{"id":2330,"date":"2016-08-31T07:00:38","date_gmt":"2016-08-31T06:00:38","guid":{"rendered":"https:\/\/ordfraenbibliofil.wordpress.com\/?p=2330"},"modified":"2016-08-31T07:00:38","modified_gmt":"2016-08-31T06:00:38","slug":"3-louisiana-literature","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=2330","title":{"rendered":"#3 Louisiana Literature"},"content":{"rendered":"

\"IMG_4665\"<\/a><\/p>\n

S\u00f8ndag ankom jeg til Louisiana lidt tidligere end l\u00f8rdag og min ven og jeg gik direkte ned til Parkscenen, hvor Karl Ove Knausg\u00e5rd og Tomas Espedal skulle g\u00e5 p\u00e5 kl.12. Knap en time efter. Jeg har aldrig nogensinde set s\u00e5 mange tilh\u00f8rere til en samtale og vi fandt istedet en plads p\u00e5 en pyramide ved siden af, som var skabt\u00a0af kunstneren Poul Gernes. P\u00e5 turen derop begyndte det at blive mere og mere t\u00e5get desto mere nordp\u00e5 vi kom, men det begyndte at klare op stille og roligt medens vi ventede p\u00e5 pyramiden. Sverige blev mere og mere klart i det fjerne og som i kan se p\u00e5 ovenst\u00e5ende billede, s\u00e5 blev vejret ganske flot.<\/p>\n

De to m\u00e6nd gik p\u00e5 scenen sammen med\u00a0Kim Skotte og det var f\u00f8rste gang, at de to nordm\u00e6nd var p\u00e5 scenen p\u00e5 samme tid. De kender hinanden utrolig godt faktisk og studerede begge p\u00e5 universitetet i Bergen for mange \u00e5r siden. Espedal startede med at l\u00e6se op fra bogen “\u00c5ret”, som udkommer senere i \u00e5r. Knausg\u00e5rd fulgte kort efter op med en opl\u00e6sning fra hans nye bog, der er en del af \u00e5rstidsserien, hvis sidste del er p\u00e5 vej (dog f\u00f8rst p\u00e5 dansk i 2017). Dern\u00e6st blev det Skottes tur til at have ordet og han pointerede at Tomas er mere poetisk hvor Knausg\u00e5rd er mere \u00e6stetisk, n\u00e5r det g\u00e6lder deres skrivestil. Knausg\u00e5rd fortalte om hans serie, hvor de to f\u00f8rste b\u00f8ger kiggede mere p\u00e5 de materielle ting, men nu er det mere fort\u00e6llinger og billeder, som han kigger p\u00e5. Skotte sagde om nordm\u00e6ndenes v\u00e6rker at det er “v\u00e6rker, der udspringer af livet”, og som g\u00e5r forskellige veje. De er ogs\u00e5 p\u00e5virket af det milj\u00f8, som de studerede i. Der var en vis stemning i Bergen og mange “urforfattere” p\u00e5 et h\u00f8jt niveau. Espedal n\u00e6vnte at med en s\u00e5 lille by var der en “t\u00e6thed om man vil eller ikke”.<\/p>\n

Hvordan det er for dem at arbejde med det skrevne ord var virkelig interessant. For Knausg\u00e5rd er det at skrive en form for “mode”, hvor en tekst er p\u00e5 \u00e9n side og som er “veldig precis”. Det er en form for forl\u00f8sning for ham og det er en lettelse, n\u00e5r dette sker. Det \u00e5bner op p\u00e5 en eller anden m\u00e5de. Det kr\u00e6ver ogs\u00e5 en vis forst\u00e5else fra hans families side, at han arbejder p\u00e5 denne m\u00e5de og selv hans yngste datter ved, at far arbejder, n\u00e5r han skriver. Espedal sk\u00f8d ind her at “hvis barnet ser og forst\u00e5r, at det er her, at pengenes komme fra, s\u00e5 er der forstyrrelser p\u00e5 en anden m\u00e5de”. Alt i alt havde de en virkelig interessant samtale og jeg kan bestemt anbefale at finde interviews frem med de to herrer, og s\u00e6rligt om deres m\u00e5de at arbejde p\u00e5. Jeg fandt ogs\u00e5 en artikel lige her<\/a>, som blev skrevet p\u00e5 baggrund af samtalen (dog er indl\u00e6gget baseret p\u00e5 egne sparsomme noter grundet lyden deroppe). Efter samtalen var der mulighed for signering og Knausg\u00e5rd virkede en smule som en rockstjerne med sit halvlange h\u00e5r og en cigaret i munden.<\/p>\n

