{"id":7774,"date":"2021-02-05T13:38:24","date_gmt":"2021-02-05T12:38:24","guid":{"rendered":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=7774"},"modified":"2021-02-05T13:39:32","modified_gmt":"2021-02-05T12:39:32","slug":"4-biografiske-billedboeger-om-andersen-ditlevsen-bowie-og-dronning-margrethe-2","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=7774","title":{"rendered":"4 biografiske billedb\u00f8ger om Andersen, Ditlevsen, Bowie og dronning Margrethe 2."},"content":{"rendered":"

Som i m\u00e5ske har lagt m\u00e6rke til, s\u00e5 har jeg en svaghed for biografiske billedb\u00f8ger og is\u00e6r Forlaget Alberts serie “Sm\u00e5 mennesker, store dr\u00f8mme”.<\/a> Men de er ikke det eneste forlag, som formidler livshistorier til b\u00f8rn og i dette indl\u00e6g kan i finde to b\u00f8ger af forlaget Gr\u00f8nningen 1, som jeg har modtaget til anmeldelse. Tip mig gerne om flere biografiske billedb\u00f8ger – der er altid plads til flere af den slags p\u00e5 min TBR-liste \ud83d\ude42<\/p>\n

\n

\"\"<\/p>\n

H. C. Andersen af Maria Isabel S\u00e0nchez Vegara og Maxine Lee-Mackie, 2020. Anmeldereksemplar fra Forlaget Albert. Oversat af Luna Svane Rodr\u00edguez. Antal stjerner: 5\/5<\/em><\/p>\n

Hvordan var Hans Christian Andersen da han var barn og hvad skete der med hans liv, da han flyttede til K\u00f8benhavn?<\/p>\n

I 1805 blev der f\u00f8dt en helt s\u00e6rlig dreng i Odense. Drengen hed Hans Christian og allerede som barn var hans hoved fuld af historier. Hans for\u00e6ldre havde ikke mange penge, men de havde en helt s\u00e6rlig skat derhjemme, nemlig en bog:<\/p>\n

“Flyvende t\u00e6pper, arabiske prinsesser og \u00e5nder, som sv\u00e6vede ud af lamper … Hver aften lyttede Hans Christian til sin far, der l\u00e6ste h\u00f8jt af den eventyrlige bog. n\u00e5r han endelig faldt i s\u00f8vn, dr\u00f8mte han om at v\u00e6re helten i disse fantastiske fort\u00e6llinger.”\u00a0<\/em><\/p>\n

Men en dag er det slut med at f\u00e5 l\u00e6st historier op hver aften. Hans Christian m\u00e5 forlade skolen og istedet begynde at arbejde, da hans far d\u00f8r, men heldigvis kan han se folk, der spiller dukketeater p\u00e5 gaderne i Odense og hjemme opf\u00f8rer han det s\u00e5 for hans mor s\u00e5 godt som han kan. En sk\u00f8nne dag drager han til K\u00f8benhavn og her fors\u00f8ger han sig som skuespiller. Det g\u00e5r desv\u00e6rre ikke s\u00e5 godt som forventet, men heldigvis har han andre talenter:<\/p>\n

“Mens han ventede p\u00e5 at blive tilbudt en anden rolle, brugte Hans Christian tiden p\u00e5 at skrive. En dag viste han en af sine historier til en teaterdirekt\u00f8r. Den var fuld af stavefejl, men direkt\u00f8ren fandt den helt vidunderlig.\u00a0<\/em><\/p>\n

Hans Christian tjente ingen penge p\u00e5 sin f\u00f8rste historie, men fik noget langt bedre: Muligheden for at komme tilbage i skole. De andre i klassen drillede ham, fordi han var meget \u00e6ldre end dem, men han vidste, at man aldrig bliver for gammel til at lege.”\u00a0<\/em><\/p>\n

Men hvordan blev Hans Christian til den verdensber\u00f8mte H. C. Andersen, hvis historier stadig bliver genudgivet og oversat her mere end 200 \u00e5r efter hans f\u00f8dsel?<\/p>\n

