Astrid Lindgren – En biografi for børn af Lisa Aisato & Agnes-Margrethe Bjorvand

Astrid Lindgren af Lisa Aisato & Agnes-Margrethe Bjorvand, 2016. Forlaget Gyldendal. Opr. udgivet som Astrid Lindgren på norsk i 2015. Antal stjerner: 5/5

Kan man fortælle de vigtigste dele af et helt liv i en børnebog på blot 107 sider og klatrede Astrid Lindgren virkelig i træer, da hun var en ældre dame?

Sidste år udkom en billedbog i Norge, som handlede om Astrid Lindgren og jeg har (lige siden jeg opdagede den) ventet på at den blev udgivet på dansk. Gyldendal udgav den her i august måned og som læser af Jens Andersens biografi om hende (”Denne dag, et liv” fra 2014) har jeg været spændt på hvordan de ville fortælle om Lasses historie og hendes arbejde under krigen. Men lad os starte ved begyndelsen af bogen, hvor vi introduceres til livet på Näs, der var navnet på den gård, som Lindgren voksede op på. Hendes forældre Samuel August og Hanna elskede hinanden og deres børn højt, hvilket også ses på illustrationerne og følgende citat af Lindgren:

”Det var trygt med forældre, som holdt så meget af hinanden, og som var der hele tiden, hvis vi havde brug for dem.”

Astrid elskede at læse bøger og da livet senere hen ikke var det sjoveste i Stockholm, fik hun sig et lånerkort til det store bibliotek med den runde læsesal og nærmest begravede sig i bøger. Der var en del komplikationer i hendes liv, som jeg ikke vil afsløre her, men i stedet vil jeg hoppe frem til det afsnit, hvorpå hun skal fortælle en historie for datteren Karin, som var sengeliggende pga sygdom:

”Hun plagede og plagede sin mor om at fortælle noget sjovt.

”Men hvad skal jeg fortælle?” spurgte Astrid.  

”Fortæl om Pippi Langstrømpe,” svarede Karin.

Og så begyndte Astrid at fortælle om Pippi, om var så stærk, at hun kunne løfte en hest.”

Men hvor fik Astrid dog alle idéerne fra til hendes bøger?

Se, det må du læse bogen for at finde ud af. I stedet vil jeg svare rungende ja til anmeldelsens første spørgsmål, da Bjorvand og Aisato formår at klare opgaven til topkarakter – jeg er særlig vild med Aisatos illustrationer og måden hvorpå at der er en logisk forklaring på hvorfor Lindgren skrev som hun gjorde. Udenpå bogen står der, at det er en biografi for børn, men os med barnlige sjæle kan bestemt også få meget ud af den. Den er fuld af Lindgrens egne citater og ligesom Andersen gjorde i 2014, så giver disse to norske kvinder mig lyst til at læse endnu mere om og af Lindgren.

Alt i alt en fantastisk skildring af vores alles Astrid, som er fuld af smukke illustrationer og kloge ord for både børn og barnlige sjæle.

 

9 Comments

  1. Bookworm

    oktober 16, 2016 at 10:05 am

    Åh, hvor lyder den god!

    1. Ann-Kristine

      oktober 24, 2016 at 11:24 am

      Det er den virkelig også. Virkelig smukke illustrationer ?

  2. Louise Bendtsen

    oktober 16, 2016 at 7:11 pm

    Hvor lyder den dog hjerntevarm og Astrid-agtig.
    Har du læst “Jeg lægger dine breve under madrassen: En brevveksling 1971-2002” ?
    Den fanger også virkelig godt hendes fantastiske væsen.

    1. Ann-Kristine

      oktober 24, 2016 at 11:23 am

      Ikke endnu. Jeg fandt den på arbejdet efter at jeg havde læst din kommentar faktisk og glæder mig til at komme i gang med den 🙂

      1. Louise Bendtsen

        oktober 24, 2016 at 11:38 am

        Og jeg glæder mig til at høre din mening om den. Jeg fik den i gave af en penneven, hun håber vi vil blive ved i lige så mange år ❤️

  3. Forfatterfokus: Astrid Lindgren – Ord fra en bibliofil

    december 11, 2016 at 2:58 pm

    […] at jeg læste denne billedbog for børn og barnlige sjæle første gang og i kan læse anmeldelsen her samt få en fornemmelse af de smukke illustrationer i […]

  4. De 13 mest mindeværdige læseoplevelser i 2016 – Ord fra en bibliofil

    januar 12, 2017 at 8:03 am

    […] Astrid Lindgren – En biografi for børn af Lisa Aisato & Agnes-Margrethe Bjorvand, 2016.  Anmeldelsen er lige her.  […]

  5. Astrid Lindgren – en biografi for børn af Agnes-Margrethe Bjorvand og Lisa Aisato | trolderier

    juni 15, 2017 at 2:20 pm

    […] så første gang bogen omtalt hos Ann-Kristine, og det gav mig lyst til at læse […]

  6. Månedlige refleksioner – Februar – Ord fra en bibliofil

    marts 1, 2018 at 12:13 am

    […] at illustrere på, da jeg læste den bog, som hun stod bag sammen med Bjorvand, der handlede om Astrid Lindgren og siden da har jeg fulgt hende på Instagram. Denne her er simpelthen så smuk – både i […]

Skriv et svar til Louise Bendtsen Cancel