{"id":5662,"date":"2018-08-30T13:16:37","date_gmt":"2018-08-30T11:16:37","guid":{"rendered":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=5662"},"modified":"2018-08-30T14:08:07","modified_gmt":"2018-08-30T12:08:07","slug":"1-louisiana-literature-2018","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=5662","title":{"rendered":"#1 Louisiana Literature 2018"},"content":{"rendered":"

S\u00e5 er det blevet tid til det f\u00f8rste af to indl\u00e6g om Louisiana Literature 2018. Jeg var s\u00e5 heldig at f\u00e5 presseadgang i \u00e5r af dem deroppe, s\u00e5 tusind tak for det. Grunden til at der kommer to indl\u00e6g er dog fordi at jeg tog en hel del billeder b\u00e5de fredag og l\u00f8rdag (s\u00e5 alle billederne i indl\u00e6ggene er mine egne) og netop fordi at jeg s\u00e5 en masse fantastisk interessante forfattere, s\u00e5 snart kommer indl\u00e6g nummer to op. Jeg begav mig ganske tidligt afsted hjemmefra, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5, at det f\u00f8rst begyndte kl. 12.30, men jeg skulle lige afhente et par b\u00f8ger nede hos DAO-manden f\u00f8rst. Da jeg kom derop, var der lige pludselig kun 10 minutter til samtalen mellem Delphine de Vigan og Tahar Ben Jelloun skulle p\u00e5 Parkscenen, og jeg skrev med en bogn\u00f8rd p\u00e5 Instagram ved navn Fie. Hun skulle nemlig se Sally Rooney inde i Koncertsalen og jeg besluttede mig for at joine hende, s\u00e5 lige s\u00e5 snart jeg var kommet ind p\u00e5 Louisiana, skyndte jeg at finde mig et skab til b\u00f8ger og andre vigtige ting og s\u00e5 gik det ellers over stok og sten ned mod Koncertsalen.<\/p>\n

Man skulle nemlig have billetter, hvis man skulle derind og dem kunne man afhente en time f\u00f8r. Da jeg kom derned, stod der allerede et par stykker i k\u00f8 og med en taske under armen og en bog i h\u00e5nden stillede jeg mig i k\u00f8 og fik et par billetter til et par virkelig gode pladser p\u00e5 f\u00f8rste r\u00e6kke. Jeg skyndte mig op til indgangen, hvor jeg m\u00f8dtes med Fie og vi fandt ud af, at vi kunne bruge noget ventetid nede ved Parkscenen. Her m\u00f8dte jeg to tidligere klassekammerater, som mest var kommet for at h\u00f8re de VIgan, men da der var en hel del mennesker og vi opdagede, at der skulle v\u00e6re opl\u00e6sning med Leonora Christina Skov, gik vi derhen. Jeg m\u00f8dte jo Skov her i vinters til et bloggerarrangement hjemme hos hende selv (som i kan l\u00e6se om her)<\/a> og det var sk\u00f8nt at se hvor mange der var m\u00f8dt frem. Det er hende, som i kan se p\u00e5 billedet herunder og det var en forn\u00f8jelse at h\u00f8re hende l\u00e6se op af hendes bog ‘Den, der lever stille<\/em>‘. Hun turnerer i \u00f8vrigt en hel del her i efter\u00e5ret rundt omkring i hele landet og selv gl\u00e6der jeg mig til at hun bes\u00f8ger Haslev Bibliotek, hvilket var hvor jeg var i virksomhedspraktik her i juli m\u00e5ned og vi n\u00e5ede da ogs\u00e5 at snakke om hendes bog flere gange i de uger, jeg var i praktik.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Pludselig gik tiden og Fie og jeg skyndte os over til Koncertsalen. Hun skulle i \u00f8vrigt interviewes af Kathrine Tschemerinsky, som st\u00e5r bag denne her form for rejsebog<\/a> og salen var fuld af folk, da de to kvinder tr\u00e5dte ind p\u00e5 scenen. Efter et bifald begyndte Rooney at l\u00e6se op fra de f\u00f8rste sider af ‘Conversations with Friends<\/em>‘ i en fuldst\u00e6ndig stille sal og jeg blev simpelthen s\u00e5 glad for at jeg havde n\u00e5et at k\u00f8be hendes bog oppe i museumsbutikken inden arrangementet. Efter opl\u00e6sningen var\u00a0Tschemerinskys f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l: “What happens next?” og Rooney forklarede hvordan de her forskellige dynamikker kommer frem og hvordan Frances, som er bogens hovedperson, skal arbejde sig igennem dem. Hun startede faktisk med at skrive begyndelsen og “went on from there” forklarede hun. Til at begynde med troede hun at det skulle blive en novelle, men desto mere tid hun brugte p\u00e5 den, gik det op for hende, at den nok blev l\u00e6ngere end en novelle. Den beskriver denne her generation, som hun beskrev som “coming of age after 2008” i en tid med b\u00e5de \u00f8konomiske muligheder og \u00f8konomiske strukturer.<\/p>\n

