![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/06\/img_0955.jpg?w=540\")
<\/p>\nI fredags tikkede der en notifikation ind p\u00e5 min Facebook. Jeg havde deltaget i en konkurrence om at vinde 2 billetter til arrangementet “Wine & Crime forfatteraften”, hvor nogle af landets dygtigste krimiforfattere skulle p\u00e5 scenen inde p\u00e5 Pressen p\u00e5 Politiken og Politikens Forlag taggede mig fredag i offentligg\u00f8relsen af deres vindere, Jeg t\u00e6nkte, at det ville v\u00e6re godt at skrive om det herinde, s\u00e5 b\u00e5de en blok og kamera r\u00f8g ned i min taske med det samme n\u00e6rmest. Mandag eftermiddag begav jeg mig derind og n\u00e5ede et smut forbi Boghallen inden jeg fandt min veninde foran Pressen. Vi fandt hurtigt vejen ind til det store lokale, som var placeret nede i k\u00e6lderen og der var allerede ankommet en god del mennesker. Vi s\u00e5 nogle ledige stole i den anden ende af lokalet, men da vi kom derhen, opdagede vi, at det var VIP-stolene. Vi satte os derfor et par r\u00e6kker l\u00e6ngere bagud og f\u00f8r jeg vidste af det, var alle VIP-stolene optagede og Camilla H\u00f8y fra forlagets presseafdeling var g\u00e5et op p\u00e5 scenen for at sige velkommen.<\/p>\n
<\/p>\n
Elsebeth Egholm var den f\u00f8rste forfatter p\u00e5 scenen. Hun er bedst kendt for at skrive serien om Dicte Svendsen, der bor i \u00c5rhus og som er journalist. Men det var ikke den fiktive karakter, som hun ville fort\u00e6lle om denne gang. Om en m\u00e5neds tid udkommer f\u00f8rste bog i serien om hendes nye karakter Rina, nemlig “Jeg finder dig altid”, og hun er ganske forskellig fra Dicte. S\u00e5dan lidt en blanding af Batman og Superwoman og hun sagde til hendes Dicte-fans, at hun h\u00e5bede, at de ville tilgive hende. Rina, der arbejder som l\u00e6ge, laver i sin fritid anonym street art i \u00c5rhus’ gader under navnet Private Eye og hun kan desuden klatre. “En \u00c5rhusiansk superwoman” kalder Egholm hende og selvom hun ikke er helt f\u00e6rdig med Dicte endnu, s\u00e5 tr\u00e6ngte hun til en helt blank tavle og hun ved allerede nu, at det ikke bliver den sidste bog om Rina, men hvor mange der kommer, vides endnu ikke. Den nye bog udkommer d. 28.juli og det er en bog, som jeg ser frem til at l\u00e6se, da der er “max p\u00e5 sp\u00e6nding hele vejen igennem” if\u00f8lge Egholm.<\/p>\n
Lisbeth Zornig og hendes mand Mikael Lindholm var de n\u00e6ste p\u00e5 scenen. Zornig kender de fleste fra medierne, men jeg m\u00e5 \u00e6rligt indr\u00f8mme, at jeg ikke vidste, at de havde udgivet en krimi i 2016, f\u00f8r H\u00f8y introducerede dem og deres forfatterskab. Deres nye bog hedder “Arkimedes” og det er en selvst\u00e6ndig opf\u00f8lger til “Bundfald” og H\u00f8y spurgte dem om, hvorfor de havde skrevet den her. Lindholm var hurtig til at sige “fordi det er sk\u00f8nt at sl\u00e5 ihjel” med et smil p\u00e5 l\u00e6ben, som fik hele salen til at grine. Allerede tidligt i deres parforhold kom de til at snakke om krimier og de skriver lidt nogle “sager ind i fiktionen”. De fortalte lidt om Malene og Mathias, som er hovedpersonerne i denne bog, der kigger p\u00e5 nogle af de samfundsproblemer, som der er i dagens Danmark. For dem er det vigtigt, at man f\u00e5r mere med end blot en historie og de er blandt andet inspirerede af Larsson og\u00a0Sj\u00f6wall & Wahl\u00f6\u00f6. Xornig fortalte lidt om hendes foredrag og sammen forklarede de hvordan at de udvikler id\u00e9er sammen og hvordan de hj\u00e6lper hinandens karakterer med at f\u00e5 flere facetter. “Arkimedes” udkom her d. 20.juni i \u00f8vrigt.