{"id":5682,"date":"2018-08-31T23:08:09","date_gmt":"2018-08-31T21:08:09","guid":{"rendered":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=5682"},"modified":"2018-08-31T23:08:09","modified_gmt":"2018-08-31T21:08:09","slug":"2-louisiana-literature-2018","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=5682","title":{"rendered":"#2 Louisiana Literature 2018"},"content":{"rendered":"

Efter lidt b\u00f8vl med transport fredag aften besluttede jeg mig for, at jeg hellere m\u00e5tte tage tidligt afsted om l\u00f8rdagen for at n\u00e5 at f\u00e5 en god plads nede p\u00e5 Parkscenen. Lousiana \u00e5bnede f\u00f8rst kl. 11.00 og jeg var der allerede 10.30, men heldigvis var der en b\u00e6nk i solen og jeg havde en b\u00f8rnebog med i tasken. Da klokken s\u00e5 blev lidt i 11, trissede jeg over imod sideindgangen, hvor man kan komme ind som presse og erfarede s\u00e5, at jeg havde glemt mit pressekort hjemme p\u00e5 strygejernet og istedet havde taget en bunke med det printede program med i stedet. Men det var helt fint at vente lidt derinde, for der stod b\u00e5de Anne Sofie Hammer, Tore Leifer (som skulle agere interviewer i den samtale, som jeg var p\u00e5 vej til) og Hanne-Vibeke Holst. S\u00e5 snart jeg kom ind, skyndte jeg mig ned til garderobeskabene, fandt det f\u00f8rste og det bedste og s\u00e5 direkte udenfor og ned til Parkscenen. Her stod der allerede mange i k\u00f8 til at f\u00e5 sig en plads og jeg fandt hurtigt en af de kortere k\u00f8er. Inden l\u00e6nge \u00e5bnede de afsp\u00e6rringen ind til stolene i teltet op og s\u00e5 gik det ellers st\u00e6rkt. Jeg fandt en sk\u00f8n plads ret langt fremme og satte mig godt til rette, som i: testede kameraet og l\u00e6ste videre i min bog.<\/p>\n

Da klokken blev 12, tr\u00e5dte Delphine de Vigan ind p\u00e5 scenen med Leifer og et tydeligt sp\u00e6ndt publikum begyndte at klappe i samme sekund. Leifer begyndte at opsummere den nye bog, der p\u00e5 dansk hedder ‘De loyale<\/em>‘ og p\u00e5 fransk b\u00e6rer titlen ‘Les Loyaut\u00e9s<\/em>‘ (som Leifer p\u00e5pegede mere betyder loyaliteterne direkte oversat)\u00a0 og hans f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l til de Vigan blev: “Hvorfor lige dette emne?” Da jeg ikke kan fransk, m\u00e5tte jeg afvente Leifers overs\u00e6ttelse, men heldigvis var han god til at overs\u00e6tte undervejs. De Vigan fortalte denne her vennehistorie, hvor man m\u00f8der en ven 1 p\u00e5 gaden den ene dag, snakker om ven 2, som if\u00f8lge ven 1 ikke har det s\u00e5 godt og n\u00e6ste dag m\u00f8der man ven 2, som siger, at det g\u00e5r godt. Hvem skal man s\u00e5 v\u00e6re loyal overfor? De Vigan Og der er de har loyalitetspr\u00f8ver hver eneste dag, if\u00f8lge de Vigan og fortsatte med at forklare, hvordan hun allerede som barn havde den her loyalitetskonflikt, da hendes for\u00e6ldre blev skilt, da hun var lille. Opl\u00e6sningen af den danske udgave stod Sofie Gr\u00e5b\u00f8l for og hun l\u00e6ste op af den f\u00f8rste halve side af romanen, som de Vigan dern\u00e6st l\u00e6ste op p\u00e5 fransk.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