Samtalen gik videre til at handle om kvinder og for et \u00f8jeblik deres position i Irland, som har \u00e6ndret sig “quite rapidly”. Tidligere var det meget normalt derovre, at man arbejdede indtil man blev gift og p\u00e5 den m\u00e5de er denne her roman “a novel of its generation in some way” if\u00f8lge Rooney. Der er ogs\u00e5 denne her “sexual fluidity” i bogen, heriblandt en aff\u00e6re, som hun ikke vidste noget om, da hun startede med at skrive bogen, men som “emerged when I wrote it”. Hun vidste fra starten, at der skulle v\u00e6re noget med venskaber og forhold og hun forklarede at “those were the characters I had and those were their relationships”.\u00a0Tschemerinsky spurgte ind til Rooneys brug af “instant messaging”, da Rooney benytter sig af dette samt e-mails og for hende f\u00f8ltes det intuitivt at bruge det i romanen, da det giver en anden karakter end at have dem face to face hver gang. Hun forklarede det med at n\u00e5r man skriver e-mails, s\u00e5 er man i kontrol og det er muligt at “craft sentences”, som man ikke altid kan, n\u00e5r man snakker med folk.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Men livet for Frances er ikke helt nemt og hun har endometriose (ligesom Lena Dunham). Rooney n\u00e6vnte at Frances i begyndelsen af bogen er meget “protective of herself” og i kontrol, kort sagt “good at managing her life”, og for Rooney var det interessant at give hende denne udfordring, som hun ikke kan kontrollere. Hun l\u00e6ste endnu en gang op fra bogen, denne gang fra slutningen, hvor\u00a0Tschemerinsky bem\u00e6rkede, at det virkede som om at Frances havde en form for \u00e5benbaring efter alle de udfordringer. Frances g\u00e5r nemlig igennem en periode, hvor hun l\u00e6ser en hel del religi\u00f8se tekster og som f\u00e5r hende til at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l som hvad betyder det at elske andre mennesker. Rooney snakkede om denne her “idea of individuality” og hvordan man som individ passer ind og hvordan det ikke altid er s\u00e5 simpelt at finde ud af, hvor man passer ind. Og s\u00e5 er der denne her id\u00e9 om uafh\u00e6ngighed, men her erkl\u00e6rede Rooney at “you’re always going to be dependent on others” uanset om man vil det eller ej, s\u00e5dan set.<\/p>\n

‘Conversations with Friends<\/em>‘ udkom i maj sidste \u00e5r og\u00a0Tschemerinsky bragte #metoo p\u00e5 banen, der udsprang for alvor et halvt \u00e5r senere, da Frances beslutter sig for at have denne her aff\u00e6re i bogen. Rooney begyndte allerede at skrive p\u00e5 den tilbage i 2014 og hun havde slet ikke set #metoo komme, da hun skrev bogen. Men den er selvf\u00f8lgelig p\u00e5virket af de her “cultural circumstances”, da det er umuligt at leve en form for vacuum tilv\u00e6relse uden indflydelse af ens omverden. Hendes fokus skulle v\u00e6re Frances’ “day to day life” og denne her unge kvindes “sense of self”, som hun formulerede det. Slutteligt spurgte\u00a0Tschemerinsky, om Rooney kunne l\u00e6se et citat h\u00f8jt, som er begyndelsen p\u00e5 hendes nye bog ‘Normal People<\/em>‘, der er udkommet denne her uge. Det var et citat fra bogen ‘Daniel Deronda’ af George Eliot, og\u00a0Tschemerinsky forklarede hvordan hun mente, at de to b\u00f8ger fra Rooneys h\u00e5nd blev bragt sammen af netop dette citat. Desv\u00e6rre fik jeg ikke skrevet det ned, s\u00e5 i m\u00e5 ud og k\u00f8be ‘Normal People<\/em>‘ for at finde ud af dette. Sidste bem\u00e6rkning fra Rooney drejede sig om perspektiv og hvordan at man pr\u00f8ver at “fit yourself into vision of being a human being” og dern\u00e6st blev det tid til et bifald og signering. Fie og jeg stillede ogs\u00e5 sp\u00e6ndt i k\u00f8 med hvert vores eksemplar og heldigvis var der en smule tid til sm\u00e5snakke lidt med Rooney inden vi begav os op ad trapperne og ud af d\u00f8ren, s\u00e5 Louisiana-folkene kunne g\u00f8re klar til Teju Cole og Tonny Vorm kl.16.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

