{"id":2315,"date":"2016-08-27T22:11:50","date_gmt":"2016-08-27T21:11:50","guid":{"rendered":"https:\/\/ordfraenbibliofil.wordpress.com\/?p=2315"},"modified":"2016-08-27T22:11:50","modified_gmt":"2016-08-27T21:11:50","slug":"1-louisiana-literature-2016","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/?p=2315","title":{"rendered":"#1 Louisiana Literature 2016"},"content":{"rendered":"

\"IMG_4563\"<\/a><\/p>\n

Ovenst\u00e5ende billede er ikke fra starten af min l\u00f8rdag p\u00e5 Louisiana Literature her i sidste weekend. Men det er fra et af de mange fantastiske samtaler, som jeg h\u00f8rte p\u00e5 den dag. Min dag startede faktisk med at sidde sammen med en masse andre mennesker med ansigtet vendt mod nedenst\u00e5ende sk\u00e6rm, da Linn Ullmann og Kirsten Thorup var v\u00e6ldig popul\u00e6re inde i Koncertsalen. Jeg kom endda ned til k\u00f8en lige efter museet var \u00e5bnet, men der var ingen ledige billetter tilbage. Jeg faldt hurtigt i snak med Sofie fra Forlaget Etcetera og hurtigt var der ingen ledige stole, s\u00e5 folk m\u00e5tte sidde p\u00e5 stole ovre fra en anden scene ude i det helt fri. Lyden var heldigvis god og de to kvinder, hvis samtale blev modereret af Synne Rifbjerg, blev hurtigt enige om de kvindelige forfatteres rolle i litteraturen i dag. Mange kvindelige forfattere skriver om at v\u00e6re mor og istedet skriver mange mandlige forfattere om store emner som eksistentialisme. Thorup kom endda med kommentaren: “Jamen det er jo virkeligheden”, som blev sagt p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at enhver grinede en smule med hende.<\/p>\n

Litteraturen er for dem begge et sted, hvor man kan komme ud med sine “forbudte” id\u00e9er. Det er ofte kvinder, som bliver set som v\u00e6rende usympatiske, hvorimod en mandlig skurk ikke er noget us\u00e6dvanligt, men det betyder heller ikke noget. For Ullmann er alle hendes karakterer usympatiske (minus b\u00f8rn og \u00e6ldre mennesker). For Thorup er litteraturen ogs\u00e5 et sted, hvor man som forfatter kan skildre sine “indre menneskelige dramaer”. Hvis det hele blev h\u00e6ldt ud over for andre menneske, ville det skabe kaos if\u00f8lge Thorup. Hun l\u00e6ste dern\u00e6st op af hendes nyeste roman, “Erindring om k\u00e6rligheden”, hvor tid er et n\u00f8gleord. Udover en reference om den ideelle k\u00e6rlighed til Platon, s\u00e5 refererede Thorup til de voldsomme f\u00f8lelser, der er mellem b\u00f8rn og deres for\u00e6ldre, som s\u00e6rligt kan ses i de gr\u00e6ske dramaer. En ting er at forholde sig til f\u00f8lelserne med mellem b\u00f8rn og voksne, noget andet er at finde en balancegang mellem for\u00e6ldre og voksne b\u00f8rn. Hun n\u00e6vnte selv Bodil J\u00f8rgensens rolle i programmet “Selvsving”, hvor hun selv t\u00e6nkte over hvem den mor egentlig er og hvordan hun har det.<\/p>\n

I den nyeste bog af Ullmann er der et lidt anderledes for\u00e6ldre-barn forhold. For\u00e6ldrene er meget nostalgisk anlagt og t\u00e6nker meget p\u00e5 deres barndom, men deres datter vil hellere v\u00e6re voksen. De to forfattere kendte tydeligvis hinandens v\u00e6rker og Ullmann kiggede p\u00e5 Thorup og fortalte om hvordan at m\u00f8drene i deres b\u00f8ger minder om hinanden og begge har en form for hj\u00e6lpesl\u00f8shed. “Voksenhed” er et andet n\u00f8gleord for deres romaner, og Ullmann n\u00e6vnte at “det at skrive romaner fordrer til en voksenhed”. Den gode litteratur fordrer ogs\u00e5 en form for empati og man vil fors\u00f8ge at forst\u00e5 de andre. Ullmann l\u00e6ste desuden et uddrag op af “De ur\u00f8rlige”, og dette var p\u00e5 originalsproget, hvilket var utrolig smukt. Inden samtalen var slut fik de ogs\u00e5 lige n\u00e6vnt hvordan de selv havde det med deres for\u00e6ldre og for en som mig, der ikke kendte meget til Ullmann p\u00e5 forh\u00e5nd, var dette utrolig interessant. Ullmanns far er nemlig Ingmar Bergman, og selvom jeg vidste, at han var en kvindebed\u00e5rer, havde jeg ikke regnet med at dette indebar 5 kvinder gennem \u00e5rene og 9 b\u00f8rn. De to kvinder havde en utrolig interessant samtale og hvis i f\u00e5r mulighed for at h\u00f8re den ene eller den anden, s\u00e5 kan det klart anbefales.<\/p>\n

