1 genre, 6 forfattere: Kender du de her noveller?
Det er ikke så ofte, at jeg får læst noveller, men da jeg pendlede lidt under en time hver vej, da jeg arbejdede i Odense, fik jeg indimellem læst lidt korte historier. I dette indlæg har jeg samlet noveller af forskellige forfattere og de er alle udkommet i 2020. Nogle af novellerne er udgivet tidligere, men ikke alle har tidligere været udgivet på dansk. Men mere derom senere i indlægget.
Lad os rejse os af Jesper Wung-Sung, 2020. Anmeldereksemplar fra Forlaget Fugl. Antal stjerner: 4/5
Hvordan er det at være ung i Danmark i dag og hvad kan likes på sociale medier eller manglen på samme påvirke en barndom og en ungdom?
I denne samling finder i ti noveller om vidt forskellige emner, men de handler alle om det at være ung i dagens Danmark og om både hverdagsliv og fremtidsdrømme. En af de noveller, som gjorde et særligt indtryk på mig, var ‘Sukkermusen’, som handler om pigen Asta, hvis liv er præget af likes og følgere på sociale medier helt fra hun var fem år gammel:
“Telefonen vibrerer igen, Asta ved, det er Mor, men hun skubber den længere væk, kommer til at røre den indpakkede gave ved siden af sig på bænken, mens hun forsøger at lade være med at tænke. Hun holder øjnene lukkede og forsøger at forestille sig, at hendes hoved er tomt, lige så tomt og hvidt som væggene i lejligheden. At hun kan være hvem som helst, der skal hvad som helst. At hun selv bestemmer, hvad der skal ske om lidt.
Så råber drengen noget, og Asta åbner øjnene, og parken har mistet sine farver. Det er pigen, søsteren, han kalder på. De løber over græsplænen med en bold. Moren og faren sidder på tæppet og spiser købekage og drikker te eller kaffe. Termokanden bliver rød, farverne vender tilbage, og Asta kan ikke lade være med at se motiver. Hvilket træ hun ville stå op ad, når Mor tog billedet. “Picnic i parken med Sukkermusen”. Hvor de ville brede tæppet ud. Hvordan Mor ville filme eller tage billeder af Asta, der retter an; lægger det franske bestik på den rigtige måde og stiller champagneglas frem, inden hun løfter hver lille spise- eller drikkelig ting op af kurven, dufter til den, kommenterer den og placerer den det rigtige sted i den rigtige vinkel på tæppet – mens hun ser Mors smil og nik bag kameraet.”
Men hvad kan jagten på likes gøre ved en barndom?
Det, som jeg især bed mærke i, da jeg læste denne novellesamling, var, at karakterernes holdninger og livshistorier efterlod mig med en masse tanker om det at vokse op i Danmark i dag og hvor forskellige ungdomsliv faktisk kan være. Vi møder blandt andet en ung fyr, som er avisbud, babysitteren Selina, Johannes som er til en fest og mange flere. Novellesamlingen ville uden tvivl egne sig rigtig godt til danskundervisningen i udskolingen, men den kan også give den almindelige voksne læser et indblik i det at være ung i dag og få en til at tænke over ens egne relationer og brug af sociale medier.