“Vi f\u00f8ler at vi kender hendes barndom”, sagde Leifer og henviste til ‘Alt m\u00e5 vige for natten<\/em>‘, der blev udgivet p\u00e5 originalsproget tilbage i 2011 og som i kan l\u00e6se om her<\/a>, men han var nysgerrig p\u00e5, hvor loyal hun selv var, da hun skrev bogen fra 2011. De Vigan forklarede, at hun ikke kunne have skrevet ‘Alt m\u00e5 vige for natten<\/em>‘ hvis ikke hendes mor havde v\u00e6ret d\u00f8d og hun synes selv, at hun har v\u00e6ret loyal overfor sin mor i den bog. Den nye roman handler om drengen\u00a0Th\u00e9o, hvis far har et problem, men for de Vigan selv var det hendes mor, der var problemet og for hende at se kunne et n\u00f8dr\u00e5b have v\u00e6ret et brud p\u00e5 den her loyalitet til moren. Som barn har hun den har arveloyalitet overfor for\u00e6ldrene, men som forfatter har hun en loyalitet overfor stoffet, eller, som Leifer oversatte hende: “Det g\u00e6lder om at v\u00e6re loyal overfor kilden”. Bogen er en polyfoni af stemmer, hvor Th\u00e9o er personen i centrum og\u00a0Mathis er hans bedste ven. S\u00e5 blev det tid til endnu en opl\u00e6sning fra det f\u00f8rste kapitel, hvor hans skolel\u00e6rer har en tanke om misr\u00f8gt og Gr\u00e5b\u00f8ls opl\u00e6sning tryllebandt endnu en gang hele teltet.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

De Vigan skriver nemlig ogs\u00e5 humor ind i hendes b\u00f8ger, en humor, som franskm\u00e6ndene sommetider har sv\u00e6rt ved at forst\u00e5, men som danskere og tyskere forst\u00e5r bedre. Dette har hun oplevet, n\u00e5r hun har set folks reaktion p\u00e5 opl\u00e6sninger i landene og selvom hun har pr\u00f8vet at forklare det med humoren i Frankrig, s\u00e5 tror de ikke p\u00e5 det. Det er for at skabe en form for distance til det grumme i b\u00f8gerne og hun g\u00f8r det med vilje, s\u00e5dan set. Da hun skulle udv\u00e6lge en skuespiller til lydbogen, var skuespilleren meget alvorlig, n\u00e5r hun skulle l\u00e6se kapitlerne med\u00a0C\u00e9cile (red. Mathis’ mor), hvor de Vigan selv har skrevet hende let og humoristisk. Leifer forklarede, hvordan der p\u00e5 en m\u00e5de var lidt detektivroman over det, for hvad er der med ham Th\u00e9o, men de Vigan erkl\u00e6rede at i s\u00e5 fald ville det v\u00e6re en psykologisk thriller med et ur der tikker ned og med nogen der skal reddes inden romanens sidste side.<\/p>\n

De fire karakterer i fokus har alle hemmeligheder og liv, der er ved at \u00e6ndres og det aff\u00f8dte en snak om det her med erindringen og hvordan olie kan sm\u00f8re den ind, eller, som Leifer oversatte det: “erindringens olieforurening”. Som de Vigan ogs\u00e5 sagde: “Vi b\u00e6rer alle sammen vores barndom med os”, en barndom, som vi p\u00e5 godt og ondt er vokset ud af og som p\u00e5 sin vis er konstrueret. Et andet vigtigt emne var den her klasserejse, som sker for en karakter i bogen, idet hun gifter sig opad og som f\u00e5r et nyt sprog og nye ‘koder’ ved \u00e6gteskab. Sidste \u00e5r havde Louisiana Literature bes\u00f8g af\u00a0\u00c9douard Louis, som ogs\u00e5 snakkede om det at efterlade sin klasse og dette sker ogs\u00e5 i den skandinaviske litteratur. S\u00e5 blev det tid til endnu en opl\u00e6sning, denne gang af det sted, hvor Th\u00e9o skal bes\u00f8ge hans far for f\u00f8rste gang og Gr\u00e5b\u00f8l tr\u00e5dte ind p\u00e5 scenen. Skiftet i fort\u00e6llervinklen var tydelig og jeg blev helt overbevist om, at det er en bog, som jeg en dag skal f\u00e5 l\u00e6st. Efter en snak om unge og alkohol i tidlig alder i nutidens Frankrig og deres meget elit\u00e6re skolesystem, forklarede hun, hvordan den her loyalitet ogs\u00e5 kan v\u00e6re en h\u00e6msko med ting, der skal g\u00f8res og dette ift. l\u00e6reren Helene, som har lovet sig selv ikke at st\u00e5 stiltiende til og istedet redde et barn.\u00a0S\u00e5 blev det ellers tid til signeringer og jeg havde taget min engelske udgave af ‘Intet m\u00e5 vige for natten<\/em>‘ med, som nu er kommet tilbage p\u00e5 reolen, en krusedulle rigere.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

