{"id":7183,"date":"2020-09-01T21:13:51","date_gmt":"2020-09-01T19:13:51","guid":{"rendered":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=7183"},"modified":"2020-09-01T21:13:51","modified_gmt":"2020-09-01T19:13:51","slug":"smaa-mennesker-store-droemme-lindgren-montgomery-shelley-og-ali","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=7183","title":{"rendered":"Sm\u00e5 mennesker, store dr\u00f8mme: Lindgren, Montgomery, Shelley og Ali"},"content":{"rendered":"

S\u00e5 er det igen blevet tid til et lille indl\u00e6g om et par b\u00f8ger i billedbogsserien \u2018Sm\u00e5 mennesker, store dr\u00f8mme\u2019 og ogs\u00e5 et par af dem i serien, som endnu ikke er oversat, men som jeg krydser fingre for at vi ogs\u00e5 f\u00e5r p\u00e5 dansk p\u00e5 et tidspunkt. Jeg har tidligere skrevet et indl\u00e6g om b\u00f8gerne om Rosa Parks, Audrey Hepburn og Marie Curie og det indl\u00e6g kan i l\u00e6se lige her<\/a>. Fremover kan i se dem alle lige her<\/a>, hvor jeg kommer til at samle de danske i serien. <\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Astrid Lindgren af\u00a0Maria Isabel Sanchez Vegara og Linzie Hunter, 2020. Forlaget Albert. Oversat af Luna Svane Rodriguez. Antal stjerner: 5\/5<\/em><\/p>\n

Hvem fandt p\u00e5 navnet Pippi Langstr\u00f8mpe og kan man genfinde lysten til at lege, n\u00e5r man ikke l\u00e6ngere er barn? <\/span><\/p>\n

Engang for l\u00e6nge siden voksede der en lille pige op p\u00e5 en g\u00e5rd i n\u00e6rheden af Vimmerby i Sverige. Hendes navn var Astrid og en dag skete der noget helt specielt, da hun bes\u00f8gte veninden Edit, for Edit kunne l\u00e6se og hun l\u00e6ste h\u00f8jt for Astrid. Hun forestillede sig b\u00e5de dyr, hekse og trolde og da hun selv kom i gang med at l\u00e6se, var det ikke s\u00e5 lidt der blev l\u00e6st. Senere blev hun journalistelev og skrev for den lokale avis, men det var f\u00f8rst senere, at hun begyndte at skrive for alvor:<\/span><\/p>\n

\u201cAstrid var ikke en helt almindelig mor. Hun elskede igen at lege og var fantastisk til at opdigte historier.<\/span><\/i><\/p>\n

En gang da Karin l\u00e5 syg og kedede sig, bad hun sin mor fort\u00e6lle en historie om Pippi Langstr\u00f8mpe. Det var et navn, hun lige havde fundet p\u00e5. \u201cSikke et sjovt navn,\u201d t\u00e6nkte Astrid. \u201cHun m\u00e5 v\u00e6re en speciel pige.\u201d<\/span><\/i><\/p>\n

Pippi Langstr\u00f8mpe var mere end speciel. Hun var alt det, et barn dr\u00f8mte om at v\u00e6re. Hun boede for sig selv med en hest og aben hr. Nilsson i sit helt eget hus, Villa Villekulla. Pippi var fri, glad, frygtl\u00f8s – og den st\u00e6rkeste pige i verden!\u201d\u00a0<\/span><\/i><\/p>\n

Men hvordan blev Pippi s\u00e5dan en kendt historie over hele verden og hvad skete der efter at historierne om Pippi blev udgivet?\u00a0<\/span><\/p>\n

Sikke en herlig billedbog om kvinden bag Pippi, Br\u00f8drene L\u00f8vehjerte, Grynet og mange flere. Linzie Hunter st\u00e5r bag illustrationerne i denne her, som passer rigtig godt til Vegaras ord om Lindgrens liv. Der er mange forskellige illustratorer i \u00f8vrigt i denne her serie, og det er altid sp\u00e6ndende at se hvordan illustrationer og ordene passer sammen.\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n

Alt i alt en sk\u00f8n billedbog om Astrid, som var bange for hvad der ville ske, n\u00e5r barndommen var ovre og som fandt p\u00e5 uforglemmelige historier, der aldrig vil blive glemt.\u00a0 <\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\n

\"\"<\/p>\n

L. M. Montgomery af\u00a0Maria Isabel Sanchez Vegara og Anuska Allepuz, 2018. Lincoln Children’s Books. Antal stjerner: 5\/5<\/em><\/p>\n

