{"id":2317,"date":"2016-08-28T16:00:11","date_gmt":"2016-08-28T15:00:11","guid":{"rendered":"https:\/\/ordfraenbibliofil.wordpress.com\/?p=2317"},"modified":"2016-08-28T16:00:11","modified_gmt":"2016-08-28T15:00:11","slug":"2-louisiana-literature-2016","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=2317","title":{"rendered":"#2 Louisiana Literature 2016"},"content":{"rendered":"

\"IMG_4600\"<\/a><\/p>\n

Ikke l\u00e6nge efter Obioma og Khemiri var smuttet fra Parkscenen, gik Nell Zink p\u00e5 sammen med Tonny Vorm. Hun skulle have delt scenen med Ali Smith, men hun meldte desv\u00e6rre afbud grundet sygdom. Zink vidste jeg faktisk ikke noget om, f\u00f8r Louisiana begyndte at offentligg\u00f8re deres bes\u00f8gende forfattere p\u00e5 de sociale medier og de skrev blandt andet dette, som v\u00e6kkede min opm\u00e6rksomhed: “”Det var \u00e5benlyst, at hun var et naturtalent,” har Franzen sagt om sit f\u00f8rste m\u00f8de med Zinks skrivetalent”. De romaner, som jeg har l\u00e6st af Franzen, har jeg v\u00e6ret utrolig fascineret af og derfor m\u00e5tte jeg se, hvad Zink egentlig var for en forfattertype. Og jeg kan godt sige dig – hun er virkelig sjov! F\u00f8r hun blev “opdaget” af Franzen, havde hun skrevet i mange \u00e5r, men det var ikke rigtig tekster, som hun ville have udgivet. Men da hun fik muligheden, t\u00e6nkte hun over hvad der kunne skabe r\u00f8re og kom frem til at det kunne racesp\u00f8rgsm\u00e5l. Men det var ikke helt nok, s\u00e5 hun smed noget “gender” ind over. Bogen “Mislaid”, som netop er udkommet p\u00e5 dansk med titlen “Knald og fald”, beskrev hun p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de: “a lesbian who falls in love with a guy who thinks he is gay”. Hendes mandlige hovedkarakter er desuden ogs\u00e5 poet og professor p\u00e5 et universitet.<\/p>\n

Nogle forfattere l\u00e6ser op ganske stille og roligt, men Zink brugte n\u00e6rmest hele sin krop til at fort\u00e6lle med, da hun l\u00e6ste passagen op fra bogen, hvori hendes hovedkarakterer m\u00f8der hinanden. Vorm bem\u00e6rkede ogs\u00e5 denne s\u00e6rlige rytme, som pr\u00e6gede opl\u00e6sningen og hele bogen er skrevet med denne rytme, forklarede Zink. Hun voksede op i Virginia i USA, hvor der er s\u00e5dan en s\u00e6rlig sydstatsaccent, hvor den virker lidt britisk, men med en stemme som g\u00e5r “up and down”. Men musiker blev hun aldrig helt i de glade 1970’ere, hvor hun fors\u00f8gte (“I knew every John Denver song”. Da hun arbejdede som “construction worker”, skrev hun en masse sm\u00e5 historier om hendes kolleger og fortalte publikum et par anekdoter fra dengang.<\/p>\n

Det var i 2011, at hendes s\u00e5kaldte “turning point” kom. Hun er ganske aktiv i milj\u00f8bev\u00e6gelsen og har siden 2000 boet i Tyskland. Da Franzen skrev en artikel om fugle i Europa, glemte han nogen, og Zink skrev til ham. Da han skrev tilbage, komplimenterede han hendes skrivestil og en korrespondance begyndte. De fik en form for “penpal relationship”, hvor “he would keep replying no matter what I said”. Han hjalp hende med at finde forl\u00e6gger osv og helt konkret var det ikke hendes f\u00f8rste bog. Den hed nemlig “The Wallcreeper” og den bruger hun 20 \u00e5r p\u00e5 at skrive til hende selv. Ber\u00f8mmelsen har hun stadig ikke helt v\u00e6nnet sig til, og hendes f\u00f8rste reaktion p\u00e5 nomineringen af hendes bog til National Book Award var: “What the… f…uck?”<\/p>\n

Hun var utrolig s\u00f8d at snakke med bagefter og efter hun var f\u00e6rdig med alle signeringerne, gik hun op p\u00e5 scenen, og spurgte, om der var nogen, som manglede et eksemplar og tilf\u00e6ldigvis manglede kvinden ved siden af mig et eksemplar af bogen. Hun fik derfor Zinks eget eksemplar med en post-it der hvor hun havde l\u00e6st op samt en post-it om hvordan man finder til Louisiana fra K\u00f8benhavn. Ingen stjernenykker over Zink m\u00e5 jeg sige.<\/p>\n

