{"id":2713,"date":"2016-10-11T06:46:27","date_gmt":"2016-10-11T05:46:27","guid":{"rendered":"https:\/\/ordfraenbibliofil.wordpress.com\/?p=2713"},"modified":"2020-10-26T13:28:20","modified_gmt":"2020-10-26T12:28:20","slug":"et-par-anbefalinger-boger-om-forfattere-og-deres-forfatterskab","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=2713","title":{"rendered":"#Et par anbefalinger – B\u00f8ger om forfattere og deres forfatterskab"},"content":{"rendered":"

 <\/p>\n

Den anden dag, da jeg havde fri fra arbejde, havnede jeg pludselig i bibliotekets sektion under 99.4. Udover at l\u00e6se b\u00f8ger af og om forfattere s\u00e5 elsker jeg ogs\u00e5 at l\u00e6se om deres v\u00e6rker og p\u00e5 biblioteket i Emdrup har de en fantastisk samling af den type b\u00f8ger. Ved et tilf\u00e6lde startede jeg ved C.S. Lewis og m\u00e6ngden af b\u00f8ger om manden og hans hovedv\u00e6rk “Narnia” bl\u00e6ste mig fuldst\u00e6ndig bagover. Aldrig f\u00f8r har jeg haft s\u00e5 stor en lyst til at l\u00e5ne dem alle og blot begrave mig i b\u00f8ger om en forfatter og hans v\u00e6rk. Dern\u00e6st begyndte jeg at kigge efter mine yndlingsforfattere og bev\u00e6gede mig ogs\u00e5 ned til biografier for b\u00f8rn, da jeg havde set den nye form for billedbog om Astrid Lindgren et par dage f\u00f8r p\u00e5 en bogvogn n\u00e6r denne sektion. Tidligere p\u00e5 bloggen har jeg lavet et lille indl\u00e6g om at l\u00e6se biografier, og derfor ville jeg g\u00f8re det lidt anderledes for en gangs skyld. Hvem ved, m\u00e5ske g\u00f8r jeg snart noget lignende igen. Men da jeg gik rundt, faldt jeg over disse b\u00f8ger og t\u00e6nkte, at i m\u00e5ske ogs\u00e5 ville finde nogle af dem (eller dem alle) interessante.<\/p>\n

Som barn l\u00e6ste jeg “Anne fra Gr\u00f8nnebakken” af Montgomery og da jeg gik p\u00e5 jagt ved biografierne, forventede jeg kun at finde en bog eller 2 om Montgomery og hendes forfatterskab. For et par \u00e5r siden k\u00f8bte jeg hele serien af b\u00f8ger og da jeg opdagede, at der kommer en ny serie p\u00e5 Netflix, begyndte jeg at google lidt og fandt en film fra i \u00e5r, hvor Martin Sheen spiller Matthew (og jeg har netop set den og kan bestemt godt anbefale den). At der fandtes b\u00f8ger om hele kulturen bag tv-serien, hvordan Montgomery arbejdede som forfatter og ikke mindst hendes liv generelt kom utrolig nok bag p\u00e5 mig (jeg finder tit b\u00f8ger frem under 99.4 ellers). Den f\u00f8rste, som jeg vil vise jer, er denne svenske bog, som hedder “Besl\u00e4ktade sj\u00e4lar: l\u00e4supplevelser av Anne p\u00e5 Gr\u00f6nkulla”, der blev udgivet i 2009 og som\u00a0\u00c5sa Warnqvist st\u00e5r bag. Her er b\u00e5de en nu voksen kvindes l\u00e6seoplevelse af den tilbage i 1933, da hun var 9 \u00e5r gammel, men ogs\u00e5 en kvinde, som l\u00e6ste den i 1974 og et barn, der l\u00e6ste den i 2007. Jeg regner helt bestemt med at anmelde den p\u00e5 bloggen, n\u00e5r jeg har l\u00e6st den f\u00e6rdig – jeg er sikkert ikke den eneste bogblogger, som har l\u00e6st b\u00f8gerne om Anne som barn.<\/p>\n

