Still Alice af Lisa Genova

Still Alice af Lisa Genova, 2009. Simon & Schuster. Antal stjerner: 5/5

Hvordan påvirker Alzheimer en ramt kvinde og hvordan påvirker den hendes liv, heriblandt familie, arbejde og vaner?

Genova har med ”Still Alice” skrevet en fantastisk stærk historie, som ingen bør være foruden. Jeg hørte først for alvor om den for nylig, da filmatiseringen har været nomineret til utallige store filmpriser og vidste med det samme, at den måtte jeg læse, inden jeg så filmen. Alice Howland er navnet på vores hovedkarakter, som er veluddannet indenfor psykologi, har et fantastisk arbejde på det prestigefyldte Harvard og hun har en skøn familie med manden John, som arbejder samme sted samt 3 børn der er flyttet hjemmefra. Hun bruger meget tid på sit arbejde og tager til utallige konferencer rundt omkring i både USA og verden over.

Men en dag går noget galt – noget som aldrig er sket før. En forelæsning, som hun ellers har givet mange gange, giver hende problemer, da hun glemmer et ord lige før slutningen og hun går helt i stå. Først senere på dagen kommer hun i tanke om det glemte ord, men hun fortæller ikke nogen om hendes oplevelse. Hun besøger sin datter i L.A., men da hun er hjemme igen, løber hun en tur i den by, som hun har boet i i mange år:

She wanted to continue walking but stood frozen instead. She didn’t know where she was. She looked back across the street. (…) She knew she was in Harvard Square, but she didn’t know which way was home. ”

Disse ting sker i september 2003 og det er først små to måneder efter, at hun opsøger sin egen læge. Hun er begyndt at blive endnu mere forvirret både på arbejdet og hjemme i en alder af 50 og det bliver sværere for hende at holde fokus, når hun f.eks. snakker i telefon. Hun formår at holde det hemmeligt for hendes mand indtil hun har fået en diagnose på Alzheimers i januar og herfra går det bare ned ad bakke. Hun må opgive sit liv lidt efter lidt og vi følger hendes kamp for at holde sig selv ud (især går hendes lister hende på, da hun ikke altid husker, hvad hvert punkt står for) men også hendes families kamp for at forstå hvem hun er. Ved en tale formår hun virkelig at fortælle om hendes svære situation (denne tale forårsagede tårer hos denne læser):

I’m losing my yesterdays. If you ask me what I did yesterday, what happened, what I saw and felt and heard, I’d be hard-pressed to give you details. I might guess a few things correctly. I’m an excellent guesser. But I don’t really know. I don’t remember yesterday or the yesterday before that. And I have no control over which yesterdays I keep and which ones get deleted. (…) I often fear tomorrow. What if I wake up and don’t know who my husband is?”

Genova selv er uddannet indenfor neurovidenskab og i den udgave, som jeg havde fat i, kunne man læse et interview med hende om hvorfor hun skrev denne bog og det var vigtigt for hende at vise hvordan det ikke kun er ældre mennesker, som kan rammes af denne frygtelige sygdom. I en støttegruppe, som Alice opretter, er der flere i hendes aldersgruppe og jeg tror, at det er en af de mange grunde til, at den rammer så dybt hos mange læsere. Vi ved aldrig hvad morgendagen kan bringe og det gælder virkelig om at sætte pris på den tid, som vi har med hinanden, medens vi husker det.

Alt i alt en virkelig fantastisk bog, som jeg allerede 2 dage efter endt læsning har anbefalet til flere.

  1. Piskeriset

    april 15, 2015 at 8:43 pm

    Jeg er helt enig. Den historie gik lige i hjertet på mig – var nærmest helt kvæstet bagefter.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    1. Ann-Kristine

      april 16, 2015 at 12:12 pm

      Det kan jeg godt forstå! Jeg skal helt klart have læst nogle af hendes andre romaner – og også gerne andre om demens og Alzheimer 🙂

  2. Malene H

    april 17, 2015 at 1:58 am

    Historien om Alice satte også mange tanker igang hos mig og lige pludselig følte jeg mig lidt mere taknemmelig for det og de jeg havde i mit liv. Det er en virkelig smuk og rørende bog! 🙂

    1. Ann-Kristine

      april 17, 2015 at 8:21 pm

      Jeg kunne ikke være mere enig! Jeg havde lånt den på biblioteket, men er ikke i tvivl om, at den skal jeg have købt. Har du læst hendes andre bøger? 😀

  3. Anika Eibe

    juli 20, 2016 at 8:13 pm

    Den her har jeg kredset om længe. Bange for at den næsten vil berøre mig for meget, men jeg bliver vist snart nødt til at kaste mig ud i det.

    1. Ann-Kristine

      juli 21, 2016 at 1:04 pm

      Jeg havde det på samme måde, men hvis du kender en med demens, så er “Elizabeth er forsvundet” af Emma Healey også utrolig god. Og begge rammer virkelig hårdt, og især hvis man kender nogen, der lider af sygdommen. De er begge velskrevet og jeg krydser fingre for, at du kaster dig ud i det 🙂

Skriv et svar til Anika Eibe Cancel