{"id":4375,"date":"2017-11-22T15:00:36","date_gmt":"2017-11-22T14:00:36","guid":{"rendered":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=4375"},"modified":"2018-05-11T12:50:55","modified_gmt":"2018-05-11T10:50:55","slug":"bogforum-2017-loerdag","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=4375","title":{"rendered":"Bogforum 2017: L\u00f8rdag"},"content":{"rendered":"

Selvom jeg kom lidt sent hjem fredag aften og v\u00e5gnede lidt senere end forventet l\u00f8rdag, s\u00e5 n\u00e5ede jeg alligevel at se en hel del i l\u00f8bet af dagen. P\u00e5 vej ind st\u00f8dte jeg p\u00e5 en anmelder fra Bogrummet, og det var s\u00e5 hyggeligt at snakke om l\u00f8st og fast og is\u00e6r b\u00f8ger p\u00e5 vej ud til Bella Centeret. Da vi n\u00e5ede derud, skyndte jeg mig igennem presserummet, og hen imod Bogcaf\u00e9en, hvor Geir Gulliksen var p\u00e5 programmet. Hans bog, som denne dag var i fokus, var “Historien om et \u00e6gteskab”, der udkom i hans hjemland Norge tilbage i 2015, og den har skabt en hel del debat efterf\u00f8lgende. Hans ekskone mente nemlig, at hun var blevet udleveret i bogen og i kan l\u00e6se hans modsvar til dette i dette indl\u00e6g fra sidste \u00e5r<\/a>. Den udkom p\u00e5 dansk dette for\u00e5r og det var da ogs\u00e5 denne debat om fiktion versus faktion, som intervieweren opsummerede p\u00e5 scenen i begyndelsen af samtalen. Gulliksens bog blev beskrevet som en “k\u00e6rlighedsroman med meget skilsmisse” og han l\u00e6ste op fra bogens f\u00f8rste side med l\u00e6sebriller p\u00e5 og forklarede hvordan at det er “to som er gift som snakker sammen”. Han forklarede hvordan at hovedpersonen virkelig fors\u00f8ger at forst\u00e5 sin kone af en virkelig simpel \u00e5rsag: “Han er redd for \u00e5 miste henne”. Desv\u00e6rre n\u00e5ede jeg ikke at h\u00f8re hele samtalen, da jeg havde en billet til Bogforum til en veninde, som ventede ved indgangen. Jeg ser dog frem til at f\u00e5 l\u00e6st bogen og krydser fingre for, at han kommer til Danmark igen inden l\u00e6nge.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Efter at jeg havde m\u00f8dtes med min veninde skyndte jeg mig ind til presserummet, da hun ogs\u00e5 lige skulle finde hoved og hale i det hele som f\u00f8rstegangsbes\u00f8gende derude. Jeg n\u00e5ede dog at anbefale hende Han Kang, som var et af mine vigtigste punkter for denne l\u00f8rdag. Inde i presserummet faldt jeg i snak med Malene fra bloggen Wondrous Bibliophile, og hun n\u00e5ede lige at fangirle lidt over Silvera, som var tr\u00e5dt ind ad d\u00f8ren lige f\u00f8r jeg (og ja, jeg fangirlede ogs\u00e5 en smule selv over ham). Medens vi stod og snakkede, kom Madame Nielsen over til vores bord og spurgte, om vi kunne kigge efter hendes ting. Madame Nielsen = Claus Beck-Nielsen = Das Beckwerk. Sidste gang, at jeg s\u00e5 hende, var p\u00e5 Louisiana og vi fik smalltalket lidt medens hun gjorde sig klar til at smutte afsted fra Bogforum. Jeg var s\u00e5dan helt: “T\u00e6nk, at jeg st\u00e5r og snakker med Madame Nielsen”, men Malene havde ikke h\u00f8rt om hende f\u00f8r (heldigvis forstod min k\u00e6reste begejstringen da jeg kom hjem dog). Ovre p\u00e5 Arnold Buscks stand skulle Gulliksen signere, men jeg kunne ikke se ham ved noget bord. Til geng\u00e6ld s\u00e5 jeg Mette fra hans forlag st\u00e5 og snakke med ham, og jeg fik lov til at bryde lidt ind, s\u00e5 jeg kunne f\u00e5 bogen signeret.<\/p>\n

