Ord fra en bibliofil

Glass Town af Isabel Greenberg, 2020.  Jonathan Cape. Antal stjerner: 5/5

Hvad kan der ske, når fire søskende forsøger at skabe et fælles fiktivt univers og hvordan var det at leve i England i 1800-tallet?

I nærheden af den britiske by Haworth sætter en kvinde sig på et tæppe i et moseområde og en mand står pludselig ved hendes side. Hans navn er Charles Wellesley og han fortæller hende, at han altid har været der, selvom hun ikke altid har villet have ham og at der er sket ting der hvor han kommer fra. Men Glass Town eksisterer stadig. Kvindens navn er Charlotte Brontë og Charles er en fiktiv karakter, som hun engang skabte sammen med hendes søskende Branwell, Emily og Anne. De fire søskende voksede op på en præstegård med deres far og vi møder dem første gang, da de lige har været til en begravelse, da deres to ældre søstre døde af sygdom. En dag kommer deres far hjem med en kasse med legetøjssoldater og de fire søskendes fantasi sætter gang i noget helt nyt: 

“Emily: “And you, Anne. What shall you call yours? “

Anne: “He shall be called … Waiting Boy.”

Emily: “Where have they come from, do you suppose?” 

Branwell: “Leeds, silly!”

Charlotte: “Or far flung Africa…” 

Anne: “Or another world.”

In the beginning there were four great Genii. And their names were Tallii, Brannii, Emmii and Annii. They dwell at the top of Mount Atos, the highest of all the mountains of the Jibbel Kumri (or Mountains of the Moon, to those not fluent in the dialects of Angria).” 

Og således blev en fiktiv verden skabt af Charlotte, Branwell, Emily og Anne. Men de fire søskende blev ikke ved med at bo sammen, for en dag måtte Charlotte flytte hjemmefra for at starte på en skole og der var overvejelser om at afslutte historien om Glass Town. Emily og Anne begyndte at skrive om deres eget univers og efterhånden som tiden gik, måtte Emily også flytte hjemmefra for at gå i skole. Hun led af hjemve og da Anne så overtager hendes plads, må Charlotte indrømme over for sig selv, at hun måske ikke helt har efterladt Glass Town hjemme i familiens hjem: 

“Anne: “And … do you manage, Charlotte? To keep thoughts of Glass Town at bay?

Charlotte: “… Yes. I try.” 

This could not have been further from the truth. In fact something had begun to creep over Charlotte in those last few months. 

Charlotte: “It is as though the world I inhabit .. this real world of darning and arithmetic and French verb conjugations … has ceased to be as real to me as that other world. The Infernal, beautiful world of Glass Town. The world below. I catch glimpses of Zamorna at the edge of my vision. A cloak disappearing around a corner, a shadow passing across a sunlit window. I long desperately to see him.” 

Men hvad sker der med historierne, når nogle skriver videre mens andre påbegynder nye historier og hvad skete der sidenhen med de fire søskende? 

Indimellem er der bøger, som jeg låner på biblioteket og som jeg bliver så fascineret af, at jeg med det samme undersøger hvor jeg kan købe dem. Det her er en af de bøger, for Greenbergs måde at formidle historien om de fire Brontë-søskende og deres fiktive univers har både givet mig lyst til at dykke ned i deres bøger igen (og biografier om dem) og også se på, hvad Greenberg ellers har udgivet, for jeg er vild med hendes streg i denne her.

Alt i alt en fantastisk graphic novel om søskendeflokken Charlotte, Emily, Anne og Branwell med efternavnet Brontë, der både støtter og udfordrer hinanden på tværs af flokken og om det at give plads til fantasien i selv svære tider, for måske kan den hjælpe på ens sind.