![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/IMG_2435-1024x683.jpg\")
<\/p>\nL\u00f8rdag morgen smuttede jeg direkte ned p\u00e5 Dokken s\u00e5 snart at jeg kom til Aarhus, for jeg havde set p\u00e5 programmet, at der skulle foreg\u00e5 en masse rundt omkring i byen- heriblandt en udstilling p\u00e5 K\u00d8N Museum om Astrid Lindgren, men ogs\u00e5 de her forfatterportr\u00e6tter oppe p\u00e5 1.sal p\u00e5 Dokk1. Fredag var der reception med flere af forfatterne p\u00e5 portr\u00e6tterne, men der havde jeg desv\u00e6rre ikke mulighed for at deltage. Men her er lidt billeder fra udstillingen og resten af min l\u00f8rdag, som blev ganske travl med b\u00e5de Jens Blendstrup\/Anne Glad, DR Romanprisen, foredrag om latinamerikansk litteratur og Isabel Allende p\u00e5 programmet (sidstn\u00e6vnte kommer der et separat indl\u00e6g om):<\/p>\n
<\/p>\n
Oppe ved Udsigten p\u00e5 Dokk1 fandt jeg l\u00f8rdag formiddag denne lille udstilling med forfatterportr\u00e6tter. Billedkunstneren Lise Eiler er kunstneren bag portr\u00e6tterne og ved hvert portr\u00e6t var der et lille citat fra forfatterne og\/eller deres b\u00f8ger. I kan l\u00e6se lidt mere om udstillingen herovre og i kan stadig n\u00e5 at se den, da den f\u00f8rst bliver taget ned til september.\u00a0<\/a>Og der er den sk\u00f8nneste udsigt over havnen oppe fra det hj\u00f8rne af biblioteket, s\u00e5 jeg kan varmt anbefale at g\u00e5 derop uanset om udstillingen er der eller ej.<\/p>\n Jeg starter lige med at komme med en litter\u00e6r bekendelse: Jeg har faktisk stadig Blendstrups b\u00f8ger til gode og hver gang at jeg har h\u00f8rt ham fort\u00e6lle om hans forfatterskab, skriver jeg mig bag \u00f8ret, at jeg m\u00e5 se at f\u00e5 l\u00e6st hans b\u00f8ger. L\u00f8rdag formiddag gik han p\u00e5 scenen sammen med Anne Glad for b\u00e5de at snakke generelt om hans b\u00f8ger, men is\u00e6r om novellesamlingen “Sorgens Balalajka”, som udkom i vinters. Efter at Glad havde fortalt lidt om podcasten og at vi meget gerne m\u00e5tte komme med klap, jubel osv., gik samtalen i gang og Blendstrup fortalte, at han havde \u00f8vet sig p\u00e5 at snakke ved at snakke med sin hund, da hans kone var ude og skrive (hans kone er forfatterinden\u00a0Malene Kirkegaard). Der er 20 noveller i ‘Sorgens Balalajka’ og Blendstrup l\u00e6ste op fra novellen ‘Den f\u00f8rste sten’, der handler om denne her mand ved navn Johnny Godbjerg, som kaster med sten ud fra en bro. Glad spurgte ind til hvorfor at han g\u00f8r det og Blendstrup fortalte om at han l\u00e6ste om det, da han var begyndt at l\u00e6se aviser igen og\u00a0 han var meget interesseret i historien. “Hvad kan f\u00e5 en person til at smide s\u00e5dan en sten?” t\u00e6nkte Blenstrup over og alle historierne i bogen er inspireret af virkelige historier.<\/p>\n Glad forklarede for publikum, at historierne handler om mennesker, som er et sv\u00e6rt sted i livet fra barndom til alderdom og at det er prim\u00e6rt m\u00e6nd historierne handler om. Blendstrup fortalte blandt andet om denne her cirkusklovn i Lalandia, som han selv har set og n\u00e6vnte, at “nogle gange kalder jeg min skrift for port\u00f8r humor”. Blendstrup har b\u00e5de skrevet romaner og noveller (hans debut var faktisk novellesamlingen ‘Mennesker i en mistb\u00e6nk’, som udkom i 1994) og da Glad spurgte ind til, hvorfor at han har skrevet de her historier nu, erkl\u00e6rede han, at “jeg er i en evig midtlivskrise”. Hans b\u00f8rn er flyttet hjemmefra, han er over ungdommens undren, men han har stadig et halvt liv tilbage. For ham har livet nemlig altid v\u00e6ret fuld af eksistentielle muligheder. Glad fortalte lidt mere om Blendstrups liv og forfatterskab og hvordan det helt store gennembrug kom i 2004 med bogen ‘N\u00e5r Gud taler ud’ og han er fakisk g\u00e5et i gang med nu at kigge p\u00e5 for\u00e6ldrenes breve. Glad hentydede lidt til at han var blandt de f\u00f8rste, der skrev om s\u00e5dan et opg\u00f8r mod for\u00e6ldrene og der er mange i disse \u00e5r, der skriver om det, f.eks. Rabens ‘Fruen’ og Steins ‘Rampen’. En s\u00e5kaldt first-mover.