{"id":2567,"date":"2016-09-17T06:30:27","date_gmt":"2016-09-17T05:30:27","guid":{"rendered":"https:\/\/ordfraenbibliofil.wordpress.com\/?p=2567"},"modified":"2016-09-17T06:30:27","modified_gmt":"2016-09-17T05:30:27","slug":"emma-cline-i-boghallen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=2567","title":{"rendered":"Emma Cline i Boghallen"},"content":{"rendered":"

\"img_5560\"<\/a><\/p>\n

De seneste par dage har v\u00e6ret ganske varme herovre ved K\u00f8benhavn og det var en befrielse at tr\u00e6de ind i Boghallen, som altid er dejlig k\u00f8lig. De sidste par m\u00e5neder har jeg set flere forfattere blive interviewet om deres bog og denne gang var det Emma Cline, der st\u00e5r bag bogen “The Girls”, som udkom for omtrent 3 m\u00e5neder siden, der sattte sig for enden af trappen. Forud for denne eftermiddag havde jeg l\u00e6st et par anmeldelser hist og her (Trilogien <\/a>anbefalede den ogs\u00e5 varmt p\u00e5 Instagram) og selv har jeg k\u00f8bt den p\u00e5 engelsk, da Random House (ligesom Penguin og Vintage) plejer at udgive virkelig gode b\u00f8ger. Jeg opdagede eventet p\u00e5 Facebook, og t\u00e6nkte, “why not, let’s do it”.<\/p>\n

Allerede et kvarter inden det begyndte sad jeg p\u00e5 trappen med andre forventningsfulde tilh\u00f8rere og stille og roligt begyndte pladsen p\u00e5 trappen at blive mere og mere trang. Jeg n\u00e5ede at se Cline g\u00e5 rundt i butikken inden samtalen begyndte og da hun kom g\u00e5ende ned af trappen lige omkring kl. 17, s\u00e6nkede roen sig stille og roligt over butikken. Californieren satte sig godt til rette i stolen efter at intervieweren Kathrine Tschemerinsky havde sk\u00e6nket dem begge vand og rettet sin stol, s\u00e5 eftermiddagssolen ikke bl\u00e6ndede hende under interviewet. Tschemerinsky n\u00e6vnte hurtigt, at der ville v\u00e6re opl\u00e6sning f\u00f8rst, dern\u00e6st interview og til sidst sp\u00f8rgsm\u00e5l fra publikum og signeringer af b\u00e5de de danske og engelske udgaver.<\/p>\n

Med hendes opl\u00e6sning startede hun p\u00e5 “the opening page” og de eneste lyde, som man kunne h\u00f8re i baggrunden i den ellers s\u00e5 travle boghal, var skridt frem og tilbage og kasseapparater, som bimlede ganske stille. Tschemerinsky begyndte med at sp\u00f8rge ind til bogens hovedkarakter Evie og sp\u00f8rge ind til hvorfor hun blev “attracted to” denne gruppe piger til at starte med. Evie, som er skilsmissebarn i Californiens 1960’ere, beskrev Cline som v\u00e6rende ganske s\u00e5rbar og alene og disse piger, som hun ops\u00f8ger, “embodies what she doesn’t have”, som Cline s\u00e5 fint udtrykte det. Der er “compelling versions of girlhood” if\u00f8lge Cline og mere under overfladen end man lige skulle tro. Tschemerinsky lagde s\u00e6rligt m\u00e6rke til m\u00e5den, hvorp\u00e5 hovedkarakteren fort\u00e6ller historien, nemlig bagl\u00e6ns og beslutningen om denne type narrativ var bestemt ikke tilf\u00e6ldig fra Clines side. For hende var der noget interessant i at Evies “present has been taken hostage by the past” (et narrativ, som jeg ser frem til at dykke ned i i \u00f8vrigt).<\/p>\n

Men hendes inspiration er ikke helt fremmed for det meste af verden. Det var i Californien, at Charles Manson og hans gruppe af tilbedere levede og de dr\u00e6bte Roman Polanskis kone Sharon Tate, som desuden var h\u00f8jgravid. Tschemerinsky n\u00e6vnte hvordan at “The Girls” er l\u00f8st baseret p\u00e5 denne sag og selvom Evie ikke d\u00f8mmes for et mord beg\u00e5et af gruppen (if\u00f8lge Tschemerinsky skulle det ske tidligt i g, s\u00e5 ikke spoiler i s\u00e5 h\u00f8j grad), s\u00e5 er hun “hunted” af det resten af hendes liv. Cline forklarede at det hele afhang af choice versus chance og fortsatte med hvordan opfattelse af “evil” ogs\u00e5 kan v\u00e6re afh\u00e6ngig af en given situation.<\/p>\n