Hvordan er det at vokse op hos sine bedstefor\u00e6ldre og hvad skal man g\u00f8re, n\u00e5r man elsker at skrive, men p\u00e5 en tid hvor det ikke er s\u00e5 nemt at leve af det, n\u00e5r man er en kvinde?\u00a0<\/span><\/p>\n

I Canada levede der for mange \u00e5r siden en pige ved navn Maud. Da hun var ganske lille, d\u00f8de hendes mor og da hendes far besluttede sig for at flytte v\u00e6k fra Prince Edward Island, s\u00e5 flyttede Lucy ind hos sine bedstefor\u00e6ldre. De var meget strikse og det var sv\u00e6rt for Maud at f\u00e5 dem til at smile. Allerede som barn elskede hun at l\u00e6se og hun dr\u00f8mte om at blive forfatter en dag, men hendes bedstefor\u00e6ldre var ikke helt enige i at man kunne det. Is\u00e6r n\u00e5r man var en pige. S\u00e5 hun skrev en hel del historier og digte i smug og en dag begyndte hun at dele dem med andre:\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n

\u201cWhen Maud was older, she became a teacher. It was not her favourite job, but it gave her time to write stories. And son, one was published in a magazine!<\/span><\/em><\/p>\n

Maud was then offered the chance to work at a newspaper. She was the only woman on the staff and wrote her first article under the pen name: \u2018Cynthia\u2019. She loved every minute of her job!\u201d\u00a0<\/span><\/em><\/p>\n

Men hvordan kunne hun blive ved med at skrive, da hun m\u00e5tte hjem og tage sig af sin gamle bedstemor og hvordan fandt Maud p\u00e5 historien om Anne Shirley fra Gr\u00f8nnebakken?<\/span><\/p>\n

En af de ting, som jeg bedst kan lide ved denne serie, er at b\u00f8gerne b\u00e5de er gode at l\u00e6se for sig selv og s\u00e5 kan de ogs\u00e5 g\u00f8re l\u00e6seren nysgerrig, s\u00e5 man bliver endnu mere interesseret i at finde ud af mere om den person, som man har l\u00e6st om. \u2018Anne of Green Gables\u2019 er en af mine yndlingsb\u00f8ger og det var virkelig interessant at l\u00e6se om Montgomerys liv. Den er rigt illustreret af spanske Anuska Allepuz, hvis blyanstreger af Montgomerys liv og omgivelser passer utrolig godt til Vegaras ord og tiden den foreg\u00e5r p\u00e5.\u00a0<\/span><\/p>\n

Alt i alt en charmerende bog om kvinden bag \u2018Anne of Green Gables\u2019 og hvordan hun k\u00e6mpede for at skrive historier og b\u00f8ger p\u00e5 en tid, hvor det ikke var s\u00e5 s\u00e6dvanligt for kvinder at blive forfatterinder. <\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\n

\"\"<\/p>\n

Mary Shelley af\u00a0Maria Isabel Sanchez Vegara og Yelena Bryksenkova, 2019.\u00a0 Frances Lincoln Children’s Books. Antal stjerner: 4\/5<\/em><\/p>\n

Hvordan var det at v\u00e6re datter af en filosof og en feminist og hvad inspirerede Mary til at skrive om en skabning af gamle kropsdele\u00a0<\/span><\/p>\n

I 1797 blev en lille pige ved navn Mary f\u00f8dt i England. Moren var feministen Mary Wollstonecraft Goodwin, som d\u00f8de, da lille Mary kun var 11 dage gammel. Et par \u00e5r efter giftede faren sig med naboen og det var ikke helt nemt at v\u00e6re lille Mary. Da hun blev \u00e6ldre, bes\u00f8gte hun sin mors grav hver dag og hun elskede at l\u00e6se. Hendes far var filosof og der kom indimellem ganske interessante mennesker p\u00e5 bes\u00f8g. En dag m\u00f8dte hun digteren Percy Bysshe Shelley og de rejste til Schweiz sammen med hendes steds\u00f8ster Claire. Her bes\u00f8gte de digteren Lord Byron som udfordrede sine g\u00e6ster til at skrive en uhyggelig historie:<\/span><\/p>\n

\u201cAround this time, scientists discovered that the brain uses electricity to move the body. Mary was fascinated with this and thought it could be a great subject to write about.\u00a0<\/span><\/em><\/p>\n

For days, Mary busied herself with the story. One night, a terrifying image appeared in her dream: a creature made of old body parts.\u201d\u00a0<\/span><\/em><\/p>\n

