Mit f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l til McFarlane handlede om hendes skriveproces. Tidligere har jeg h\u00f8rt forfattere snakke om planl\u00e6gning af b\u00f8gerne, dette blandt andet ved hj\u00e6lp af post-its p\u00e5 v\u00e6gge, men McFarlane fortalte hurtigt, at hun ikke brugte post-its og hun faktisk havde en form for advarende historie derom. En vens ven, fortalte hun, har nemlig altid sagt, at han ville skrive en krimi\/thriller\/noget i den stil og der hvor han bor har han et v\u00e6relse, som er fuldst\u00e6ndig d\u00e6kket af post-its, men han har faktisk aldrig skrevet bogen, selvom alt er planlagt. Og McFarlane har en teori om, at det sker, n\u00e5r du har planlagt hver en lille detalje. \u201cJeg ville faktisk finde det virkelig sv\u00e6rt, hvis jeg er \u00e6rlig, fordi at jeg tror at de interessante id\u00e9er kommer til dig organisk, medens du skriver og jeg tror at en stor del af tiden starter karaktererne med at leve et et liv en smule hinsides det liv, som du havde planlagt for dem og en masse interessante id\u00e9er kommer ud af dette\u201d, forklarede hun og for hende er det vigtigt at man som forfatter ogs\u00e5 er meget begejstret og interesseret i ens egen historie fordi at dette skinner igennem til l\u00e6seren og hun forklarede at \u201cdet er s\u00e5dan at du tester, hvorn\u00e5r l\u00e6seren m\u00e5ske keder sig\u201d. Ikke at hun er en fortaler for ingen planl\u00e6gning, men i det \u00f8jeblik, hvor man ved det hele, f\u00f8ler hun, at det bliver et job. <\/span><\/p>\n Noget planl\u00e6gning er dog en god id\u00e9 og hun fortalte om hendes form for analogi for hendes skriveproces: det er ligesom at k\u00f8be en billet til en togstation og du ved hvad den endelige station er. Du kender nogle af de store stop undervejs og der vil blive mindre stop, som du ikke ved noget om og en masse landskab, som du ikke havde forventet. Du ved, hvor du ender henne, men du ved ikke helt, hvordan rejsen bliver og for hende er det det niveau af planl\u00e6gning, som fungerer godt. <\/span><\/p>\n Ovenst\u00e5ende er billede fra Bogforum med Julia Lahme til venstre og McFarlane til h\u00f8jre<\/em><\/p>\n I og med at McFarlane efterh\u00e5nden har skrevet 4 b\u00f8ger (og med en femte p\u00e5 vej) t\u00e6nkte jeg, at det kunne v\u00e6re interessant at h\u00f8re om hendes skriveproces og om den har \u00e6ndret sig fra f\u00f8rste bog og indtil nu. \u201cNej, det er altid sv\u00e6rt at svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l som disse uden at h\u00f8re min redakt\u00f8rs skraldgrin og raseri, ja, de har ting skal \u00e6ndres Mhairi, din tosse\u201d, sagde hun. Det er mere eller mindre det samme, men hun genkender faldgruberne hurtigere nu, men ellers er det stort set det samme. N\u00e5r det g\u00e6lder id\u00e9erne til historierne, sp\u00f8rger hun f\u00f8rst og fremmest sig selv: \u201cHvilken udfordring finder jeg interessant, fordi jeg t\u00e6nker, at mine heltinder alle har en udfordring foran dem og en stor ting sker, som de er n\u00f8dt til at komme igennem\u201d. <\/span><\/p>\n I den nyeste \u201cFindes der \u00e9n, findes der flere\u201d handler det meget om sociale medier og omd\u00f8mme og et tema i hendes b\u00f8ger lader if\u00f8lge hende selv til at v\u00e6re hvordan folk tror dit liv er versus hvad det egentlig er og m\u00e5den vi alle bygger en form for facade. N\u00e5r hun ved hvad udfordringen er, s\u00e5 begynder hun at t\u00e6nke p\u00e5 heltinden og de folk, som er i hendes liv, som vil have b\u00e5de mr. Right, mr. Wrong og resten af det og hendes venner og hele arkitekturen af hendes liv og hvad der s\u00e5 sker bagefter og hvordan man kan f\u00e5 det til at fungere. \u201cMen jeg pr\u00f8ver at opbygge en stor romance, men det