N\u00e6ste punkt p\u00e5 mit program var Jan Kj\u00e6rstad i samtale med Klaus Rothstein nede p\u00e5 Parkscenen. Desv\u00e6rre n\u00e5ede jeg ikke at f\u00e5 en god plads, da det allerede var g\u00e5et i gang, da jeg n\u00e5ede derned, s\u00e5 i stedet gik jeg hen til et par b\u00e6nke ovre ved vandet, s\u00e5 jeg kunne kigge derud og h\u00f8re samtalen over h\u00f8jttalerne. Solen skinnede simpelthen s\u00e5 fint p\u00e5 dette tidspunkt (som man nok kan se p\u00e5 teltdugen herunder) og der sad ogs\u00e5 en hel del tilh\u00f8rere p\u00e5 bakken. Kj\u00e6rstad skulle snakke om bogen ‘Storefjeld<\/em>‘, der p\u00e5 norsk hedder ‘Berge<\/em>‘ (i kan l\u00e6se mere om den her i \u00f8vrigt<\/a>). Den handler om en tragedie i Norge og jeg h\u00f8rte hvordan de to m\u00e6nd snakkede om det at Norge stod sammen som en nation, da Ut\u00f8ya-tragedien fandt sted. Jeg spottede, at Kj\u00e6rstad skulle v\u00e6re p\u00e5 scenen igen dagen efter og lavede en mental note om at jeg skulle tage hen til den samtale. Efter at have v\u00e6ret oppe og se p\u00e5 b\u00f8ger igen oppe i museumsbutikken og nydt den fantastiske udsigt, kiggede jeg kortvarigt forbi samtalen ovre p\u00e5 Villascenen, hvor Olga Ravn var i samtale med Jonas Eika, som er en dansk forfatter i \u00f8vrigt. Det var en ganske popul\u00e6r samtale blandt de unge kunne jeg se og stille og roligt begav jeg mig ned mod Parkscenen igen.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Daniel Kehlmann var n\u00e6ste punkt p\u00e5 mit program, og allerede tre kvarter f\u00f8r fandt jeg en stol nede i teltet og jeg var bestemt ikke den eneste, der var kommet i god tid. Jeg har ikke tidligere h\u00f8rt om Kehlmann, men teksten om ham i programmet havde gjort mig lidt nysgerrig og da klokken blev 16.30, tr\u00e5dte han ind p\u00e5 scenen sammen med Marc-Christoph Wagner, som skulle interviewe ham. Kehlmann var der ogs\u00e5 tilbage i 2014 og han erkl\u00e6rede at selvom de sidste 2 \u00e5r generelt var g\u00e5et skidt s\u00e5dan verden over (han bor i NYC med sin kone og deres s\u00f8n), s\u00e5 var det g\u00e5et “grossartig” for ham. Wagner introducerede lige Kehlmann og hans forfatterskab og forklarede, at Kehlmann havde bes\u00f8gt nogle elever i g\u00e5r, som havde ham p\u00e5 deres pensum og spurgte ind til hvordan det er at v\u00e6re en del af s\u00e5dan et pensum. Jeg opdagede hurtigt, at mit gymnasietysk var lidt l\u00e6ngere v\u00e6k end forventet, men jeg forstod dog, at det var en stor \u00e6re og ogs\u00e5 lidt ambivalent, da man s\u00e5 var tvunget til det. Han erkl\u00e6rede at hans tre f\u00f8rste b\u00f8ger var en katastrofe (den f\u00f8rste udkom da han var 22 i \u00f8vrigt), men han havde altid vidst, at han gerne ville skrive. “Ich hatt’ immer B\u00fccher geliebt”, fortalte han og beskrev det som en stor lykke, n\u00e5r man ved hvad man vil og en stor lykke n\u00e5r man s\u00e5 g\u00f8r det.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Det at han kom fra et ret kulturelt hjem, gjorde det m\u00e5ske nemmere for ham at komme i gang med at skrive. Hans far var filminstrukt\u00f8r og hans mor skuespillerinde og ikke nok med det, s\u00e5 var hans bedstefar forfatter. Det store gennembrud kom med bogen ‘Die Vermessung der Welt’ , <\/i>som udkom tilbage i 2005 og i denne skriver han om matematikeren\u00a0Carl Friedrich Gauss og geografen Alexander von Humboldt. Hans nye bog ‘Tyll<\/em>‘ opstod af en fascination af det 17.\u00e5rhundrede og hvordan denne verden er s\u00e5 langt fra os og utilg\u00e6ngelig. Men n\u00e5r man skrev om s\u00e5 store navne, s\u00e5 var det for Kehlmann ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt at g\u00f8re det til en sjov bog og han tager sin l\u00e6ser med tilbage til Tredive\u00e5rskrigen.<\/p>\n

