Ord fra en bibliofil

Laura Ingalls Wilder – Præriens fortæller af Ginger Wadsworth, 2000. Gyldendal. Antal stjerner: 4/5

Hvordan var det at vokse op i en familie, som ofte var på farten i en prærievogn og hvordan gik det egentlig til at Laura Ingalls Wilders bøger om hendes barndom blev så stor en succes som de blev?

Wadsworth tager i denne biografi for børn sin læser med helt tilbage til begyndelsen af Lauras historie. Faktisk tilbage til allerede før at Laura blev født ved at fortælle om hvordan Lauras forældre Charles og Caroline mødte hinanden. Laura blev født tilbage i vinteren 1867 og gennem billeder er det muligt at fornemme, at tiden var en helt anden end nu. Medens Laura var en ganske lille pige, boede hun flere forskellige steder sammen med hendes storesøster og hendes forældre og en dag begav de sig for alvor afsted, som også er den rejse, der er beskrevet i ”Det lille hus på prærien”-bøgerne:

“Da Laura var syv år, pakkede mor og far prærievognen, og familien begav sig af sted mod det vestlige Minnesota. Dag efter dag fulgte far det ubetydelige hjulspor mod vest. Laura tittede ud under sejldugen. Der var så meget at se på – flokke af fugle, vilde forårsblomster og hele tiden mil efter mil af grønt græs.

Om aftenen slog familien lejr et stykke fra hjulsporet, som regel ved et lille vandløb. Mor lavede mad over lejrbålet. Laura var så lille, at hun måtte stå på en trækasse, når hun skulle hjælpe med at vaske op på lejrbordet.”

Men livet var ikke altid nemt i det 19.århundrede og Ingalls-familien var i perioder virkelig præget af uheld. En høst, der skulle bringe korn og penge til en hel vinter, kunne nemt slå fejl ved enten dårligt vejr og i Ingalls-familiens tilfælde: en græshoppesværm. Kærligheden til beskrivelser gennem ord var for Laura ganske naturlig, da hendes søster Mary mistede synet og hun måtte beskrive alt hun selv så for Mary. Det var først efter Laura var blevet gift og havde fået sin datter Rose, der selv blev forfatter og journalist, at hun begyndte at nedskrive hendes families historie, som hun sendte afsted til hendes datter:

“Rose skrev manuskriptet på maskine. Hun sagde til Laura, at det trængte til at blive gennemarbejdet, men hun kunne også tydeligt se, at hendes mor havde en særlig evne til at udtrykke sig i ord og havde et smukt sprog i de beskrivende passager. Rose syntes, det var spændende at læse de historier, hun kendte så godt. I fællesskab forkortede de “Nybyggerpige” til et billedbogsmanuskript med titlen “When Gramma Was a Little Girl” (Da bedstemor var lille). Rose sendte materialet til sin litterære agent, George Bye. Men Lauras historie blev ikke antaget.”

Men hvordan blev bogen til den succes som den blev og hvad skete der efter at Laura, hendes mand Almanzo og datteren Rose var flyttet til Rocky Ridge?

Wadsworth formår i denne bog at tage alle de vigtige detaljer om Lauras liv og blande dem med billeder fra hendes liv og hendes samtid på blot 122 sider uden at det virker forjaget og mangelfuldt. Hun fortæller Lauras historie utrolig godt og denne er både noget for børn og voksne, som er fans af ”Det lille hus på prærien”-bøgerne. Selvom jeg har læst alt hvad jeg har kunnet komme til om Laura de sidste mange år, så fandt jeg nye detaljer heri og uden tvivl er jeg endnu ikke færdig med at læse om Laura og hendes nybyggerfamilie.

Alt i alt en virkelig god introduktion til Laura og hendes liv, som jeg varmt kan anbefale til både fans af serien og som også er en interessant vinkel på USA i det 19.århundrede.