{"id":4658,"date":"2018-03-02T16:24:51","date_gmt":"2018-03-02T15:24:51","guid":{"rendered":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=4658"},"modified":"2018-03-02T16:24:51","modified_gmt":"2018-03-02T15:24:51","slug":"til-forfattersalon-paa-frederiksberg-hos-leonora-christina-skov","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=4658","title":{"rendered":"Til forfattersalon p\u00e5 Frederiksberg hos Leonora Christina Skov"},"content":{"rendered":"

Da jeg mellem jul og nyt\u00e5r sad og knoklede med min eksamen, tikkede en mail ind inde fra Politikens Forlag med en ganske s\u00e6rlig invitation, nemlig en invitation til forfattersalon hjemme hos Leonora Christina Skov. P\u00e5 dette tidspunkt havde jeg endnu ikke f\u00e5et bogen i h\u00e6nderne, men eftersom jeg har fulgt meget med i hendes skriveproces (og udgivelsesproces egentlig), takkede jeg ja til invitationen allerede n\u00e6ste formiddag.\u00a0<\/span><\/p>\n

Da jeg startede p\u00e5 Litteraturhistorie p\u00e5 AU tilbage i 2010, stiftede jeg bekendtskab med hendes forfatterskab i form af den gotiske roman \u201cSilhuet af en synder\u201d, da vi havde om den gotiske roman som genre i vores introforl\u00f8b. Skov kom faktisk for at fort\u00e6lle om den og desv\u00e6rre havde jeg dengang l\u00e5nt den som bog p\u00e5 biblioteket og derfor var jeg ikke oppe for at snakke med hende og f\u00e5 bogen signeret. Det var f\u00f8rste gang, at jeg h\u00f8rte en forfatter fort\u00e6lle om hendes bog og hendes liv uden at det var p\u00e5 tv og da jeg var helt vild med bogen, l\u00e5nte jeg et par af hendes andre b\u00f8ger i de efterf\u00f8lgende \u00e5r. <\/span><\/p>\n

Senere hen har jeg fulgt meget med p\u00e5 Instagram og da jeg opdagede hende i programmet for Bogforum, da hun skulle snakke om sit efterskrift til Bruce Chatwin\u2019s \u201cI Patagonien\u201d, spurgte jeg p\u00e5 Instagram, om man m\u00e5ske kunne f\u00e5 lov til at f\u00e5 \u201cSilhuet af en synder\u201d signeret. Det sagde hun heldigvis ja til og min elskede udgave fik en smuk signering. Undervejs i skriveprocessen bag \u201cDen, der lever stille\u201d har hun delt en masse billeder og historier p\u00e5 Instagram og efter at jeg modtog bogen, var det meget sv\u00e6rt ikke at l\u00e6se den med det samme. Jeg begyndte dog p\u00e5 den s\u00e5 snart at jeg havde afleveret min eksamen og det var en helt fantastisk l\u00e6seoplevelse. Jeg startede p\u00e5 den torsdag morgen, arbejdede nogle timer, l\u00e6ste hele aftenen og efter et par timers arbejde fredag var den f\u00e6rdigl\u00e6st. Biblioteksn\u00f8rden i mig blev desuden s\u00e5 glad, da hun n\u00e6vnte barndommens og ungdommens biblioteksbes\u00f8g i bogen, men det skar ogs\u00e5 lidt i hjertet at en bog p\u00e5 et tidspunkt bliver lappet med gaffatape. Men bogen var uden tvivl elsket, s\u00e5 g\u00e5r det jo nok med mit bibliofile hjerte.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