er bag hendes udfordring\u201d, sagde McFarlane og selvom hun godt kan lide romantikken, s\u00e5 er det i hendes b\u00f8ger mere end dessert efter m\u00e5ltidet. <\/span><\/p>\n Jeg var netop blevet f\u00e6rdig med \u201cFra og med dig\u201d og vi snakkede lidt om forholdet mellem Anna og James. Selv indtil slutningen var jeg ikke helt sikker p\u00e5 hvordan den ville ende og i det interview, som hun netop havde deltaget i, blev hun spurgt om, hvordan hun form\u00e5r at holde det uforudsete uforudset. Hun indr\u00f8mmede blankt at der ikke er noget rigtigt svar p\u00e5 det, men at det er h\u00e5rdt arbejde at t\u00e6nke at man ikke udfolder alt hele tiden, men at man hinter en lille smule og selvom man har en anelse om hvem der ender sammen og hvordan, s\u00e5 er man ikke helt sikker p\u00e5 at det lader sig g\u00f8re. I f\u00f8rn\u00e6vnte bog er der en karakter ved navn Eve, som McFarlane selv beskriver som en \u201cfool tool villain\u201d, som betyder noget i retning af en skurk, som b\u00e5de er et fjols men ogs\u00e5 et v\u00e6rkt\u00f8j og hun fors\u00f8ger altid at skrive hendes skurke som om at de har deres eget rationale og s\u00e5 de ikke er skurken i deres egen historie. Med Eve fungerede det dog ikke helt, da \u201cEve er i grunden bare et monster\u201d, men det er meningen at hun skal udtrykke alle de ting, som James finder ud af, at han ikke skal v\u00e6re i n\u00e6rheden af. <\/span><\/p>\n En af de ting, som jeg selv var s\u00e6rlig vild med, var den skiftende synsvinkel p\u00e5 historien mellem James og Anna og McFarlane elskede at g\u00f8re det p\u00e5 den m\u00e5de. \u201cEn hemmelighed er, eller m\u00e5ske ikke en hemmelighed, at jeg har haft en slags gimmick med hver bog bortset fra den sidste\u201d, erkl\u00e6rede hun. I \u201cI det \u00f8jeblik var jeg din\u201d er der tidshop mellem nutiden og da de er studerende p\u00e5 universitetet, i \u201cFra og med dig\u201d er det de to perspektiver og i \u201cDet er ikke mig, det er dig\u201d er der en tegneseriestribe samt den s\u00e6dvanlige historie. Selv var jeg vild med det sidstn\u00e6vnte, men ikke alle havde det p\u00e5 samme m\u00e5de, fortalte McFarlane, men i \u201cFindes der \u00e9n, findes der flere\u201d sagde hun til sig selv; \u201cOkay, jeg skal bare fort\u00e6lle en historie, den har en start, en midte og en slutning\u201d. <\/span><\/p>\n Det n\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l, som jeg havde forberedt, drejede sig om hvem der l\u00e6ser det endelige manuskript og her fik jeg tilf\u00f8jet om det m\u00e5ske var hendes samlever eller hendes redakt\u00f8r. \u201cDet er min bror, fordi min bror er den som fik mig til at skrive b\u00f8ger til at starte med\u201d, forklarede hun, \u201chan er en stor fan og jeg kan godt lide at ham l\u00e6se fordi han s\u00e6dvanligvis aldrig ville l\u00e6se en bog som den, for s\u00e5 ved jeg, at hvis jeg har underholdt ham og han er blevet lige til det sidste, at jeg sikkert har gjort et stykke rimelig h\u00e6derligt stykke arbejde\u201c. Derefter er det hendes ven Sean, som er i samme kategori som hendes bror og han er god til at sige rare ting og s\u00e5 er det hendes veninde Tara, som l\u00e6ser den og som i mods\u00e6tning til de to m\u00e6nd elsker den genre. Tara optr\u00e6der ogs\u00e5 ofte p\u00e5 en eller anden m\u00e5de i hendes b\u00f8ger, f.eks. l\u00e6ser James noget op i \u201cFra og med dig\u201d fra en bog fra forlaget Mills & Boon, der udgiver Harlequin-b\u00f8ger og der er en kvinde deri, der hedder Tara. <\/span><\/p>\n Men hun har uden tvivl en h\u00e5ndfuld l\u00e6sere, som hun stoler p\u00e5 og det er noget, som hun uden tvivl vil anbefale alle, som har planer om at skrive en bog. \u201cVis det ikke til alle dine venner, medens du skriver. Find