{"id":3034,"date":"2017-01-30T15:05:50","date_gmt":"2017-01-30T13:05:50","guid":{"rendered":"https:\/\/ordfraenbibliofil.wordpress.com\/?p=3034"},"modified":"2021-10-08T23:32:36","modified_gmt":"2021-10-08T21:32:36","slug":"lidt-om-at-laese-den-rigtige-bog-pa-det-rigtige-tidspunkt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=3034","title":{"rendered":"#6 Lidt om: At l\u00e6se den rigtige bog p\u00e5 det rigtige tidspunkt"},"content":{"rendered":"

Umiddelbart lyder det m\u00e5ske lidt underligt, men det er noget, som jeg har g\u00e5et og t\u00e6nkt over her p\u00e5 det seneste. Jeg er ret heldig med min l\u00e6sning i \u00f8jeblikket og det b\u00e6rer bloggens anmeldelser ogs\u00e5 pr\u00e6g af. F\u00f8r jeg tager en bog med hjem fra enten folkebiblioteket, biblioteket hvor jeg arbejder eller mit hjemmebibliotek eller f\u00e5r en tilsendt fra et forlag, bruger jeg en del tid p\u00e5 at unders\u00f8ge bogen og forfatteren bag for at se om det er en bog, der kan falde i min smag. Men jeg finder ogs\u00e5 meget inspiration hos andre bogbloggere, hos booktuberne p\u00e5 YouTube og ikke mindst p\u00e5 Instagram, hvor b\u00e5de danske og udenlandske forlag, forfattere og bogn\u00f8rder ivrigt deler deres l\u00e6seoplevelser.<\/p>\n

Men jeg skrev jo det rigtige tidspunkt ovenover. Og tidspunktet og ens foreg\u00e5ende l\u00e6seoplevelse er uhyre vigtigt. Men f\u00f8rst to sm\u00e5 eksempler p\u00e5 hvordan l\u00e6sning af en bog kan v\u00e6re rigtig p\u00e5 et tidspunkt og forkert p\u00e5 et andet tidspunkt. Da jeg gik i folkeskolen nede i Haslev, l\u00e5nte jeg en dag bogen “Sofies Verden” af Jostein Gaarder med hjem. Jeg husker tydeligt at have set den p\u00e5 min kusines boghylde i flere \u00e5r forinden (hun havde ogs\u00e5 en fin samling af Laura-b\u00f8gerne) og jeg havde aldrig rigtig taget den op og l\u00e6st bag p\u00e5 den. Dette gjorde jeg s\u00e5 p\u00e5 skolebiblioteket og jeg gl\u00e6dede mig virkelig til at l\u00e6se den. Men jeg k\u00f8rte d\u00f8d i den. Ikke \u00e9n, men flere gange. Fast forward til gymnasietiden et par \u00e5r senere. Denne gang er det p\u00e5 folkebiblioteket at jeg l\u00e5ner den og det var lige f\u00f8r en eksamensperiode. Jeg n\u00e5ede et godt stykke ind i den, men den l\u00e5 stille p\u00e5 mit natbord i et par m\u00e5neder og jeg opgav til sidst.<\/p>\n

Men st\u00e6dig som jeg var (og stadig er) gav jeg ikke helt op. Jeg \u00f8nskede mig den i julegave den efterf\u00f8lgende jul, som var midt i mit sabbat\u00e5r. Det resulterede i, at jeg tog den med til England, da jeg skulle derover som au-pair. Og der fik jeg endelig tid til at fordybe mig i bogen. N\u00f8j, den var god! Men for mig kr\u00e6vede den ogs\u00e5 en masse koncentration og s\u00e6rligt da jeg brugte en del tid p\u00e5 at l\u00e6se op p\u00e5 noget filosofi ved siden af. Efterf\u00f8lgende har jeg set den norske film og n\u00e5r jeg i dag ser den p\u00e5 min reol, smiler jeg og t\u00e6nker, at jeg en sk\u00f8nne dag skal f\u00e5 den l\u00e6st igen. Sidenhen har jeg ogs\u00e5 dykket l\u00e6ngere ned i Gaarders forfatterskab og jeg har anmeldt et par af hans b\u00f8ger her p\u00e5 bloggen.<\/p>\n

Mit andet eksempel er “The Remains of the Day” af Kazuo Ishiguro, som jeg l\u00e5nte p\u00e5 Statsbiblioteket straks efter at jeg havde l\u00e6st “Never let me go” af samme forfatter og set filmatiseringen af denne. Jeg var ellevild med den bog og hvordan plottet fungerede. Derfor havde jeg virkelig h\u00f8je forventninger, da jeg bladrede om p\u00e5 f\u00f8rste side og begyndte p\u00e5 min l\u00e6sning af “The Remains of the Day”, der var skrevet 16 \u00e5r f\u00f8r “Never let me go” og\u00a0som har vundet Man Booker Prize. Men jeg kedede mig s\u00e5 bravt som aldrig f\u00f8r. Jeg l\u00e6ste den f\u00e6rdig dog, men undervejs blev den bare aldrig mere interessant for mig. Filmen var lidt bedre, men jeg tror bare, at jeg havde forventet noget andet og mere interessant fra den forfatter.<\/p>\n

Et par \u00e5r senere bes\u00f8gte jeg min gamle au-pair familie og moderen, som arbejder p\u00e5 en skole, havde sagt ja tak til at tage imod nogle af de b\u00f8ger, som skolen var ved at kassere. Vi satte dem alle ud p\u00e5 vejen i k\u00e6mpe kasser og pigerne lavede et skilt, da de var ganske gratis. Jeg fandt et par interessante klassikere og heriblandt ogs\u00e5 “The Remains of the Day”. Og selvom jeg allerede havde en tung taske, valgte jeg at tage den med, da det gik op for mig, at jeg m\u00e5ske ville s\u00e6tte bedre pris p\u00e5 sproget og handlingen om 10-15 \u00e5r. Da jeg h\u00f8rte om hans nyeste bog “Den Begravede K\u00e6mpe”, vidste jeg med det samme, at det var \u00e9n, som jeg skulle kigge n\u00e6rmere p\u00e5 og jeg blev bestemt ikke skuffet. Hvilket ogs\u00e5 er en af mine grunde til at ville vende tilbage til “The Remains of the Day” – jeg har elsket to af Ishiguros b\u00f8ger og jeg er ikke i tvivl om at jeg nok bedre kan lide denne her n\u00e6ste gang.<\/p>\n

Nu er det m\u00e5ske lidt mere klart, hvor jeg vil hen med dette indl\u00e6g. Der er to gyldne regler, som virkelig fungerer for mig, \u00a0n\u00e5r det g\u00e6lder min l\u00e6sning:<\/p>\n