N\u00e6ste punkt p\u00e5 mit program var egentlig Jan Kj\u00e6rstad, som skulle v\u00e6re i samtale med Svend \u00c5ge Madsen og Klaus Rothstein, men da jeg bestemt ikke var den eneste, der stod og ventede i k\u00f8 p\u00e5 signering af de Vigan, var der ingen ledige pladser, da jeg kom tilbage dertil. Derfor kiggede jeg p\u00e5 klokken, p\u00e5 programmet og p\u00e5 min telefon, og inden l\u00e6nge var jeg p\u00e5 vej hen til en b\u00e6nk med et stykke brownie (til mig selv efter anbefaling) og to kopper kaffe. En tidligere studieveninde fra Aarhus skulle hen p\u00e5 Vestscenen og h\u00f8re den norske Gunnhild \u00d8yehaug i samtale med Anette Dina S\u00f8rensen og jeg besluttede mig for at joine hende. Desv\u00e6rre m\u00e5tte man ikke tage kaffe med derind, da man krydser lidt af udstillingen undervejs og i stedet n\u00f8d vi udsigten over gr\u00e6spl\u00e6nen og fik snakket om l\u00e6seoplevelser, de Lousiana-samtaler, som vi allerede havde v\u00e6ret til og Bogforum, som jo efterh\u00e5nden er lige omkring hj\u00f8rnet. Jeg gemte en halv brownie til min hjemtur og n\u00e5ede ind og f\u00e5 en god plads inden \u00d8yehaug og S\u00f8rensen gik p\u00e5 scenen.<\/p>\n

Selv har jeg ikke tidligere stiftet bekendtskab med \u00d8yehaugs forfatterskab, men jeg havde kigget lidt p\u00e5 den bog af hende, der netop er udkommet p\u00e5 dansk, nemlig ‘Knuder’<\/em><\/a>, der er 2 novellesamlinger i \u00e9n. Da S\u00f8rensen introducerede \u00d8yehaug for publikum, n\u00e6vnte hun, at \u00d8yehaug faktisk har et ret stort forfatterskab bag sig efterh\u00e5nden og hun bliver ofte sammenlignet med Lydia Davis, som bes\u00f8gte Louisiana for et par \u00e5r siden (jeg har faktisk anmeldt en af Davis’ b\u00f8ger her<\/a>). \u00d8yehaug, som b\u00e5de skriver romaner, noveller, digte og essays, fortalte, hvordan det er denne her totale frihed for form, som hun beundrer hos Davis foruden dennes pr\u00e6cision og blik p\u00e5 mennesket. Hun forklarede, at det er “teksten der bestemmer hvilken form den vil have” og snakkede i \u00f8vrigt p\u00e5 nynorsk, men mine noter er en blanding af dansk og nynorsk. N\u00e5r hun starter p\u00e5 et nyt projekt, kigger hun p\u00e5 hvorvidt det er i dialog eller en mods\u00e6tning til hendes tidligere projekter og sommetider er det en s\u00e6tning, som er interessant og som hun arbejder videre p\u00e5. I ‘Knuder<\/em>‘, som hun fors\u00f8gte at udtale p\u00e5 dansk og som gav smil hos tilh\u00f8rerne, var der en julefest med en professor og en ubehagelig situation og hun blev lidt interesseret i hvordan denne identitet var.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\u00d8yehaugs f\u00f8rste roman udkom i 2008 (red. ‘Vente, blinke : eit perfekt bilete av eit personleg indre<\/em>‘) og allerede dengang blev der skrevet, at man h\u00e5bede p\u00e5 flere sider n\u00e6ste gang. S\u00f8rensen p\u00e5pegede, at det er popul\u00e6rt med de her lange romaner og n\u00e6vnte her b\u00e5de Austers ‘4321<\/em>‘ og Knausg\u00e5rds serie, s\u00e5 hun var ret nysgerrig omkring novellen og hvad \u00d8yehaug mener at den genre kan i hendes \u00f8jne. \u00d8yehaug erkl\u00e6rede, at det handler om b\u00e5de frihed og temperament, men ogs\u00e5 m\u00e5den hvorp\u00e5 en novelle kan fort\u00e6lle. Det lange bliver episk og poetisk, men for hende er det en befriende form at skrive i. Om novellen sagde hun at der “pludselig (red. er) en stemme der snakker om noget og pludselig er v\u00e6k igen”. S\u00f8rensen kaldte det for en form for snapshots, men hun havde bem\u00e6rket, at flere relationer g\u00e5r igen og at hun ofte skriver om de her komplicerede mennesker.<\/p>\n