En bog, som jeg aldrig f\u00f8r er st\u00f8dt p\u00e5, er denne her. “Imagining Anne: the island scrapbooks of L.M. Montgomery” (2008) blev udgivet i forbindelse med 100-\u00e5rs jubil\u00e6et for historien om Anne. Den er udgivet i et samarbejde mellem\u00a0Elizabeth Rollins Epperly, Adrienne Clarkson og Francis W. P. Bolger og de fremviser en scrapbook, som Montgomery arbejdede med gennem flere \u00e5r. Da jeg s\u00e5 den p\u00e5 hylden, blev jeg nysgerrig over bogens store format og det var f\u00f8rst, da jeg stod med den mellem mine h\u00e6nder, at det gik op for mig, at det ville give mig et helt andet indblik i historien om Anne. Hvad Montgomery selv blev inspireret af, hvordan hun brugte nogle elementer i hendes hovedv\u00e6rk om Anne og ikke mindst hvordan man levede dengang i Canada. Der er billeder, pressede blomster, artikler og ikke mindst poesi blandt de mange sider og jeg ser frem til at dykke mig helt ned i den (inden min forh\u00e5bentlig snarlige genl\u00e6sning af hendes historier om Anne).<\/p>\n

Sidste \u00e5r udkom den smukkeste billedbog for b\u00f8rn p\u00e5 norsk, som handlede om Astrid Lindgren. For voksne findes der flere biografier (blandt andet Andersens og Str\u00f6mstedts), men hvad der er helt specielt ved denne, er de smukke akvareller og m\u00e5den, hvorp\u00e5 historien om hendes liv er gjort b\u00f8rnevenlig. Instagramprofilen @astridlindgrenbiography er dedikeret til denne bog og jeg klappede i mine sm\u00e5 h\u00e6nder, da jeg s\u00e5, at Gyldendal ville udgive den i \u00e5r. Det er ikke l\u00e6nge siden, at jeg stod og kiggede p\u00e5 den inde i Boghallen ved R\u00e5dhuspladsen og jeg kan varmt anbefale bogen til enhver beundrer af Lindgren. Og jeg har netop l\u00e6st den – de t\u00e6nksomme citater af hende er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige og jeg har planer om at \u00f8nske mig bogen til jul.<\/p>\n

Hylderne med b\u00f8ger om Astrid Lindgren var fyldte og for en stor fan som jeg var det sv\u00e6rt ikke at l\u00e5ne hele r\u00e6kken med hjem med det samme. Denne s\u00e5 dog virkelig interessant ud. Den hedder “Alltid Astrid: minnen fr\u00e5n b\u00f6cker, brev och samtal” (2012) og er skrevet af\u00a0Ulla Lundqvist. Umiddelbart tror jeg ikke, at den er at finde p\u00e5 dansk, men det er en lille bog p\u00e5 blot 152 sider (jeg siger blot, da der var mange b\u00f8ger, som var langt tykkere p\u00e5 reolen) og Lundquist, som selv voksede op med Lindgrens b\u00f8rneb\u00f8ger, kendte ogs\u00e5 Lindgren som voksen. Hun skrev ogs\u00e5 tilbage i 1970’erne en l\u00e6ngere afhandling om Pippi og den gl\u00e6der jeg mig til at l\u00e6se mere om. Men m\u00e5ske endnu mere den sidste del af bogen, som handler om nogle af de steder (f.eks. Pal\u00e6stina), hvor Lundquist har medbragt b\u00f8ger fra Lindgrens forfatterskab.<\/p>\n

