{"id":3154,"date":"2017-03-15T09:00:07","date_gmt":"2017-03-15T08:00:07","guid":{"rendered":"https:\/\/ordfraenbibliofil.wordpress.com\/?p=3002"},"modified":"2021-05-17T21:24:18","modified_gmt":"2021-05-17T19:24:18","slug":"hidden-figures-af-margot-lee-shetterly","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=3154","title":{"rendered":"Hidden Figures af Margot Lee Shetterly"},"content":{"rendered":"

Hidden Figures af Margot Lee Shetterly, 2017. Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. Opr. udgivet som Hidden Figures i 2016. Antal stjerner: 4\/5<\/em><\/p>\n

Hvordan s\u00e5 arbejdsmarkedet ud for sorte kvinder og m\u00e6nd indtil 1970\u2019erne og hvordan var det at arbejde p\u00e5 NASA, f\u00f8r det blev til NASA som vi kender det i dag?<\/p>\n

Margot Lee Shetterly tager med denne bog om s\u00e6rligt kvinderne p\u00e5 NASA, det tidligere NACA, hendes l\u00e6ser med p\u00e5 noget af en tidsrejse, hvis faste holdepunkt blev NACA som arbejdsplads. Dorothy Vaughan, der er den f\u00f8rste sorte kvinde, som vi l\u00e6sere f\u00e5r stiftet bekendtskab med, tog afsted til Langley Memorial Aeronautical Laboratory i 1943 efter at have arbejdet som matematikl\u00e6rer i mange \u00e5r. For at kunne tiltr\u00e6de sit dr\u00f8mmejob var hun n\u00f8dsaget til at efterlade mand og b\u00f8rn for en rum tid og hun m\u00e5tte indordne sig ganske hurtigt det nye sted, b\u00e5de som kvinde og som sort;<\/p>\n

\u201dSorte skulle st\u00e5 af og p\u00e5 bag i bussen og finde en plads bag den farvede linje, og de skulle ogs\u00e5 tilbyde hvide rejsende deres plads, hvis der var fuldt optaget i den hvide afdeling. Men manglen p\u00e5 kondukt\u00f8rer ved den bagerste d\u00f8r bet\u00f8d, at sorte for det meste steg p\u00e5 ved den forreste d\u00f8r og skulle s\u00e5 mase sig igennem en r\u00e6kke af hvide rejsende for at komme til den sorte afdeling. Derefter masede de sig tilbage gennem gangen for at komme ud ad den forreste d\u00f8r igen. og hvis hvide passagerer i nogle af de f\u00e5 tomandsbusser var kommet til at stille sig bagerst, m\u00e5tte de ogs\u00e5 skubbe sig op foran for at komme ud, da loven forb\u00f8d hvide at benytte sig af den bagerste d\u00f8r. Selvom Jim Crow-lovene blev konstrueret for at reducere kontakt ved at holde racerne adskilt, havde de i praksis den modsatte effekt.\u201d<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Den lidt yngre Mary Jackson, som ogs\u00e5 var b\u00e5de sort, kvinde og mor, begyndte p\u00e5 Langley i 1951. Da hun sm\u00e5 13 \u00e5r f\u00f8r havde dimitteret fra high school, var dette med h\u00e6dersbevisning og p\u00e5 Hampton\u2019s institute, som var et privat universitet for sorte, l\u00e6ste hun b\u00e5de matematik og naturvidenskab. Efter et par \u00e5rs familieliv s\u00f8gte hun om stillingen som computer p\u00e5 Langley og her kom hun til at arbejde under Vaughan i starten. Efter to \u00e5r blev hun sendt over til en afdeling p\u00e5 Langley, hvor der var flere hvide computere, men allerede p\u00e5 f\u00f8rste dag kunne hun m\u00e6rke raceforskellene i denne afdeling:<\/p>\n

\u201d\u201dKan I vise mig vej til badev\u00e6relset?\u201d spurgte Mary de hvide kvinder. <\/em><\/p>\n

De svarede hende med en fnisen. Hvordan skulle de vide, hvor hendes badev\u00e6relse var? Det n\u00e6rmeste badev\u00e6relse var uden skilt, hvilket bet\u00f8d, at de hvide kvinder m\u00e5tte benytte det, men der var adgang forbudt for de sorte kvinder.\u201d<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Men hvor meget skal der til ude i verden f\u00f8r at de sorte f\u00e5r samme muligheder som de hvide og hvordan f\u00e5r man egentlig en raket ud i rummet med stor succes?<\/p>\n

Sikke en tidsrejse, man bliver taget p\u00e5 som l\u00e6ser i denne bog! Shetterly har virkelig researchet meget til denne bog (der er endda referenceliste i slutningen af bogen) og det er uden tvivl et virkelig imponerende stykke arbejde. Vaughan og Jackson er blot to ud af mange kvinder i denne bog og Shetterly er virkelig dygtig til at forklare hvad deres arbejde egentlig gik ud p\u00e5. For mig var det dog kvindernes og s\u00e6rligt de sortes historie som var interessant og jeg blev forarget hver gang, at der skete situationer som ovenst\u00e5ende for karaktererne. Af hvad jeg har h\u00f8rt, s\u00e5 er bogen ganske forskellig fra filmen, s\u00e5 jeg gl\u00e6der mig til at se b\u00e5de Vaughan, Jackson, Katherine Johnson og ikke mindst deres familier p\u00e5 det store l\u00e6rred. Alt i alt en fantastisk vigtig bog om st\u00e6rke kvinder, besv\u00e6rlige matematiske formler og ikke mindst hvordan de sorte opn\u00e5ede nogle af de samme rettigheder som deres hvide medmennesker.<\/p>\n

\"img_7252\"<\/a><\/p>\n

\"img_7255\"<\/a><\/p>\n

\"img_7256\"<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hidden Figures af Margot Lee Shetterly, 2017. Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. Opr. udgivet som Hidden Figures i 2016. Antal stjerner: 4\/5 Hvordan s\u00e5 arbejdsmarkedet ud for sorte kvinder og m\u00e6nd indtil 1970\u2019erne og hvordan var det at arbejde p\u00e5 NASA, f\u00f8r det blev til NASA […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3007,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[3,15,31],"tags":[61,120],"class_list":["post-3154","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-biografi","category-faglitteratur","category-livshistorier","tag-amerikansk","tag-harpercollins-nordic"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/01\/img_7249.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-OS","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3154","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3154"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3154\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7898,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3154\/revisions\/7898"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/3007"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3154"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=3154"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=3154"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}