![\"IMG_0748\"](\"https:\/\/ordfraenbibliofil.files.wordpress.com\/2016\/04\/img_0748.jpg\")
<\/a><\/p>\nSelv startede jeg som tilh\u00f8rer p\u00e5 den \u00e5bne scene, som i \u00f8vrigt var kaldet Biblioteksscenen, hvor en kort introduktion l\u00f8d fra borgmesteren Hans Toft, i hvilken han n\u00e6vnte, at Gentofte som kommune har et af de h\u00f8jeste udl\u00e5n i verden per borger, hvilket han selvf\u00f8lgelig var meget stolt af. Han pointerede desuden det f\u00e6llesskab, der kan opst\u00e5 omkring en bog, og da jeg s\u00e5 alle de mennesker omkring mig, kunne jeg ikke v\u00e6re andet end r\u00f8rende enig. P\u00e5 mit program for dagen var Ulf Pilgaard den f\u00f8rste, og han indtog scenen sammen med sin medforfatter til bogen “Mit liv som Ulf” Ole S\u00f8nnichsen. De to snakkede is\u00e6r om hvordan det egentlig var meningen, at Ulf skulle have v\u00e6ret pr\u00e6st (som pr\u00e6stes\u00f8n var det helt naturligt “at sige godnat til Gud, sagde han) og hvordan han kom i gang med sin karriere. Interessant samtale og is\u00e6r ogs\u00e5, da de kendte hinanden s\u00e5 godt.<\/p>\n Ane Riel var den n\u00e6ste p\u00e5 scenen og jeg havde set frem til at h\u00f8re hende snakke om bogen “Harpiks” lige siden den dag, hvor jeg l\u00e6ste en god anmeldelse ovre p\u00e5 Bogrummet. Riel var i samtale med bibliotekaren Therese West Boardman og hvad der s\u00e6rligt imponerede mig var hendes m\u00e5de at skrive om mennesker, der har et “f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt forhold til ting.” Jeg har set tilpas mange programmer om “hoarders” til ikke at v\u00e6re chokeret, men hvordan de lever med andre og hvordan det for at barn kan virke normalt i en bog var utrolig interessant. Som Riel ogs\u00e5 pointerede s\u00e5 er der ogs\u00e5 en f\u00f8lelse bag handlingen og i de uddrag, som hun l\u00e6ste op, var det tydeligt at m\u00e6rke en vis research bag dette og hun fortalte ogs\u00e5 hvordan at hendes research havde v\u00e6ret “meget fascinerende l\u00e6sning” for hende.<\/p>\n Erik Valeur tr\u00e5dte alene hen til sit lille bog, hvor han startede med at fort\u00e6lle om hans oplevelser p\u00e5 Skodsborg B\u00f8rnehjem, som hele Danmark netop har kunnet se i en tv-dokumentar p\u00e5 DR. Det var s\u00e5dan, at jeg selv h\u00f8rte om bogen for alvor og jeg s\u00e5 ham ogs\u00e5 p\u00e5 Roskilde Bibliotek for en lille m\u00e5ned siden snakke om “Det Syvende Barn”. Selvom det var bogen “Logbog fra et livsforlis”, som stod p\u00e5 programmet, forklarede Valeur sammenh\u00e6ngen mellem de to b\u00f8ger og hvordan han var kommet til at skrive dem. Den f\u00f8rste havde han brugt 10 \u00e5r og han genoplivede karakteren Marie i den nye bog, nu med navnet Malin (“for at politiet ikke skulle kunne finde hende”, som han s\u00e5 humoristisk indsk\u00f8d). Tilh\u00f8rerne p\u00e5 stoler\u00e6kkerne blev flere gange bragt tilbage til Valeurs barndom, heriblandt hvorfor bedstefaren altid fik mandlen i risalamanden, hvorfor han altid vandt i kortspillet Hjerterfri og ikke mindst hvordan Valeur if\u00f8lge sig selv var “et s\u00e6rt barn”. Han fik ogs\u00e5 n\u00e6vnt venskabet med Tine Bryld og hvordan det var med til at hj\u00e6lpe ham med f\u00e5 bogen skrevet. “Det syvende barn” er allerede indk\u00f8bt og det er kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid, f\u00f8r jeg f\u00e5r anskaffet mig et eksemplar af den efterf\u00f8lgende udgivelse.