Bonusinfo: Du kan finde Wung-Sungs bøger på mange hylder, hvis du leder på et bibliotek. Efterhånden har han udgivet billedbøger, romaner til børn, noveller til unge og voksne, der er skrevet biografier om ham, han har skrevet voksenromaner og så har han også bidraget til bøger som ‘Tanker om titler’, som du kan finde under 80.1 (i hvert fald på min arbejdsplads)
Dukkehuset af Tove Jansson, 2020. Anmeldereksemplar fra Forlaget Gyldendal. Opr. udgivet som Dockskåpet i 1978. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt. Antal stjerner: 4/5
De fleste kender nok bedst Tove Jansson for hendes bøger om Mumitroldene, men hun skrev faktisk både noveller og romaner til de voksne læsere. Denne novellesamling består af tolv noveller, der både handler om unge og ældre, folk som drømmer om et andet liv end det de allerede lever og om at rejse væk. Titelnovellen ‘Dukkehuset’ handler om Alexander og Erik, som har boet sammen i tyve år og da de stopper med at arbejde, mangler de lidt et projekt. Alexander, der er tidligere tapetserer, begynder at konstruere et dukkehus og lidt efter lidt begynder projektet at tage mere og mere af deres tid:
“Huset blev højere og højere. Nu var de nået op til loftsetagen, og det blev mere og merre fantastisk. Alexander var bjergtaget, nærmest besat af det, han forsøgte at skabe. Når han vågnede om morgenen, var hans første tanke Huset. Han var straks i gang med løsningen på en støttekonstruktion, en svær trappe, et tårnspir. Han havde aldrig før følt sig så let og befriet. Også nattens tanker, som ofte havde været tunge af ængstelse eller selvbebrejdelser, var forandrede. Han behøvede bare at lukke øjnene og træde ind i sit hus og se til, at alting var, som det skulle være. Med sin kritiske dømmekraft skærpet til det yderste gennemgik han i tankerne rum for rum, op ad trapperne, ud på balkonerne.
Han ransagede hver eneste detalje og så, at den var gennemført, og at helheden var åndeløst smuk. Han så tårnet, som sluttelig skulle rejse sig over hans arbejde og krone det med triumf. Indimellem stod han op midt om natten, meget stille for ikke at vække Erik, og listede sig ud i køkkenet og ind i sit værksted. Han tændte en lommelygte og satte sig på køkkenstolen og kiggede. Han lod lommelygtens lysstråle vandre gennem vindue efter vindue som måneskin eller et fyrtårnslys. Alexander var grebet af lidenskaben for det perfekte. Han mærkede ikke perfektionismens fare, den der ligger tæt på det fanatiske.
Erik fik lov at slibe vindueskarme med sandpapir og male dem hvide. En gang forsøgte han at tapetsere i en trappeopgang, men det rynkede og måtte tages ned igen.”
Men hvor meget kan man arbejde på et dukkehus før det er færdigt?
En af de ting, som jeg særligt har bemærket, når jeg som voksen har læst historierne om Mumitroldene, er de her små lommefilosofiske bemærkninger, som får en til at tænke over livet og især relationer i både familier, arbejdsliv og venskaber. Hvis du er til finurlige, men utrolig velskrevne noveller, kan jeg varmt anbefale at kigge nærmere på både denne samling, ‘Sommerbogen’ og ‘Billedhuggerens datter’, som er blevet udgivet her de senere år. Og så kan man sagtens læse bøger om Mumitroldene, selvom man er voksen – der står “6-12 år – og for voksne” på bagsiden af de gamle danske udgaver.
Bonusinfo: Der findes faktisk et dukkehus på museet i Mumi-museet i Finland, som i kan se mere om herovre og da jeg sad og søgte lidt på Tove Janssons forfatterskab, dukkede denne lille historie op, som vist endnu ikke er udkommet på dansk.
Boksen Nobelprisen i Litteratur fra Novellix, som er et anmeldereksemplar:
Dolly af Alice Munro, 2020. Oversat af Ida Jessen og Gudrun Jessen. Opr. udgivet under samme titel i 2012. Kilimanjaros sne af Ernest Hemingway, 2020. Oversat af Poul Borum. Opr. udgivet som The Snows of Kilimanjaro i 1936. Krukken af Luigi Pirandello, 2020. Oversat af Amalie Harder Hesel. Opr. udgivet som La giara i 1909. Spøgelseshånden af Selma Lagerlöf, 2020. Oversat af Ida Falbe-Hansen og Elisabeth Grundtvig. Opr. udgivet som Spökhanden i 1898.