Dern\u00e6st blev det tid til opl\u00e6sning fra den nye bog og til dette havde Louisiana f\u00e5et fat i Thure Lindhardt, som tr\u00e5dte ind p\u00e5 scenen. Han l\u00e6ste op fra et afsnit lige i starten, hvor hovedpersonen er blevet den her g\u00f8gler og der blev helt stille i teltet, da Lindhardt l\u00e6ste Kehlmanns ord op. Eller. Han l\u00e6ste den danske udgave, som er oversat af Anneli H\u00f8ier og Per \u00d8hrgaard. Efter opl\u00e6sningen spurgte Wagner ind til hvem Tyll er for Kehlmann og Kehlmann forklarede hvordan at han var en figur fra et sagn, som man ikke helt ved hvem er (man kan l\u00e6se mere herovre, hvis man er lidt mere nysgerrig)<\/a>. For Wagner var ‘Tyll<\/em>‘ et samlepunkt for et kalejdoskop af forskellige historier og Kehlmann forklarede, hvordan han brugte gamle litteraturmetoder til denne her form for kalejdoskop, for som forfatter ved man ikke hvilke fort\u00e6llere man f\u00e5r og hvad det ender med.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Derefter kom snakken til at handle en del om Tredive\u00e5rskrigen og bogens karakterer. Kehlmann skriver nemlig om de her to karakterer\u00a0Elizabeth og Friedrich, hvor f\u00f8rstn\u00e6vnte skulle v\u00e6re den eneste person, der havde m\u00f8dt Shakespeare, da hun som barn s\u00e5 mange teaterstykker og det var ogs\u00e5 et stykke om Elizabeth, som Lindhardt l\u00e6ste op. Wagner forklarede, at Elizabeth lever i hollandsk eksil og Kehlmann konstaterede, at tid var et andet lag i hans historie. Wagner afsluttede samtalen p\u00e5 scenen med at l\u00e6se op p\u00e5 tysk fra ‘Tyll’ og det var tydeligt at de fleste blandt publikum forstod det tyske (selv har jeg kun nedskrevet hvor citatet begyndte og m\u00e5 selv f\u00e5 l\u00e6st det en dag). Om l\u00f8rdagen skulle Kehlmann igen p\u00e5 scenen med Wagner og ogs\u00e5 med schweiziske Christian Kracht. Herefter blev det tid til signering uden for teltet, hvor jeg faldt i snak med to \u00e6ldre kvinder, som havde l\u00e6st hans b\u00f8ger p\u00e5 henholdsvis tysk og dansk og de havde begge sv\u00e6rt ved at finde ud af, hvilken af hans b\u00f8ger de synes var bedst. Efter lidt ventetid med solskinsregn blev det endelig min tur til at f\u00e5 min bog signeret og efter at have overv\u00e6ret den samtale p\u00e5 scenen, ser jeg virkelig frem til at stifte bekendtskab med hans forfatterskab.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

N\u00e6ste punkt p\u00e5 mit program foregik oppe p\u00e5 Vestscenen, hvor mexikanske Guadalupe Nettel skulle interviewes af forfatteren Peter Adolphsen og jeg var heldigvis i ret god tid, s\u00e5 jeg fandt en plads p\u00e5 en af de forreste r\u00e6kker. Hendes bog ‘El cuerpo en que nac\u00ed’ (p\u00e5 dansk ‘Kroppen jeg blev f\u00f8dt i<\/em>‘, udgivet p\u00e5 Grif Forlag) var i fokus denne aften og Adolphsen startede med at bede om en beskrivelse af bogen. Jeg kan desv\u00e6rre ikke forst\u00e5 spansk, s\u00e5 jeg ventede ivrigt p\u00e5 Adolphsens overs\u00e6ttelse, og s\u00e5 fik jeg mulighed for at tage et billede eller to. S\u00e5 snart Adolphsen gik i gang med at fort\u00e6lle publikum, hvad Nettel sagde, fik jeg nemlig travlt med at skribe alt det jeg kunne ned, for det var fantastisk lange svar flere gange. Bogen har flere temaer, blandt andet det at v\u00e6re barn af 68’erne. Hun fortalte om hvordan mange flygtede fra de omkringliggende lande i mange \u00e5r og tog afsted til Mexico City, hvor Nettel er f\u00f8dt. Det ledte videre til at hun fortalte om hendes barndom, hvor hun voksede op i en form for frigjort hippieverden, der mindede lidt om et kollektiv. Et af de steder, hvor hun boede med sin familie, var de f\u00e6lles om alt (b\u00f8rn, tandpleje, you name it), men da en kvinde troede, at Nettels mor ville stj\u00e6le kvindens mand, s\u00e5 kom ophavsretten pludselig til syne.<\/p>\n