N\u00f8j, hvor har jeg gl\u00e6det mig til at der var en bog i denne her serie om en dansker og selvf\u00f8lgelig var det Andersens historie, der blev den f\u00f8rste. Ordene er skrevet af Vegara, som ogs\u00e5 har skrevet de andre i serien og denne her livshistorie er blevet farverigt illustreret af britiske Maxine Lee-Mackie, som jeg varmt kan anbefale at google (hendes portfolio p\u00e5 hendes hjemmeside indeholder blandt andet illustrationer af Alice i Eventyrland og Narnia). Denne her er blandt mine favoritter i serien indtil videre og jeg h\u00e5ber, at der kommer b\u00f8ger om mange flere danskere i serien.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\n

\"\"<\/p>\n

Tove – En lille digter af Line Jensen, 2020. Anmeldereksemplar fra forlaget Gr\u00f8nningen 1. Antal stjerner: 4\/5<\/p>\n

Hvordan var det at vokse op p\u00e5 Vesterbro dengang digteren Tove Ditlevsen var barn og hvordan er det at v\u00e6re et barn fuld af ord og historier?<\/p>\n

I en bagg\u00e5rd p\u00e5 Vesterbro boede der engang en lille pige ved navn Tove og sammen med sin storebror og sine for\u00e6ldre boede hun i en s\u00e5 lille lejlighed, at der ikke var plads til\u00a0 et toilet og der m\u00e5tte de dele det nede i g\u00e5rden med en hel del andre beboere. Toves familie havde ikke s\u00e6rlig mange penge og om s\u00f8ndagen kunne man finde Tove nede ved bageren, hvor hun og andre b\u00f8rn k\u00f8bte billigt, gammelt br\u00f8d. En dag blev det tid til at Tove skulle starte i skole og det s\u00e5 hun frem til af en helt s\u00e6rlig grund:<\/p>\n

“Tove gl\u00e6dede sig til at begynde i skole, for hun kunne allerede l\u00e6se og skrive og elskede b\u00f8ger.\u00a0<\/em><\/p>\n

Men i skolen kunne de ikke lide b\u00f8rn, der havde l\u00e6rt sig selv at l\u00e6se og skrive, sagde skoleinspekt\u00f8ren. Vi har vores egen m\u00e5de at l\u00e6re dem det p\u00e5, sagde hun.\u00a0<\/em><\/p>\n

P\u00e5 f\u00f8rste skoledag begyndte Tove pludselig at gr\u00e6de, da klassen sang salmer, fordi ordene var s\u00e5 smukke. S\u00e5 grinede alle de andre b\u00f8rn og syntes, hun var m\u00e6rkelig.”\u00a0<\/em><\/p>\n

Tove finder ud af, at hvis hun \u00e5bner munden og stirrer ud i luften, ja, s\u00e5 virker det som om at hun er lidt dum og ikke finder p\u00e5 historier, men det er sv\u00e6rt, for Tove elsker ord. I en alder af 10 begynder hun at g\u00e5 p\u00e5 biblioteket og der f\u00e5r hun lov til at l\u00e6se i b\u00f8ger til voksne. Toves far l\u00e6ser ogs\u00e5 b\u00f8ger, men da hun fort\u00e6ller ham, at hun gerne vil v\u00e6re digter, fort\u00e6ller han hende, at s\u00e5dan noget kan piger ikke blive, men Tove forts\u00e6tter med at digte og en dag f\u00e5r hun en helt s\u00e6rlig slags bog:<\/p>\n

“Men en dag fik Tove en poesibog, og hun begyndte at skrive sine digte ned i den. Tove skrev mest om k\u00e6rlighed, selvom hun ikke selv havde pr\u00f8vet at v\u00e6re forelsket endnu. hun syntes bare, det l\u00f8d s\u00e5 smukt.<\/em><\/p>\n

Her er et digt, Tove skrev om k\u00e6rlighed, da hun var omkring 12 \u00e5r:<\/em><\/p>\n

I din st\u00e6rke arm du tog mig.<\/em>
\n K\u00e6rligt kyssed du\u00a0min mund<\/em>
\n Aldrig, aldrig skal jeg glemme<\/em>
\n hin vidunderlige stund.”<\/em><\/p>\n

