En længsel efter noget af Peter Solberg Dirksen

En længsel efter noget af Peter Solberg Dirksen, 2014. Anmeldereksemplar fra Skriveforlaget. Antal stjerner: 4/5

Hvordan var det at vokse op i 1980’erne, delvist på landet og delvist i Bruxelles?

Endelig ved jeg, hvad “Aqua” mener om, når de synger om en Commodore 64 i sangen “Back to the 80’s”. Selv er jeg født i 1989, men denne bog har været helt utrolig beskrivelsesmæssigt, når det gælder om at leve sig ind i 1980’erne – jeg følte næsten selv at jeg var teenager sammen med Thomas. Denne roman handler om Thomas, som ved bogens begyndelse er på vej til at flytte til Frederiksberg fra forstaden Smørum. Før flytningen finder han en kasse med barndomsminder og efter en lettere hektisk dag med flytning m.m., lader han sig drømme om tiden i hans liv, hvor alt virkede mere simpelt.

Thomas fører os tilbage til hans ungdomsår, hvor han med sin familie flyttede fra en lille by uden for Horsens ned til Bruxelles, da hans mor arbejdede for EF. Dette er noget af et skift for en teenagedreng. Han begynder på den internationale skole i Bruxelles og på denne findes en dansk afdeling, og her finder Thomas sammen med storebroderen Anders sig hurtigt til rette og Thomas bliver en del af “Kliken”. Årene går og en dag er det tid til at forlade skolen. Alt i alt er det en rigtig god roman og især var jeg under læsningen glad for de små dele af TV-2 sange, som Dirksen nævner en del, da de for mig selv er indbegrebet af 1980’erne.

Dette er en skøn roman, som handler om at blive voksen, udleve sine drømme når man kan, for som vennen Steen siger i slutningen af romanen:

“This is the first day of the rest of your life”.

  1. frkskou

    januar 3, 2015 at 8:40 pm

    Den lyder interessant – og som 80’er-født er det vel næsten et must! 🙂

    1. Ann-Kristine

      januar 3, 2015 at 8:41 pm

      Ja, det var ret sjovt at læse, da jeg kun havde hørt om mange af tingene. Der er i øvrigt en Facebook-side for bogen 🙂

Skriv et svar til frkskou Cancel