{"id":5301,"date":"2018-05-23T11:01:50","date_gmt":"2018-05-23T09:01:50","guid":{"rendered":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=5301"},"modified":"2018-05-23T11:01:50","modified_gmt":"2018-05-23T09:01:50","slug":"mitfordmordene-foerste-bog-mysteriet-paa-asthall-manor-af-jessica-fellowes","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=5301","title":{"rendered":"Mitfordmordene f\u00f8rste bog – Mysteriet p\u00e5 Asthall Manor af Jessica Fellowes"},"content":{"rendered":"

Mitfordmordene f\u00f8rste bog – Mysteriet p\u00e5 Asthall Manor af Jessica Fellowes, 2018. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Opr. udgivet som The Mitford Murders: A Mystery i 2017, oversat af Kirsten Heltner. Antal stjerner: 5\/5<\/span><\/i><\/p>\n

Hvorfor mistede sygeplejersken Florence Shore livet i et tog i starten af 1920 og hvordan var det at arbejde hos den ber\u00f8mte Mitford-familie?<\/span><\/p>\n

F\u00f8rste gang vi m\u00f8der Louisa Cannon er juleaften 1919, hvor hun g\u00e5r rundt i London og der st\u00f8der hun ind i en gammel veninde kaldet Jennie. Louisa, som er 18 \u00e5r, bor stadig hjemme sammen med sin mor og sin onkel, sidstn\u00e6vnte er lidt familiens sorte f\u00e5r, men f\u00e5r skrevet til Jennie om et muligt job hos familien Mitford og f\u00f8r hun ved af det, skal hun til ans\u00e6ttelsessamtale p\u00e5 godset Asthall Manor ikke langt fra Oxford, men undervejs bliver hun forsinket. Hun ender ved et tilf\u00e6lde ude p\u00e5 skinnerne foran det tog, som Florence Shore, der er i familie med den ber\u00f8mte Florence Nighingale, befinder sig i. Men et par stationer l\u00e6ngere fremme opdages det, at Shore ikke l\u00e6ngere er i live og det er en sag, som bliver ret kendt i visse kredse. Da Louisa endelig n\u00e5r frem til ans\u00e6ttelsessamtalen, er det blevet temmelig sent, men hun falder i snak med Nancy, som er den \u00e6ldste i Mitford-s\u00f8skendeflokken:<\/span><\/p>\n

\u201cDet var ikke lykkedes dem at finde en fra lokalomr\u00e5det, der ville have stillingen, og de havde desperat brug for en barnestuepige.<\/span><\/i><\/p>\n

\u201cDet har jeg selvf\u00f8lgelig ikke. Jeg er seksten,\u201d sagde Nancy, der talte lige s\u00e5 hurtigt som et optr\u00e6kkeligt stykke leget\u00f8j. \u201cMen der er Pan p\u00e5 tretten, som altid leger far, mor og b\u00f8rn. S\u00e5 er der Deerling p\u00e5 ti, Bobo p\u00e5 fem og Decca p\u00e5 tre. Tom er elleve, men han er i skole. Og lady Redesdale venter sig igen. Hun er sikker p\u00e5, at det bliver en dreng. Han skal hedde Paul. Det er derfor, vi har brug for en barnestuepige. Stakkels gamle Nanny Blor kan ikke klare det hele alene.\u201d<\/span><\/i><\/p>\n

\u201cSikke nogle sjove navne,\u201d udbr\u00f8d Louisa og slog h\u00e5nden for munden. Hun havde ikke villet sige det h\u00f8jt. Me hun var s\u00e5 lettet, at hun havde lyst til at le ad det hele.<\/span><\/i><\/p>\n

Nancy fnisede. \u201cDet meste af det er k\u00e6lenavne. Der er ikke mange af os, der bliver kaldt ved vores rigtige navn. Muv og Farve – alts\u00e5 lord og lady Redesdale – kalde mig Koko, fordi jeg havde sort h\u00e5r, da jeg blev f\u00f8dt, og det mindede dem om overskarpretteren i \u2018Mikadoen\u2019. Det f\u00e5r De hurtigt styr p\u00e5.\u201d<\/span><\/i><\/p>\n

