. Kort sagt, l\u00e6s artiklen og s\u00e5 er der ogs\u00e5 en hel del fra den periode, hvor Setterwall var i Danmark, som jeg ogs\u00e5 varmt kan anbefale. Nogle af dem kr\u00e6ver login til diverse aviser, men jeg kan varmt anbefale ellers at bruge Infomedia, n\u00e5r man er nede p\u00e5 sit lokale bibliotek (ja, nu gik der bibliotekar i vidensdelingen, men det er en fantastisk base med artikler).<\/p>\n En af de forfattere, hvis forfatterskab jeg stadig har til gode (og hvis trilogi ‘His Dark Materials’ jeg bliver ved med at f\u00e5 anbefalet, s\u00e5 sent som i sidste uge faktisk), er Philip Pullman og han har netop vundet JM Barrie\u00a0 lifetime achievement award, som i kan l\u00e6se om i denne artikel.<\/a>\u00a0Her i efter\u00e5ret er der faktisk nyt fra hans h\u00e5nd, da han har skrevet videre p\u00e5 historien om Lyra fra trilogien og det er lidt pudsigt med hans forfatterskab, for jeg har f\u00f8rst for alvor h\u00f8rt om det som voksen. Jeg gik ellers utrolig meget p\u00e5 b\u00e5de skolebiblioteket og folkebiblioteket som barn, men kendskabet til Pullman er f\u00f8rst kommet efter filmen, som kom i 2007 (og som jeg stadig ikke har set, for jeg vil gerne l\u00e6se b\u00f8gerne f\u00f8rst).<\/p>\n Et af de interviews, som jeg gl\u00e6der mig mest til at h\u00f8re her de kommende m\u00e5neder, kommer til at foreg\u00e5 inde p\u00e5 Diamanten i juni m\u00e5ned, n\u00e5r Siri Hustvedtg\u00e6ster Danmark. Jeg s\u00e5 hende for et par \u00e5r siden (faktisk b\u00e5de inde i Boghallen og p\u00e5 Diamanten) og det er en af de forfattere, hvor jeg har l\u00e6st en god del af hendes b\u00f8ger (og faktisk kun p\u00e5 engelsk, da jeg allerede ved l\u00e6sningen af ‘What I loved’ blev ret fascineret af hendes sprog) og jeg gl\u00e6der mig s\u00e5dan til at f\u00e5 l\u00e6st den nyeste inden hun igen er p\u00e5 dansk grund. Den nyeste i r\u00e6kken hedder ‘>Memories of the Future’ og jeg faldt over et interview i sidste uge, hvor hun taler med sin datter Sophie Auster, der i \u00f8vrigt er musiker, om blandt andet det at skrive, som i kan l\u00e6se herovre<\/a>. Et andet godt og ret nyt interview med hende <\/span>kan i l\u00e6se herovre<\/a>>, hvor Hustvedt ogs\u00e5 snakker om det med kvindelige forfattere og mandlige forfattere (det var faktisk den n\u00e6vnte ‘The Blazing World’ som hun snakkede om sidst hun var inde i Diamanten) og jeg gl\u00e6der mig til at h\u00f8re, hvad hun kommer til at snakke med litteraturkritikeren Klaus Rothstein om.\u00a0<\/p>\n Denne her artikel st\u00f8dte jeg p\u00e5 ovre p\u00e5 Twitter,<\/a> hvor en anden dansk Twitter-bruger delte den og der er et eller andet fuldst\u00e6ndig fascinerende over folks bogstakke (jeg er jo bibliofil). Den handler om l\u00e6sere, om hvordan journalisten\u00a0Schulz’s barndomshjem havde de her bogstakke og hvordan man efterlader en form for aftryk p\u00e5 en bog p\u00e5 en eller anden m\u00e5de. Det er i \u00f8vrigt ret ofte, at man kan finde fantastiske artikler om b\u00f8ger ovre p\u00e5 newyorker.com,<\/strong> s\u00e5 jeg kan varmt anbefale at kigge forbi en gang imellem.<\/p>\n Og s\u00e5 er vi n\u00e5et til en utrolig bibliofil artikel for den handler om det at eje flere b\u00f8ger end man kan f\u00e5 l\u00e6st. Artiklens titel opsummerer indholdet ganske godt, den hedder nemlig ‘The value of owning more books than you can read’ og er udgivet ovre p\u00e5 Big Think. Selv Umberto Eco erkendte, at han ikke kunne n\u00e5 at l\u00e6se alle b\u00f8gerne p\u00e5 hans reoler (jeg kan varmt anbefale at google ‘Umberto Eco library’ (der er ogs\u00e5 en ret vild video med ham og hans samling p\u00e5 YouTube)) og i kan l\u00e6se artiklen herovre.<\/a>\u00a0Artiklen kommer ogs\u00e5 ind p\u00e5 hvad ordet ‘Tsundoku’ betyder, nemlig dette: Sidst, men bestemt ikke mindst, s\u00e5 faldt jeg over nedenst\u00e5ende samtale mellem Neil Gaiman<\/strong> og Stephen Fry<\/strong> efter at jeg havde h\u00f8rt en podcast fra World Book Club om Gaiman og ‘American Gods’. Jeg har ikke l\u00e6st s\u00e5 meget endnu af Gaiman, men det skal der helt klart rettes op p\u00e5 her i 2019 og jeg overvejer st\u00e6rkt at f\u00e5 k\u00f8bt Gaimans ‘Nordisk Mytologi’ (som i \u00f8vrigt er oversat af forfatterparret Benni B\u00f8dker og\u00a0Karen Vad Bruun) og faktisk p\u00e5 dansk, for ellers tror jeg at der kunne opst\u00e5 nogle navneforvirring under l\u00e6sning, da jeg er s\u00e5 vant til de nordiske guders danske navne (jeg l\u00e6ste frygtelig mange ‘Valhalla’-tegneserier som barn nemlig) og s\u00e5 ogs\u00e5 Stephen Frys bog om de gr\u00e6ske guder, nemlig ‘Mythos’, for hvis der bare er en br\u00f8kdel af Frys humor og intellekt i den, s\u00e5 er den fantastisk.<\/p>\n
\n“Tsundoku is the Japanese word for the stack(s) of books you’ve purchased but haven’t read. Its morphology combines tsunde-oku (letting things pile up) and dukosho (reading books).”. Jeg er vild med det ord og argumenterne fra artiklen vil jeg uden tvivl bruge fremover, hver gang nogle sp\u00f8rger ind til om jeg nogensinde vil f\u00e5 l\u00e6st alle de b\u00f8ger, som jeg ejer (der er en del over 1,000 b\u00f8ger efterh\u00e5nden, men jeg er stadig optimistisk!)<\/p>\n