De sidste par \u00e5r har jeg l\u00e6st nogle af Tove Janssons b\u00f8ger, som ikke handler om Mumitroldene. Derfor blev jeg glad da jeg p\u00e5 biblioteket fandt ikke blot \u00e9n, men flere om hendes liv, Mumitroldene og ikke mindst de andre b\u00f8ger i hendes forfatterskab. For et par \u00e5r siden l\u00e5nte jeg en stor svensk bog om hende med masser af billeder, som i kan finde ovre p\u00e5 listen over boganmeldelser (under forfatteren Karlsson) og denne bog starter med hendes debut i 1945 “Sm\u00e5trollen och den store \u00f6versv\u00e4mmingen” og slutter af med romanen “Den \u00e4rliga bedragaren” fra 1982 (som jeg ikke havde h\u00f8rt om f\u00f8r jeg l\u00e6ste bagsiden af denne bog). Den udgave, som jeg har l\u00e5nt, er den svenske overs\u00e6ttelse “V\u00e4gen fr\u00e5n Mumindalen”, men originalt blev den udgivet som “Tove Jansson, Moominvalley and beyond”, begge i 1984. (Og nu hvor vi er ved det, s\u00e5 kan jeg godt anbefale dokumentaren “Moominland Tales – The Life of Tove Jansson”, som kan findes p\u00e5 YouTube).<\/p>\n

For ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden fik jeg bes\u00f8g af “Den lile Prins” p\u00e5 hans rejse rundt i Danmark og jeg satte mig for at l\u00e6re forfatteren bag den lommefilosofiske bog bedre at kende. Da jeg p\u00e5 biblioteket var p\u00e5 vej tilbage efter en jagt p\u00e5 en bog om Terry Pratchett, s\u00e5 jeg en h\u00f8j bog ud af \u00f8jenkrogen og jeg tog den ned fra hylden med det samme. “The art, writings and musings of Saint-Exup\u00e9ry” (2004) af\u00a0Nathalie des Vallieres og Roselyne de Ayala er lidt ligesom den scrapbook, som Montgomery selv lavede. Denne best\u00e5r af skitser og udkast til historier og ikke at forglemme er der beskrivelser af manden bag ordene. If\u00f8lge Amazon vejer den 1,6 kg, s\u00e5 det er ikke lige \u00e9n, som man lige render rundt med i h\u00e5ndtasken. Den er b\u00e5de en skat for kenderen af hans forfatterskab og nybegynderen (som jeg selv betragter mig som med kun 1 l\u00e6st bog af ham).<\/p>\n

Som i m\u00e5ske har opdaget, s\u00e5 elsker jeg historien om “Alice in Wonderland” i alle mulige afskygninger (sidst jeg talte havde jeg 8 forskellige udgaver), men hvordan Carroll fandt p\u00e5 historien har jeg aldrig vidst frygtelig meget om. Kun at en pige ved navn Alice Liddell var inspiration til noget af det. Da jeg n\u00e5ede hen til b\u00f8gerne om Carroll, havde jeg allerede fundet de 6 andre b\u00f8ger, og besluttede mig for kun at l\u00e5ne en enkelt ud af de mange. Som litteraturhistorien\u00f8rd fandt jeg s\u00e6rlig Reichertz’ “The Making of the Alice Books” interessant. Det er ofte, at jeg til litteraturarrangementer hist og her s\u00e6rlig bider m\u00e6rke i hvilke forfattere og \u00a0v\u00e6rker, som forfattere selv er inspireret af og denne bog viser ved hj\u00e6lp af en del illustrationer hvordan Carroll ikke var den eneste, som fandt p\u00e5 det med en verden gennem “a looking-glass”. En must-read for enhver fan af historien om Alice i \u00f8vrigt.<\/p>\n

\"img_5793\"<\/a><\/p>\n

Hvad med jer? L\u00e6ser i ogs\u00e5 lignende b\u00f8ger om forfattere og deres v\u00e6rker? \u00a0<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Den anden dag, da jeg havde fri fra arbejde, havnede jeg pludselig i bibliotekets sektion under 99.4. Udover at l\u00e6se b\u00f8ger af og om forfattere s\u00e5 elsker jeg ogs\u00e5 at l\u00e6se om deres v\u00e6rker og p\u00e5 biblioteket i Emdrup har de en fantastisk samling […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2762,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[9,11,55],"tags":[],"class_list":["post-2713","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-bogskatte","category-books","category-yndlingsforfattere"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/img_5776.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-HL","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2713","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2713"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2713\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7321,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2713\/revisions\/7321"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/2762"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2713"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2713"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2713"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}