S\u00e5 blev det tid til opl\u00e6sning, hvor man for alvor kunne fornemme roen indtr\u00e6de i lokalet. Det var en novelle som handlede om tid og papir (if\u00f8lge mine noter i hvert fald) og det var et ydre blik p\u00e5 en historie, hvor et barn vokser og moren nedskriver barnets historie, indtil hun l\u00f8ber t\u00f8r for papir. For hende er det “vanskelig at skrive godt om gl\u00e6de” og S\u00f8rensen spurgte ind til, hvad det visuelle betyder for hende, n\u00e5r hun skriver. \u00d8yehaug erkl\u00e6rede, at hun er en ekstrem d\u00e5rlig fotograf og p\u00e5pegede at resten af hendes familie ellers er gode til det, men hun skaber metaforer og associationer i hendes noveller. Men hun f\u00f8lger ikke altid de dramaturgiske regler, hvilket S\u00f8rensen p\u00e5pegede og S\u00f8rensen spurgte rent ud: “Hvad har du gang i?”. \u00d8yehaug forklarede, at det her med at lave en outline, der skal fyldes ud, ikke er for hende og sommetider kommer der inspiration den anden vej ind. Og faktisk er sekvensen “And Now for Something Completely Different” er faktisk \u00d8yehaugs favoritdel af Monty Python, viste det sig, da S\u00f8rensen spurgte ind til det.<\/p>\n

S\u00e5 blev det tid til endnu en opl\u00e6sning af novellen ‘\u00c6blerne<\/em>‘, hvor et menneske og en hund er p\u00e5 bes\u00f8g og S\u00f8rensen p\u00e5pegede hvordan \u00d8yehaug hele tiden fjerner illusioner. Jeg “t\u00e6nker ikke s\u00e5 mycket p\u00e5 leseren egentlig”, svarede hun, da S\u00f8rensen spurgte ind til, hvad hun t\u00e6nkte om det med illusioner i forhold til en l\u00e6ser. Hun er meget bevidst om tekstens virkemidler og hvordan man er en del af teksten. “L\u00e6ngslen efter det autentiske er s\u00e5 st\u00e6rk”, n\u00e6vnte \u00d8yehaug og det ledte hen til et sp\u00f8rgsm\u00e5l om hvordan hun kunne skrive som en hjort i novellen “Hjorten i skovbrynet” og hvor id\u00e9en kom til den. “Det er en rigtig hjort”, fortalte \u00d8yehaug, men ikke alt i hendes noveller er virkeligt. Hun har nemlig ogs\u00e5 skrevet om en ufo, men det var en metafor, sagde hun. Dog med relation til det faktum at hendes store dr\u00f8m som barn var at f\u00e5 en ufo. Men det er ikke kun Danmark, som er ved at f\u00e5 \u00f8jnene op for \u00d8yehaug. S\u00f8rensen fortalte om hvordan den britiske anmelder James Wood skrev om \u00d8yehaug i The New Yorker (i kan l\u00e6se det lige her<\/a>), hvor han kalder hende for mester af nordiske noveller og efter lidt snak frem og tilbage blev de p\u00e5 scenen enige om at der er meget skandinavisk litteratur i USA disse \u00e5r og det m\u00e5 enten v\u00e6re p\u00e5 grund af dens kvalitet eller at det er en del af en b\u00f8lge. S\u00e5 blev det tid til afrunding af samtalen og tid til signering, hvor min studieveninde og jeg fandt en plads med endnu bedre udsigt til den n\u00e6ste samtale,<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