<\/p>\n I bogens noveller er der mange forskellige karakterer og Blendstrup fortalte lidt om hvor inspirationen kom fra. Han bor i Kors\u00f8r og forventede, at der var mange gamle og\u00a0 s\u00e5dan lidt sk\u00e6ve havnearbejdere, men mange giver ham info om folk og l\u00e6gger det i hans postkasse. Han finder ogs\u00e5 billeder fra arkiv.dk meget inspirerende og indimellem g\u00e5r han og lurer lidt og h\u00f8rer p\u00e5 andre folks samtaler i offentlig transport. Da han var ung, tog han ogs\u00e5 bussen og h\u00f8rte hvad folk snakkede om og skrev ting ned. ‘Manden fra Urukplateuet’ var den n\u00e6ste novelle, som han l\u00e6ste op af og han fortalte om hvordan han er “besat af de der videnskabelige udsendelser”. I den novelle bliver en mammutmand fundet p\u00e5 en ekspedition og han er en rigtig mand, som mange kvinder g\u00e5r og leder efter. Inden Blendstrup gik i gang med at skrive novellerne, vidste han, at de skulle handle om livet og da han n\u00e5ede midtvejs med at skrive, kom der noglede ret “syrede historier”\u00a0 for han vidste, at han var p\u00e5 fast grund og kunne flippe helt ud. Og s\u00e5 har han det godt med at skrive de her korte historier.<\/p>\n Glad spurgte ind til hans arbejdsv\u00e6relse (det g\u00f8r hun altid i podcasten) og der opremsede han f\u00f8lgende ting i det (som virkelig giver mig lyst til at se et ordentligt billede af det, for det lyder ret vildt): gammelt sildebenstapet, stigereol, mange hovedbekl\u00e6dninger, hajhoved og en gammel telefon, som han snakker med. En slags Kaptajn Nemos bibliotek (pr\u00f8v at google det), hvor man tager en bog ud, 20 andre kommer med ned fra reolen og en 500-krone seddel. Ikke s\u00e5 struktureret. Glad bad ham om at komme med en l\u00e6seanbefaling og her indr\u00f8mmede han, at han allerhelst ville haft sagt Stine Pilgaard, for hun “er skidegod”, men istedet anbefalede han Simon Fruelunds ‘Borgerligt Tusm\u00f8rke’, som er “skidegodt skrevet” og skrevet meget afd\u00e6mpet, som passer godt til bogen. Glad rundede arrangementet af og n\u00e6vnte, at Romanprisen ville overtage scenen senere og Blendstrups afsluttende kommentar var: “I kan bare tage med mig i 6’eren til Lystrup” (der er en af Aarhus’ forst\u00e6der i \u00f8vrigt).<\/p>\n Efter en kort frokostpause, hvor jeg lige var ude og nyde den gode udsigt fra Dokken, blev det tid til dagens n\u00e6ste arrangement, som var overr\u00e6kkelsen af \u00e5rets DR Romanprisen, som jeg var ret sp\u00e6ndt p\u00e5, for jeg havde kun l\u00e6st en af b\u00f8gerne, men mange af de andre st\u00e5r p\u00e5 min liste over b\u00f8ger, som jeg gerne snart vil l\u00e6se. Programmet med overr\u00e6kkelsen blev sendt live og efter lidt info om hvordan det ville forl\u00f8be, h\u00f8rte vi radioavisen og dern\u00e6st startede programmet. Ved en h\u00e5ndsopr\u00e6kning viste det sig, at cirka halvdelen af salen er med i Romanl\u00e6seklubben og v\u00e6rten\u00a0Diana Bach fortalte, at for at man kunne blive nomineret skal man opfylde f\u00f8lgende krav:<\/p>\n \u00c5rets nominerede var ‘Meter i sekundet’ af Pilgaard, ‘Margrete I’ af Marstrand-J\u00f8rgensen, ‘Katalog over katastrofer’ af Askov, ‘Hvor lyset er’ af Ravn, ‘Penge p\u00e5 lommen’ af\u00a0Nordenhof og ‘Det Danmark du kender’ af Jensen. Efter at Bach havde snakket med en l\u00e6seklubsdeltager (h\u00f8r evt. mere i podcasten her)<\/a>, kom sidste \u00e5rs vinder p\u00e5 