Han Kang var det n\u00e6ste punkt p\u00e5 mit program. Der var rigelig med mennesker ude p\u00e5 Bogforum om l\u00f8rdagen, og jeg begik den dumhed at ville snige mig igennem nede i n\u00e6rheden af Tranescenen, s\u00e5 jeg kom lige lidt for sent ind til hendes samtale med Tonny Vorm, som jeg senest har set interviewe Colson Whitehead i Boghallen i sommers. Hun betegnede hendes bog “The Vegetarian”, som er udkommet p\u00e5 dansk i starten af sommeren, som en “universal story”. En anden ting, som hun kom ind p\u00e5, var de her fort\u00e6llere omkring hendes hovedperson (en hovedperson, hvis perspektiv l\u00e6seren ikke h\u00f8rer om) og hvorvidt de er til at tro p\u00e5. Hver fort\u00e6ller kommer t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5 hovedpersonen og hun fortalte hvordan hun “didn’t want to make things black and white”. Vorm havde selv l\u00e6st bogen 2 gange og spurgte hvor hendes inspiration kom fra. Som barn har hun altid v\u00e6ret interesseret i mennesker, fordi at “human beings are really strange” og i sig selv ser hun ogs\u00e5 et m\u00f8rkt element. De blev h\u00e6ngende lidt ved det m\u00f8rke element i samtalen, da Vorm spurgte om det havde haft en f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt effekt p\u00e5 hende at have skrevet denne bog, men Kang vil ikke have at denne bog blive defineret som “just dark”.<\/p>\n

Hun l\u00e6ste op fra bogen p\u00e5 koreansk efter aftale med Vorm, da rytmen var noget helt specielt. I forhold til hendes skriveproces fors\u00f8ger hun at skrive om morgenen og n\u00e6vnte at det er “sometimes with music, sometimes with no music”. Selv var hun ogs\u00e5 et “reading child” og medens hun som barn f\u00f8lte sig beskyttet af b\u00f8ger, s\u00e5 ops\u00f8gte hun dem i hendes teenage\u00e5r for at finde “answers in books”. I alt har hun skrevet 7 b\u00f8ger og interessant nok er denne, som er den f\u00f8rste p\u00e5 dansk, faktisk publiceret i Sydkorea tilbage i 2007. Denne tur til Danmark er en form for farvel til at snakke om den bog og hun n\u00e6vnte ogs\u00e5 selv at “I’ve talked about this book for more than a decade”. Hun er ogs\u00e5 kendt for hendes noveller og Vorm spurgte ind til, hvorn\u00e5r hun vidste, om det blev en roman eller novelle, til hvilket hendes svar var “from the beginning”. Hun anbefalede en g\u00e5tur til en person med skriveblokade og erkendte, at det med at skrive ikke var blevet nemmere i l\u00f8bet af \u00e5rene. Som en form for farvel til bogen l\u00e6ste hun den allersidste side op p\u00e5 koreansk og det var simpelthen s\u00e5dan en fin oplevelse at h\u00f8re dette. Hun signerede b\u00f8ger bagefter ovre p\u00e5 Arnold Busck og selvom jeg havde skrevet mit navn p\u00e5 en post-it, var hun ved at stave mit navn med C og ikke K. Hun undskyldte mange gange og jeg sagde, at det var helt i orden og at det skulle hun ikke t\u00e6nke p\u00e5. Nu betrager jeg den s\u00e5 bare som ekstra speciel, alts\u00e5 p\u00e5 den gode m\u00e5de.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Dern\u00e6st fik jeg tid til at g\u00e5 lidt rundt og snakke med folk, heriblandt de s\u00f8de mennesker ovre p\u00e5 HarperCollins’ stand, der desv\u00e6rre m\u00e5tte aflyse dagens signering med McFarlane, da hun var blevet syg. Da jeg s\u00e5 min svigerinde ovre p\u00e5 standen, besluttede jeg mig for at joine hende ud til B\u00f8rnebogforum, hvor der var masser af aktiviteter igang og en del stande med fantastiske tilbud p\u00e5 b\u00f8rneb\u00f8ger. Lene Kaaberb\u00f8l skulle nemlig p\u00e5 scenen for at snakke om serien “Vildheks”, som snart bliver sat op som teaterstykke. Et forfatterskab, som jeg faktisk t\u00e6nker p\u00e5 at dykke ned i snart i \u00f8vrigt, da jeg aldrig har l\u00e6st hendes b\u00f8ger. Den del af samtalen, som jeg n\u00e5ede at h\u00f8re, vakte helt klart min interesse og det med at blive pr\u00e6senteret for nye forfatterskaber er faktisk en af mine favoritting p\u00e5 Bogforum. Dern\u00e6st kiggede jeg lige forbi ovre ved Plusbog, da jeg fredag aften havde spottet et godt tilbud p\u00e5 Hella Joof’s bog “Snitten & Kis”, da jeg stadig var lidt oppe og k\u00f8re over at have set mit barndomsidol til arrangementet aftenen f\u00f8r.