\"IMG_4675\"<\/a><\/p>\n

\"IMG_4689\"<\/a><\/p>\n

De n\u00e6ste p\u00e5 mit program var Beate Grimsrud og Carl-Henning Wijkmark, hvor Klaus Rothstein agerede moderator.Heldigvis var menneskem\u00e6ngden forsvundet andetsteds hen og min ven og jeg fik pladser n\u00e6sten helt foran. Da jeg s\u00e5 navnet Grimsrud i programmet, fandt jeg straks bogen “At smyge forbi en \u00f8kse” ovre i min bogreol, som jeg k\u00f8bte for nogle \u00e5r siden og som endnu var ul\u00e6st, og tog den med til Louisiana. Rothstein lagde ud med at sp\u00f8rge om hvad de egentlig synes om litteraturfestivalen og Wijkmark viste sig hurtigt at v\u00e6re en ganske charmerende gammel mand, da han svarede, at det var den bedste, som han har v\u00e6ret p\u00e5. Hele teltets reaktion var “awww”. Rothstein fortalte, at han aftenen f\u00f8r havde haft Grimsrud til bords og hun havde sagt noget lignende. For forfatterne er det gratis at drikke og bade og det var Grimsrud bestemt fan af. Hun havde forud for arrangementet googlet sig selv og fortalt dette til Rothstein, som n\u00e6vnte, at hun opdagede noget om sig selv, som hun ikke vidste. P\u00e5 en hjemmeside stod der nemlig, at hun var inspireret af Hamsun. S\u00e5 vidt hun ved har hun kun l\u00e6st “Sult” af ham, men fortalte istedet at hun er inspirerede af forfattere som Beck, Kafka, lidt Woolf, Barnes og ganske nyt Lispector, som er brasiliansk og Rothstein jokede med, at de n\u00e6sten burde skifte statuen af Jesus ud med Lispector i Rio de Janeiro.<\/p>\n

Wijkmark til geng\u00e6ld er fan af Mann og is\u00e6r “Doktor Faustus” og “D\u00f8den i Venedig” og Mosel, om hvem han sagde “har jeg med gl\u00e6de l\u00e6st”. Grimsrud lagde ud med at l\u00e6se op fra hendes nye roman “Evighedsb\u00f8rnene”, hvor Stockholm n\u00e6rmerest agererer som en litter\u00e6r karakter. Hvor hun er tilflytter, s\u00e5 er Wijkmark f\u00f8dt og opvokset i byen og bor der endnu, men S\u00f6dermalm, som Grimsrud beskriver, har han aldrig v\u00e6ret og da han voksede op, var det 2 forskellige byer. Selv boede han p\u00e5 nordsiden og den dag i dag bor han i Bromma, hvor der er ganske idyllisk. Rothstein bes\u00f8gte ham engang og s\u00e5 r\u00e5dyr i haven p\u00e5 Virvelvindsv\u00e4gen. Wijkmark l\u00e6ste op af “Dr\u00e6sinen”, som blev udgivet i Sverige tilbage i 1983, men som f\u00f8rst blev oversta til dansk i 2015. Han l\u00e6ste helt fra begyndelsen af bogen og p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at man n\u00e6rmest f\u00f8lte, at man var til stede.<\/p>\n