P\u00e5 dagen for forfattersalonen kom jeg direkte fra arbejdet i Emdrup og da jeg st\u00f8dte p\u00e5 en cyklende Isabel fra Bogbobler.dk, fulgtes vi p\u00e5 g\u00e5ben det sidste stykke. Da vi n\u00e5ede frem, m\u00f8dte vi Julie Rasmine fra Litfix.dk og f\u00f8r jeg vidste af det, var vi p\u00e5 vej op af trapperne sammen med Camilla H\u00f8y fra forlaget og pludselig var Skovs entr\u00e9 fuld af bogbloggere, som p\u00e5 rad og r\u00e6kke en ad gangen fik hilst p\u00e5 Skov og hendes kone Annette K. Nielsen. Langsomt bev\u00e6gede vi os ind til det opd\u00e6kkede spisebord, som i dagens anledning var fuld af kage i form af horn og marmorkage, lidt bobler rundt omkring p\u00e5 bordet og med balloner i loftet, som man kan ane p\u00e5 billederne. H\u00f8y var faktisk den pressemedarbejder, der ringede ved Skovs mors d\u00f8dsleje og de to begyndte at arbejde sammen ifm. udgivelse af “Hvor intet bryder vinden”, som ogs\u00e5 er kendt som “Hr. Hjort”, der blev udgivet dagen inden hendes mor d\u00f8de. Det er her, at “Den, der lever stille” starter og Skov begyndte at fort\u00e6lle om skriveprocessen bag denne bog. Det har taget et \u00e5rs tid for hende at skrive den og selvom hun kom afsted til Indien p\u00e5 et skriveophold, fik hun ikke skrevet derovre som forventet, men som hun jokede med og vi andre var enige i s\u00e5 s\u00e5 det “godt ud p\u00e5 Instagram”. I 2016 var det sv\u00e6rt for hende at f\u00e5 skrevet og meget st\u00f8tte fik hun faktisk p\u00e5 Instagram, hvor f\u00f8lgere har liket og kommenteret p\u00e5 hendes posts. Da vi var p\u00e5 bes\u00f8g hos hende, var der 2 dage til udgivelsesdagen og der var allerede 70 tilmeldte, som for hende var en deltagerrekord. “Men de kan n\u00e5 at melde afbud endnu” konstaterede hun, men det var bestemt ikke tilf\u00e6ldet, som det viste sig og som man kan se p\u00e5 Instagram.<\/p>\n

Hvad der hjalp hende med at komme igang, var et arrangement p\u00e5 Biblioteket Rentemestervej inde i K\u00f8benhavn, hvor hun var booket til en times opl\u00e6sning. Det var i januar 2017 og hun l\u00e6ste op fra d\u00f8dsscenen i kladdeform, og til hendes store overraskelse m\u00f8dte 120 op. Der var mange forskellige typer af mennesker og hun fornemmede at hun her havde at g\u00f8re med et “rum, hvor folk kan tale sammen”. Arrangementet efterlod hende helt opl\u00f8ftet og hun tog orlov fra Weekendavisen for at skrive. Det at hun kunne snakke om bogen p\u00e5 is\u00e6r Instagram gav den en form for ekstra lag undervejs og da kunne hun endelig begynde at skrive bogen stort set ud i en k\u00f8re. Hun ville nemlig gerne n\u00e5 at l\u00e6se det igennem mange gange selv inden udgivelsen. En lille kort sidebem\u00e6rkning: Forud for dette havde hun skrevet et indl\u00e6g i Politiken om hendes mors sygdomsforl\u00f8b, da hun havde brug for at tale om d\u00f8den og l\u00e6gerne mangler et “rum” hvor de kan tage de sv\u00e6re samtaler. I kan l\u00e6se mere om det her<\/a>\u00a0hvor hun snakker om morens sygdomsforl\u00f8b. Men nu tilbage til skriveprocessen.<\/p>\n

Selvom mange b\u00f8ger bliver udgivet i efter\u00e5rsm\u00e5nederne op til blandt andet Bogforum, s\u00e5 havde Skov ganske andre planer for hendes udgivelse. I efter\u00e5ret bliver mange bestsellere udgivet og derfor ville hun gerne vente med hendes bog. H\u00f8y sk\u00f8d lige ind, at hendes forlag “st\u00f8ttede dig voldsomt” og inde p\u00e5 forlaget havde de ogs\u00e5 v\u00e6ret opm\u00e6rksomme p\u00e5 hele Karina Pedersen-sagen ovre p\u00e5 Gyldendal, s\u00e5 alt er clearet og alle er informeret ift. denne bog. En af de personer, som fylder mest i bogen, er uden tvivl Skovs far og alle os omkring aftenens bord var meget nysgerrige i at h\u00f8re om hans reaktion p\u00e5 denne bog. Hun var ogs\u00e5 selv usikker p\u00e5 hans reaktion og fra hun sendte manus afsted til ham og til han skrev tilbage, m\u00e5tte hun igennem en ret sv\u00e6r m\u00e5ned. Hun fortalte endda at hun overvejede, om han ville l\u00e6gge sag an, da det ikke ville v\u00e6re helt atypisk for ham, s\u00e5 da en mail tikkede ind, fik hun Nielsen til at \u00e5bne mailen. Efter hun havde l\u00e6st den, hev hun fat i Skov og sagde “Den kan du godt holde ud og h\u00f8re” og mailen indeholdt ord som “elske” og “stolt”, som bestemt ogs\u00e5 kom bag p\u00e5 os om aftenens bord. Han valgte at l\u00e6se den som en roman dog. Tilbagemeldingen kom i oktober og siden da har hun ogs\u00e5 spist frokost med ham og han er temmelig engageret i udgivelsen af denne bog, heriblandt ville han ogs\u00e5 deltage i udgivelsesreceptionen (i kan evt se billede af ham p\u00e5 Skovs Instagram).<\/p>\n