<\/p>\n Det er ikke mange m\u00e5neder siden, at jeg havde forn\u00f8jelsen at h\u00f8re p\u00e5 den ene halvdel af Anna Ekberg, da Jacob Weinreich var med til bogbloggerarrangementet i marts og denne aften var anden halvdel ogs\u00e5 med, nemlig Anders R\u00f8nnow Klarlund. De forklarede hvordan de fandt p\u00e5 pseudonymet “Anna Ekberg” og fortalte om den nye bog “K\u00e6rlighed for voksne”. De jokede lidt med at for at finde ud af, hvad k\u00e6rlighed er for voksne skal man “knalde igennem 400 sider for at finde ud af”. Hvad der virkelig slog mig var, at de her to m\u00e6nd er utrolig gode til at supplere hinanden og at det har v\u00e6ret super sjovt for dem at skrive denne bog s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 deres eget liv (i forhold til Kazinski-b\u00f8gerne) blev tydeligt for enhver, da de fortalte om bogen og skriveprocessen bag. De n\u00e6vnte med et smil p\u00e5 l\u00e6ben at det for dem er lykkedes at komme t\u00e6t p\u00e5 deres gamle liv, hvis deres ekskoner ikke vil snakke med dem, ligesom at de n\u00e6vnte at \u00e6gteskab faktisk ogs\u00e5 kan v\u00e6re ret uhyggeligt. Bogen udkom forresten allerede 2.maj.<\/p>\n I pausen var det muligt at f\u00e5 signeringer og jeg gik direkte over til Weinreich og Klarlund. Jeg havde lovet Mette Eline ovre fra bloggen “En bogn\u00f8rds skriblerier”<\/a>\u00a0at hilse de to herrer fra hende og de vidste ganske hurtigt, hvem hun var. Jeg havde medbragt deres f\u00f8rste bog “Den sidste gode mand”, skrevet som A.J. Kazinski, da jeg gerne ville starte ved begyndelsen af deres forfatterskab og s\u00e5 blev det tid til at g\u00e5 lidt rundt for at spise eclairs og drikke lidt vin. Vi fandt noget god Cava og hyggesnakkede lidt inden vi igen satte os for at h\u00f8re p\u00e5 aftenens sidste 2 forfattere.<\/p>\n H\u00f8y tr\u00e5dte op p\u00e5 scenen og kaldte Julie Hastrup derop ved at sige “Julie til scenen” et par gange, s\u00e5 det l\u00f8d som om hun blev kaldt ud til et fly i lufthavnen. H\u00f8y fortalte en anekdote fra krimimessen, hvor Julie spurgte en kunde, om bogen skulle signeres. Kunden, der h\u00f8jest sandsynligt troede at Julie blot var en salgsperson, \u00a0spurgte om hvorfor hun skulle signere den. Publikum kunne ikke andet end at tr\u00e6kke p\u00e5 smileb\u00e5ndene og Julie fortalte om hvordan hun selv er noget af en bangebuks. Da hun l\u00e6ste p\u00e5 journalisth\u00f8jskolen, gik det endda s\u00e5 vidt, at hun havde flasker i hendes vindue, s\u00e5 hun kunne h\u00f8re, hvis der skete noget om natten, da de s\u00e5 ville blive knust.<\/p>\n Hendes mormor boede ovre i Voldgade og havde ogs\u00e5 en god del at g\u00f8re med Julies interesse for det uhyggelige. Det kan i l\u00e6se mere om i indl\u00e6gget om bogbloggerarrangementet lige her<\/a>. Den nyeste bog fra hendes h\u00e5nd er “Mirakelmanden” og det er den 6.bog om drabsefterforskeren Rebekka Holm. Hun vidste hele tiden at det skulle v\u00e6re en bog om Niclas, som er Rebekkas k\u00e6reste og begyndte at finde ud af hvad den helt konkret skulle handle om for 2 \u00e5rs tid siden. Gennem venners venner h\u00f8rte hun om denne ensomme finske \u00f8, som 3 personer v\u00e6rner om og hun tog sin familie med p\u00e5 research. Hendes mand tog billeder og hun gik selv rundt med en fra \u00f8en og h\u00f8rte p\u00e5 gamle historier. Hun erkl\u00e6rede at hun “rigtig gerne vil skrive om mennesker, da de er sp\u00e6ndende” og inden samtalen med H\u00f8y var forbi, fik hun fortalt om hvordan hun som stores\u00f8stergave som 6-\u00e5rig fik et skalpels\u00e6t. S\u00e5 var grundstenen til krimigenren ligesom lagt.<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/06\/img_0957.jpg\")
<\/a><\/p>\n<\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n