ud af hvem dine cheerleaders er – jeg mener ikke n\u00f8dvendigvis onde mennesker, som bare vil sige s\u00f8de ting, men find ud af hvilke mennesker, som faktisk vil give dig noget tilbage efter at de har l\u00e6st det. Og du kan f\u00e5 konstruktiv kritik og det er det, som driver dig frem\u201d, forklarede hun. Selv l\u00e6rte hun det p\u00e5 den h\u00e5rde m\u00e5de, da hun viste alle den f\u00f8rste tekst, som hun havde skrevet og hun fik nogle virkelig underlige reaktioner, s\u00e5som \u201cOh, jeg kunne ikke komme videre end den f\u00f8rste side\u201d eller \u201cDet var okay, men jeg kunne have skrevet det bedre\u201d og hun har ogs\u00e5 h\u00f8rt andre forfattere n\u00e6vne det. Tara blev f.eks. ved med at eftersp\u00f8rge flere sider og det hjalp hende virkelig med \u201cI det \u00f8jeblik var jeg din\u201d (red.hendes debutroman i \u00f8vrigt), for hun t\u00e6nkte \u201cIngen vil nogensinde l\u00e6se denne her, du har brug for at at skrive en bog, hvad d\u00e6len har du gang i\u201d, erkendte McFarlane, men hendes bror fortalte hende at han n\u00f8d det og efterspurgte mere og da gik det op for hende, at hun m\u00e5ske kunne have en karriere som forfatter. \u201cHvis folk sp\u00f8rger \u201chvad sker der som det n\u00e6ste\u201d, s\u00e5 har du kn\u00e6kket koden, fordi det er faktisk hele pointen med historiefort\u00e6lling, nogen vil vide, hvad der sker som det n\u00e6ste.\u201d<\/span><\/p>\n N\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l drejede sig om hvad hendes favoritting er ved at v\u00e6re forfatter og McFarlane indr\u00f8mmede, at det ville komme til at lyde meget n\u00f8rdet og som en k\u00e6mpe l\u00f8gn, men at det var sandheden, nemlig n\u00e5r hun finder sit Word-dokument frem p\u00e5 hendes pink Macbook (\u201csom alle chick-lit forfattere har jeg en rose gold Macbook Air\u201d bekendte hun), og det er faktisk, n\u00e5r hun har siddet der og skrevet og om hun s\u00e5 gr\u00e6der eller fniser, s\u00e5 er det n\u00e5r hun har skrevet noget, som hun ved er s\u00e5 godt, som det kan v\u00e6re. \u201cN\u00e5r jeg har skrevet noget, som jeg bare er virkelig tilfreds med, s\u00e5 kan jeg ikke tro, at jeg faktisk f\u00e5r penge for at g\u00f8re det her, bare sidde der og finde p\u00e5 fjollede ting p\u00e5 min b\u00e6rbare som folk faktisk vil betale for at l\u00e6se\u201d, sagde McFarlane. Hun nyder ogs\u00e5 at g\u00f8re ting som v\u00e6re ude og m\u00f8de l\u00e6serne og hendes venner var ret meget oppe og k\u00f8re over hendes tur til K\u00f8benhavn. <\/span><\/p>\n Vi snakkede lidt frem og tilbage om det at man som forfatter ofte tager til messer og festivaler og pludselig kom vi omkring bogforsider og arbejdet bag disse. Det er ogs\u00e5 en af McFarlanes favoritting (aftenen inden n\u00e6vnte hun hvor glad hun var for forsiderne p\u00e5 de danske udgaver) og efter lidt debat om titlen p\u00e5 hendes debut (som p\u00e5 engelsk hedder \u201cYou had me at hello\u201d), og hun gjorde et stort nummer ud af at de ikke m\u00e5tte putte glimmer og en pige som sjipper p\u00e5 forsiden, men da hun \u00e5bnede mailen fra hendes redakt\u00f8r og s\u00e5 forsiden i miniature-st\u00f8rrelse, vidste hun, at det var helt fantastisk. McFarlane begyndte faktisk at skrige s\u00e5 snart hun s\u00e5 det og r\u00e5bte \u201cJeg elsker det, jeg elsker det\u201d. S\u00e5 et hit fra begyndelsen med den violette forside og den flerfarvede tekst. \u201cDer er noget virkelig sp\u00e6ndende \u00a0omkring at man selv har fundet p\u00e5 historien, men s\u00e5 har alle disse kreative, talentfulde mennesker fundet en m\u00e5de som din historie kan se ud p\u00e5 og det er det eneste store samarbejde som du f\u00e5r. Du arbejder med din redakt\u00f8r p\u00e5 manus, men manus er stadig principielt