Bogen handler ogs\u00e5 om en form for s\u00f8gen. Nettel er f\u00f8dt med et blindt \u00f8je – en plet p\u00e5 nethinden – og som barn og ung gik hun meget til l\u00e6gen. Hendes for\u00e6ldre unders\u00f8gte det meget, som var lidt ironisk if\u00f8lge hende med de ellers s\u00e5 liberale for\u00e6ldre og hun f\u00f8lte altid, at hun blev f\u00f8dt med en fabrikationsfejl. En l\u00e6ge foreslog, at hun fik et plaster p\u00e5 det raske \u00f8je og hver dag m\u00e5tte hun tage det af. Medens hun havde det p\u00e5, var verden ganske t\u00e5get, men n\u00e5r hun s\u00e5 tog det af, var den en slags “daglig \u00e5benbaring af verden”, som Adolphsen oversatte det til. Senere hen flyttede de til et ghettoagtigt kvarter i Frankrig. Her f\u00f8lte hun sig som en outsider og s\u00f8gte tilflugt i litteraturen. “Litteraturen var faktisk det land som hun h\u00f8rte hjemme i”, fortalte Adolphsen. Hun havde aldrig rigtig t\u00e6nkt p\u00e5 at skrive en selvbiografi og hun var faktisk i gang med en roman, da et tidsskrift bad om en selvbiografisk tekst, som hun endte med at skrive videre p\u00e5. Et Woody Allen citat blev bragt p\u00e5 bane om at tragedie + tid = komedie og hun erkl\u00e6rede, at hun nu griner af sit eget liv.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Men selvom det er en selvbiografisk tekst, der fort\u00e6ller sandheden, s\u00e5 er der en vis form, der er skrevet frem og man skal v\u00e6lge, hvad der skal med og hvad der ikke skal med. Nettel var vant til at skrive fiktion og Adolphsen fortalte hende, at han havde l\u00e6st et interview, hvor hun havde sagt, at 95% af bogen var selvbiografisk og til dette havde han et sp\u00f8rgsm\u00e5l, nemlig hvad de sidste 5% er i bogen og hele salen grinte p\u00e5 samme tid. “Der er ikke nogen kat, der er lukket ind i nogen \u00e6ske”, oversatte Adolphsen til publikum samt at det var p\u00e5 grund af de her romantricks. S\u00e5 blev det tid til at f\u00e5 l\u00e6st noget af den danske overs\u00e6ttelse op og her tr\u00e5dte Sofie Gr\u00e5b\u00f8l op p\u00e5 scenen. Hun l\u00e6ste op fra et stykke, der ikke var s\u00e5 langt inde i bogen, som handlede om de her krumning haser. Fantastisk opl\u00e6sning i \u00f8vrigt!<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

I bogen bliver Nettel kaldt for en kakerlak af sin mor, hvilket drager tankerne over p\u00e5 Kafkas ‘Forvandlingen<\/em>‘. Hun l\u00e6ste den faktisk som ung og f\u00f8lte at hun kunne identificere sig med Samsa. I den spanske udgave er Samsa i \u00f8vrigt en kakerlak, men det bliver faktisk aldrig defineret i den tyske udgave, forklarede Nettel. Adolphsen spurgte hende om det her med en ydre verden versus den, som kigger ind ad. Hun mener, at alt p\u00e5 en eller anden m\u00e5de vender indad og som forfatter skriver man sine egne tanker ind i personerne, for ellers ville det v\u00e6re en d\u00f8d roman. “Har din mor l\u00e6st bogen?”, var Adolphsens n\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l og han forklarede danskerne, at hun havde set sp\u00f8rgsm\u00e5let p\u00e5 forh\u00e5nd og hun brokkede sig ikke, s\u00e5 han gik ud fra, at det var i orden at stille det. Hun sagde “si!” og fortalte, at hendes mor l\u00e6ste den 3 \u00e5r efter den udkom og at den slet ikke var s\u00e5 forf\u00e6rdeligt som forventet. Moren vil rent faktisk gerne skrive forts\u00e6ttelsen, der s\u00e5 skal hedde “Kroppen som f\u00f8dte mig” og if\u00f8lge Nettel er den titel endnu bedre end hendes egen.<\/p>\n

I forhold til det med tidligere v\u00e6rker i forhold til kroppen. Hendes opv\u00e6kst som en der skulle korrigeres, gav hende en vis forst\u00e5else for de her personer i ventev\u00e6relserne og her is\u00e6r de b\u00f8rn, som havde en skr\u00f8belighed over sig. Ofte blev disse b\u00f8rn m\u00f8dt med v\u00e6mmelse og afsky og hun kom i tanke om et citat af en fransk sociolog, som handlede om et undergravet monster, hvor “skr\u00f8beligheden undergraver det almindelige begreb om sk\u00f8nhed”, som Adolphsen udtrykte det. De fortsatte med at henvise til det afskyv\u00e6kkende hos Baudelaire, hvor det “afskyv\u00e6kkende, som man vil tr\u00e6kke sig bort fra, har en sk\u00f8nhed”, som Adolphsen citerede. Nettel forklarede det med f\u00f8lgende eksempel: N\u00e5r vi ser planter og malerier, s\u00e5 accepterer vi det som det er og begynder ikke at rette op p\u00e5 det, men med mennesker vil vi korrigere og med os selv er det meget v\u00e6rre. Sidste sp\u00f8rgsm\u00e5l handlede om Nettels rolle p\u00e5 et gammelt tidsskrift, hvor hun er 2.kvinde siden dets begyndelse for over 30 \u00e5r siden og fra hendes redakt\u00f8rposition har hun mulighed for at fremme temaer og samtidig have en f\u00f8lelse af at v\u00e6re nyttigt p\u00e5 et kontinent, som hun meget gerne s\u00e5 forandret.\u00a0 \u00a0Dern\u00e6st blev det tid til den sidste opl\u00e6sning af Gr\u00e5b\u00f8l, hvor det var delen med referencen til Kafka, der blev l\u00e6st op og noget om selvv\u00e6rdet i skole for bogens karakter. Efter et bifald til b\u00e5de forfatter, overs\u00e6tter og opl\u00e6ser var der mulighed for at f\u00e5 en bog signeret og istedet rykkede jeg mig l\u00e6ngere ind mod midten og gjorde mit kamera og min notesbog klar til n\u00e6ste samtale.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

