{"id":6390,"date":"2019-04-22T19:27:09","date_gmt":"2019-04-22T17:27:09","guid":{"rendered":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=6390"},"modified":"2019-04-22T19:27:09","modified_gmt":"2019-04-22T17:27:09","slug":"en-aften-paa-roskilde-bibliotek-med-johan-harstad-og-morten-pape","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=6390","title":{"rendered":"En aften p\u00e5 Roskilde Bibliotek med Johan Harstad og Morten Pape"},"content":{"rendered":"

Kender i det der med at selvom i har h\u00f8rt en forfatter fort\u00e6lle om deres bog \u00e9n gang, s\u00e5 kunne i godt finde p\u00e5 at tage afsted igen for forskellige interviewere stiller forskellige sp\u00f8rgsm\u00e5l? Ja? Jeg overvejer netop i de her dage at bestille billetter til en aften i Diamanten i juni (i kan l\u00e6se mere herovre)<\/a><\/span>\u00a0, n\u00e5r Johan Harstad er i Danmark igen. Sidste gang m\u00f8dte jeg og et par andre bloggere ham p\u00e5 Roskilde Bibliotek, hvor han senere p\u00e5 aftenen skulle v\u00e6re i samtale med Morten Pape og biblioteksmedarbejder Anette \u00d8ster og jeg har fundet mine noter frem, for der har v\u00e6ret lidt travlt siden jeg m\u00f8dte ham i november, men her er i hvert fald et indl\u00e6g med billeder og ord fra den aften. <\/span><\/p>\n

\u2018Max, Mischa og Tet-Offensiven\u2019, som Harstads murstensv\u00e6rk hedder (den er vel og m\u00e6rke p\u00e5 1,072 sider), udkom i begyndelsen af efter\u00e5ret sidste \u00e5r p\u00e5 C&K Forlag og det var forlaget, som havde inviteret bloggerne ind p\u00e5 Roskilde Bibliotek (hvor jeg jo kommer ganske ofte, da det er i min by) og til bloggerarrangementet var det Line Miller, der til daglig er redaktionschef p\u00e5 C&K Forlag (hun interviewede ogs\u00e5 Celeste Ng sidste forsommer, da hun var i Danmark<\/a><\/span>). Miller lagde ud med at fort\u00e6lle om hvordan at Harstads v\u00e6rk var en af hendes st\u00f8rste l\u00e6seoplevelser i hendes forlagstid og forklarede at bogen er en form for Bildungsroman, som er fuld af popkultur, krig og meget andet. Det var ikke alle bloggere (heriblandt mig selv), der havde n\u00e5et at l\u00e6se bogen f\u00e6rdig, s\u00e5 Miller spurgte ind til hvem Max og Mischa fra titlen er. Harstad forklarede hvordan at Max er fra Stavanger og hvordan han selv er fra Forus, der er lige i n\u00e6rheden af Stavanger. \u201cIkke et vakkert sted\u201d, fortalte han og fortsatte med at tale om bogen. Det er Max\u2019s for\u00e6ldre, der bestemmer, at de skal emigrere, hvilket Max ikke er meget for og det nye sted m\u00e5 han finde en ny identitet og tilegne sig et andet sprog og samh\u00f8righed, for han er n\u00f8dt til at \u201cslippe taket i hans fortid\u201d. Mischa m\u00f8der Max 7 \u00e5r senere, da han selv er 16 og p\u00e5 en m\u00e5de \u00e5bner hun hele Amerika for ham. \u00a0<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

En anden vigtig karakter i romanen hedder Mordecai, og da Miller spurgte ind til, hvorfor titlen er som den er og ikke hedder ‘Max, Mischa og Mordecai’, fortalte Harstad, at det er en “mye bedre tittel” og for ham var det vigtigt med en pragmatisk titel. Tet-offensiven giver et fint vindue til kulturen i 1930’erne og 1970’erne, og Harstad bruger popkulturen, krigen osv til at vise det her amerikanske mindset. Den er ogs\u00e5 et godt eksempel p\u00e5, at der findes to sider af samme sag, n\u00e6vnte Harstad og de forskellige referencer var ikke for at fylde bogen med dem, men snarere kom det helt naturligt, for vi er s\u00e5dan omgivet til daglig. For Harstad at se var Vietnam-krigen som en form for sp\u00f8gelse over USA og Miller kom ind p\u00e5 ‘Apocalypse Now’ og hvordan at Max faktisk kender den film, inden de flytter til USA. Max og Mordecai har en form for battle af citater, og for Max f\u00e5r filmen en form for dobbeltbetydning og f\u00e5r ham til at f\u00f8le, at han h\u00f8rer til derovre.<\/p>\n