dit, \u00e5benlyst tegner jeg ikke mit eget smudsomslag, s\u00e5 n\u00e5r jeg ser at andre har talent og de bruger deres talent til at lave et billede til din historie, det er bare den bedste ting,\u201d forklarede hun. Egentlig kan hun godt lide pink, men hun ville ikke have at det var lidt mere glamour\u00f8st og feminint. <\/span><\/p>\n Forud for interviewet havde jeg set et par videoer med McFarlane p\u00e5 YouTube, hvor hun blandt andet n\u00e6vnte noget om hendes arbejdsrutine, hvor hun skriver hele dagen og sommetider g\u00e5r p\u00e5 pubben om aftenen med hendes venner. Det g\u00f8r hun faktisk stadig og dette er blandt andet fordi at det at skrive godt kan blive meget ensomt, s\u00e5 hvis nogle ville sp\u00f8rge hende om det v\u00e6rste ved at v\u00e6re forfatter, ville dette v\u00e6re det. \u201cJeg plejede at arbejde p\u00e5 en nyhedsredaktion og jeg plejede at have meget travlt og jeg plejede at have et godt grin med dem, som jeg arbejdede med og sagen er den, at der altid er nye historier p\u00e5 nyhedsredaktioner og der er altid en masse sjove, kyniske folk og jeg n\u00f8d det virkelig. S\u00e5 da jeg besluttede mig for at jeg skulle skrive b\u00f8ger, pludselig, whuuush, lysene g\u00e5r ud og det er en b\u00e6rbar computer hele dagen. S\u00e5 det er stort set mig,\u201d forklarede hun. Helt alene er hun dog ikke – hun har en \u201cfluffy\u201d kat. Men hun arbejder ogs\u00e5 bedre, hvis hun ved, at noget er planlagt om aftenen og n\u00e6vnte hvordan hun havde oplevet hvordan folk, som kommer tilbage efter barselsorlov og som skal hente b\u00f8rn p\u00e5 et bestemt tidspunkt, er nogle af de mest effektive medarbejdere, for de har en bestemt deadline at holde sig til hver dag. <\/span><\/p>\n Da jeg og andre bogbloggere m\u00f8dte hende aftenen f\u00f8r, citerede hun Stephen King og noget, som han havde fortalt om det at skrive. Derfor spurgte jeg ind til om hun l\u00e6ser mange b\u00f8ger eller artikler om det at skrive og det gjorde hun faktisk dengang hun startede med at skrive. Der er 2 b\u00f8ger, som hun altid anbefaler; den ene er Stephen Kings \u201cOn Writing\u201d som ogs\u00e5 er god til dem, der ikke har planer om at skrive og s\u00e5 er der en bog, der hedder \u201cHow to not write a novel\u201d, som tager de v\u00e6rste klich\u00e9er og g\u00f8r grin med dem, men p\u00e5 den anden side er den ogs\u00e5 god til at f\u00e5 en til at t\u00e6nke over de valg, som man tager. I starten var hun virkelig nysgerrig efter at h\u00f8re alle de gode r\u00e5d og der l\u00e6ste hun alt for meget. \u201cDer er et tidspunkt, hvor man bare begynder at tage imod al vr\u00f8vl og s\u00e5 er der \u201cHow to write a bestseller\u201d-hylder og personen, som har skrevet bogen om hvordan man skriver en bestseller har ikke selv skrevet en bestseller og det er det f\u00f8rste fingerpeg om det m\u00e5ske ikke er et geni bag de her \u201cbehind the scenes\u201d-ting,\u201d fortalte hun. P\u00e5 internettet er der ogs\u00e5 folk som siger modsigende ting og da hun selv sad med flashbacks i \u201cI det \u00f8jeblik var jeg din\u201d og l\u00e6ste at det skulle man aldrig g\u00f8re, gik hun i panik. <\/span><\/p>\n Men heldigvis holdt hun ved sin f\u00f8rste fornemmelse og hun snakkede ogs\u00e5 med en ven om det, da hun virkelig var i tvivl. Men hendes fornemmelse sagde at det var interessant at dykke ned i karakterernes fortid og hendes ven fortalte hende at \u201cV.S. Naipaul bruger flashbacks, imidlertidigt har jeg aldrig h\u00f8rt om den kvinde\u201d, som i hende der havde skrevet at man ikke m\u00e5tte bruge flashbacks. S\u00e5 hendes gyldne r\u00e5d efter denne oplevelse er, at man skal glemme regler, for hun tror ikke, at nogen faktisk ved hvordan man er sikret at man bliver l\u00e6st og