S\u00e5 blev det tid til den samtale, som jeg havde gl\u00e6det mig mest til at overv\u00e6re. Erik Skyum-Nielsen skulle v\u00e6re moderator for en samtale mellem Kim Leine og Jesper Wung-Sung og allerede l\u00e6nge inden de tre m\u00e6nd befandt sig p\u00e5 scenen kl. 20.00, var lokalet fuld af tilh\u00f8rere. Jeg var s\u00e5 glad for at v\u00e6re kommet i god tid, for efter at have l\u00e6st ‘En anden gren<\/em>‘ i starten af \u00e5ret og have h\u00f8rt Leine en gang f\u00f8r deroppe, kunne jeg hurtigt regne ud, at der ville komme mange hen til Vestscenen. Der var en del tilh\u00f8rere, der sad p\u00e5 gulvet for enden af stoler\u00e6kkerne og jeg fik da l\u00e6st en smule, inden de tr\u00e5dte ind p\u00e5 scenen. Skyum-Nielsen startede med at introducere de to m\u00e6nd og deres forfatterskaber. Han havde m\u00f8dt Leine f\u00f8r, s\u00e5 derfor t\u00e6nkte han, at det var okay at sidde helt ude i siden og han fortalte om hvordan at Wung-Sung havde skrevet en bog med titlen ‘To ryk og en aflevering’, hvis overskrift “kan opfattes som en l\u00e6rebog i onani” og s\u00e5 vidste publikum, at samtalen var godt i gang.<\/p>\n

Han startede ud med at sp\u00f8rge Leine og Wung-Sung om, hvad de egentlig synes om hinandens b\u00f8ger. Leine lagde ud med at fort\u00e6lle, hvordan han havde fundet paralleller til hans egne karakterer. San minder mest om Frederik Christian i hans egen bog, der ogs\u00e5 k\u00e6mper med en dobbelthed. Denne gr\u00f8nlandske Frederik Christian kaldes i \u00f8vrigt for ‘Tvekongen’, da han har to kongenavne i hans navn. Leine gik videre til at snakke om research og n\u00e6vnte at det er “interessant at se hvordan du forvalter din research”, da han ogs\u00e5 selv har skrevet romaner omkring den samme tid. “Hvordan g\u00e5r det med dem nu?”, sluttede Leine af med at sp\u00f8rge og henviste til Wung-Sungs familie.<\/p>\n