Herefter snakkede vi lidt videre om det med Pedersen-sagen, da det satte tanker igang i hele forlagsbranchen, men som H\u00f8y n\u00e6vnte, s\u00e5 er det ikke samfundsperspektivet, som her er det vigtigste. Den bliver beskrevet som v\u00e6rende en selvbiografisk roman og det er blandt andet fordi, at nogle navne er \u00e6ndret og hvor nogle begivenheder er udeladt, s\u00e5 er andre begivenheder skrevet sammen. Da Skov skulle underskrive sin kontrakt, var Pedersen-sagen p\u00e5 sit h\u00f8jeste og Romer-sagen blev ogs\u00e5 fulgt p\u00e5 t\u00e6t hold. Skov skrev meget dagbog og heri nedf\u00e6ldede hun specifikke citater fra samtaler og blandt andet samtalen p\u00e5 Norgesgade er 2 samtaler der er skrevet sammen, men selvom s\u00e5 mange siders dagbogsnotater eksisterer fra dengang, s\u00e5 er det “klart at man kan blive usikker p\u00e5 det”. At nogle ting i hendes barndom ikke var som alle andres lagde Nielsen blandt andet m\u00e6rke til, da hun l\u00e6ste manus og her var et eksempel d\u00e5semad p\u00e5 ferie, som Nielsen fandt m\u00e6rkeligt. Skovs for\u00e6ldre tog simpelthen d\u00e5semad med til Italien, hvor de levede 14 dage p\u00e5 den mad, men for hende var det ganske normalt. En lille detalje, men p\u00e5 en eller anden m\u00e5de er det lidt sigende for familien og tiden.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

I l\u00f8bet af arbejdet med denne bog har Skov delt utrolig meget om b\u00e5de bog og skriveproces p\u00e5 Instagram og en af de andre bloggere spurgte ind til om hun ville g\u00f8re noget lignende med n\u00e6ste bog, da det havde fungeret s\u00e5 godt. “Ja, det er rart at dele”, l\u00f8d ordene fra Skov og hun forklarede hvordan at Facebook og Instagram for hende er to vidt forskellige medier. Hun har rigtig god erfaring med delingen af billeder og opdateringer derinde, hvor Facebook mere er en deling af artikler og begivenheder. Efter lidt snak om de debatter, som hun ofte var en del af for nogle \u00e5r siden, heriblandt Smagsdommerne, vendte vi tilbage til arbejdet med bogen og hun fortalte hvordan hun skrev sig ud af det sv\u00e6re i blandt andet dagb\u00f8ger, og hvordan hun var ret \u00e6rlig i de pennebreve, som hun skrev som ung. Hun beskrev blandt andet det liv, som hun ville have, heriblandt b\u00e5de h\u00e5r, kjole og lejlighed og pudsigt nok er meget af det, som hun havde dr\u00f8mt om, pr\u00e6cis s\u00e5dan i dag. I skole\u00e5rene var hun typen, som gik med stramt opsat h\u00e5r og med sin mors t\u00f8j, men blot f\u00e5 \u00e5r senere skiftede hendes look og hendes venner udbr\u00f8d “Wauw”, n\u00e5r de s\u00e5 forandringen og spurgte ind til hvad der var sket. Der var intet forbillede, der havde det pr\u00e6cis s\u00e5dan, s\u00e5 hvor det kom fra, ved hun ikke. Hendes plan var altid at skrive, men ikke den offentlige del af det egentlig,<\/p>\n