horisonten \u00e6ndrer sig altid, s\u00e5 man skal stole p\u00e5 sin fornemmelse. <\/span><\/p>\n N\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l p\u00e5 mit stykke papir drejede sig om l\u00e6sning og jeg spurgte ind til om hun l\u00e6ste meget selv som barn og om hun kunne huske nogle titler. Hun l\u00e6ste en masse b\u00f8ger dengang og der gik ikke mange sekunder f\u00f8r hun n\u00e6vnte Judy Blume og hendes bog \u201cForever\u201d, som alle var helt vilde med da hun var i grundskolen (typisk fra 5-11 \u00e5rige i \u00f8vrigt) fordi der var sex i bogen. Hun l\u00e6ste en masse af Judy Blume og s\u00e5 begyndte hun at l\u00e6se de b\u00f8ger, som hendes mor havde i huset og det var en masse feministiske b\u00f8ger og feministiske memoirs, s\u00e5 da hun var 12 \u00e5r, havde hun l\u00e6st Gloria Steinem og lignende b\u00f8ger. Som barn var hun dog virkelig glad for Narnia-b\u00f8gerne og fantasy som f.eks. Ursula Le Guins b\u00f8ger. \u201cJeg l\u00e6ste ikke, sjovt nok, romance b\u00f8ger, min bedstemor og grandtante var meget glade for Georgette Heyer og jeg har faktisk aldrig l\u00e6st, hvilket er en frygtelig ting, min redakt\u00f8r ville kede sig, hvis jeg indr\u00f8mmer dette, jeg har aldrig l\u00e6st en Georgette Heyer og jeg har arvet de s\u00e6t, s\u00e5 jeg g\u00f8r det en dag\u201d. Jane Austen blev s\u00e5 hendes start og hendes s\u00f8ster har faktisk p\u00e5peget hvordan plottet i Austens \u201cOvertalelse\u201d ogs\u00e5 er at finde i \u201cI det \u00f8jeblik var jeg din\u201d, men p\u00e5 en moderne m\u00e5de. Det var ogs\u00e5 hendes oldemors favoritbog. Jeg indr\u00f8mmede, at jeg endnu ikke har l\u00e6st noget af Austen og at jeg istedet havde l\u00e6st b\u00f8ger af Bront\u00eb-s\u00f8strene og den bog, som er p\u00e5 vej, starter faktisk med et citat fra \u201cStormfulde H\u00f8jder\u201d,s\u00e5 det bliver sp\u00e6ndende. <\/span><\/p>\n Det bragte mig videre til sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvilken forfatter, d\u00f8d eller levende, som hun ser op til. \u201cJeg siger altid David Nicholls, s\u00e5 jeg vil \u00e6ndre lidt i det og sige at jeg var virkelig overv\u00e6ldet af Gillian Flynn, da jeg l\u00e6ste \u201cKvinden der forsvandt\u201d, sagde hun og fortsatte med \u201cpersonligt elskede jeg den, jeg synes at den var sindssyg sp\u00e6ndende. Hun er brilliant til hendes karakterer og hun er brilliant til prosa\u201d. Men selvom hun fik julelys i \u00f8jnene, da jeg n\u00e6vnte at jeg var vild med \u201cSamme dag, n\u00e6ste \u00e5r\u201d af Nicholls, s\u00e5 var det \u201cStolthed og fordom\u201d som blev hendes svar p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvilken bog der er hendes yndlingsbog. Kate Atkinson er hun ogs\u00e5 stor fan af og anbefalede den der hedder \u201cBehind the Scenes at the Museum\u201d. N\u00e5r hun selv skriver, l\u00e6ser hun udenfor sin egen genre for at noget ikke ved et uheld sniger sig ind i hendes egen bog. F.eks. n\u00e6vnte hun Marian Keyes, som hun havde p\u00e5 sin Kindle, for hun kommer til at genoverveje egne beslutninger som dialog og plot, s\u00e5 derfor venter hun. <\/span><\/p>\n Aftenen forinden havde vi diskuteret \u201cFifty shades of grey\u201d og \u201cTwilight\u201d og da jeg n\u00e6vnte, at jeg endnu ikke havde l\u00e6st dem, udbr\u00f8d hun \u201cJesus! Du er en mere proper kvinde end jeg\u201d. Selv l\u00e6ste hun dem p\u00e5 Kindle og selvom l\u00e6sningen for hende var som et langsomt biluheld, s\u00e5 m\u00e5tte E.L. James have gjort noget rigtigt, fordi hun k\u00f8bte dem alle sammen alligevel. McFarlanes problem med de b\u00f8ger og ogs\u00e5 Twilight er hvordan det usunde forhold mellem manden og kvinden er beskrevet. Bella lader til kun at f\u00e5 opm\u00e6rksomhed, n\u00e5r