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Paula Hawkins var et af de andre vigtige punkter p\u00e5 mit l\u00f8rdagsprogram og denne snak blev afholdt ude i Auditoriet. Jeg har faktisk endnu ikke f\u00e5et l\u00e6st “The Girl on the Train” (den som er filmatiseret med Emily Blunt i hovedrollen) og hun skulle b\u00e5de snakke om denne samt “Into the Water”, som blev udgivet tidligere i \u00e5r. Hun begyndte faktisk allerede p\u00e5 bog nr. 2 inden den f\u00f8rste kom ud og ville gerne have at den f\u00f8ltes som en form for “ghost story without ghosts” samt at den gav et blik p\u00e5 mennesker og deres relation til vand. Hun researchede blandt andet om hekse i gamle dage og forklarede, at vi alle har et eller andet forhold til vand, hvad enten det er en s\u00f8 eller en flod. F.eks. st\u00e6rke minder om at tilbringe tid i og ved vandet, som b\u00e5de kan v\u00e6kke “joy” og g\u00f8re nogle “terrified”. I bogen ville hun desuden skabe en form for “community where everyone’s got a secret and everyone would tell their story”. Dog er det med s\u00e5 mange karakterer og deres historier ikke noget der kan v\u00e6re godt i alle b\u00f8ger og hun kunne ikke anbefale det lige umiddelbart.<\/p>\n

Dern\u00e6st fortalte hun lidt om hendes forfatterskab indtil videre. Hun har skrevet under pseudonymet Amy Silver tidligere, hvor hun skrev 4 romantiske komedier, som blev m\u00f8rkere og m\u00f8rkere (“Terrible things kept happening to one of the characters” og hun n\u00e6vnte id\u00e9en med “The Girl on the Train” til hendes redakt\u00f8r. Ganske hurtigt efter udgivelsen var den nr. 1 i b\u00e5de USA og England (som hun i \u00f8vrigt er opvokset i efter at v\u00e6re f\u00f8dt i Zimbabwe) og hun forklarede hvordan at Rachel var en “very unusual protagonist”, som mange l\u00e6sere ikke er vild med. En formel til en bestseller mener Hawkins ikke eksisterer, men for hendes vedkommende var det hele “luck and timing”. Da hun blev spurgt ind til bogen i forhold til dens filmatisering fortalte hun at hun s\u00e5 dem som “very similar but very different” og roste Emily Blunt i h\u00f8j grad og kaldte det for en “good adaptation”. Kort sagt fra hendes side af: “The book is the book. The film is the film”. N\u00e5r hun i dag t\u00e6nker p\u00e5 Rachel, er det tit Blunt der dukker op i hendes hoved og allerede nu er der ed at blive skrevet et manuskript til filmatisering af “Into the Water”. Efter lidt snak om hvordan hun arbejder (i stilhed og ikke bes\u00f8g p\u00e5 kaffebarer), ingen info om hendes nye bog (“I like to keep it very much to myself in the beginning”) og lidt om at flytte til England efter at hun havde boet i Zimbabwe til hun var 17, blev det tid til at runde af og begive sig over imod Arnold Busck, hvor hun signerede hendes b\u00f8ger.