\u201cDet h\u00e5ber jeg,\u201d sagde Louisa. \u201c<\/span><\/i><\/p>\n

Der g\u00e5r ikke lang tid f\u00f8r at Louisa er faldet til p\u00e5 Asthall Manor og da der kun er to \u00e5r mellem hende og Nancy, bliver de hurtigt gode veninder. Mordsagen med Shore d\u00e6mrer ofte i baggrunden, da Nancy er fuldst\u00e6ndig optaget af dette mordmysterie og en af deres kilder bliver politibetjenten Guy Sullivan, som Louisa m\u00f8dte den dag, hvor hun faldt p\u00e5 togskinnerne. Guy beder endda Louisa om hj\u00e6lp til at f\u00f8lge et spor, der leder hen imod Shores f\u00e6tter Stuart Hobkirk, men der er dog flere involverede end det umiddelbart virker til. Til en fest m\u00f8der Nancy og Louisa en fyr ved navn Roland Lucknor, som har tjent i samme bataljon ved Ypres som Nancys far, men det er som om, at den unge mand gemmer p\u00e5 hemmeligheder og da han bes\u00f8ger Asthall Manor i forbindelse med et selskab, ser Louisa sit snit til at efterforske en smule p\u00e5 egen h\u00e5nd:<\/span><\/p>\n

\u201c<\/span>Der l\u00e5 en l\u00e6dertaske p\u00e5 gulvet. Louisa satte sig p\u00e5 hug, stak h\u00e5nden i den og m\u00e6rkede et par bl\u00f8de uldstr\u00f8mper. Hun vidste ikke, hvad hun ledte efter, bortset fra at hun \u00f8nskede at finde ting, som han kunne have gemt.<\/span><\/i><\/p>\n

Der l\u00f8d fodtrin i gangen. Hun stod stille og lyttede, selv om det var sv\u00e6rt at h\u00f8re noget for blodet, der susede i hendes \u00f8rer. Vedkommende gik forbi. Louisa f\u00f8lte sig frem langs taskens s\u00f8mme, og s\u00e5 gik det l\u00f8se, silkebekl\u00e6dte stykke pap i bunden l\u00f8s, og nedenunder \u2026 Ja. Der l\u00e5 to tynde bankb\u00f8ger med h\u00e5rde omslag. Indeni stod de s\u00e6dvanlige optegnelser om penge, der blev sat ind og h\u00e6vet. Det gav ingen mening for hende, men det s\u00e6re var, at den ene bog stod i Roland Lucknors navn, og den anden tilh\u00f8rte en ved navn Alexander Waring. Hvorfor havde han en andens bankbog?<\/span><\/i><\/p>\n

Ude i gangen blev en d\u00f8r sm\u00e6kket i, og Louisa for op. Hun stak bankb\u00f8gerne i lommen og listede ud af v\u00e6relset.<\/span><\/i>\u201c<\/p>\n

<\/span><\/p>\n

Men hvilken hemmelighed er det, som Roland gemmer p\u00e5 og har det noget med mordet p\u00e5 Shore at g\u00f8re?<\/span><\/p>\n

Jessica Fellowes, der tidligere har arbejdet sammen med sin onkel Julian Fellowes p\u00e5 tv-serien \u2019Downton Abbey\u2019, st\u00e5r bag denne her historiske krimi, der er den f\u00f8rste i en serie p\u00e5 6 bind og det er tydeligt at se, at det er en periode, som hun er vild med at skrive om. Jeg kendte ikke meget til Mitfordfamilien f\u00f8r denne bog, men Fellowes har vakt en interesse hos denne l\u00e6ser og selvom en del er fiktivt om familien, s\u00e5 er det faktisk en virkelig mordg\u00e5de, som der opklares. Jeg er helt vild med hendes beskrivelser af datidens England og lige indtil det sidste troede jeg faktisk, at morderen var en anden, og det mindede mig om de der klassiske \u201dHun s\u00e5 et mord\u201d-afsnit med Angela Lansbury.<\/span><\/p>\n

Alt i alt en fantastisk sp\u00e6ndende historisk krimi sat i 1920\u2019ernes England, hvor man p\u00e5 f\u00f8rste r\u00e6kke bliver inddraget i opklaringen af et mordmysterie samtidig med at man bliver introduceret til den ber\u00f8mte Mitfordfamilie, hvor det bestemt ikke g\u00e5r stille af sig p\u00e5 det store gods i Oxfordshire.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Mitfordmordene f\u00f8rste bog – Mysteriet p\u00e5 Asthall Manor af Jessica Fellowes, 2018. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Opr. udgivet som The Mitford Murders: A Mystery i 2017, oversat af Kirsten Heltner. Antal stjerner: 5\/5 Hvorfor mistede sygeplejersken Florence Shore livet i et tog i starten af […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5302,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[22,45],"tags":[88,151],"class_list":["post-5301","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-historisk-roman","category-spaending","tag-engelsk","tag-politikens-forlag"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/05\/IMG_2340.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-1nv","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5301","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5301"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5301\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5315,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5301\/revisions\/5315"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/5302"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5301"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5301"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5301"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}