scenen. Det var Carsten M\u00fcller Nielsen, som i 2019 udgav ‘De d\u00f8de fylder dagene med en smag af m\u00f8nter’ og han fortalte lidt om, hvordan han tidligere var en der skrev og nu kan han m\u00e5ske kalde sig for forfatter. Det er l\u00e6sere over hele landet, som l\u00e6ser de her 6 nominerede b\u00f8ger og diskuterer dem. “De b\u00f8ger jeg skriver, skriver jeg for min egen skyld” fortalte han og det skal v\u00e6re betydningsfuldt. Og s\u00e5 blev det ellers tid til at finde \u00e5rets vinder, som p\u00e6nt ventede udenfor lokalet indtil det blev offentliggjort. \u00c5rets vinder blev Anne Lise Marstrand-J\u00f8rgensen og da hun n\u00e5ede op til scenen, fortalte M\u00fcller Nielsen om hans egen l\u00e6sning af den roman. Der blev afspillet et lille lydindslag om nomineringen og for 10 \u00e5r siden var Marstrand-J\u00f8rgensen nomineret til samme pris med ‘Hildegard’, som ogs\u00e5 er en historisk roman. Dengang var det dog Birgitte Kosovic, der vandt med ‘Det dobbelte land’.<\/p>\n Men nu blev det Marstrand-J\u00f8rgensens tur til at f\u00e5 prisen og hun fortalte, at arbejdet med den havde v\u00e6riet virkelig h\u00e5rdt, men “hun (Margrete red.)\u00a0 skulle have en bog, der var hendes bog”.\u00a0 Det var ikke f\u00f8rste gang, at hun skulle researche og hun regnede lidt med at hun havde styr p\u00e5 det i forvejen, men det var meget h\u00e5rdt. Der blev snakket lidt om Margretes liv, som levede fra 1353 til 1412 og s\u00e5 gik Bach hen til Marstrand-J\u00f8rgensens redakt\u00f8r,\u00a0Janne Breinholt Bak, som fortalte, at Marstrand-J\u00f8rgensen f\u00f8rst sagde nej tak til at skrive bogen, da det godt kunne blive en historie om magt. Men efter at hun havde skrevet ‘Sorgens grundstof’, begyndte det fr\u00f8, som Breinholt Bak havde “s\u00e5et” 8 \u00e5r tidligere, at spire. Historikeren Anders B\u00f8gh blev inviteret op p\u00e5 scenen (det er ham med hatten) og fortalte om deres n\u00e6re samarbejde. S\u00e5 n\u00e6rt at han jokede med at “Anne Lise har omskrevet min doktorafhandling”. Han fortalte en masse om b\u00e5de Margrete og hendes far Valdemar Atterdag og i kan h\u00f8re meget mere i podcasten, da jeg slet ikke fik nok detaljer nedskrevet.<\/p>\n Derefter vendte snakken tilbage til det her med l\u00e6seklubberne, hvor der er 75 romanklubber, der har stemt i \u00e5r. Der er en ny klub p\u00e5 vej i Slesvig, hvor de havde et lille klip fra det danske mindretal. Margrete 1. var knyttet til Slesvig, s\u00e5 derfor var det en s\u00e6rlig interessant roman for dem. Til stede til arrangementet var ogs\u00e5 Dokkens l\u00e6seklub, hvor tovholderen Britta forklarede, at der har v\u00e6ret en hel del online m\u00f8der i \u00e5r og f\u00f8rst fysisk til sidst, da de havde l\u00e6st Pilgaard. Man kan komme til at h\u00f8re meget mere om bogen, n\u00e5r Marstrand-J\u00f8rgensen tager p\u00e5 tur med den og hun fortalte, at hun gl\u00e6der sig til at komme ud, hvor foredragene nok bliver et par timer, hvor hun taler i dobbelt hastighed. Jeg h\u00e5ber, at hun kommer forbi Vejle og jeg m\u00e5 se at f\u00e5 l\u00e6st bogen, for allerede som ung teenager l\u00e6ste jeg Hellebergs bog om Margrete og jeg kan huske, at den startede nede p\u00e5 slottet i Vordingborg, som i dag er i ruiner og hvor jeg ofte har v\u00e6ret som barn, da min mors familie er fra byen. Der kommer jo ogs\u00e5 en film om hende her i september, hvor hun bliver spillet af Trine Dyrholm. I kan se en trailer herovre.