“Why is it located in the 60ies?”, spurgte Tschemerinsky derefter og Cline forklarede, hvordan det p\u00e5 sin vis er nostalgisk, men at det egentlig ogs\u00e5 kunne v\u00e6re foreg\u00e5et i dag. Med vilje arbejdede hun p\u00e5 at nedtone det kendte image fra 60’erne og n\u00e6vner derfor kun f\u00e5 sange og film fra den periode. I og med narrativet er som det er med sit flashback, var det n\u00e6rliggende for Tschemerinsky at sp\u00f8rge om, hvorvidt Evie fortryder denne del af hendes ungdom og Cline svarede  at “she misses the time”, som var “lively and vivid”. Tschemerinsky n\u00e6vnte derefter et interview med Philip Roth og Primo Levi, hvor de snakkede om Levis tid i koncentrationslejr og hvordan nogle ting ses i technicolor og andre ting i sort\/hvid derefter (jeg har googlet mig frem til at det er fra 1986 i The London Review of Books).<\/p>\n

I sin l\u00e6sning af bogen havde Tschemerinsky bem\u00e6rket, at m\u00e6ndene ikke spiller s\u00e5 stor en rolle som kvinderne og befinder sig lidt mere i baggrunden og styrer lidt derfra. Dette var endnu en af de ting, der fra Clines side var langt fra et tilf\u00e6lde og dette skyldtes, at hun sj\u00e6ldent st\u00f8der p\u00e5 b\u00f8ger, hvor “murkier friendships” blev beskrevet. Cline talte om en form for “labour of girlhood, f\u00f8r m\u00e6nd bliver involverede i de unge pigers liv og hvor der er elementer, som er “unsaid between women”. Hun erindrede hvordan hun selv var “monstrous” i en alder af 13, hvilket fik latteren til at gjalde for en stund i rummet.<\/p>\n

Da blev det tid til sp\u00f8rgsm\u00e5l fra trappen og en ung fyr fortalte om hvordan Richard Ford i forbindelse med arbejdet med romanen “Independence  Day” havde kigget n\u00f8je p\u00e5 hans referencer til den periode og for Cline gjorde dette sig ogs\u00e5 g\u00e6ldende, i hendes valg af “avocative details”. Hun l\u00e6ste faktisk hendes mors dagbog, som var 13 i 1969 (\u00e5ret for Manson-mordene) og forventede at finde utallige referencer til denne tid. Hun blev dog noget skuffet, da hun l\u00e6ste siden for den dag, hvor den f\u00f8rste mand gik p\u00e5 m\u00e5nen og moren havde skrevet at hun havde f\u00e5et “a terrible haircut”. Sp\u00f8rgsm\u00e5lene fortsatte i en lind str\u00f8m og pludselig blev det tid til at slutte interviewet af. Cline fortalte ogs\u00e5 om at hun efterf\u00f8lgende havde skrevet en “short story” og at hun skriver p\u00e5 noget nyt, da det alligevel efterh\u00e5nden er 2 \u00e5r siden, at hun skrev denne f\u00e6rdig.<\/p>\n

Signeringsk\u00f8en var lang som s\u00e6dvanlig og heldigvis havde jeg siddet ret langt fremme, s\u00e5 jeg hurtigt kunne komme til. Da de fleste udenlandske forfattere, som jeg har snakket med, kun er i Danmark i ganske kort tid, valgte jeg at skippe det s\u00e6dvanlige sp\u00f8rgsm\u00e5l og spurgte istedet om hvad hun synes om Danmark (hun var meget begejstret) og da hun efterspurgte r\u00e5d til hvad hun skulle lave i K\u00f8benhavn dagen efter, foreslog jeg Tivoli. Hendes s\u00f8ster havde \u00e5benbart netop v\u00e6ret der og pr\u00f8vet hvad hendes forl\u00e6gger betegnede som b\u00f8rnerutschebanen. Jeg fortalte hende, at alle pr\u00f8vede den og \u00f8nskede hende god fridag, da signeringen var f\u00e6rdigskrevet til “AK” (jeg har flere gange m\u00e5ttet stave mit navn overfor de udenlandske og det tager evigheder s\u00e5 AK er meget nemmere efterh\u00e5nden). Alt i alt et virkelig interessant interview og jeg er virkelig glad for at have k\u00f8bt den amerikanske udgave efter at have h\u00f8rt hende l\u00e6se op fra den s\u00e5 smukt.<\/p>\n

\"img_5557\"<\/a><\/p>\n

\"img_5561\"<\/a><\/p>\n

\"img_5565\"<\/a><\/p>\n

Ps. Jeg kan godt anbefale at l\u00e6se dette interview <\/a>med Emma Cline ovre p\u00e5 The Paris Review, hvis i er endnu mere nysgerrige \ud83d\ude42<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

De seneste par dage har v\u00e6ret ganske varme herovre ved K\u00f8benhavn og det var en befrielse at tr\u00e6de ind i Boghallen, som altid er dejlig k\u00f8lig. De sidste par m\u00e5neder har jeg set flere forfattere blive interviewet om deres bog og denne gang var det Emma […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-2567","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-boglige-events"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-Fp","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2567","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2567"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2567\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2567"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2567"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2567"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}