\"IMG_4607\"<\/a><\/p>\n

De sidste forfattere p\u00e5 mit program l\u00f8rdag blev Klaus Lynggaard og S\u00f8ren Ulrik Thomsen, hvis samtale blev modereret af Synne Rifbjerg. Det er faktisk 2.gang i \u00e5r, at jeg oplever Thomsen p\u00e5 en scene og det eneste, som jeg vidste om Lynggaard, var, at han havde skrevet “Martin og Victoria”, som jeg kan huske fra mine ungdoms\u00e5r. De sidste par \u00e5r har jeg v\u00e6ret til flere af de samtaler, som Rifbjerg har modereret og det har altid v\u00e6ret en succesoplevelse. Og dette var nok en af de bedste samtaler endnu. Den startede ud med at de satte sangen “Poetry in motion” af Johnny Tillotson p\u00e5, s\u00e5 hvis du vil komme i samme stemning, som resten af publikum var, kan jeg anbefale dig at finde YouTube frem og s\u00e6tte den p\u00e5.<\/p>\n

Pludselig havde de alle sat sig og sangen var f\u00e6rdig. Lynggaard lagde ud med at fort\u00e6lle, at han rent faktisk m\u00f8dte Thomsen tilbage i 1977 og ikke i 80’erne, som Louisiana Literature \u00e5benbart havde skrevet p\u00e5 Facebook. De m\u00f8dte hinandens p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet og var begge utrolig interesserede i musik. “Poetry in motion” var en sang, som de ofte h\u00f8rte, n\u00e5r de sad og r\u00f8g pibe p\u00e5 “sk\u00e6ve tidspunkter”, som Lynggaard pointerede. I b\u00e5de Lynggaards seneste bog “Personf\u00f8lsomme oplysninger” og Thomsens “”En h\u00e5rn\u00e5l klemt inde bag panelet” er tid et n\u00f8gleord og Thomsen n\u00e6vnte at “intet er som man tror det er” og at tiden er anderledes i dag. Meget anderledes endda. Thomsen l\u00e6ste op af hans bog, hvor krigen er n\u00e6rv\u00e6rende og hvori han behandler nostalgi som en f\u00f8lelse. Hvis det st\u00e5r til Lynggaard, s\u00e5 er han ikke nostalgiker, men hans kone ville sikkert sige, at han er nostalgisk. Is\u00e6r n\u00e5r han f\u00e5r bes\u00f8g af en gammel ven og de snakker om 1970’erne. Men som han siger, “det er mit stof”.<\/p>\n

Men dette er s\u00e6rligt efter hans sygdom, hvor hans overlevelsesinstinkt var st\u00e6rkere. Kemoen gjorde ham syg og hans afd\u00f8de for\u00e6ldre var tit i hans tanker, n\u00e5r han r\u00f8g “ind og ud af bevidstheden” med den anden medicin. Hans nye bog skrev han p\u00e5 sin iphone under kemobehandling, og han l\u00e6ste op fra denne (der er i \u00f8vrigt et godt interview lige her<\/a>\u00a0i Information). Samtalen var pr\u00e6get af en virkelig god kemi mellem de tre og flere gange m\u00e5tte de tr\u00e6kke p\u00e5 smileb\u00e5ndet. Dette is\u00e6r, da Thomsen fortalte om den hash man kunne finde i deres ungdom hos Lynggaard sidst p\u00e5 m\u00e5neden. Denne befandt sig nemlig i LP’ernes riller og publikum lo sammen med dem. Nedenst\u00e5ende billede er dog fra da Rifbjerg spurgte ind til deres f\u00e6lles studier. Lynggaard havde netop n\u00e6vnt, at han kun gik der et enkelt semester og da Rifbjerg spurgte om hvad der gik galt, kom det bratte svar: “Vi skulle aflevere en stor opgave f\u00f8r jul.” Thomsen afsluttede samtalen med opl\u00e6sning af et digt fra 1985, som kan ses p\u00e5 det nederste billede, da han havde hevet den tykke bog “Samlede Thomsen” med. Efter en samtale om b\u00e5de tid, sygdom og d\u00f8d hev han fat i et digt, som var inspireret af et citat af \u00a0en bem\u00e6rkning Jacques LaCan kom med til en forel\u00e6sning, hvori han sagde “men de min herre skal d\u00f8”. P\u00e5 en eller anden m\u00e5de afrundede det samtalen perfekt og det var en forn\u00f8jelse at m\u00f8de de to herrer efterf\u00f8lgende. M\u00e5ske man snart burde f\u00e5 l\u00e6st “Martin og Victoria” igen og dykke mere ned i de to herrers forfatterskaber.<\/p>\n

\"IMG_4622\"<\/a><\/p>\n

\"IMG_4629\"<\/a><\/p>\n

\"IMG_4651\"<\/a><\/p>\n

N\u00e6ste indl\u00e6g kommer til at handle om s\u00f8ndagen p\u00e5 Louisiana, hvor jeg blandt andet m\u00f8dte Karl Ove Knausg\u00e5rd, Beate Grimsrud og ikke mindst Erica Jong. S\u00e5 hold endelig \u00f8je med bloggen den kommende tid. I bliver ikke skuffede.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ikke l\u00e6nge efter Obioma og Khemiri var smuttet fra Parkscenen, gik Nell Zink p\u00e5 sammen med Tonny Vorm. Hun skulle have delt scenen med Ali Smith, men hun meldte desv\u00e6rre afbud grundet sygdom. Zink vidste jeg faktisk ikke noget om, f\u00f8r Louisiana begyndte at offentligg\u00f8re […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-2317","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-boglige-events"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-Bn","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2317","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2317"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2317\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2317"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2317"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2317"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}