Men hvad ville folk sige til dengang, hvis en kvinde skrev en uhyggelig historie om en skabning af gamle kropsdele og hvad skete der senere hen med Mary?\u00a0<\/span><\/p>\n

Mary Shelleys livshistorie er \u00e9n, man ikke lige glemmer og Vegara har form\u00e5et at formidle Shelleys lidt dystre livshistorie til b\u00f8rn, s\u00e5 at den handler en hel del om det at v\u00e6re kvinde p\u00e5 en tid, hvor der var stor forskel p\u00e5 hvad m\u00e6nd og kvinder kunne tillade sig at g\u00f8re. Yelena Bryksenkova er illustratoren bag og de lidt dystre illustrationer passer utrolig godt til Shelleys livshistorie.\u00a0<\/span><\/p>\n

Alt i alt en virkelig interessant billedbog om forfatteren bag \u2018Frankenstein\u2019 og om at finde sin plads som kvinde i verden p\u00e5 en tid, hvor kvinder ikke kunne tillade sig at g\u00f8re alt det, som m\u00e6nd kunne, men hvor nogle kvinder k\u00e6mpede for at vise at de ogs\u00e5 var kloge og skulle lyttes til.\u00a0 <\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\n

\"\"<\/p>\n

Muhammad Ali af\u00a0Maria Isabel Sanchez Vegara og Brosmind, 2019. Forlaget Albert. Oversat af\u00a0 Luna Svane Rodriguez. Antal stjerner: 4\/5\u00a0<\/em><\/p>\n

Hvad skal der til for at man kan blive en fantastisk bokser og hvordan var det at v\u00e6re Cassius Clay?<\/span><\/p>\n

I den amerikanske stat Kentucky boede der engang en lille dreng, der havde dr\u00f8mme om at blive den st\u00f8rste. Hans navn var Cassius og da hans cykel en dag blev stj\u00e5let, sagde en betjent, at han l\u00e6re at sl\u00e5s inden han begyndte at jagte tyve. M\u00e5ske var han ikke den st\u00e6rkeste i bokseringen, men i stedet kunne han bev\u00e6ge sig som en danser og s\u00e5 var han hurtig:\u00a0<\/span><\/p>\n

\u201cHan tr\u00e6nede h\u00e5rdt og vandt mange kampe. Ved de Olympiske Lege vandt han en guldmedalje. Men Cassius ville mere: han ville v\u00e6re professionel bokser.\u00a0<\/span><\/em><\/p>\n

S\u00e5 han tr\u00e6nede endnu h\u00e5rdere, ogs\u00e5 uden for bokseringen. Han forberedte sig p\u00e5 alle de m\u00e5der, han kunne. Hans m\u00e5l var at blive verdensmester i sv\u00e6rv\u00e6gtsboksning.\u201d\u00a0<\/span><\/em><\/p>\n

Men hvorfor kender man ham i dag bedst under navnet Muhammad Ali og hvad skete der, da han en dag stoppede med at bokse?<\/span><\/p>\n

Indimellem kender man et navn p\u00e5 en kendt person og hans erhverv, men hvem de er og hvem de var ved man ikke rigtig. Derfor valgte jeg at l\u00e6se denne her, for jeg har endnu ikke l\u00e6st en af de her b\u00f8ger af Vegara uden at google mig lidt til flere oplysninger efter l\u00e6sning. Bogens illustrationer st\u00e5r spanske Brosmind bag og jeg er vild med det vilde farvemix, som de har skabt p\u00e5 hver en side. <\/span><\/p>\n

Alt i alt en farverig billedbog om den store bokser Muhammad Ali, som startede ud som en lille dreng ved navn Cassius, der ville v\u00e6re den st\u00f8rste i verden og som k\u00e6mpede for retf\u00e6rdighed for b\u00e5de ham selv og utallige andre i l\u00f8bet af hans liv. <\/span><\/p>\n

\"\" \"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00e5 er det igen blevet tid til et lille indl\u00e6g om et par b\u00f8ger i billedbogsserien \u2018Sm\u00e5 mennesker, store dr\u00f8mme\u2019 og ogs\u00e5 et par af dem i serien, som endnu ikke er oversat, men som jeg krydser fingre for at vi ogs\u00e5 f\u00e5r p\u00e5 dansk […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7229,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[193,3],"tags":[198,222,171],"class_list":["post-7183","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-billedbog","category-biografi","tag-forlaget-albert","tag-lincoln-childrens-books","tag-spansk"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/IMG_0228.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-1RR","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7183","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7183"}],"version-history":[{"count":11,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7183\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7268,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7183\/revisions\/7268"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/7229"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7183"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=7183"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=7183"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}