N\u00e6ste samtale p\u00e5 vores program (og desuden ogs\u00e5 dagens sidste) var de to japanske forfattere Hiromi It\u00f5 og Yoko Tawada samt Murakami-overs\u00e6tteren Mette Holm som moderator. Tilbage i maj m\u00f8dte jeg (og et par andre bloggere\/instagrammere) Holm inde i Thiemers Magasin, hvor hun fortalte om Murakami og s\u00e5 snart at jeg s\u00e5, at hun skulle v\u00e6re moderator for denne samtale, markerede jeg det i mit program i hovedet som et must-see. Det var vist meningen, at der skulle overs\u00e6ttes til dansk fra japansk, men Holm spurgte publikum, om det var fint at de tog den p\u00e5 engelsk i stedet og salen nikkede og sagde ja. Hun startede med at forklare at hun har denne her form for “sygdom”, hvor hun ikke kan g\u00e5 forbi en boghandel uden at g\u00e5 ind og somme tider er det 7 b\u00f8ger p\u00e5 \u00e9n gang, men sidste gang havde hun 17 kg med hjem fra en tur og nu tvinger hendes b\u00f8rn hende til at g\u00e5 videre. Hendes f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l l\u00f8d derfor p\u00e5 hvad de to kvinders forhold var til b\u00f8ger og\u00a0It\u00f5, som til daglig bor i Californien, lagde ud med at sige “Yes, I read books” og n\u00e5r hun er hjemme i Japan, k\u00f8ber hun en hel del (“almost like a smuggler” forklarede hun). “A sick relationship?”, spurgte Holm og det korte svar var “Yes”.<\/p>\n

Tawada, som nu bor i Tyskland, fortalte, at hun godt kunne lide tyske b\u00f8ger og der bliver hun udgivet p\u00e5 et lille forlag, hvor hun har indflydelse p\u00e5 hvordan hendes b\u00f8ger ser ud, f.eks. den, der p\u00e5 dansk netop er udgivet under titlen ‘En isbj\u00f8rns erindringer<\/em>‘, beskrev hun som “the book itself is like a bear”. I Japan er det \u00e5benbart meget typisk med en form for togb\u00f8ger, som er ret billige og It\u00f5 indsk\u00f8d, at Tawadas b\u00f8ger findes som en “bigger book”. Holm bad derefter begge om at forklare den andens forfatterskab og Tawada forklarede om\u00a0It\u00f5, at n\u00e5r hun skriver, er det som “melody in writing”, som p\u00e5 en m\u00e5de er meget traditionelt japansk og alligevel “very modern”. Hun fortsatte med at fort\u00e6lle, at nogen havde sagt, at “women write with uterus, men with brains” og det synes hun var ganske g\u00e6ldende for\u00a0It\u00f5. De har kendt hinanden i cirka 30 \u00e5r og det kunne man virkelig godt m\u00e6rke i energien p\u00e5 scenen og deres kendskab til hinandens forfatterskaber.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Om Tawada sagde\u00a0It\u00f5, at hendes b\u00f8ger er mere internationale (“Japanese don’t understand”, indsk\u00f8d hun) og\u00a0It\u00f5 kunne genkende sig selv i en s\u00e5dan grad, at det var som om “she’d be writing to me”. De skriver i \u00f8vrigt i forskellige genrer (It\u00f5 mest digte, Tawada romaner) og Holm spurgte ind til bogen ‘Vildgr\u00e6s ved flodlejet<\/em>‘, som er udkommet her i starten af sommeren, og om\u00a0It\u00f5 kunne forklare, hvad den handler om. Ovre i USA h\u00f8rte It\u00f5 om en immigrant, hvis far d\u00f8de og hvis mor blev arresteret og s\u00e5 var der de her 3 b\u00f8rn og\u00a0It\u00f5s reaktion p\u00e5 historien var: “Wow, this is my story”. Tawada til geng\u00e6ld fort\u00e6ller om tre generationer af isbj\u00f8rne, hvor bedstemoren oplever Sovjetunionen, moren lever i \u00d8sttyskland og slutteligt m\u00f8der l\u00e6seren Knut. “Why a polar bear’s eyes”, spurgte Holm og Tawada forklarede, hvordan det her med fiktion s\u00e5 blev mere tydeligt. Holm l\u00e6ste op fra Tawadas v\u00e6rk og Tawada, der har boet i Tyskland i mange \u00e5r, fortalte, at selvom dansk minder om tysk, s\u00e5 forst\u00e5r hun ikke noget, men erkl\u00e6rede “that’s why I like Danish – It’s so mysterious”.<\/p>\n

