Hvad t\u00e6nker i om at m\u00f8de forfattere?<\/p>\n
F\u00f8r jeg flyttede til Aarhus, havde jeg aldrig m\u00f8dt en forfatter. I folkeskolen havde vi engang Flemming Quist M\u00f8ller forbi for at holde foredrag nede i byens kulturhus, men at snakke med forfattere\u00a0ansigt til ansigt gjorde jeg nu aldrig. P\u00e5 vores introkursus i Litteraturhistorie p\u00e5 AU havde vi om gotiske romaner (som jeg snart vil skrive lidt om i et nyt tiltag kaldet genretag) og derfor fik vi bes\u00f8g af Leonora Christina Skov, som var aktuel med romanen “Silhuet af en synder” og flere af mine klassekammerater snakkede med hende efter samtalen, da de fik deres b\u00f8ger signeret. Jeg havde l\u00e5nt min p\u00e5 biblioteket og vidste ikke helt hvad man kunne sige – hun var jo en kendt forfatter. Da vi n\u00e5ede 2.semester, opdagede jeg en litteraturfestival i K\u00f8benhavn ved navn CPH Litt, som fandt sted i maj m\u00e5ned. Grundet en eksamen om Shakespeare tog jeg mod til mig, og ops\u00f8gte Niels Brunse efter hans opl\u00e6g om at overs\u00e6tte netop dennes forfatterskab. Og noget gik op for mig: De er jo bare mennesker og at skrive er deres job. De er slet ikke s\u00e5 farlige.<\/p>\n
Omkring dette tidspunkt bes\u00f8gte Maria Helleberg AU p\u00e5 et seminar, hvor hun talte om sine historiske romaner. Som stor fan af bogen “Rigets Frue” havde jeg fundet den frem og da det var et arrangement p\u00e5 historie, var jeg den eneste, der efterspurgte en signering. Vi endte med at snakke over 10 minutter og det var simpelthen s\u00e5 interessant. Et nyt h\u00f8jdepunkt kom \u00e5ret efter, hvor jeg (i selskab med mange andre) ops\u00f8gte Jennifer Egan efter en samtale i Den Sorte Diamant med Christian Jungersen. Dette var den f\u00f8rste internationale forfatter, som jeg udvekslede ord med og hun var simpelthen s\u00e5 rar. Sidenhen har jeg tit g\u00e5et op til forfattere, b\u00e5de danske og internationale, efter deres interviews – om det s\u00e5 har v\u00e6ret p\u00e5 biblioteker, i boghandlere eller til litteraturfestivaler.<\/p>\n
Jeg har dog ikke vovet mig ud i at lave interviews endnu (men jeg kan bestemt anbefale dem, som Mette Camilla laver ovre p\u00e5 Kulturxpressen lige her<\/a>), men nyder i stedet at sidde med en blok og mit kamera, n\u00e5r jeg tager til litteraturting. Indtil videre n\u00f8jes jeg med at snakke med forfatterne, n\u00e5r jeg f\u00e5r mine b\u00f8ger signeret og den personlige kontakt betyder lige s\u00e5 meget som selve signeringen. Da jeg begyndte at tage p\u00e5 Louisiana, fandt jeg p\u00e5 en ting, nemlig at sp\u00f8rge is\u00e6r de internationale forfattere, hvilke b\u00f8ger de anser for at v\u00e6re deres favoritter. Det skaber til tider ogs\u00e5 en samtale med de andre forfattere. Det skete blandt andet, da jeg i Den Sorte Diamant havde h\u00f8rt Siri Hustvedt snakke om “The Blazing World” og da jeg stillede sp\u00f8rgsm\u00e5let, n\u00e6vnte jeg, at det gjorde jeg engang imellem og at jeg p\u00e5 Louisiana Literature havde spurgt Michael Ondaatje. Hun svarede selv “Anna Karanina” og spurgte, hvad Ondaatje havde svaret. Hans svar “The Radetsky March”, som er skrevet af Joseph Roth, overraskede hende bestemt ikke og hun svarede “That’s typical Michael”.<\/p>\n Hvad t\u00e6nker i om at m\u00f8de forfattere?<\/p>\n
![\"IMG_4834\"](\"https:\/\/ordfraenbibliofil.files.wordpress.com\/2016\/08\/img_4834.jpg?w=540\")
<\/a><\/p>\n![\"IMG_4835\"](\"https:\/\/ordfraenbibliofil.files.wordpress.com\/2016\/08\/img_4835.jpg?w=540\")
<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"