![\"img_6769\"](\"https:\/\/ordfraenbibliofil.files.wordpress.com\/2016\/12\/img_6769.jpg\")
<\/a><\/p>\n <\/p>\n Til de allerf\u00f8rste samt nostalgiske l\u00e6sninger:<\/strong><\/span><\/p>\n Den f\u00f8rste p\u00e5 min liste er billedbogen \u201dAstrid Lindgren\u201d af Lisa Aisato & Agnes-Margrethe Bjorvand, som udkom p\u00e5 norsk sidste \u00e5r og p\u00e5 dansk denne sommer. Det er ikke l\u00e6nge siden, at jeg l\u00e6ste denne billedbog for b\u00f8rn og barnlige sj\u00e6le f\u00f8rste gang og i kan l\u00e6se anmeldelsen her <\/a>samt f\u00e5 en fornemmelse af de smukke illustrationer i bogen.<\/p>\n \u201dDer er ingen r\u00f8vere i skoven\u201d er af Lindgren selv og jeg faldt over den for et par \u00e5r siden til et bogudsalg hos Arnold Busck. Jeg havde ikke h\u00f8rt om historien f\u00f8r og da det er Ilon Wikland, som st\u00e5r bag illustrationerne og som er blandt mine favoritillustratorer, n\u00e5r det g\u00e6lder Lindgren, r\u00f8g den ned i kurven med det samme. Jeg har i \u00f8vrigt anmeldt den her <\/a>p\u00e5 bloggen sidste jul (men det er alts\u00e5 ikke en julebog).<\/p>\n \u201dJulefort\u00e6llinger\u201d er en samling af Lindgrens allerbedste julehistorier og selvom den kun er p\u00e5 192 sider, s\u00e5 kommer l\u00e6seren b\u00e5de forbi Bulderby, Pippi’s juletr\u00e6sfest, L\u00f8nneberg, et julemarked med Kitte Kry, Lotte og hendes s\u00f8skende og ikke mindst Lisbet og Grynet. For mig bliver det efterh\u00e5nden ikke rigtig jul, f\u00f8r jeg har l\u00e6st denne bog f\u00e6rdig og et par af de \u00e5r, hvor eksamensl\u00e6sning har pr\u00e6get december, har jeg l\u00e6st den i en k\u00f8re d.24 om formiddagen \ud83d\ude42<\/p>\n Til de n\u00e6ste par l\u00e6sninger af Lindgren:<\/span><\/strong><\/p>\n \u201dSamuel August fra Sevedstorp og Hanna i Hult\u201d er en af de mindre kendte, og selv faldt jeg over den ved et tilf\u00e6lde i en genbrug. Der er et par sk\u00f8nne sm\u00e5 skrifter om l\u00e6sning, men det er s\u00e6rligt historien om hendes for\u00e6ldre, som gjorde, at jeg k\u00f8bte bogen. Det er en af de fineste k\u00e6rlighedshistorier, som jeg nogensinde har l\u00e6st og virkelig v\u00e6rd at l\u00e6se. Der er en anmeldelse af den lige her<\/a> i \u00f8vrigt.<\/p>\n \u201dMio min Mio\u201d er en af de b\u00f8ger, som jeg husker bedst fra min barndom. Jeg husker endda, at jeg l\u00e5nte den p\u00e5 biblioteket p\u00e5 min folkeskole (jup, jeg kan stadig huske hvordan b\u00f8gerne stod p\u00e5 det bibliotek) og siden da har jeg tit t\u00e6nkt p\u00e5 at skulle f\u00e5 den l\u00e6st igen. S\u00e6rligt efter at Gyldendal genudgav nogle af Lindgren-klassikerne i 2015. Denne udgave er i \u00f8vrigt illustreret af den danske Mikkel Sommer, hvis hjemmeside her fremviser nogle af illustrationerne fra bogen.<\/p>\n \u201dBr\u00f8drene L\u00f8vehjerte\u201d er ogs\u00e5 en af klassikerne, som jeg b\u00e5de ser tilbage p\u00e5 med gru og beundring. Jeg mindes at have set filmen et par gange, men bogen gjorde dog st\u00f8rst indtryk. Gru pga de ting, som de kommer ud for br\u00f8drene L\u00f8vehjerte og beundring for beskrivelserne af\u00a0Nangijala. H\u00e5rd, men vigtig b\u00f8rnebog. Bonusinfo: Skuespilleren, som spiller Mattias i filmen, ses ogs\u00e5 som Herr Nilsson i “Grynet” (p\u00e5 svensk: Madicken) og flere andre film og serier baseret p\u00e5 Lindgrens b\u00f8ger.<\/p>\n Til den voksne biografil\u00e6ser:<\/span><\/strong><\/p>\n \u201dAstrid Lindgren\u201d af Margareta Str\u00f6mstedt blev f\u00f8rste gang udgivet i 1977 og indtil biografien af Andersen udkom for et par \u00e5r siden var denne den mest omfangsrige udgivet om Lindgren. Den er blandt andet baseret p\u00e5 interviews, og Str\u00f6mstedt selv er ogs\u00e5 fra Sm\u00e5land. \u00a0Lindgrens datter beskriver ogs\u00e5 bogen som v\u00e6rende en vennebog, da de to kendte hinanden ganske godt.<\/p>\n Den bog, som for alvor gjorde, at jeg begyndte at dykke ned i Lindgrens forfatterskab endnu en gang, blev \u201dDenne dag, et liv\u201d af Jens Andersen, som er fra 2014 og som jeg har anmeldt lige her<\/a>. Andersen har dykket ned i de svenske arkiver, kigget p\u00e5 hendes stenograferede blokke og haft adgang til oplysninger om hvad hun egentlig foretog sig under krigen. For mig begyndte ensomheden i hendes v\u00e6rker at give mening efter denne bog og en sk\u00f8nne dag m\u00e5 jeg forbi H\u00e5bets All\u00e9, hvor b\u00e5de hun og fiktive Buster Oregon Mortensen har opholdt sig p\u00e5 et eller andet tidspunkt. Instrukt\u00f8ren af Buster-filmene, Bille August, l\u00e6ste if\u00f8lge hans biografi netop Str\u00f6mstedts biografi, da han begyndte at arbejde med Buster-filmene. Temmelig pudsigt.<\/p>\n Et andet blik p\u00e5 Lindgren f\u00e5r man, hvis man l\u00e6ser \u201dJeg l\u00e6gger dine breve under madrassen\u201d (p\u00e5 svensk: “Dina brev l\u00e4gger jag under madrassen”). Det er ikke l\u00e6nge siden, at jeg l\u00e5nte denne bog med hjem fra arbejdet og selvom jeg endnu ikke har l\u00e6st den f\u00e6rdig, kan jeg klart anbefale den. Lindgren skrev utrolig mange breve gennem sin levetid og mange b\u00f8rn og unge skrev ogs\u00e5 til hende. Blandt andet\u00a0Sara Ljungcrantz, som nu hedder Sara Schwardt, som ikke havde det s\u00e6rlig rart derhjemme og hvis breve til og fra forfatterinden er blevet udgivet i denne bog.<\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n