H\u00f8y fortalte om det arbejde, som var blevet sat i gang i forbindelse med udgivelsen af “Hvor intet bryder vinden”, da fokus skulle v\u00e6re p\u00e5 romanen og mange havde allerede en forudindtaget mening om hvem Skov var. Det var H\u00f8y, som overtalte hende til Instagram og Skov n\u00e6vnte, at det for hende havde v\u00e6ret et rigtig godt sted at f\u00e5 \u00f8jnene op for bogbloggere. H\u00f8y kom ind p\u00e5 at man alts\u00e5 ogs\u00e5 som forfatter skal have lyst til at v\u00e6re der og det er vigtigt, at det ikke virker p\u00e5taget. “Det er dem, der vil mediet, der er der”, n\u00e6vnte H\u00f8y og et plus for Skov er blandt andet at hun undg\u00e5r alle de haters, hun tidligere har haft besv\u00e6r med p\u00e5 Facebook. Nielsen indsk\u00f8d, at Skov faktisk er ret alvorlig med billeder nu og hun deler b\u00e5de billeder af mennesker og ting (f.eks. tasker, sko, b\u00f8ger og hendes skrivebord).<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Et af aftenens helt store sp\u00f8rgsm\u00e5l var om Skov har h\u00f8rt fra hendes mors gamle veninde Inga, hvilket hun havde, men det var noget af et antiklimaks. For ikke at komme til at spoile noget for dem, som l\u00e6ser med her men som ikke har l\u00e6st bogen endnu, s\u00e5 vil jeg springe videre til den efterf\u00f8lgende samtale om bogens h\u00e5rde scener, som var h\u00e5rde at skrive for Skov og som er rare at l\u00e6se p\u00e5 tryk, her is\u00e6r der, hvor hun springer ud. Mette Camilla fra Kulturxpressen <\/a>spurgte ind til om det havde en selvterapeutisk virkning p\u00e5 hende og Skov fortalte hvordan det at g\u00e5 til terapi har hjulpet hende med at f\u00e5 et overblik over hvor f.eks. skylden kom fra. Som man ogs\u00e5 kan l\u00e6se i bogen, s\u00e5 har forholdet til for\u00e6ldrene \u00e6ndret sig gennem \u00e5rene og sms-samtaler med smileys fra hendes mor har hun stadig p\u00e5 hendes gamle telefon, som blev taget frem i forbindelse med skriveprocessen. Mange af os omkring bordet var is\u00e6r interesserede i hvordan hun i dag har det med Helsinge og \u00e5rene i den by, og faktisk har de nye ejere af for\u00e6ldrenes hus opdaget, hvem de tidligere ejere var og de sender mails til hende med rodede billeder. Skov har v\u00e6ret tilbage i byen her efter udgivelsen af “Den, der lever stille”, hvilket var f\u00f8rste gang i 8 \u00e5r (I kan l\u00e6se mere p\u00e5 Instagram i \u00f8vrigt) og hun har ogs\u00e5 haft en opl\u00e6sning i en gammel klassekammerats netv\u00e6rk, som godt havde set, at hun havde det d\u00e5rligt, men ikke havde vidst, hvad hun skulle g\u00f8re. Et foredrag i Helsinge er ogs\u00e5 med i den nye bog og Skov beskrev at foruden der var sket meget, s\u00e5 var det “meget overv\u00e6ldende med den respons”.<\/p>\n

I weekenden inden dette arrangement udgav Skov et essay i Weekendavisen om autofiktion (“Udsigt fra hovedstolen” hedder det og b\u00f8r l\u00e6ses) og det fik os til at snakke om genren. “Den, der lever stille” beskrives nemlig som en autofiktiv roman og Skov forklarede hvordan nogle dialoger er sl\u00e5et sammen, men dagb\u00f8gerne, som bogen is\u00e6r er baseret p\u00e5, er ikke fiktion, da hendes historie er “s\u00e5 vild at fiktion ikke er n\u00f8dvendig”. Da Skov er romanforfatter, er der romankomposition indover og et par navne er ogs\u00e5 blevet \u00e6ndret. Men det er ikke alt fra dagb\u00f8gerne, som var lige brugbart og ikke alt blev l\u00e6st, da Skov har skrevet helt utrolig meget dagbog som ung. Antallet af sider og dagb\u00f8ger har jeg desv\u00e6rre glemt, men det er mere end de fleste vil jeg vove at p\u00e5st\u00e5.<\/p>\n