\u00a0<\/a><\/p>\n Efter en hurtig spadseretur over til Godsbanen blev det tid til at h\u00f8re Rigmor Kappel Schmidt fort\u00e6lle om latinamerikansk litteratur. Da jeg l\u00e6ste p\u00e5 litteraturhistorie oppe p\u00e5 Kasernen, kan jeg huske, at vi havde en del om det, da vi l\u00e6ste ‘100 \u00e5rs ensomhed’ af Marquez og jeg mener faktisk, at hun havde en g\u00e6steforel\u00e6sning for os, s\u00e5 da jeg s\u00e5 dette arrangement i programmet, vidste jeg, at det m\u00e5tte jeg tage til. Hun lagde ud med at fort\u00e6lle lidt om de historiske begivenheder og hvordan der var et opr\u00f8r i Mexico i 1900-tallet. Vold med 100 \u00e5rs mellemrum, hvor beggolkningen har h\u00e5b om “noget nyt og godt”, som Schmidt forklarede det. Den f\u00f8rste forfatter, som hun n\u00e6vnte, var Octavio Paz (som i kan l\u00e6se mere om herovre p\u00e5 hjemmesiden for Nobelprisen, som han vandt i 1990)<\/a>\u00a0og hans bedst kendte bog ‘Ensomhedens labyrint’, der udkom i 1950. “Filosofi over latinamerikanernes identitet” n\u00e6vnte Schmidt og den handler om opdagelsen af Amerika og denne her dobbeltproces med dem, der kom derover og dem, der var der i forvejen. Men hvad er denne her latinamerikanske identitet egentlig? Det er en identitet, hvor manden skulle v\u00e6re macho og det er ogs\u00e5 en ting, som Allende kommenterer p\u00e5 i hendes romaner, hvor hun opfordrer til at man reagerer med k\u00e6rlighed og ikke med vold.<\/p>\n I 1960’erne kom s\u00e5 denne her eksperimenterende realisme, hvor\u00a0Mario Vargas Llosas bog ‘La ciudad y los perros’ (‘Byen og hundene’) udkom i 1962. Det blev hans gennembrud og i den er der et opg\u00f8r med denne her milit\u00e6re diktatur. Llosa var selv inspireret af film, s\u00e6rligt de franske og b-film samt billig kiosklitteratur og rundt om i verden var man begyndt at snakke om romanens d\u00f8d. \u00c5ret efter udkom ‘Rayuela’ af Julio Cort\u00e1zar (‘Hinkeleg’ hedder den p\u00e5 dansk og her udkom den f\u00f8rst i 2017). I 1960’erne var den b\u00e5de noget for de kvindelige l\u00e6sere (der normalt l\u00e6ste romaner) og de mandlige l\u00e6sere (som gik efter de intellektuelle b\u00f8ger). Men f\u00f8r alle de andre, ja, s\u00e5 var der Jorge Luis Borges (der blandt andet har skrevet ‘Haven med de forgrenede gange’) og Schmidt n\u00e6vnte, at “folk der l\u00e6ser Borges, l\u00e6ser ikke Allende og omvendt”. En af de forfattere, som faktisk havde lidt sv\u00e6rt ved at bryde igennem, var\u00a0Gabriel Garc\u00eda M\u00e1rquez og han ville ogs\u00e5 engang v\u00e6re filmmanuskriptforfatter og skrive som\u00a0Federico Fellinis film. I 1967 udkom ‘Hundrede \u00e5rs ensomhed’ hvor meget overtro var skrevet ind i den magiske realisme. Jeg l\u00e6ste selv bogen for mange \u00e5r siden og husker noget med flyvende t\u00e6pper og Schmidt n\u00e6vnte ogs\u00e5 noget med grissehaler. Der er relativ f\u00e5 b\u00f8rn, men de opleves som om det er mange og det er blandt andet p\u00e5 grund af at navnene lyder ret ens (hvis du skal til at l\u00e6se den, kan jeg varmt anbefale at finde en sl\u00e6gtstavle for familien – ellers bliver man hurtigt ret forvirret). Det med den magiske realisme kan ofte ses, n\u00e5r der sker noget med tyngdekraften og der er en slags “brud p\u00e5 vores grundl\u00e6ggende indretning af jorden”, som Schmidt sagde om det.<\/p>\n Der er ogs\u00e5 en voldsom bl\u00e6st p\u00e5 et tidspunkt i bogen, og en lignende situation findes i en af Fellinis film, men Marquez p\u00e5stod at id\u00e9en kom fra tjenestepiger, der var ved at h\u00e6nge t\u00f8j op.