Ensomhed er et n\u00f8gleord for begge de n\u00e6vnte romaner og Wijkmark n\u00e6vnte, at der i at v\u00e6re forfatter ogs\u00e5 er en vis ensomhed. Man k\u00e6mper til tider med sit materiale og l\u00e6nges efter andre mennesker. Da Rothstein n\u00e6vnte dette overfor Grimsrud og spurgte, om hvorvidt hun kendte denne ensomhed, svarede hun:”F\u00e5r jeg svare nej?, men fortsatte med at forklare hvordan “man har nogle informationer i sig selv, som man l\u00e6rer, n\u00e5r man graver”. Samtalen bev\u00e6gede sig videre til religion og hvordan det guddommelige ogs\u00e5 spiller en vis rolle i deres v\u00e6rker. Samtalen blev afsluttet med opl\u00e6sning af de her sm\u00e5 bem\u00e6rkninger, som Grimsrud arbejder p\u00e5 (Wijkmark var ikke n\u00e6r s\u00e5 \u00e5ben, men beundrede, at Grimsrud ville l\u00e6se op). Det var s\u00e5dan nogle sm\u00e5 bem\u00e6rkninger, som fik hele salen til at grine og det nederste billede er derfra, hvor b\u00e5de Wijkmark og Rothstein var n\u00f8dt til at grine med publikum). Det var en forn\u00f8jelse at hilse p\u00e5 hende efterf\u00f8lgende og Wijkmark er bestemt ogs\u00e5 en forfatter, som er v\u00e6rd at kigge n\u00e6rmere p\u00e5. (Louisiana skrev faktisk i deres program at Knausg\u00e5rd selv var fan af Wijkmarks v\u00e6rker).<\/p>\n

\"IMG_4701\"<\/a><\/p>\n

\"IMG_4710\"<\/a><\/p>\n

Jeg n\u00e5ede ogs\u00e5 at se lidt af udstillingen. Selvom jeg endnu ikke har haft brugt for Magnaprint-b\u00f8gerne, s\u00e5 har jeg altid lagt m\u00e6rke til dem p\u00e5 bibliotekerne. Poul Gernes’ v\u00e6rker er ganske interessante og da jeg var barn, kom jeg ofte p\u00e5 Herlev Hospital, da min mor arbejdede der. Han har nemlig sammensat farverne p\u00e5 det hospital og det var lidt sp\u00f8jst at blive sat 20 \u00e5r tilbage i tiden. Ovre i butikken havde de b\u00f8ger af alle de forfattere, som kom p\u00e5 festivalen og til dem som endnu ikke har v\u00e6ret til Louisiana Literature – det er udm\u00e6rkede priser p\u00e5 b\u00f8gerne (jeg k\u00f8bte b\u00e5de Knausg\u00e5rd og Lynggaard deroppe i \u00e5r).<\/p>\n

\"IMG_4738\"<\/a><\/p>\n

\"IMG_4762\"<\/a><\/p>\n

Erica Jong rundede hele ballet af s\u00f8ndag og dette var med Martin Krasnik som interviewer. Forud for interviewet l\u00e6ste hun op og teltet blev godt fyldt meget hurtigt. Endnu en gang fandt min ven og jeg plads p\u00e5 pyramiden, hvor jeg s\u00e5 gik frem og tilbage for at tage lidt billeder undervejs. Krasnik og Jong havde m\u00f8dt hinanden f\u00f8r, og han fortalte om hvordan han delte pink champagne med hende engang.Det var 13 \u00e5r siden de sidst havde set hinanden og det skulle komme til at dreje sig om b\u00e5de hendes forfatterskab (hendes seneste bog “Fear of Dying” udkom sidste \u00e5r) og hvordan verden ser ud i dag. Krasnik selv l\u00e6ste hendes mest popul\u00e6re roman “Fear of flying” i en alder af 13, da han fandt bogen p\u00e5 sine for\u00e6ldres bogreol. Han var ikke helt klar over hvad han havde f\u00e5et fat i og selvom han var ved at stoppe p\u00e5 et tidspunkt, fortsatte han og nu har han l\u00e6st st\u00f8rstedelen af hendes 25 b\u00f8ger. Deres f\u00e6lles favorit viste sig dog at v\u00e6re “Fanny”, der tilf\u00e6ldigvis var den bog, som jeg havde taget med. Krasnik havde endda opfordret sin niece til at l\u00e6se Jong og hun fik lov til at sp\u00f8rge om, hvad Jong ville give af r\u00e5d til unge kvinder og h\u00f8re hende ad, om det har \u00e6ndret sig siden 1970’erne (“Fear of flying” blev udgivet i 1973).<\/p>\n

For en som jeg, der endnu ikke har stiftet det store bekendtskab med Jongs forfatterskab, var hendes svar helt “mindblowing”. Hun sagde nemlig f\u00f8lgende:<\/p>\n