\"IMG_4529\"<\/a><\/p>\n

\"IMG_4531\"<\/a><\/p>\n

Efter samtalen med de kvindelige forfattere skyndte jeg mig ned til Parkscenen, hvor Benny Andersen var i fuld gang med opl\u00e6sning. Jeg n\u00e5ede kun lige at h\u00f8re ham de sidste 5 minutter, hvor han blandt l\u00e6ste op fra Svante. Sidste gang jeg s\u00e5 Andersen var forrige\u00a0efter\u00e5r inde i Skuespilhuset, hvor han snakkede om digtsamlingen “At elske eller ikke elske” og selvom jeg endnu ikke har l\u00e6st hele “Svantes Viser”, s\u00e5 kender jeg alligevel en del til denne Svante. For et par \u00e5r siden st\u00f8dte jeg nemlig p\u00e5 dokumentaren “Da Svante forsvandt” og det var tydeligt at han n\u00f8d at l\u00e6se op. Iblandt publikum kunne man finde tilh\u00f8rere i alle aldre og efter arrangementet faldt jeg i snak med en \u00e6ldre kvinde, som fortalte mig, at hun f\u00f8r Svantes Viser og samarbejdet med Andersen fandt Dissing ganske frygtelig. Jeg fortalte hvordan jeg endnu havde mange af hans digte til gode, og hvordan jeg istedet var vokset op med historien om Sn\u00f8vsen. Ud af en \u00f8jekrog iagttog jeg hvordan han i sin k\u00f8restol signerede b\u00f8ger udenfor og det fascinerer mig, hvordan l\u00e6sere kan have forskellige forhold til forfattere ud fra hvor gamle de er, n\u00e5r de st\u00f8der p\u00e5 dem. (Jeg er s\u00e6rlig vild med billedet, hvor han giver luftkys til tilh\u00f8rerne).<\/p>\n

\"IMG_4538\"<\/a><\/p>\n

\"IMG_4541\"<\/a><\/p>\n

Dern\u00e6st blev det tid til noget lidt mere internationalt p\u00e5 mit program.<\/p>\n

\"IMG_4564\"<\/a><\/p>\n

Da klokken blev 13.30, blev det tid til at se\u00a0Marc-Christoph Wagner agere som moderator mellem Jonas Hassen Khemiri og Chigozie Obioma. Da den svenske bog\u00a0“Alt det jeg ikke husker” udkom p\u00e5 dansk i for\u00e5ret, lavede jeg en s\u00e5kaldt “mental note” om at huske at k\u00f8be den p\u00e5 et tidspunkt. Derfor blev jeg s\u00e6rligt glad, da jeg opdagede, at det var forfatteren bag denne bog, som skulle snakke med Obioma, hvis bog netop er udkommet i Danmark med titlen “Vi var fiskere”. Wagner lagde ud med et klassisk sp\u00f8rgsm\u00e5l: “How did you become a writer?” og Obioma var den f\u00f8rste, som svarede p\u00e5 det. Han fortalte om en barndom med masser af fodbold og en masse skader, som bragte ham til hospitalet med hans far. Denne fortalte historier for ham og ikke l\u00e6nge efter l\u00e6rte han “the secret of books”, som han s\u00e5 fint formulerede det. Han gik videre til at beskrive hvordan han l\u00e6ste en gammel kopi af “Illiaden”, som var “all torn up” og erkl\u00e6rede at han var en l\u00e6ser f\u00f8r han blev en forfatter.<\/p>\n

