{"id":2441,"date":"2016-10-13T07:00:06","date_gmt":"2016-10-13T06:00:06","guid":{"rendered":"https:\/\/ordfraenbibliofil.wordpress.com\/?p=2441"},"modified":"2016-10-13T07:00:06","modified_gmt":"2016-10-13T06:00:06","slug":"1-genretag-gotiske-romaner","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=2441","title":{"rendered":"#1 Genretag: Gotiske romaner"},"content":{"rendered":"

\"img_58942\"<\/a><\/p>\n

Lige siden jeg startede bloggen i 2015, har jeg overvejet at lave en slags genreindl\u00e6g. Derfor introducerer jeg nu en ny blogkategori, som jeg har valgt at kalde “Genretag”. Fremover vil jeg anbefale forskellige b\u00f8ger indenfor forskellige kategorier og snakke lidt om genren ud fra et historisk perspektiv. I dag vil jeg fokusere p\u00e5 en genre, som st\u00e5r mit hjerte s\u00e6rligt, nemlig den gotiske. Det var den f\u00f8rste genre, som vi arbejdede med, da jeg i 2010 startede p\u00e5 Litteraturhistorie p\u00e5 AU og selvom genrens r\u00f8dder g\u00e5r helt tilbage til “The Castle of Otranto” af Horace Walpole fra 1764, ser vi ogs\u00e5 spor af den i nutidens romaner som f.eks. “Silhuet af en synder” af Leonora Christina Skov. Det er en genre, som besk\u00e6ftiger sig med uhyggelige elementer (gal kvinde p\u00e5 loftet f.eks.),\u00a0som fremkalder karakternes frygt og ofte p\u00e5 m\u00f8rke aftener i gamle bygninger. For dem, som er eksperter i tysk litteratur – ja, den er besl\u00e6gtet med “Schauer”-romanen.<\/p>\n

\"img_5898\"<\/a><\/p>\n

Den f\u00f8rste af slagsen var “The Castle of Otranto” af Horace Walpole, der som tidligere n\u00e6vnt blev udgivet tilbage i 1764. Udgivelsen af denne bog kom bag p\u00e5 det britiske samfund dengang, og Walpole, hvis far havde v\u00e6ret Storbritanniens f\u00f8rste premierminister, var b\u00e5de politiker og kunsthistoriker. P\u00e5 ovenst\u00e5ende billede er det bogen i midten og denne udgave fra Penguin indeholder lidt ekstra tekster om v\u00e6rket. Vi har at g\u00f8re med et dystert slot, et d\u00f8dsfald og uforklarlige omst\u00e6ndigheder. Selv var jeg meget betaget af historien, selvom den m\u00e5ske ikke er s\u00e5 dyster igen. Men en genre skal jo starte et sted og det var trods alt ogs\u00e5 1700-tallet.<\/p>\n

En af de andre store forfattere indenfor denne genre er Ann Radcliffe. Hun blev faktisk f\u00f8dt det \u00e5r, som Walpole publicerede genrens f\u00f8rste konkrete v\u00e6rk. Jeg har her udvalgt 2 b\u00f8ger, som er klassiske eksempler p\u00e5 den gotiske roman, nemlig “Romance of the Forest” fra 1791 og “The Mysteries of Udolpho” fra 1794. Hun blander det ogs\u00e5 med en vis romantik, og det var bestemt med god grund at vi i vores kompendium havde et uddrag fra sidstn\u00e6vnte v\u00e6rk. Udover det gotiske element s\u00e5 er et andet element ogs\u00e5 bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt i disse to b\u00f8ger – nemlig hendes beskrivelser af naturen. Da jeg l\u00e6ste uddraget, befandt mine tanker sig bestemt ikke i Aarhus, men istedet ude i en natur med bjerge. Jeg kan varmt anbefale “The Romance of the Forest”, hvis man skal have en god fornemmelse af hendes forfatterskab (den er noget kortere end “The Mysteries of Udolpho”). Begge b\u00f8ger har desuden en rolle i Austens “Northanger Abbey”, som er en parodi p\u00e5 genren.<\/p>\n

\"img_59012\"<\/a><\/p>\n

En tredje forfatter, som ofte n\u00e6vnes indenfor denne genre, er manden bag “The Monk” fra 1796, nemlig Matthew Lewis. Ligesom Walpole var han politiker og endda medlem af det britiske parliament. Han var inspireret af blandt andet Radcliffe, men tilf\u00f8jede horror til hans v\u00e6rk og da den udkom f\u00f8rste gang, var dette anonymt. Nogle passager var dog s\u00e5 voldsomme, at man trak bogen tilbage og det var f\u00f8rst ved 2.udgave, at han stod som forfatter og nogle af de omdiskuterede passager var hevet ud igen. Hans tilgang var noget mere litter\u00e6r end de to andre n\u00e6vnte forfattere og hans ene bekendtskab var Goethe.<\/p>\n