Normalt, n\u00e5r jeg har m\u00f8dt forfattere, har deres partner ikke v\u00e6ret med, men nu hvor Nielsen var til stede, var vi n\u00f8dt til at h\u00f8re ad, hvordan hun havde det med at v\u00e6re med i en bog og ogs\u00e5 hvordan det er at bo sammen med en forfatter. “Hvad kan jeg sige? Det er total ufedt at bo sammen med en forfatter”, sagde Nielsen og hentydede til den sv\u00e6re skriveproves, hvor de blandt andet har gennemg\u00e5et faser over middagsbordet. Det er m\u00e6rkeligt at v\u00e6re en figur en roman, men hun “oplever ikke at det er mig som s\u00e5dan”, som hun formulerede det. 5 af de 6 b\u00f8ger, som Skov har skrevet, har v\u00e6ret medens hun har kendt Nielsen og allerede, da vi var derinde f\u00f8r bogens udgivelse, var der snak om 2.oplag og en del presse allerede i vente og ikke mindst mere end en h\u00e5ndfuld foredrag. Hendes venner har ogs\u00e5 l\u00e6st den virkelig hurtigt, v\u00e6ret engagerede og givet tilbagemeldinger undervejs og der er en helt anden stemning denne gang. “Folk ved, at den er \u00e6rlig”, sagde Skov selv og fortsatte med at forklare, hvordan der er mange vinkler, som forskellige l\u00e6sere kan identificere sig med.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Efter lidt snak om familiehemmeligheder, som m\u00e5tte redigeres ud, fik vi tid til at snakke om omslaget og arbejdet med det. Jeg sad ved siden af Malene (som kan findes her p\u00e5 Instagram<\/a>), som er grafisk designer og som ogs\u00e5 havde lagt m\u00e6rke til omslaget p\u00e5 “Hjorten”, der er helt anderledes end de foreg\u00e5ende b\u00f8ger. Skov blev blandt andet inspireret af Ullmann og de Vigan, og hun synes, at der var et eller andet med de her kvinder p\u00e5 forsider, som vendte sig v\u00e6k ligesom hendes mor i en vis forstand og hun havde 4-5 forskellige i spil. N\u00e5r man tager smudsomslaget af bogen, kan man se en form for tr\u00e6impr\u00e6gnering og det kom sig af, at hun s\u00e5 det p\u00e5 en hardbackudgave af Patti Smiths “M Train” og det r\u00f8de b\u00e5nd valgte hun selv, hvilket jeg brugte som bogm\u00e6rke undervejs og nu er det p\u00e5 passagen om hendes f\u00f8rste biblioteksminder. Forsatspapiret har bittesm\u00e5 sko p\u00e5 og da den var dyr at producere, er det ikke sikkert, at alle elementer er med i de n\u00e6ste udgaver (kort sagt: G\u00e5 ud og k\u00f8b den smukke bog med det samme). Lydbogen har hun ogs\u00e5 selv indl\u00e6st og jeg er helt enig med H\u00f8y, som beskrev den som skr\u00f8belig og fin. Der er nemlig en optagelse lige her<\/a> ovre p\u00e5 forlagets hjemmeside.<\/p>\n

Efter lidt snak om det at v\u00e6re anmelder p\u00e5 henholdsvis aviser og p\u00e5 blogs, som mere eller mindre endte ud i en enighed af at desto flere som snakker ordentligt om b\u00f8ger, desto bedre, blev det tid til at spise kage f\u00e6rdig og t\u00f8mme glassene. Der blev tid til selfies ved det Instagram-venlige skrivebord og f\u00f8r jeg vidste af det, var jeg p\u00e5 vej til Hovedbaneg\u00e5rden p\u00e5 g\u00e5ben sammen med Julie Rasmine hvor vi summede over aftenens vidunderlige arrangement og vores l\u00e6seoplevelser af “Den, der lever stille”. Tusind tak til Leonora og Annette for at \u00e5bne jeres hjem for os bogbloggere – det var en fantastisk aften som jeg ikke glemmer forel\u00f8big og ogs\u00e5 tusind tak til de s\u00f8de mennesker p\u00e5 Politikens Forlag for invitationen til arrangementet og den smukke pakke med bogen og konfettien.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Da jeg mellem jul og nyt\u00e5r sad og knoklede med min eksamen, tikkede en mail ind inde fra Politikens Forlag med en ganske s\u00e6rlig invitation, nemlig en invitation til forfattersalon hjemme hos Leonora Christina Skov. P\u00e5 dette tidspunkt havde jeg endnu ikke f\u00e5et bogen i […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4659,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-4658","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-boglige-events"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/01\/IMG_9573-e1515965426522.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-1d8","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4658","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4658"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4658\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4789,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4658\/revisions\/4789"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/4659"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4658"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4658"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4658"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}