\u00a0 I bogen er der en del overdrivelser, n\u00e5r vejret bliver beskrevet (ekstrem lang periode med regn og ogs\u00e5 ekstrem varme senere). Allende blev anklaget for plagiat af ‘Hundrede \u00e5rs ensomhed’ i forhold til ‘\u00c5ndernes hus’, men hun fulgte denne her latinamerikanske fort\u00e6lletradition og fik ogs\u00e5 id\u00e9er hos Marquez. I hendes bog er der en pige ved navn Clara, som kan s\u00e6tte ting i bev\u00e6gelse og vi har ogs\u00e5 her at g\u00f8re med flere generationer af en familie. Bedstemorens generation har evner og hendes datter er fascineret af de her evner. Hos Allende kan man sp\u00f8rge om, hvor magien egentlig ligger henne og der er noget ved sproget og stilen. I ‘Eva Luna’, der er en af Allendes andre romaner, er der en mand med haresk\u00e5r, hvor maden sprutter ud, men Allende lader hovedpersonen forelske sig i ham og “tager det, der godt kunne g\u00f8re et menneske udst\u00f8dt og hun l\u00f8fter dem” og skriver dem til et vidunderlilgt menneske.<\/p>\n Da det blev tid til sp\u00f8rgsm\u00e5l, spurgte en tilh\u00f8rer, hvor Schmidt ville placere Paulo Coelho henne, som er kommet med denne her historiske roman og som m\u00e5ske tager fat i den brogede magiske realisme. “Hvad filosofferer de over?” spurgte Schmidt og if\u00f8lge hende t\u00e6nker Coelho mest p\u00e5 at tjene penge. Allende og Marquez har lavet denne her opskrift, som de andre f\u00f8lger: er hus – en familie i 3 generationer – forhistorisk tid. ‘Alkymisten’ af Coelho er snarere en historisk roman krydret med lidt magisk realisme og et rent industriprodukt if\u00f8lge Schmidt. Et andet sp\u00f8rgsm\u00e5l handlede om\u00a0Miguel \u00c1ngel Asturias fra Guatemala (som i \u00f8vrigt modtog Nobelprisen i 1967), der ogs\u00e5 havde v\u00e6ret i Europa og som ikke rigtig var opvokset med det. F\u00f8r magisk realisme var der en form for antropologisk realisme, hvor en roman havde respekt for den indianske kultur. Hvis i er mere interesserede i hele den her latinamerikanske litteratur, s\u00e5 kan jeg varmt anbefale at s\u00f8ge lidt p\u00e5 artikler af Schmidt og s\u00e5 er der denne artikel ovre p\u00e5 Forfatterweb.<\/a><\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" L\u00f8rdag morgen smuttede jeg direkte ned p\u00e5 Dokken s\u00e5 snart at jeg kom til Aarhus, for jeg havde set p\u00e5 programmet, at der skulle foreg\u00e5 en masse rundt omkring i byen- heriblandt en udstilling p\u00e5 K\u00d8N Museum om Astrid Lindgren, men ogs\u00e5 de her forfatterportr\u00e6tter […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7953,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-7942","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-boglige-events"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/IMG_2431.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-246","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7942","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7942"}],"version-history":[{"count":12,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7942\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8036,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7942\/revisions\/8036"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/7953"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7942"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=7942"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=7942"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/IMG_2425-1024x683.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/IMG_2426-1024x683.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/IMG_2436-1024x683.jpg\")
<\/p>\n
\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/IMG_2454-1024x683.jpg\")
<\/h5>\nJens Blendstrup og Anne Glad<\/h5>\n
![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/IMG_2451-1024x683.jpg\")
<\/p>\n
\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/IMG_2476-1024x683.jpg\")
<\/p>\nDR Romanprisen<\/h5>\n
\n
![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/IMG_2482-1024x683.jpg\")
<\/p>\n
\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/IMG_2490-1024x683.jpg\")
<\/p>\nDet magiske, det fantastiske og det nye – om latinamerikansk litteratur<\/h5>\n