Men hvordan lykkedes det Tove at blive en landskendt digter?<\/p>\n

De sidste par \u00e5r har der v\u00e6ret en s\u00e5kaldt Tovefeber her i landet og det er der heldigvis kommet en hel del b\u00f8ger ud af, b\u00e5de nye og genudgivelser. Jensen, der blandt andet ogs\u00e5 har skrevet ‘Det store regnestykke’ og ‘Hver dag starter det forfra’, har her formidlet Toves livshistorie til b\u00f8rn (og barnlige sj\u00e6le) og det er lykkedes s\u00e5 godt, at jeg selv har f\u00e5et lyst til at dykke ned i b\u00f8gerne af og om Tove, for de br\u00f8kdele af digte, som Jensen har med i bogen, har gjort mig endnu mere nysgerrig p\u00e5 forfatterskabet og hendes livshistorie.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\n

\"\"<\/p>\n

David Bowie af Maria Isabel Sanchez Vegara og Ana Albero, 2019. Anmeldereksemplar fra Forlaget Albert. Opr. udgivet under samme titel i 2019. Oversat af\u00a0\u00a0Luna Svane Rodr\u00edguez. Antal stjerner: 4\/5<\/em><\/p>\n

Hvad dr\u00f8mte David Bowie om dengang han var barn og hvad var det, der var helt specielt ved ham allerede fra han var helt ung?<\/p>\n

P\u00e5 en helt almindelig gade i London boede der engang en dreng ved navn David og han elskede at danse. N\u00e5r man s\u00e5 ham danse, var det n\u00e6rmest som at se et v\u00e6sen fra en anden planet og han kunne bruge timevis p\u00e5 at h\u00f8re musik derhjemme, for hans bror havde plader med b\u00e5de rock og jazz. Hans t\u00f8jstil var ogs\u00e5 en smule anderledes og snart var noget andet ved ham ogs\u00e5 lidt anderledes:<\/p>\n

“P\u00e5 den kunstskole, hvor han studerede, t\u00e6nkte mange, at han var lidt m\u00e6rkelig. var han en dreng eller en pige? De andre blev nogle gange i tvivl, for han gik ofte i sine veninders t\u00f8j. Men David var bare sig selv, og han n\u00f8d det.\u00a0<\/em><\/p>\n

En dag kom han op at sl\u00e5s med vennen George, som ramte ham med en knytn\u00e6ve lige i \u00f8jet. Slaget \u00e6ndrede Davids udseende for altid.”\u00a0<\/em><\/p>\n

Davids ene \u00f8jenfarve havde nemlig \u00e6ndret sig og han endte med at have \u00f8jne i forskellige farver. Heldigvis forblev han venner med George og de startede et band sammen med et par andre. Men David ville meget mere end bare at spille til fester og han pr\u00f8vede at v\u00e6re i et par forskellige bands. Efterh\u00e5nden som tiden gik kom der mere og mere fokus p\u00e5 sceneshowsene og en dag kom det helt store hit s\u00e5 endelig:<\/p>\n

“Han skrev en sang om en ensom astronaut, og den blev hans f\u00f8rste store hit. Hele verden lyttede til sangen, den dag mennesket tog de f\u00f8rste skridt p\u00e5 m\u00e5nen.\u00a0<\/em><\/p>\n

Derefter skabte han figuren Ziggy Stardust – det sejeste rumv\u00e6sen i universet. Kl\u00e6dt ud som Ziggy blev David endelig den superstjerne, han havde dr\u00f8mt om at blive.”\u00a0<\/em><\/p>\n

Men hvad skete der med David efter at han blev en superstjerne?<\/p>\n

En af de ting, som jeg er ekstra vild med, n\u00e5r jeg l\u00e6ser b\u00f8ger i den her serie, er at man l\u00e6rer en hel del om kendte mennesker, som man har h\u00f8rt om,\u00a0 men hvis livshistorie man ikke altid kender ret meget til. Vegara har endnu en gang samarbejdet med den helt perfekte illustrator til at fort\u00e6lle Bowies historie og jeg er blandt andet blevet klogere p\u00e5 hvorfor Bowies \u00f8jne s\u00e5 ud som de gjorde. Og her som afslutning er et citat fra sangen om den ensomme astronaut:<\/p>\n