Antal stjerner alt i alt: 5/5
Hvad kan der ske, hvis man bliver forlovet blot for at kunne slippe væk fra ens fastre og ikke på grund af kærlighed?
Forlaget Novellix udgiver de her små bokse med noveller og her har de samlet fire noveller som har én ting til fælles: De er skrevet af forfattere, som har modtaget Nobelprisen i Litteratur. Jeg har valgt at fokusere på Lagerlöfs novelle, hvis forfatterskab jeg kender lidt til i forvejen, men som med denne novelle viser at der ikke altid skal 200+ sider til for at skrive en god historie.
I ‘Spøgelseshånden’ fra 1898 møder vi Ellen, en ung pige, som bor hos sine fastre i et hus, hvor det spøger. Faktisk bliver det værelse, hvor Ellen bor, kaldt spøgelsesstuen og når der snydes i kortspil inde i det hus, så dukker der denne her gamle spøgelseshånd op på bordet. Historien fortælles fra hendes forlovedes synspunkt, som er den lokale doktor og hun fortæller ham om denne her forskrækkelse, som fik hendes fastre til at få fat i doktoren:
“-Lad mig høre, hvordan det gik til, sagde han beroligende.
-Du husker, at du skrev til mig i aftes, og jeg ville skrive svaret, inden jeg fik i seng. Men da jeg satte mig hen ved skrivebordet, blev jeg urolig og sad længe og tænkte, for jeg vidste ikke, hvad overskrift jeg skulle skrive. Jeg skulle jo skrive “min elskede,” men jeg syntes ikke, det var rigtigt. Det var første gang, jeg skrev til dig. Jeg syntes, det var frygteligt at skrive noget, som ikke var sandt – men til sidst syntes jeg, at jeg ikke kunne skrive mindre.
-Er der så stor forskel på, hvad man skriver, og hvad man siger?
-Du havde aldrig spurgt mig, om jeg elskede dig, kun om jeg ville være din hustru.
-Åh, – ja, det kan du have ret i.
-Men i samme øjeblik, i samme øjeblik jeg havde begyndt på ordet, var hånden der. Den kom listende op over kanten af bordet, og jeg tror, jeg sad og stirrede på den nogle sekunder, inden jeg forstod, hvad det var. Jeg skreg ikke straks. Jeg kunne ikke straks forstå, det var noget overnaturligt. Men så lagde den sig hen over papiret og pegede med sine krumme fingre på det ord.
Jeg tror, den var glad, den ligesom skælvede af glæde. Det var, som om den ville skrabe bogstaverne til sig. Det var falsk spil, den ville være med.”
Men vil det lykkedes Ellen at flytte væk fra huset med spøgelseshånden?
En lille novelle på blot 21 sider (i Novellix format – deres bøger passer ned i en lomme, hvis du skulle være i tvivl) som i den grad mindede mig om Blixens ‘Spøgelseshestene’ og klassiske gotiske romaner. En af de ting, som jeg især er vild med ved de her novelleæsker fra Novellix, er, at man kommer til at læse noveller af forfattere, som man ikke kender i forvejen eller noveller i forfatterskaber, som man ikke havde hørt om endnu. I kan læse mere om Novellix på deres hjemmeside herovre samt tidligere anmeldelser og anbefalinger af Novellix’ små bøger på bloggen ved at klikke her)
Bonusinfo: Der er kun 3 danskere, som har modtaget Nobelprisen i Litteratur indtil videre. Karl Adolph Gjellerup (som i kan læse mere om her – knap så kendt forfatter nu til dags) og Henrik Pontoppidan delte prisen i 1917 og Johannes V. Jensen i 1944. Lagerlöf var den første svenske modtager og den første kvinde. (Og hvis du tænker, at Blixen burde have været på listen over modtagere, så kan jeg fortælle, at hun i 1952 modtog De Gyldne Laurbær for ‘Babettes gæstebud’ som den fjerde modtager af den pris (som blev startet i 1949))
Leave a Reply