Max fors\u00f8ger hele tiden at have et m\u00e5l, som han kan l\u00f8be efter, forklarede Harstad og s\u00e5 kom snakken til at dreje sig om den amerikanske skuespillerinde Shelley Duvall, som er kvinden p\u00e5 forsiden af bogen. I 1980 spillede hun en af hovedrollerne i ‘The Shining’, og da Harstad s\u00e5 den film som barn, synes han, at hun var en grim kvinde. Men i bogen peaker hun, n\u00e5r det g\u00e6lder hendes udseende og if\u00f8lge Harstad er hun i filmen ‘Brewster McCloud’ “forferdelig vakker”. For Harstad var det sv\u00e6rt at skrive k\u00f8nsbilleder og en l\u00f8nsing var at skrive indg\u00e5ende om Max’ skuespil og hans billeder af Mischa. Det er faktisk Harstad selv, der har st\u00e5et for collagen inde i bogen og han samlede 70-80 billeder til det med forskellige former for referencer. Det blev en form for udstillingskatalog som var i en limited edition; der var 200 i alt, han ejer selv \u00e9t og det vejer 7 kg. Og nu desv\u00e6rre helt umuligt at f\u00e5 fat i, n\u00e6vnte Miller, som selv havde fors\u00f8gt efter at hun havde set en video om det.<\/p>\n

Harstad vidste tidligt, at den ville v\u00e6re p\u00e5 “the longer side”, men han havde ikke regnet med, at den blev s\u00e5 lang, han havde mere t\u00e6nkt p\u00e5 400-500 sider. Men p\u00e5 et tidspunkt gav han stoffet lov til at udfolde sig i stedet for at holde s\u00e5 meget tilbage hele tiden og han kunne godt se, at den ville blive for lang, og han blev bedre til at genkende de d\u00e5rlige ting. “Men det var da det gik virkelig godt”, sagde han. For Harstad handler bogen om det at finde hjem og den skulle ikke v\u00e6re for leksikalsk. At skrive romanen f\u00e6rdig var en lettelse, selvom han befandt sig godt der, men han vidste at han har “skrevet det absolut bedste jeg kunne”. En af de andre bloggere spurgte ind til hvor hans id\u00e9 kom fra og om han selv havde boet i USa og Harstad fortalte, at han aldrig havde boet i USA, men tankerne var begyndt, da han ville flytte hjem til sin egen hjemby. Han \u00f8nskede at skrive om nogen, der flyttede til et andet land og USA var for ham n\u00e6rliggende p\u00e5 en eller anden vis. Vi kom til at tale om hans tidligere v\u00e6rker, heriblandt ‘Buzz Aldrin, hvor blev du af?’, som han skrev som ganske ung og med denne her gik han “all in” p\u00e5 et skrive den, s\u00e5 det n\u00e6rmest blev til en bes\u00e6ttelse.<\/p>\n

Situationerne i bogen er med til at minde en om, at man har sine egne oplevelser, blandt andet fra ens teenage\u00e5r, med sig gennem livet og Harstad n\u00e6vnte, at han ikke havde travlt med at skrive den f\u00e6rdig, hvilket ogs\u00e5 pr\u00e6ger bogens tempo. Relationen mellem Max og hans mor havde en af de andre bloggere t\u00e6nkt meget over og Harstad forklarede hvordan denne her nye identitet i USA ogs\u00e5 bidrog til, at moren fik en stor f\u00f8lelse for hjeml\u00f8shed. For ham var det vigtigt at skrive moren frem, for den relation er vigtig, men der er andre der forsvinder ud af historien og Johan stillede sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvad der sker, n\u00e5r vigtige personer forsvinder ud af et liv. Efter snakken blev det tid til at f\u00e5 en bid at spise og efter en hyggelig stund med snak om b\u00f8ger og blogs, blev det tid til at g\u00e5 op til aftenens publikumsarrangement.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Oppe til publikumsarrangementet gik Harstad p\u00e5 scenen sammen med Morten Pape og Anette \u00d8ster, hvor at det hurtigt blev regnet ud, at Papes to b\u00f8ger tilsammen, alts\u00e5 ‘Planen’ og ‘Guds bedste b\u00f8rn’ er lige under 1000 sider og dermed ikke s\u00e5 langt igen fra Harstads murstensv\u00e6rk. Harstad lagde ud med kort at fort\u00e6lle om hans bog, som han kort opridsede og fortalte at den handlede om hjeml\u00f8shed. Max er “tvunget til at emigrere, tvunget i eksil”, som Harstad sagde og \u00d8ster bem\u00e6rkede, at man starter med at m\u00f8de Max som voksen, som var Johans fors\u00f8g p\u00e5 at sl\u00e5 til alle steder for at holde det samlet. \u00d8ster henviste til at der ogs\u00e5 sker en form for tvangsflytning i ‘Planen’, som f\u00f8rer til en ny identitet, men Pape forklarede hurtigt, at hvor der fra Stavanger til New York var tale om et meget geografisk skifte, s\u00e5 g\u00e6lder et kun et enkelt metrostop v\u00e6k i hans egen bog. Men der var andre sociale koder og et andet form for sprog. Begrebet ‘hjemmet’ og hvor man h\u00f8rer til, ledte \u00d8ster snakken videre til og Pape n\u00e6vnte, at “i ‘Planen’ er hjem en m\u00e6rkelig st\u00f8rrelse, for hvad vil det sige at v\u00e6re hjemme?”. Harstad fortalte, at problemet med at man har et sted, som man kalder hjem, s\u00e5 drager man derfra og indser senere, at hjem ikke har en bestemt geografisk placering, men f.eks. er for\u00e6ldrenes placering for man tager f.eks. hjem til jul. M\u00e5ske ser ens barndomsv\u00e6relse ud som det gjorde, da man boede hjemme, men alligevel er det ikke helt hans. I hans roman handler det ogs\u00e5 om at opn\u00e5 accept og give slip, for uanset om det er to byer t\u00e6t p\u00e5 hinanden eller i to forskellige lande, s\u00e5 er det to forskellige steder.<\/p>\n