hun er skadet eller vil skade sig selv, if\u00f8lge McFarlane, og det er problemerne med fyrene, som altid kommer i fokus. \u201cOg det er virkelig noget, som jeg fors\u00f8ger at holde mig v\u00e6k fra i mine b\u00f8ger\u201d, forklarede hun videre. Hun har dog ogs\u00e5 l\u00e6st alle Twilight-b\u00f8gerne og set alle filmene og hele den setting i Forks, Washington med regnen og det m\u00f8rke var en genistreg if\u00f8lge McFarlane; \u201cDen har sine romantiske \u00f8jeblikke selvom det er klart at Edward er en stalker. Han er en creepy fyr, uden tvivl, du ved, det har noget i sig\u201d. <\/span><\/p>\n Da vi tidligere var inde p\u00e5 Mills & Boon b\u00f8gerne og nu inde p\u00e5 Twilight, kom jeg til at t\u00e6nke p\u00e5, om hun ogs\u00e5 have en fase, hvor hun l\u00e6ste Harlequin-b\u00f8ger og ja, det gjorde hun og det g\u00f8r hun stadig. Hun og hendes veninde Tara l\u00e6ser dem begge og McFarlane mener faktisk, at nogle af dem er mere avancerede og bedre skrevet end \u201cFifty Shades of Grey\u201d. Da \u201cFra og med dig\u201d udkom, hvor b\u00f8gerne bliver n\u00e6vnt, fik hun faktisk en virkelig vred anmeldelse p\u00e5 Goodreads og dern\u00e6st en e-mail, hvor hun m\u00e5tte forklare at hun faktisk godt kunne lide Mills & Boon og de endte faktisk med at blive venner.<\/span><\/p>\n P\u00e5 dette tidspunkt kom Appelt hen for at joine os og jeg fik spurgt ind til hvad hun netop nu var igang med at l\u00e6se. P\u00e5 hendes Kindle p\u00e5 vej til K\u00f8benhavn var hun netop begyndt at l\u00e6se \u201cEleanor Oliphant Is Completely Fine\u201d af Gail Honeyman, som var ret popul\u00e6r i England p\u00e5 dette tidspunkt. Men hun l\u00e6ser ikke altid p\u00e5 hendes Kindle. \u201cJeg f\u00e5r hardbacks og paperbacks til jul\u201d, erkl\u00e6rede hun og fortsatte \u201cmen jeg k\u00f8ber p\u00e5 min Kindle og jeg kan godt lide at k\u00f8be p\u00e5 min Kindle fordi at jeg virkelig godt kan lide m\u00e5den, hvor jeg kan impulsk\u00f8be, som jeg ikke ved, om du kan lide, men hvis jeg smutter i Waterstones, s\u00e5 er det generelt fordi at jeg ved pr\u00e6cis hvilken bog jeg kigger efter og jeg vil blive overtalt af en flot forside eller et stort stempel med \u201cBook of the year\u201d, men jeg kan godt lide at p\u00e5 Kindle kan jeg bare l\u00e6se, l\u00e6se en artikel om nogen, der har en bog ude og jeg skal have den, s\u00e5 ja, det har jeg en tendens til at g\u00f8re\u201d. Og det er ikke kun chick-lit, som hun l\u00e6ser. Hun er faktisk ogs\u00e5 glad for thrillere og krimier. <\/span><\/p>\n Til sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvilken litter\u00e6r karakter der ville hendes bedste veninde og hvem der ville v\u00e6re hendes litter\u00e6re crush, var der absolut ingen tvivl. \u201cElizabeth Bennett i \u201cStolthed og fordom\u201d ville v\u00e6re min bedste ven. Jeg vil gerne v\u00e6re hende, men jeg synes bare at hun er fantastisk, Vi talte om Bella i \u201cTwilight\u201d og \u201cFifty Shades of Grey\u201d og jeg tror at Elizabeth, hvordan er det muligt, du ved, hun var skrevet for cirka 200 \u00e5r siden, hun er egentlig en prototype feminist, er hun ikke? Hun er intelligent, livlig, hun vil ikke l\u00e6gge sig ud med folk, som piller hende ned med hendes klasse og hun er fantastisk. Litter\u00e6rt crush? Hm, det m\u00e5 simpelthen v\u00e6re Mr. Darcy\u201d. <\/span><\/p>\n Hvis McFarlane skulle tilbage til universitetet for at l\u00e6se, ville hun nok l\u00e6se Historie, da hun altid har v\u00e6ret bedre til fag som engelsk, sociologi og historie og ikke s\u00e5 god til fag som fysik. \u201cJeg ville gerne have l\u00e6st historie, tror jeg uden tvivl, det var mit andet valg. S\u00e5 hvis jeg tog tilbage, historie, men man ville h\u00e5be at man ville f\u00e5 de