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Kl. 16 havde Forlaget Alvilda planlagt et helt s\u00e6rlig event p\u00e5 deres stand, nemlig en reception for Nicole Boyle R\u00f8dtnes, som udgav sin bog nr. 50 og det var simpelthen s\u00e5 hyggeligt at snakke med hende og bogbloggere. Jeg har ikke l\u00e6st nogle af hendes romaner endnu, men jeg er stor fan af de b\u00f8rneb\u00f8ger, som hun har skrevet sammen med Ellen Holmboe, Forlagschefen startede med at holde en fantastisk flot tale for hende, som r\u00f8rte hende og os andre fuldst\u00e6ndigt og dern\u00e6st blev det hendes egen tur til at sige tak til alle dem omkring hende, som har fulgt og st\u00f8ttet hende undervejs. Derefter blev der masser af tid til at smalltalke med folk, spise lidt chokolader, drikke lidt bobler og kigge p\u00e5 lidt b\u00f8ger og da jeg s\u00e5, at nogle stillede sig hen for at f\u00e5 b\u00f8ger signeret, skyndte jeg mig derover, s\u00e5 jeg ogs\u00e5 kunne f\u00e5 en krusedulle i mit eksemplar af “Ilttyv”. Det var hyggeligt at snakke med hende igen og noget af det allerbedste ved hende er, at selvom hun bliver anmeldt af s\u00e5 mange bogbloggere efterh\u00e5nden, s\u00e5 husker hun stadig hvem der st\u00e5r bag og s\u00f8rger for at takke os tilbage, n\u00e5r vi takker hende for hendes fantastiske b\u00f8ger. Hun er simpelthen en af de s\u00f8deste (og mest produktive) danske forfattere og jeg gl\u00e6der mig til for alvor nu at f\u00e5 l\u00e6st flere af hendes b\u00f8ger, is\u00e6r dem i YA-genren.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Dagens sidste punkt var at komme forbi Politikens Forlags stand for at f\u00e5 kigget lidt p\u00e5 b\u00f8ger og h\u00f8re Elsebeth Egholm snakke om bogen “Jeg finder dig altid”, som jeg har h\u00f8rt utrolig mange gode ting om. Jeg har faktisk h\u00f8rt hende snakke om den f\u00f8r og endnu har jeg Egholms b\u00f8ger til gode. Dog ikke meget l\u00e6ngere, da hendes historie om Rina nu er r\u00f8get ind p\u00e5 natbordet til snarlig l\u00e6sning. P\u00e5 scenen blev hun interviewet af Michael Robak (som i \u00f8vrigt er aktuel med bogen “\u00d8m”) og selvom hun f\u00f8rst gik p\u00e5 scenen kl.17, s\u00e5 var der utrolig godt med mennesker b\u00e5de p\u00e5 stolene og ude til siderne. Men hun er jo ogs\u00e5 kvinden bag b\u00f8gerne om Dicte Svendsen og det drejede samtalen sig ogs\u00e5 en smule om. Efter samtalen var der tid til signering p\u00e5 standen og hun var vist noget forbl\u00f8ffet over, at jeg nu har h\u00f8rt hende snakke om bogen en del gange, men min oplevelse er ogs\u00e5, at der er forskel p\u00e5 n\u00e5r de selv st\u00e5r og taler og s\u00e5 n\u00e5r de interviewes (hvor der ogs\u00e5 er stor forskel p\u00e5 interviewere). Alt i alt en fantastisk interessant l\u00f8rdag, som efterlod mig med tr\u00e6tte f\u00f8dder og sofatid resten af aftenen hjemme i Ringsted.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Selvom jeg kom lidt sent hjem fredag aften og v\u00e5gnede lidt senere end forventet l\u00f8rdag, s\u00e5 n\u00e5ede jeg alligevel at se en hel del i l\u00f8bet af dagen. P\u00e5 vej ind st\u00f8dte jeg p\u00e5 en anmelder fra Bogrummet, og det var s\u00e5 hyggeligt at snakke […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4386,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[6,8],"tags":[],"class_list":["post-4375","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-bogforum","category-boglige-events"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/11\/IMG_1594-e1511253551578.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-18z","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4375","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4375"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4375\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4406,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4375\/revisions\/4406"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/4386"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4375"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4375"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4375"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}