{"id":100,"date":"2015-01-04T10:00:51","date_gmt":"2015-01-04T09:00:51","guid":{"rendered":"http:\/\/ordfraenbibliofil.wordpress.com\/?p=100"},"modified":"2020-10-26T22:48:18","modified_gmt":"2020-10-26T21:48:18","slug":"sarrasine-af-honore-de-balzac","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=100","title":{"rendered":"Sarrasine af Honor\u00e9 de Balzac"},"content":{"rendered":"<p><em>Sarrasine af Honor\u00e9 de Balzac, 1992. Forlaget Babette. Opr. udgivet i 1830 p\u00e5 fransk. Antal stjerner: 4\/5<\/em><\/p>\n<p>Kan et skrift fra 1830 stadig v\u00e6re f\u00e6ngende i dag og hvor meget kan en kastrat-sanger minde om en kvinde?<\/p>\n<p>Balzac er en af de store franske digtere og denne fort\u00e6lling om Sarrasine er blot en af mange fra hans forfatterskab. Fort\u00e6lleren i historien er ikke Sarrasine selv, men fort\u00e6lleren begynder historien ved en fest i Paris, hvor rige mennesker str\u00f8mmer til. Hvordan v\u00e6rtsfamilien er blevet rige er et stort mysterium og derudover fors\u00f8ger alle i familien at behage en gammel mand, som ingen rigtig kan finde ud af hvem er. Fort\u00e6llerens date snakker med denne gamle mand, som fort\u00e6lleren beskriver s\u00e5ledes:<\/p>\n<p><em>&#8221; Dertil kom at den fine, gule ansigtshud i \u00e5renes l\u00f8b var kommet til at kl\u00e6be s\u00e5 st\u00e6rkt til knoglerne, at den d\u00e9r dannede en m\u00e6ngde rynker, enten cirkelformede, som ringene i vand n\u00e5r et barn kaster en sten i det, eller stjerneformede som bristningen i en rude, men altid dybe og s\u00e5 t\u00e6tte som bladene snittet p\u00e5 en bog.&#8221; <\/em><\/p>\n<p>Fort\u00e6llerens date er skr\u00e6mt af denne gamle mand, og de g\u00e5r hen til et maleri, som forestiller en um\u00e5delig smuk mand. Daten er helt forundret ved denne sk\u00f8nhed og undrer sig over hvem det er. Fort\u00e6lleren aftaler at m\u00f8des med hende den p\u00e5g\u00e6ldende aften for at fort\u00e6lle hvad han ved. Her begynder historien for alvor, da han fort\u00e6ller om Ernest-Jean Sarrasine, som var en talentfuld ung mand. Han var en fransk kunstner med stor fantasi og han var i sine unge dage i l\u00e6re hos en anerkendt kunstner. Det, som Sarrasine interesserede sig mest for, var hvordan han kunne forme skulpturer og han drog i 1758 mod Italien, hvor han kreerer p\u00e5 livet l\u00f8s. En aften tager han ind p\u00e5 et teater og dette bes\u00f8g \u00e6ndrer hans liv for altid. Da Zambinella tr\u00e6der ind p\u00e5 scenen, sker f\u00f8lgende:<\/p>\n<p><em>&#8220;Sarrasine udst\u00f8dte gl\u00e6desskrig. Han beundrede i dette \u00f8jeblik den ideale sk\u00f8nhed, hvis fuldkommenheder han hidtil havde ops\u00f8gt her og der i naturen, idet han hos \u00e9n ofte uv\u00e6rdig model fandt et fuldendt bens rundinger; hos en anden brystets konturer; hos en tredje de hvide skuldre (..)&#8221; <\/em><\/p>\n<p>Men Zambinella er perfekt i hans \u00f8jne og han bruger timevis p\u00e5 at udforme en skulptur efter denne sk\u00f8nhed. Men alt er ikke som det umiddelbart ser ud og Sarrasine m\u00e5 erkende, at udseende kan bedrage og alt kan \u00e6ndres i et splitsekund.<\/p>\n<p>Balzac skrev virkelig godt og det er med god grund at hans v\u00e6rker stadig l\u00e6ses p\u00e5 universiteterne rundt om i verden. Selv stiftede jeg bekendtskab med denne forfatter, da vi skulle l\u00e6se en del af hans v\u00e6rk &#8220;Den menneskelige komedie&#8221;, som bestod af mange forskellige v\u00e6rker. Denne blev udgivet f\u00f8r han startede p\u00e5 det store v\u00e6rk, men den er sidenhen blevet en del af det sammen med andre sm\u00e5 historier. Selvom det er en ganske kort historie kommer han godt omkring og for mig var det en pageturner. Den version, som jeg havde fat i, havde et efterskrift, som virkelig forklarede de litter\u00e6re referencer og det var herigennem at jeg opdagede at hans inspiration var Casanovas erindringer, som Balzac k\u00f8bte kort tid inden denne fort\u00e6lling. Jeg kan st\u00e6rkt anbefale versionen fra forlaget Babette og det er netop p\u00e5 grund af dette efterskrift.<\/p>\n<p>Alt i alt er det en lille perle, som Balzac her har strikket sammen og generelt er hans forfatterskab virkelig anbefalelsesv\u00e6rdigt. Det er lidt som Balzac som det er med andre klassiske forfattere &#8211; der er ingen tvivl om hvorfor de l\u00e6ses, n\u00e5r man f\u00f8rst har l\u00e6st et af deres v\u00e6rker.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Sarrasine af Honor\u00e9 de Balzac, 1992. Forlaget Babette. Opr. udgivet i 1830 p\u00e5 fransk. Antal stjerner: 4\/5 Kan et skrift fra 1830 stadig v\u00e6re f\u00e6ngende i dag og hvor meget kan en kastrat-sanger minde om en kvinde? Balzac er en af de store franske digtere [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":101,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[26],"tags":[95,110],"class_list":["post-100","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-klassiker","tag-forlaget-babette","tag-fransk"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/01\/img_1417.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-1C","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/100","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=100"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/100\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7349,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/100\/revisions\/7349"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/101"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=100"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=100"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=100"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}