interessante perioder egentlig, der er ogs\u00e5 kedelige dele af historie og mere sp\u00e6ndende dele s\u00e5dan lidt \u201cGame of Thrones\u201d. Karakteren Anna i \u201cFra og med dig\u201d arbejder netop med en historisk udstilling, men dette var faktisk fordi at hendes k\u00e6reste var s\u00e5dan lidt \u201cHun burde v\u00e6re akademiker. Hun burde l\u00e6se det her\u201d og hun var lidt skr\u00e6kslagen, da hun skulle skrive om det, da hun ikke anede hvordan det ville v\u00e6re at arbejde i universitetsverdenen. \u201cJeg tror at det er derfor at forfattere holder sig til historier, som kunne v\u00e6re om deres eget liv og jeg tror i virkeligheden at vi alle er skr\u00e6kslagne for jobs, som vi aldrig har v\u00e6ret i\u201d, forklarede hun. <\/span><\/p>\n Da McFarlane selv har l\u00e6st p\u00e5 Manchester University og byen ogs\u00e5 spiller en rolle i en af byerne, var jeg n\u00f8dt til at h\u00f8re hende ad, hvorfor hun lige valgte Manchester, da hun skulle l\u00e6se dengang. \u201cDet er meget nemt, fordi at jeg tog til Manchester og jeg har altid syntes at Manchester var en meget romantisk by og jeg ville virkelig lave en forskel med min f\u00f8rste bog. Alle de romantiske komedier finder sted i London, det vestlige London, Dublin, New York, Paris, alle de glamour\u00f8se steder. Hvorfor kan man ikke have en romantisk komedie i en stor by nordp\u00e5? Hvad er der galt med det? Du ved, to mennesker kan liges\u00e5 let forelske sig der?\u201d For hende bliver Manchester en ekstra karakter i bogen \u201cI det \u00f8jeblik var jeg din\u201d med dens bygninger og dens konstante regnvejr ligesom New York er det i \u201cSex and the City\u201d. Selv er jeg ogs\u00e5 helt vild med Manchester og derfor var jeg n\u00f8dt til at sp\u00f8rge ind til hvorfor hun ikke havde den endelige k\u00e6mpestore k\u00e6rlighedsscene p\u00e5 biblioteket kaldet John Rylands derovre og der var svaret ganske simpelt: \u201cJohn Ryland lukker klokken 17, s\u00e5 hvis du vil have en stor scene, n\u00e5r det regner og alle har et glas vin i h\u00e5nden, og du vil have dette store \u00f8jeblik, realistisk set kan det ikke v\u00e6re p\u00e5 John Rylands\u201d, forklarede hun. <\/span><\/p>\n Vi kom dern\u00e6st til at snakke lidt om Waterstones og hun gik hurtigt til bekendelse: \u201cjeg g\u00e5r i Waterstones, men jeg troede, at jeg var rimelig snedig i min lokale afdeling. Jeg ville g\u00e5 ind og se hvor mine b\u00f8ger var, bare vende dem rundt s\u00e5 mine b\u00f8ger var forrest og v\u00e6re sikker p\u00e5 at jeg ville v\u00e6re i midten af en bordudstilling. S\u00e5 stille og roligt g\u00e5 videre og k\u00f8be andre ting og tage afsted. Og for nylig var en af mine venner derinde for at k\u00f8be en af mine b\u00f8ger, og de sagde \u201cOh, hun er fra Nottingham, vidste du det\u201d og hun sagde \u201cdet g\u00f8r jeg. Hun er faktisk min veninde\u201d og han fortsatte \u201coh, vi ser hende altid, omarrangere udstillingerne, s\u00e6tte hende selv forrest\u201d\u201d. S\u00e5 hun var ikke s\u00e5 snedig alligevel. S\u00e5 med et smil p\u00e5 l\u00e6ben sagde hun at hun nu ud af forlegenhed fors\u00f8ger at holde sig v\u00e6k derfra. Men som vi ogs\u00e5 blev enige om alle tre, s\u00e5 er der st\u00f8rre mulighed for et salg, hvis forsiden vender ud af og st\u00e5r forrest. Engang puttede hun ogs\u00e5 hendes bog ind i en udstilling med \u201cFifty Shades of Grey\u201d og gik ud. \u201cJeg er helt sikker p\u00e5 at der nok ville g\u00e5 en time inden det blev opdaget. Jeg kunne m\u00e5ske have solgt den p\u00e5 den tid\u201d, forklarede hun. Hun spiller et psykologisk trick med hende selv, n\u00e5r hun er afsted enten udenlands eller bare i en boghandel udenfor Nottingham. Hendes samlever eller venner opfordrer hende altid til at tjekke om hendes bog er p\u00e5 hylden og s\u00e5 fort\u00e6ller hun sig selv: \u201cHvis jeg finder min bog, s\u00e5 tager jeg et billede af den og hvis jeg ikke finder min bog, s\u00e5 m\u00e5 den v\u00e6re udsolgt\u201d, r\u00f8bede hun. <\/span><\/p>\n Ville du hellere: <\/strong><\/p>\n Tage til\u00a0Cadbury World<\/strong>\u00a0eller en forlystelsespark?