Pape kom ind p\u00e5 integration og assimilation og hvordan det b\u00e5de er i ‘Planen’ og ‘Max, Mischa og Tet-offensiven’ i forhold til at v\u00e6re fanget mellem kulturer og Pape beskrev USA som det perfekte billede hvor alle og ingen har hjemme og alts\u00e5 det perfekte sted til hjeml\u00f8shed. \u00d8ster forklarede hvordan at Harstads bog ift. hans eget liv er en fiktiv hovedstol og at den ikke er fiktiv ift. Pape og ‘Planen’. “Ingen Morten Pape i 2’eren”, fortalte Pape og forklarede hvad den handlede om (i kan l\u00e6se mere om ‘Guds Bedste B\u00f8rn’ herovre)<\/a>. Efter en snak om volden i b\u00f8gerne og Vietnamkrigen, som n\u00e6vnes i Harstads bog, kom snakken over p\u00e5 skyldf\u00f8lelse i ‘Guds Bedste B\u00f8rn’, hvilket fik Pape til at forklare at “skyld g\u00f8r jo allermest ondt, n\u00e5r man selv f\u00f8lger den” og derefter hvordan en af hans karakterer fors\u00f8ger at genskabe sig selv nede p\u00e5 Falster, selvom det er sv\u00e6rt. \u00d8ster p\u00e5pegede, at et andet f\u00e6lles tr\u00e6k var de her manglende f\u00e6dre, for hvor faren i Papes ‘Planen’ flytter til en anden bydel, s\u00e5 flyver Max’s far v\u00e6k. “Jeg ofrede bogens far for at skrive om moren”, forklarede Harstad og det var blandt andet fordi at det er ret typisk, at faren tager meget plads i romaner og i hans bog igangsatte det en bev\u00e6gelse, som andre kunne forts\u00e6tte. I Papes bog f\u00e5r det familien til at f\u00e5 i stykker og giver en ny form for familiekonstellation.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Hvad betyder de v\u00e6rker omkring dem, spurgte \u00d8ster om og henviste til Max’s farvel i Norge og den nye ven, som han kan snakke om film med. Harstad fortalte, hvordan han selv er stor fan af ‘Apocalypse Now’ og s\u00e5 blev der ellers n\u00f8rdet film p\u00e5 scenen. “Jeg ville \u00f8nske at der havde v\u00e6ret en Mordecai i mit liv”, erkl\u00e6rede Pape og fortalte om hans eget forhold til film. De havde mange vhs’er i hans barndomshjem, heriblandt en vhs med r\u00f8dt m\u00e6rkat over fordi at man skulle v\u00e6re over 16 for at se den, det var nemlig ‘Schindlers Liste’, men en dag kom den i tv og han optog den p\u00e5 en video til ham selv. Den \u00f8delagde ham fuldst\u00e6ndigt og han mener, at han nok var 10-11 \u00e5r gammel, da han s\u00e5 den. For Harstad er det ogs\u00e5 nemmere at n\u00e6vne flere skels\u00e6ttende filmoplevelse og Pape indsk\u00f8d at der ogs\u00e5 var musikoplevelser, som var noget helt s\u00e6rligt. Men n\u00e5r Pape skriver, s\u00e5 er det i stilhed og samtalen kom s\u00e5 til at handle om skriveprocesser. Pape havde h\u00f8rt, at Harstad engang havde skrevet 100 sider p\u00e5 \u00e9n dag, og var ret nysgerrig p\u00e5, om det passede, hvilket det gjorde, men det var ikke p\u00e5 denne her roman. “Jeg troede hele tiden, at jeg vidste, hvordan rammen skulle v\u00e6re”, men det tog ham 4 \u00e5r og ikke alle de f\u00f8rste 500 sider kom med i bogen, som den er nu. Da Pape skulle skrive ‘Planen’, lejede han en stor lejlighed i Urbanplanen og skrev st\u00f8rstedelen af bogen der. F\u00f8rste udkast var p\u00e5 omkring 620 sider, det n\u00e6ste p\u00e5 560 sider og han erkl\u00e6rede at “jeg anede ikke hvad jeg lavede”. Men han har heldigvis en god redakt\u00f8r, som kunne give ham nogle deadlines og det virkede for ham, for s\u00e5 arbejdede han fra 9-17 og tog hjem og tog sutsko p\u00e5.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Flowet i aftenens n\u00e6vnte b\u00f8ger er ganske forskelligt, sagde \u00d8ster og hun opfordrede til at man skulle tage til en \u00f8deg\u00e5r i Sverige for at l\u00e6se b\u00f8gerne, for opkald og arbejde bliver irriterende og efter lidt snak om flow i b\u00f8ger, spurgte \u00d8ster ind til, hvordan de bruger deres baggrunde som henholdsvis dramatiker og manuskriptforfatter i deres forfatterskab og Pape, der er sidstn\u00e6vnte, bruger det i forhold til det her “writer’s room”, og for ham er det godt at veksle. Harstad, som er dramatiker og grafisk designer, fortalte, at det var en helt anden m\u00e5de at t\u00e6nke p\u00e5 og i Norge har han lavet sine egne omslag. “Som forfatter kan man bruge en hel dag p\u00e5 et enkelt afsnit”, n\u00e6vnte Harstad og kort efter blev det tid til at inddrage publikums sp\u00f8rgsm\u00e5l. En tilh\u00f8rer p\u00e5 f\u00f8rste r\u00e6kke havde lige l\u00e6st ‘Anna Karenina’ og spurgte ind til, hvad realismetraditionen betyder for Pape og Harstad.<\/p>\n

