#2 Lidt om: At læse klassikere

I sidste uge læste jeg en lille skøn bog af Astrid Lindgren (som jeg anmeldte her mandag) og hun fortalte om de bøger, som hun læste som barn. Sidste år læste jeg Matilda af Roald Dahl og begge bøger har fået mig til at tænke over de klassikere som jeg har læst, hvorfor jeg har læst dem samt de endnu ulæste, som står på mine reoler.

En sand børneklassiker er bøgerne som handler om Anne fra Grønnebakken. Dengang vidste jeg ikke, hvor kendt den egentlig var – jeg fandt den blot på biblioteket en dag og skyndte mig hurtigt at låne de næste i serien. Det samme gjaldt Little Women, Peter Pan og Alice i Eventyrland – som barn tænker man nærmest kun over sin egen læseoplevelse og illustrationer og vrøvlerim betyder mere end hvilken litterær periode den befinder sig i.

Bøgerne om Anne har jeg endnu ikke genlæst som voksen, men Peter Pan læste jeg efter mine gymnasieår, da jeg boede et par måneder i Tyskland og opdagede den tyske Amazon for alvor. Her købte jeg også Little Women og Alice i Eventyrland og det er andre ting man lægger mærke til som voksen i forhold til hvad man bemærkede som barn. Børnebøger er ikke kun for børn og det var skønt da jeg skulle læse historien om Alice igen få år efter – nemlig på universitetet.

At læse en bog selv som voksen er én ting, noget andet er at skulle analysere bogen tekstnært på litteraturhistorie. En gruppe lavede fremlæggelse om Jabber-Wocky og andre nonsensrim og det var også litteraturhistoriestudiet, som for alvor satte mig i gang med at læse klassikere. Jeg begyndte så småt før jeg søgte ind, hvor jeg havde hørt om Wuthering Heights i, ja, jeg er ikke stolt over at indrømme det, men de nævnte den i Twilight og jeg var nysgerrig.

Jeg brugte lang tid på at læse den, da jeg boede i England. Litteratur fra 1800-tallet var ikke ligefrem det jeg havde læst mest af tidligere og jeg fik for alvor øjnene op for de litterære strømninger fra den periode. Senere hen skulle jeg også læse denne på studiet og begyndte at læse Jane Eyre i den periode, da jeg så kunne få et større kendskab til søstrenes forfatterskaber og efterhånden ejer jeg vist alle deres bøger (mangler dog at få læst dem alle.)

På studiet skulle vi også læse Balzac og til mit bachelorprojekt valgte jeg at analysere et par værker i Fitzgeralds forfatterskab. Jeg har en svaghed for disse to og ønsker en dag at få læst alt hvad de har skrevet. Efter min studietid på litteraturhistorie er jeg for alvor begyndt at samle på klassikere – oftest fra Penguin, Wordsworth og Vintage, og selvom jeg har en idé om at skulle skifte dem til finere versioner en dag, så er det for mig mere vigtigt at eje de værker, som jeg en dag vil læse, da ordet er det vigtigste for mig og ikke hvilken udgave jeg ejer dem i.

Der har også været klassikere, som jeg er gået i stå med. Som jeg for nylig kommenterede på en anden dansk bogblog, så vil jeg alligevel forsøge at læse dem, hvor jeg ikke nåede langt inden jeg opgav. I denne bunke findes blandt andet Don Quixote af Cervantes, The Canterbury Tales af Chaucer, Den Guddommelige Komedie af Dante og ikke mindst Tom Jones af Fielding. For mig var de første semestre for travle til at jeg kunne give bøgerne den opmærksomhed, som de havde brug for og en dag vil jeg læse dem. I efteråret var jeg til foredrag med Lise Nørgaard og hun fortalte om hvordan hun først som hjemmegående mor fik tid til Ulysses og Proust og det fik mig endnu mere til at tænke over at nogle bøger egner sig bedre til nogle tidspunkter i livet end andre.

Hvad med jer? Hvordan har i det med klassikere?

  1. Rikke Simonsen

    marts 26, 2015 at 3:35 pm

    Jeg er også først begyndt at læse flere klassikere efter jeg er startet på litteraturvidenskab. Jeg havde læst et par stykker inden, men det er først nu at jeg bliver ‘kastet ud i’, at finde klassikere, som jeg også selv er interesseret i at læse! 🙂

    1. Ann-Kristine

      marts 26, 2015 at 7:18 pm

      Det er det skønne ved litteraturstudier – man læser ting, som man ellers ikke lige havde på sin TBR 🙂

Skriv et svar til Ann-Kristine Cancel