<\/p>\n Tage til litteraturfestivalen i Hay on Wye<\/strong> eller tage p\u00e5 Glastonbury?<\/p>\n Tage p\u00e5 vandretur i Lake District eller tage ned til London for at se et teaterstykke<\/strong>?<\/p>\n Have et glas Strongbow (cider) eller en\u00a0Guiness<\/strong>?<\/p>\n Tage til audition for Great British Bake Off<\/strong>\u00a0eller X-Factor?<\/p>\n Tage til\u00a0Narnia<\/strong>\u00a0eller Eventyrland?<\/p>\n Tage til Costa (lidt som Baresso) for en fancy kop kaffe eller have en cuppa derhjemme<\/strong>? (Men hvis hun kunne villa hun have bragt en fancy coffee bragt til hendes hus, ville hun v\u00e6lge den)<\/p>\n Tusind tak til HarperCollins Nordic for at give mig mulighed for at interviewe McFarlane. Det var en forn\u00f8jelse at m\u00f8de hende ansigt til ansigt og det er s\u00e5 nu at jeg har mulighed for at udlove en bog af McFarlane til konkurrence, da vi bogbloggere om onsdagen fik et par b\u00f8ger af McFarlane, som jeg havde p\u00e5 reolen i forvejen (tusind tak til Bogforum og forlaget for eksemplaret) og den er signeret endda. Det drejer sig om “I det \u00f8jebik var jeg din”, som jeg har anmeldt p\u00e5 bloggen lige her,<\/a>\u00a0men jeg smider lige en ekstra bog i puljen, da jeg pludselig opdagede, at jeg havde dobbelt af “Britt-Marie var her” af Fredrik Backman, som i kan l\u00e6se mere om lige her<\/a>. For at deltage skal i svare p\u00e5 dette i en kommentar: Hvilken bog gl\u00e6der i jer mest til at l\u00e6se i 2018?<\/p>\n Konkurrencen l\u00f8ber indtil d. 1.marts og i kan ogs\u00e5 kommentere p\u00e5 opslaget p\u00e5 Facebook og p\u00e5 Instagram. Der vil i \u00f8vrigt blive trukket 2 vindere, s\u00e5 held og lykke til jer alle \ud83d\ude42<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Herover ser i et billede inde fra Glyptotekets have, som er taget torsdagen inden Bogforum. Til venstre ser i\u00a0Tina Dines Appelt, som er presseansvarlig p\u00e5 HarperCollins Nordic DK og til h\u00f8jre ser i selveste Mhairi McFarlane. Jep, jeg fik mulighed for at m\u00f8de hende ikke […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4409,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-4340","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-boglige-events"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/11\/IMG_1401-1-e1513863982461.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-180","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4340","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4340"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4340\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4710,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4340\/revisions\/4710"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/4409"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4340"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4340"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4340"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/11\/IMG_1439-1024x683.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/02\/IMG_1734-1024x683.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/02\/IMG_1745-1024x683.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/02\/IMG_9935-1024x683.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/11\/IMG_1788-1024x683.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/01\/IMG_9711-1024x683.jpg\")
<\/p>\n