“This is Major Tom to Ground Control<\/em>
\nI’m stepping through the door<\/em>
\nAnd I’m floating in a most peculiar way<\/em>
\nAnd the stars look very different today<\/em>
\nFor here<\/em>
\nAm I sitting in a tin can<\/em>
\nFar above the world<\/em>
\nPlanet Earth is blue<\/em>
\nAnd there’s nothing I can do”<\/em><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\n

\"\"<\/p>\n

Margrethe – En lille dronning af Louise Rosenkrands, 2019. Anmeldereksemplar fra forlaget Gr\u00f8nningen 1. Antal stjerner: 4\/5<\/em><\/p>\n

Hvordan er det at vokse op som prinsesse her i Danmark og hvilke interesser har vores dronning egentlig?<\/p>\n

En uge efter at Danmark blev besat af Tyskland i 1940 kom en lille pige til verden ved navn Margrethe. Hun fik k\u00e6lenavnet Daisy, der betyder marguerit p\u00e5 engelsk og allerede ved hendes f\u00f8dsel havde hun en helt s\u00e6rlig titel, nemlig prinsesse. Dengang var hendes farfar konge og han red tit rundt i K\u00f8benhavns gader for at “vise danskerne at man aldrig skal give op”. Efterh\u00e5nden som Margrethe blev st\u00f8rre, fik hun lilles\u00f8stre og familien rejste rundt i Danmark p\u00e5 kongeskibet Dannebrog for at hilse p\u00e5 danskerne. Og det \u00e5r, hvor hun skulle fylde tretten \u00e5r, skete der noget helt specielt:<\/p>\n

“Men den lille dronning fik ingen lillebror, og det var et problem. Prinser kunne nemlig blive konger og regere, men en prinsesse kunne ikke blive regent. Heldigvis lavede man loven om, lige f\u00f8r Margrethe fyldte 13 \u00e5r: Nu kunne hun regere landet som dronning – ogs\u00e5 selvom hun var en pige.\u00a0<\/em><\/p>\n

Den lille dronning skulle, n\u00e5r hun blev stor, arve tronen i den \u00e6ldste kongesl\u00e6gt i verden.”<\/em><\/p>\n

Da hun var teenager, rejste hun til Italien med sin morfar og her s\u00e5 hun 2000 \u00e5r gamle oldtidsfund blive gravet frem af ark\u00e6ologer og hun beundrede deres arbejde. En dag, da hun var blevet voksen, m\u00f8dte hun en fransk mand ved navn Henri og en dag blev de gift. De fik to s\u00f8nner og inden l\u00e6nge var det Margrethes tur til at regere landet, da hendes far d\u00f8de:<\/p>\n

“Hun blev en god dronning, der delte alt det, hun elskede, med sit folk. Hun malede malerier, og hun dansede ballet, og hun tegnede dragter til teatret.”\u00a0<\/em><\/p>\n

En af de ting, som jeg var vild med lige fra f\u00f8rste gang at jeg l\u00e6ste denne (jeg l\u00e6ste den, da jeg modtog den og har lige genl\u00e6st den ifm. denne anmeldelse), er Rosenkrands’ streg. Liges\u00e5 snart at jeg havde vendt sidste side, fandt jeg hende inde p\u00e5 Instagram og det er en v\u00e6ldig fin lille bog med lidt tekst p\u00e5 hver side og v\u00e6ldig flotte illustrationer undervejs. Som dansker kender de fleste grundridset af vor dronnings historie, men der var alligevel ting, som jeg ikke var klar over f\u00f8r end at jeg l\u00e6ste denne og jeg h\u00e5ber, at Rosenkrands kommer til at skrive og illustrere flere livshistorier.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\n

\"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Som i m\u00e5ske har lagt m\u00e6rke til, s\u00e5 har jeg en svaghed for biografiske billedb\u00f8ger og is\u00e6r Forlaget Alberts serie “Sm\u00e5 mennesker, store dr\u00f8mme”. Men de er ikke det eneste forlag, som formidler livshistorier til b\u00f8rn og i dette indl\u00e6g kan i finde to b\u00f8ger […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7775,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[193],"tags":[198,227],"class_list":["post-7774","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-billedbog","tag-forlaget-albert","tag-groenningen-1"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/IMG_1564.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-21o","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7774","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7774"}],"version-history":[{"count":8,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7774\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":8364,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7774\/revisions\/8364"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/7775"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7774"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=7774"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=7774"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}