Wung-Sung lagde til geng\u00e6ld ud med at fort\u00e6lle om Hemingway og maskulinitet, da der var denne her historie, hvor Hemingway snakkede om at bokse med alle de store i litteraturen (i kan l\u00e6se mere herovre<\/a>). Hvis man tog fire s\u00e6tninger ud, ville det v\u00e6re d\u00e5rligt, men over det lange str\u00e6k ville Hemingway tabe, hvis han f.eks. boksede imod Tolstoj. Wung-Sung sammenlignede dette med Leine og beskrev, at der er en drivkraft som g\u00f8r, at Leine er en mand “der til enhver tid kan g\u00e5 12 omgange”, til hvilket Leine udbr\u00f8d: “Ikke mere?!?” og salen brast i latter ligesom m\u00e6ndene p\u00e5 scenen. Leines hovedkarakter er en mand, som i “bund og grund hader at sejle p\u00e5 landjorden, men ikke n\u00e5r han sejler” if\u00f8lge Wung-Sung og lagde op til, med fare for at tage munden for fuld, at Leine m\u00e5ske har det p\u00e5 samme m\u00e5de i forhold til at skrive b\u00f8ger. Han vendte tilbage til denne her drivkraft\/motor til den store historie og forklarede, at det er et sprog, som er “smukt, grimt, effektfuldt og driver l\u00e6seren med sig”. Skyum-Nielsen tog over og fortalte om det her narrative beg\u00e6r, som er skrevet p\u00e5 to forskellige m\u00e5der i v\u00e6rkerne. Hvor Wung-Sung afslutter ‘En anden gren<\/em>‘ med kinesiske ord og en form for stream of consciousness (hvor Skyum-Nielsen henviste til ‘Finnegans Wake<\/em>‘ i \u00f8vrigt), s\u00e5 bruger Leine middelalderlatin i hans v\u00e6rk.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Leine forklarede, hvordan han var begyndt at skrive om Niels Egede. Han h\u00f8rte nemlig et bank p\u00e5 d\u00f8ren og “Niels Egede stod der pludselig og sagde “Nu vil jeg fort\u00e6lle min historie”” sagde Leine. Karakteren Falk var til geng\u00e6ld en konstruktion (red. Morten Falk fra ‘Profeterne i Evighedsfjorden<\/em>‘), som Leine ikke har noget s\u00e5dan forhold til. Skyum-Nielsen indsk\u00f8d, at han engang havde bes\u00f8gt Leine og da Leine bor i et ret lille hus, m\u00e5tte der have v\u00e6ret ret trangt, da han s\u00e5dan fik bes\u00f8g af sine karakterer. “Meget trangt p\u00e5 trappen”, erkl\u00e6rede Leine og indsk\u00f8d kort efter at han p\u00e5 en m\u00e5de ser sig selv “som en psykopatisk Gud, der griner lidt af de her mennesker”. Skyum-Nielsen var ret interesseret i at h\u00f8re om det her med kulturm\u00f8der, b\u00e5de i forhold til det gr\u00f8nlandske og det danske men ogs\u00e5 i forhold til det med San og assimilation\/integration. Leine fortalte, hvordan han kunne genkende San i en patient, som han havde m\u00f8dt oppe p\u00e5 Gr\u00f8nland engang ud fra det med h\u00f8fligheden. Patienten bl\u00f8dte ned i en spand og blev ved med at undskylde og v\u00e6re h\u00f8flig inden han til sidst d\u00f8de. Wung-Sung kunne godt se sammenligningen og fortalte om hvordan at man som kineser typisk fik at vide, at man var stik modsat af en europ\u00e6er. Skyum-Nielsen l\u00e6ste den del op fra bogen, hvor San vasker sig og Ingeborg kigger p\u00e5 og det ledte videre til opl\u00e6sning fra begge b\u00f8ger.<\/p>\n

Wung-Sung startede med at l\u00e6se op fra ‘En anden gren<\/em>‘, hvor San og Ingeborg og deres b\u00f8rn befinder sig i Frederikshavn. Der var blikstille i salen og tilh\u00f8reren ved siden af mig udbr\u00f8d p\u00e5 et tidspunkt “Gud!”, da Wung-Sung kom til en del om statsborgerskab, der kan mistes for Ingeborgs vedkommende og dette blot fordi at hun var sammen med San. Efter et stort bifald blev det tid til at h\u00f8re Leine l\u00e6se op fra ‘R\u00f8d mand\/Sort mand’, der i \u00f8vrigt er udkommet her i \u00e5r. Han l\u00e6ste op fra et stykke, der mindede ham om forholdet mellem San og Ingeborg, hvor et ungt par er ude og vandre.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Det “handler ogs\u00e5 fundamentalt om identitet”, n\u00e6vnte Skyum-Nielsen og denne her selvdisciplin, som blandt andet Ingeborg viser i scenen p\u00e5 Christianhavns Vold, som han kom i tanke om, da Leine l\u00e6ste op. Ingeborg viser en voldsomhed og beslutsomhed, som i\u00f8lge Skyum-Nielsen var st\u00f8rre end Sans ih\u00e6rdighed og p\u00e5 samme m\u00e5de opfattede han ogs\u00e5 Leines karakter Gertrud\u00a0Rasch som v\u00e6rende st\u00e6rkere end karakteren Hans Egede. For Leine er det et paradoksalt forhold, hvor de er “st\u00e6rke p\u00e5 hver sin m\u00e5de”. Egede viser sig nemlig at v\u00e6re st\u00e6rk, n\u00e5r han er hjemmefra if\u00f8lge Leine. Wung-Sung citerede derp\u00e5 Gertrud, da hun p\u00e5 et tidspunkt siger at “det man er begyndt p\u00e5 skal man ogs\u00e5 g\u00f8re f\u00e6rdigt” og forklarede, at Egede p\u00e5 sin vis havde taget sin sk\u00e6bne p\u00e5 sig. Efter at Skyum-Nielsen havde erkl\u00e6ret, at b\u00f8gernes l\u00e6ngde ikke er det eneste, som binder dem sammen (Leines bog er p\u00e5 519 sider, Wung-Sungs er p\u00e5 553 sider), krydsede han fingre for, at der ikke var nogle iblandt publikum, der var for bluf\u00e6rdige, da der er en scene med et samleje p\u00e5 et k\u00f8benhavnsk byggeri og ogs\u00e5 i nogle rob\u00e5de, hvilket aff\u00f8dte latter i salen endnu en gang. Wung-Sung sagde med et smil p\u00e5 l\u00e6ben, at “det er i hvert fald ikke to ryk og en aflevering”, hvilket gjorde salens latter endnu kraftigere.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Leine fortalte om den her forvirring i slutningen af hans bog med et barn, men det f\u00e5r vi vist lov at h\u00f8re om i en anden bog, for han ville ikke sige mere endnu andet end at det er Sisse og Johans k\u00e6rlighedshistorien. “Generelt er kolonihistorien deroppe en fallitshistorie”, n\u00e6vnte Skyum-Nielsen og Leine forklarede, hvordan at gr\u00f8nl\u00e6nderne mener, at det var de vilde, der blev sendt derop og at deres bik er omvendt p\u00e5 det hele. Det var ogs\u00e5 typisk ul\u00e6rte danskere, der kom derop og f.eks. havde de ikke alle v\u00e6rkt\u00f8j med. Skyum-Nielsen henvendte sig s\u00e5 til Wung-Sung for at h\u00f8re om det at skrive et nuanceret billede af en sl\u00e6gtning, for Wung-Sung skriver ogs\u00e5 om alkohol, spil og utroskab, for alt er ikke lutter lagkage for San og Ingeborg. “Grundl\u00e6ggende er jeg drevet af \u00f8nsket om at kende de to”, n\u00e6vnte Wung-Sung og forklarede hvordan det var at skrive om en San, som er “fanget i en form for hjeml\u00f8shed”. \u00d8nsket om at skrive denne her bog havde Wung-Sung haft i 25 \u00e5r og han forklarede, at han skriver sandheden frem (som f.eks. et bryllup, som han ved har fundet sted) og henviste til Leines magiker, som jeg selv gl\u00e6der mig til at stifte bekendtskab med.<\/p>\n