<\/p>\n Hvis der er en bog, som jeg har h\u00f8rt meget om, og som jeg ikke rigtig har vidst om det var noget for mig, s\u00e5 er det “Planen” af Morten Pape. Tilf\u00e6ldet ville at jeg blev introduceret til ham i forbindelse med arrangementet med Atticus Lish inde i Boghallen og da hans navn stod p\u00e5 programmet, t\u00e6nkte jeg, at jeg nok burde vide mere om den inden jeg bestemte mig. Denne dag var Pape i samtale med litteraturformidler Christine Fur Fischer og folk stod i k\u00f8 for at komme ind til arrangementet. Oprindelig er han slet ikke en almindelig sk\u00f8nlitter\u00e6r forfatter, men i stedet skriftforfatter, som blandt andet arbejder med tv-serier. Det var s\u00e6rlig interessant at h\u00f8re om hvordan b\u00e5de Knausg\u00e5rd og Leine havde inspireret ham, da han i deres b\u00f8ger kunne se “et stof bearbejdet i en ramme”. Pape var bestemt ikke bange for at sige tingene ligeud og dette p\u00e5virkede lidt familieforholdet efter, hvor han p\u00e5 en humoristisk facon n\u00e6vnte, at vedr\u00f8rende snak om bogen var det meget som “don’t mention the war” og selvom det var h\u00e5rdt for ham at skrive i starten, s\u00e5 valgte han at g\u00f8re det som Leine gjorde, nemlig “at vende det kolde \u00f8je til”. Bogen havde ikke for ham en s\u00e5dan forl\u00f8sende effekt som for andre forfatteres autofiktive b\u00f8ger, men han sagde i stedet f\u00f8lgende: “Jeg tror bare, at jeg blev klogere p\u00e5, at jeg ikke h\u00e6nger sammen s\u00e5dan rent psykologisk”, hvilket blev sagt p\u00e5 en s\u00e5dan facon, at publikum lo hjerteligt med ham. Hvis jeg f\u00f8r var i tvivl, s\u00e5 er jeg det ikke l\u00e6ngere – “Planen” skal helt klart l\u00e6ses en dag.<\/p>\n Efter jeg havde spist frokost ude i solen med mine klassekammerater, begav vi os ind for at se Adda Dj\u00f8rup, som stod alene p\u00e5 scenen for at l\u00e6se op af bogen “Poesi og andre former for trods”. Valget l\u00e5 p\u00e5 novellen “Bromb\u00e6rdalen” og i l\u00f8bet af et \u00f8jeblik befandt man sig som l\u00e6ser i en helt anden verden. Sm\u00e5larmen omkring \u00e9n forsvandt og det var tydeligt, at det ikke var f\u00f8rste gang, at hun l\u00e6ste denne historie op. Blandt tilh\u00f8rerne var b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder i flere aldersgrupper og flere af dem, som spurgte Dj\u00f8rup om ting i hendes b\u00f8ger, havde tydeligvis l\u00e6st meget af hende og h\u00f8rt hende f\u00f8r. For mig var dette mit f\u00f8rste m\u00f8de med Dj\u00f8rup og hendes forfatterskab, men med den indlevelse i hendes opl\u00e6sning, g\u00f8r jeg det gerne igen.<\/p>\n S\u00f8ren Ulrik Thomsen var den sidste p\u00e5 mit program og han var i samtale med med forfatter og anmelder Erik Skyum-Nielsen. Thomsen er netop nu aktuel med bogen “En h\u00e5rn\u00e5l klemt inde bag panelet”, men snakken spredte sig ud over Thomsens generelle forfatterskab og det var tydeligt, at de to herrer kendte hinanden ganske godt. Det var s\u00e6rlig 2 emner i deres samtale, som jeg bed m\u00e6rke i. Det f\u00f8rste var fotos og hvordan vi husker situationen, der er omkring dem, i det \u00f8jeblik, hvor de bliver taget. Kaotiske situationer virker senere hen idyllisk i vores erindring og vi har en tendens til at glemme andre aspekter, som m\u00e5ske har v\u00e6ret vigtigere. Det andet var lokaliteter i vores erindring og hvordan det p\u00e5virker vores l\u00e6sning. Is\u00e6r Thomsens endda. Han n\u00e6vnte, hvordan han til tider kunne l\u00e6se store, engelske romaner med et utroligt landskab beskrevet, men for ham tonede landskabet p\u00e5 Stevns ofte frem istedet. Det samme g\u00e6lder bygninger og for ham har mange b\u00f8ger fundet sted i b\u00e5de Store Heddinge og Endeslev Kirke. Han n\u00e6vnte faktisk at ” det er sv\u00e6rt at skabe fiktive lokaliteter” og jeg forbinder ogs\u00e5 selv antikvariater med det, som jeg kender s\u00e5 godt efterh\u00e5nden p\u00e5 Frederiksberg og l\u00e6sning af bestemte b\u00f8rneb\u00f8ger bringer mig tilbage til den person, som jeg var, da jeg l\u00e6ste dem f\u00f8rste gang.<\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n