“Vi skriver p\u00e5 skuldre av andre, som findes”, erkl\u00e6rede Harstad og fortalte om hvordan Proust langsomt \u00e5bner og breder sig ud. Ift. klassisk litteratur s\u00e5 n\u00e6vnte han, at man skal l\u00e6gge m\u00e6rke til Becketts ‘Venter p\u00e5 Godot’ i ‘Max, Mischa og Tet-Offensiven’. Pape er ogs\u00e5 glad for realismen og idealismen, heriblandt J.P. Jacobsen, som fik ham til at udbryde: “Det er gymnasiepensum, jeg fyrer af her!”. Men de er ogs\u00e5 begge inspireret af musik, film, computerspil og “Fifa p\u00e5 Playstation”, som Pape indsk\u00f8d. \u00d8ster afrundede s\u00e5 fint aftenen og erkl\u00e6rede til sidst, at “kunsten er mangfoldig p\u00e5 mange m\u00e5der”. S\u00e5 blev der mulighed for at snakke med forfatterne og f\u00e5 b\u00f8ger signeret. Kort sagt: Jeg kan varmt anbefale at h\u00f8re Pape og Harstad snakke om deres b\u00f8ger og jeg gl\u00e6der mig til at dykke l\u00e6ngere ned i deres forfatterskaber.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"\u00a0<\/span>\u00a0<\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kender i det der med at selvom i har h\u00f8rt en forfatter fort\u00e6lle om deres bog \u00e9n gang, s\u00e5 kunne i godt finde p\u00e5 at tage afsted igen for forskellige interviewere stiller forskellige sp\u00f8rgsm\u00e5l? Ja? Jeg overvejer netop i de her dage at bestille billetter […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6396,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[8],"tags":[151],"class_list":["post-6390","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-boglige-events","tag-politikens-forlag"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/04\/IMG_5227.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-1F4","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6390","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6390"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6390\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6412,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6390\/revisions\/6412"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/6396"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6390"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6390"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6390"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}