Khemiri, hvis humor slog an allerede fra starten af samtalen, voksede op i Sverige. Her fortalte han om en k\u00e6rlighed til de sm\u00e5 pixi-b\u00f8ger, som hans mor l\u00e6ste op for ham og s\u00e6rlig en bestemt historie om et barn, som skal have en lillebror eller lilles\u00f8ster, gjorde indtryk p\u00e5 ham. Han jokede med hvordan hans svar burde have v\u00e6ret mere litter\u00e6rt og hvordan han burde havde sagt, at han l\u00e6ste Faulkner i en alder af 4 \u00e5r. Den mand har virkelig god humor. Det lokale bibliotek bet\u00f8d meget for ham, da han voksede op, og han begyndte at kigge p\u00e5, “how a story was told”. En s\u00e6rlig l\u00e6seoplevelse for ham var da det gik op for ham, at en kvindelig forfatter stod bag bogen “The Outsiders”. S.E. Hinton d\u00e6kkede over navnet Susan og for ham var det “lifechanging”, da det viste ham, at kvinder kan skrive “mandlige historier” og omvendt. For Obioma var l\u00e6seoplevelsen noget ganske s\u00e6rligt, da det gav ham en vis ro v\u00e6k fra hans 11 s\u00f8skende, hvis kammeratskab han ellers n\u00f8d. Han fortalte at “when I wanted to read, I wanted to be raptured”.<\/p>\n

Sproget i sig selv bet\u00f8d ogs\u00e5 meget for Khemiri og s\u00e6rligt “what language does to you”. Som barn af 2 for\u00e6ldre med anden oprindelse end svensk blev der talt 3 sprog i hjemmet og han iagttog hvordan hans for\u00e6ldre brugte det svenske sprog anderledes end deres modersm\u00e5l. Allerede som barn p\u00e5begyndte han en dagbog, og han huskede tydeligt hvor fascineret han var af at kunne arbejde med sprog. For Obioma var sproget ogs\u00e5 noget ganske s\u00e6rligt allerede fra barnsben og han kiggede p\u00e5 forfatteres sprog og t\u00e6nkte:”Why does he write like this?” Han begyndte selv at l\u00e6se op fra “Vi var fiskere” kort herefter og fortalte, hvordan denne historie blandt andet handler om en fars frav\u00e6r. Khemiri l\u00e6ste rent faktisk Obiomas bog efter at han havde h\u00f8rt, at de skulle p\u00e5 scenen sammen, og han komplimenterede hvordan fort\u00e6llerens s\u00e6rlige tone “works really well”. Hans egen bog er en form for refleksion over ting, som der er sket. Efter lidt jokes om Stockholm som by l\u00e6ste han f\u00f8rst en smule op p\u00e5 svensk og dern\u00e6st op fra den engelske udgave. \u00a0Wagner erkendte at “of course you cannot compare books”, men fandt alligevel en del temaer, som begge b\u00f8ger kommer omkring. Heriblandt d\u00f8dsfald, identitet, f\u00e6dre, kultursammenst\u00f8d og det omgivende samfund.<\/p>\n

Efter samtalen var der mulighed for signeringer og jeg fik snakket en smule med Khemiri om hvilke b\u00f8ger, som han godt kunne lide. At sp\u00f8rge forfattere ind til deres yndlingsb\u00f8ger er noget, som jeg har gjort de sidste par \u00e5r og selvom b\u00e5de Hustvedt, Cole og Ondaatje blev overraskede, s\u00e5 svarede de alle p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let. Khemiri n\u00e6vnte faktisk “Lolita” af Nabokov og dette stemte fuldst\u00e6ndig overens med at han i samtalen n\u00e6vnte, hvordan en historie kan have flere lag. Obioma spurgte jeg istedet om hvorvidt han styrede sin egen Twitter-profil, og da hans svar var “sometimes” blev jeg en smule forlegen, da han for nylig likede min tweet, da jeg skrev, at jeg gl\u00e6dede mig til Louisiana Literature. Dette fortalte jeg ham og han virkede lidt overrasket, da det nok ikke er noget enhver tilh\u00f8rer fort\u00e6ller ham. Der var dog flere i k\u00f8en bag mig og jeg m\u00e5tte skynde mig videre. Alt i alt en virkelig interessant samtale, som jeg kunne skrive lange blogindl\u00e6g om, men hermed en varm anbefaling af de to m\u00e6nd, hvis b\u00f8ger jeg heldigvis endnu har til gode.<\/p>\n

\"IMG_4568\"<\/a><\/p>\n

\"IMG_4574\"<\/a><\/p>\n

Det var det f\u00f8rste indl\u00e6g om Louisiana Literature i \u00e5r og der er snart 2 indl\u00e6g mere p\u00e5 vej. Har i l\u00e6st nogle af de n\u00e6vnte forfattere og var i ogs\u00e5 afsted?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ovenst\u00e5ende billede er ikke fra starten af min l\u00f8rdag p\u00e5 Louisiana Literature her i sidste weekend. Men det er fra et af de mange fantastiske samtaler, som jeg h\u00f8rte p\u00e5 den dag. Min dag startede faktisk med at sidde sammen med en masse andre mennesker […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-2315","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-boglige-events"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p8ZnIF-Bl","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2315","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2315"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2315\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2315"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2315"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/ordfraenbibliofil.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2315"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}