Slutteligt spurgte Skyum-Nielsen ind til en s\u00e5kaldt frim\u00e6kel\u00e6sning, som Leine hurtigt sagde “det vil jeg ikke p\u00e5tage mig” til med et smil p\u00e5 l\u00e6ben. Wung-Sung fortalte om Sans evne til at “v\u00e6re sig selv og l\u00e6gge omverdenen til side” og fortalte, hvordan han havde f\u00e5et en hel del information fra hans farmors s\u00f8ster. Skyum-Nielsen gav Leine muligheden for det sidste ord efter en historie om Mark Twain og hans kone, der ville have det sidste ord og Leine fortalte om hvordan det er som tag for tag i en kajak, hvor \u00e5ren drejer og der er et ryk for hvert tag. S\u00e5 blev det tid til endnu et bifald fra salen og Skyum-Nielsen fortalte, at han kunne h\u00f8re i hans \u00f8rebollesnegl (ja, det hedder det for nogen – jeg har googlet det), at man kunne f\u00e5 en underskrift i en bog. Jeg fik hurtigt fundet mine b\u00f8ger frem og gik stille og roligt hen imod de to forfattere, der havde travlt med at signere folks b\u00f8ger.<\/p>\n

Da jeg fik ‘Kopierne’, som er en graphic novel for unge med illustrationer af S\u00f8ren Jessen, signeret af Wung-Sung, n\u00e6vnte jeg lige, at jeg havde l\u00e6st ‘En anden gren’ som biblioteksbog og pludselig vidste Wung-Sung hvem jeg var og skrev ogs\u00e5 tak for anmeldelsen inde i den medbragte bog, som jeg ogs\u00e5 har anmeldt. Dern\u00e6st fik jeg en mindre kendt bog af Leine, nemlig ‘Valdemarsdag’, da jeg har besluttet mig for at starte med et mindre hypet v\u00e6rk af ham som intro til hans forfatterskab. Ovre p\u00e5 Instagram er jeg vild med at f\u00f8lge bogn\u00f8rder, som anmelder og en af mine favoritter er faktisk Wung-Sungs kone Christina, der har profilen @bausagerbooks. Jeg m\u00f8dte hende meget kortvarigt sidste \u00e5r p\u00e5 Bogforum, da jeg stod og snakkede med Mette fra Politikens Forlag, som tidligere har v\u00e6ret p\u00e5 Rosinante, der er Wung-Sungs forlag. Det er nu altid hyggeligt at m\u00f8de folk, som man lidt “kender” fra SoMe og f\u00f8r jeg vidste af det, var klokken blevet mange og jeg m\u00e5tte skynde mig ind mod stationen for at v\u00e6re sikker p\u00e5 at n\u00e5 hjem inden midnat. Alt i alt en fantastisk god dag i sk\u00f8nne omgivelser og med interessante forfattere denne fredag p\u00e5 Louisiana.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00e5 er det blevet tid til det f\u00f8rste af to indl\u00e6g om Louisiana Literature 2018. Jeg var s\u00e5 heldig at f\u00e5 presseadgang i \u00e5r af dem deroppe, s\u00e5 tusind tak for det. Grunden til at der kommer to indl\u00e6g er dog fordi at jeg tog […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5668,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-5662","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-boglige-events"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/08\/IMG_3741.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-1tk","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5662","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5662"}],"version-history":[{"count":7,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5662\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5704,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5662\/revisions\/5704"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/5668"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5662"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5662"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5662"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}