Er det farligt at skrive, spurgte Holm ind til og medens Tawada sagde at “writing means opening yourself”, s\u00e5 mente\u00a0It\u00f5, at det ikke var farligt, men heller ikke en “pleasure”, som Holms opf\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l drejede sig om. “This smiling is not me”, erkendte hun og n\u00e5r hun har problemer, fors\u00f8ger hun at skrive om det. Hun var i hendes 30’ere, da hun forlod Japan og i Californien f\u00f8lte hun sig lidt som en “cast away” og begyndte at kigge p\u00e5 traditioner istedet for hendes “contemporaries”. Dog kender hun et par amerikanske forfattere, m\u00e5tte hun indr\u00f8mme. Holms n\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l drejede sig om hvor de fik deres inspiration fra og her var svarene ganske forskellige. Tawada, der til daglig bor i Berlin, bliver b\u00e5de inspiret af det her “city life”, men n\u00e6vnte ogs\u00e5, at hendes inspiration kommer fra “everything what I see, what I read, when I talk to people”.\u00a0It\u00f5 til geng\u00e6ld g\u00e5r ture med hendes hunde i naturen og bliver inspireret af “sun, moon, plants” og dette f\u00f8rte til opl\u00e6sning af ‘Vildgr\u00e6s ved flodlejet’,\u00a0<\/em>f\u00f8rst p\u00e5 dansk af Holm, dern\u00e6st p\u00e5 japansk af\u00a0It\u00f5. Rytmen var utrolig interessant at l\u00e6gge m\u00e6rke til og\u00a0It\u00f5s opl\u00e6sning gik op og ned i b\u00e5de stemme og rytme og jeg kunne godt forst\u00e5, hvorfor Tawada havde sagt det med “melody in writing”.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Fornemmelsen af sprog er vigtigt, n\u00e6vnte Holm, og forklarede, at de alle arbejder mellem sprogene. “How did your move to Germany change your language”, spurgte Holm Tawada om og Tawada forklarede, hvordan hun i Tyskland for f\u00f8rste gang havde kunnet skrive om hendes for\u00e6ldre, som ikke var flyttet til Tyskland og dette blandt andet fordi “they could not read it”.\u00a0It\u00f5 undrede sig over dette, da Tawada havde et st\u00f8rre ordforr\u00e5d p\u00e5 japansk, da hun f\u00f8rst flyttede til Tyskland, hvortil Tawada sagde “I know many Japanese words”, men p\u00e5 dette nye sprog kan man lave en form for “word collage” med de ord, man v\u00e6lger at man vil bruge. Tawada skrev heller ikke hendes f\u00f8rste historie p\u00e5 tysk, lige da hun ankom, men i en alder af 28, og p\u00e5 modersm\u00e5let havde hun skrevet siden hun var 9 \u00e5r gammel.\u00a0It\u00f5 fandt det frustrerende at skrive f\u00f8rste gang p\u00e5 engelsk og gav op. Men da hun s\u00e5 fors\u00f8gte sig p\u00e5 japansk, fik hun en form for “I can rule in the world”-f\u00f8lelse.<\/p>\n

