Skygge-Baldur af Sjón

Skygge-Baldur af Sjón, 2019. Anmeldereksemplar fra C&K Forlag. Opr. udgivet som Skugga-Baldur i 2003. Antal stjerner: 4/5

Hvad kan der ske i løbet af en vinter på Island i 1883 og hvem er pastor Baldur?

En kold januardag er pastor Baldur på jagt ude i et snefyldt landskab og her spotter han en ræv. Han forsøger længe at finde ud af, hvordan han bedst får ram på den for det kan være svært at gemme sig, når man er en voksen mand, der både er middelhøj, kraftigt bygget og med et rødbrunt skæg. Et par dage forinden fik Fridrik, der er botaniker og bonde på Brekka, besøg af Halfdan, der kom for at hente et kvindelig som skal begraves. Halfdan blev inviteret indenfor og håbede på at se hans kæreste Hafdis, der boede på Brekka, men Fridrik måtte forklare ham, at der var sket noget:

“Vandet koger, og låget på kedlen klaprer – det bobler lystigt ved kanten.
K-koger.
Hikster Halfdan, og det er den første lyd han giver fra sig, efter at Urte-Fridrik fortalte ham at hans veninde Abba var død, at hun var det kvindelig pastoren havde sendt ham af sted efter, og at kisten, som han så der på spisebordet, i dag ville blive dækket med jord på kirkegården i Dalbotn. Nyheden knuste Halfdans hjerte så han brast i en lang, stille gråd, og tårerne rendte ham ud af øjne og næse, mens den vanskabte krop rystede på stolen. Som et blad der skælver for efterårsvinden og ikke ved om det vil falde af den gren der har opfostret det hele sommeren, eller blive siddende – og visne. Ingen af delene er godt. “

Fridrik har netop sat det sidste søm i kisten, da Halfdan ankom og efter Halfdan har fået en kop the og sundet sig lidt, bærer de den lette kiste ud. Udover kisten så skal Halfdan også passe på et brev, som Fridrik har skrevet til Baldur for at pastoren ikke skal grave mere i sagen om Hafdis. For handes historie var ikke som alle andres og første gang Fridrik mødte hende, var få dage efter hans ankomst med postbåden. Hun var selv blevet fundet ombord på et andet skib et par dage tidligere, og hun sidder i et faldefærdigt udhus, da man ikke ved hvem hun er og hvad man skal gøre af hende. Hun er ikke som de fleste og hun havner i sidste ende på Brekka, hvor Halfdan indimellem kigger forbi, men ellers får de ikke mange besøg. Og heller ikke af pastoren, som man som læser kommer på jagt med for selvom det går fremad med at jage, så er det ikke alt som Baldur har forberedt sig på:

“Pastor Baldur begyndte at tænke på hjemfærden. Det så ud til at han blev nødt til at følge klippebæltet vestpå hele vejen til kløften … Eller gå i den modsatte retning og forsøge at følge floden Mjød … Eller… Præsten kunne ikke tænke en tanke til ende for ravnenes hungrende opførsel.De ravede rundt krumbøjede af sult, rullede sig på ryggen, skrattede hæst og slog med vingerne i den frosne sne.
Han knyttede næven mod fuglene og råbte:
Ti stille eller jeg svider knoppen af jer, I sataner!
Indbyggerne i Dalbotn havde nemlig det husråd mod hovedpine at afsvide et ravnehoved i en gryde og røre asken sammen med stærk lud. Blandingen blev derefter smurt på det smertefulde område og skulle blive siddende til smerten fortog sig.
Og nu skete det at ravneparret adlød. Med ét tav de, løftede sig op fra snedækket og svævede lette ud over kanten af lavningen uden at røre en vinge. Der greb den opadgående luftstrøm dem og løftede dem ud i det blå.
Da var de smukke.”

Men hvorfor letter ravneparret og hvordan kom Hafdis egentlig til at bo på Brekka?

Denne lille bog på blot 117 sider indeholder en fortælling udover det sædvanlige, som ikke efterlader læseren så snart at sidste side er vendt. Sjón formår at holde sin læser fanget, når han skifter fortællespor for at vise andre sider af Baldur og han bruger flittigt poetiske beskrivelser af den islandske natur og kultur til at få læseren til at føle sig som en del af historien. Det er en stærk historie der efterhånden foldes ud desto flere sider der bliver vendt og det bliver bestemt ikke sidste gang, at jeg læser denne lille perle af en bog. Alt i alt en lille bog med en stor og uforglemmelig fortælling om menneskeskæbner, hvis fulde historie kommer til syne lidt for lidt og som efterlader sin læser både chokeret og eftertænksom.

Leave a Reply