En forfatterinde, som Lewis faktisk m\u00f8dte p\u00e5 en rejse, var Mary Shelley og hendes mand Percy Bysshe Shelley. Det er hende, som st\u00e5r bag “Frankenstein”, som oprindelig blev udgivet i 1818. Hun kom p\u00e5 id\u00e9en, da hun sammen med sin mand var p\u00e5 bes\u00f8g hos Lord Byron, som befandt sig ved Geneve-s\u00f8en i Schweiz. De skulle finde p\u00e5 sp\u00f8gelseshistorier og hun arbejdede hurtigt videre p\u00e5 id\u00e9en om en illusion af en frygtelig grim mand. Hvis du ikke kender noget til Mary Shelleys historie, kan jeg bestemt anbefale dig at ops\u00f8ge den – den er bestemt ikke kedelig! I \u00f8vrigt st\u00e5r hun ogs\u00e5 bag en historie kaldet “Mathilda”, som ikke er s\u00e5 kendt, men ganske interessant.<\/p>\n

Den sidste bog p\u00e5 ovenst\u00e5ende billede er en udgave af “Dracula”, der\u00a0blev udgivet f\u00f8rste gang i 1897 og som den irske forfatter Bram Stoker stod bag. De fleste kender nok v\u00e6rket om vampyren Dracula, som kommer fra Transsylvanien, men at han brugte flere \u00e5r p\u00e5 research ved de f\u00e6rreste nok. I mods\u00e6tning til de andre forfattere s\u00e5 var han tilknyttet teaterverdenen og skrev for “The Daily Telegraph”, da han arbejdede p\u00e5 v\u00e6rket. \u00a0Ligesom Lewis befinder hans v\u00e6rk sig ogs\u00e5 ovre i horror-genren foruden denne genre.<\/p>\n

\"img_59022\"<\/a><\/p>\n

Til sidst vil jeg hive frem i to b\u00f8ger, som er blevet publiceret i dette \u00e5rhundrede og som begge er blandt mine favoritb\u00f8ger. Den ene er “Silhuet af en synder”, som er skrevet af den danske forfatterinde Leonora Christina Skov og denne blev udgivet i 2010. I forbindelse med kurset p\u00e5 Litteraturhistorie om gotisk litteratur skulle vi faktisk l\u00e6se denne forud for et bes\u00f8g af Skov og efterh\u00e5nden som vi kom l\u00e6ngere hen p\u00e5 introduktionskurset, gav valget af denne bog til undervisning mere og mere mening. De klassiske elementer er der – et gammelt gods, sp\u00f8gelser og ikke mindst hemmeligheder. Hvis du endnu ikke har kigget n\u00e6rmere p\u00e5 den, kan jeg bestemt anbefale dig at g\u00f8re det. M\u00e5ske endda f\u00f8r du g\u00e5r i gang med nogle af de \u00e6ldre udgivelser, hvis du vil se om det er noget, du vil l\u00e6se mere af.<\/p>\n

Ellers er der ogs\u00e5 “De Forbandede” af\u00a0Joyce Carol Oates, som jeg l\u00e6ste samme \u00e5r, som Oates bes\u00f8gte Louisiana Literature og som jeg har anmeldt den lige her<\/a>. Den er fra 2014 og er en del af en gotisk serie af b\u00f8ger, som ogs\u00e5 best\u00e5r af “Bellefleur” fra 1980, “A Bloodsmoor Romance ” fra 1982, “Mysteries of Winterthurn” fra 1984 og “My Heart Laid Bare” fra 1998. Selvom det er en serie, s\u00e5 er det enkeltst\u00e5ende b\u00f8ger med forskellige karakterer. I New York Times blev den faktisk anmeldt af Stephen King og han skriver dette om bogen i sin anmeldelse: “It\u2019s dense, challenging, problematic, horrifying, funny, prolix and full of crazy people. You should read it. I wish I could tell you more.” I kan l\u00e6se hele hans anmeldelse af bogen lige her <\/a>og jeg gl\u00e6der mig til at l\u00e6se de b\u00f8ger, som er forud for denne i hendes serie og jeg har kun l\u00e6st positive anmeldelser af den i \u00f8vrigt.<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig er dette ikke de eneste gotiske romaner, som findes, men hvis man ikke kender meget til genren, er disse b\u00f8ger gode steder at starte med genren. N\u00e6ste genretag kommer til at handle om b\u00f8ger, hvor dyr er blandt hovedkaraktererne og jeg har allerede flere indl\u00e6g p\u00e5 “tegnebr\u00e6ttet”.<\/p>\n

Hvad med jer? L\u00e6ser i b\u00f8ger indenfor den gotiske genre?<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Lige siden jeg startede bloggen i 2015, har jeg overvejet at lave en slags genreindl\u00e6g. Derfor introducerer jeg nu en ny blogkategori, som jeg har valgt at kalde “Genretag”. Fremover vil jeg anbefale forskellige b\u00f8ger indenfor forskellige kategorier og snakke lidt om genren ud fra […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-2441","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-genre"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-Dn","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2441","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2441"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2441\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2441"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2441"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2441"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}