Og s\u00e5 blev det tid til endnu en opl\u00e6sning. Denne gang var det Tawada, som l\u00e6ste op fra starten af ‘En isbj\u00f8rns erindringer’,\u00a0<\/em>f\u00f8rst p\u00e5 tysk og dern\u00e6st p\u00e5 japansk (hun har i \u00f8vrigt oversat sin egen bog). Holm, der forst\u00e5r begge sprog, fortalte, at den for hende var mere sjov p\u00e5 tysk end p\u00e5 japansk og hun kunne ogs\u00e5 bedre lide den tyske udgave.\u00a0It\u00f5 overs\u00e6tter ogs\u00e5 og da hendes datter var teenager, snakkede hun p\u00e5 et tidspunkt ikke i 3 \u00e5r og det var et “mess”, for at bruge\u00a0It\u00f5s eget ord for det. I en boghandel fandt hun s\u00e5 denne her bog ‘Out of the dust<\/em>‘ (red. af amerikanske Karen Hesse og der st\u00e5r mere om den her<\/a>) og det lignede poesi, men handlede om en pige p\u00e5 14 i Oklahoma. Bogens forside lignede hendes datter og sammen begyndte mor og datter at overs\u00e6tte bogen til japansk. Efterh\u00e5nden som tiden gik, begyndte hendes datter at snakke igen og g\u00e5 i skole, og efter at have brugt 3\/4 af et \u00e5r p\u00e5 at overs\u00e6tte med datteren, f\u00e6rdiggjorde hun selv arbejdet, da datteren havde mistet interessen.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Holm havde bem\u00e6rket, at der er det her med d\u00f8d og det at blive gammel i deres b\u00f8ger og det ville hun gerne snakke om som samtalens sidste punkt. Den nyeste udgivne bog fra Tawadas h\u00e5nd er den, der p\u00e5 engelsk hedder “The Emissary” og i denne er der nogle mennesker, der ikke kan blive syge. I hendes historier kan de ikke d\u00f8 og istedet er det b\u00f8rn, der bliver syge (i kan l\u00e6se mere om den lige her<\/a>). “People don’t want to die until they die”, erkl\u00e6rede\u00a0It\u00f5 og fortalte om hendes mor, som havde en sygdom. Hendes far til geng\u00e6ld skrev en seddel med ordlyden “Don’t call ambulance”, som han satte ind i en v\u00e6g og han tog den ud et par dage inden, fordi at han ville leve lige indtil at han skulle d\u00f8.\u00a0It\u00f5s egen mand havde ogs\u00e5 forberedt sig p\u00e5 et d\u00f8, da han skulle p\u00e5 hospitalet, men p\u00e5 vej til hospice, s\u00e5 han den bl\u00e5 himmel og besluttede sig for at leve alligevel. “In California, always blue skies”, konstaterede\u00a0It\u00f5 og Tawadas sidste bem\u00e6rkning blev: “Not being able to die is also horrible”. Holm rundede samtalen af med at snakke om at der i en bog af Murakami er denne her far og s\u00f8n, hvor det ogs\u00e5 er h\u00e5rdt at d\u00f8. Efter bifald i salen blev det tid til at f\u00e5 b\u00f8ger signeret og jeg havde p\u00e5 forh\u00e5nd k\u00f8bt Tawadas isbj\u00f8rneroman i den engelske udgave ved navn ‘Memoirs of a Polar Bear’\u00a0<\/i>og jeg gl\u00e6der mig til at komme i gang med at l\u00e6se den.<\/p>\n

Tak igen til pressen p\u00e5 Louisiana Literature for min presseadgang og tak for ordene i \u00e5r til b\u00e5de arrang\u00f8rer, forfattere, opl\u00e6sere og moderatorer\/interviewere – uden tvivl vender jeg st\u00e6rkt tilbage n\u00e6ste \u00e5r og s\u00e5 bliver det alle fire dage.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Efter lidt b\u00f8vl med transport fredag aften besluttede jeg mig for, at jeg hellere m\u00e5tte tage tidligt afsted om l\u00f8rdagen for at n\u00e5 at f\u00e5 en god plads nede p\u00e5 Parkscenen. Lousiana \u00e5bnede f\u00f8rst kl. 11.00 og jeg var der allerede 10.30, men heldigvis var […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5693,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-5682","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-boglige-events"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/08\/IMG_3888.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-1tE","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5682","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5682"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5682\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5709,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5682\/revisions\/5709"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/5693"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5682"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5682"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5682"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}