Bibbi Bokkens magiske bibliotek af Jostein Gaarder og Klaus Hagerup
Bibbi Bokkens magiske bibliotek af Jostein Gaarder og Klaus Hagerup, 1999. Aschehoug. Antal stjerner: 5/5
Hvem er Bibbi Bokken og hvor forsvinder alle de bøger hen, som hun får leveret?
Det er blot nogle af de spørgsmål, som Nils og Berit forsøger at finde svar på i denne bog. De to starter en brevbog, som de sender frem og tilbage mellem Oslo, hvor Nils bor og Fjærland, hvor Berit bor. De er søskendebørn, altså henholdsvis fætter og kusine til hinanden og allerede da Nils køber den bog, som de skriver i, møder han den mystiske Bibbi Bokken. En kvinde, som bor i samme by som Berit, og som modtager utrolig mange pakker med bøger, men ingen ved, hvad der sker med bøgerne derefter. Men det er ikke kun Bibbi, som Berit og Nils skriver om. De skriver også lidt om bøger og det at læse:
“En forfatter som heter Tor Åge Bringsværd, har skrevet et dikt som er kort og godt:
Den som har begge beina på jorda
står stille.
Det synes jeg forteller masse om det å dikte, og om å lese også. For når jeg leser en bok jeg liker, er det akkurat som om det jeg leser, får tankene mine til å fly videre ut av boka. Boka er liksom ikke bare ordene eller bildene på papiret, men alt det jeg dikter selv mens jeg leser. “
Udover at de er stødt på Bibbi, så møder de også en uhyggelig mand, som de i starten kalder for ‘Smiler’n’. Da Nils er på ferie i Rom med sin familie, er det som om, at denne mand er fulgt efter ham og ikke nok med at ‘Smiler’n’ befinder sig i Rom, han går også ind i den samme lille boghandel, som Nils gør, men det lykkedes Nils at flygte fra ham. Både Berit og Nils har mange teorier om hvad der foregår og det er især det med bøgerne, der optager dem. På et tidspunkt finder Berit ud af, at Bibbi faktisk befandt sig i området, da en tunnel blev bygget inde igennem et fjeld og før hun ved af det, begynder Berit at drømme om hvad der kunne befinde sig inde i sådan et fjeld:
“Kan du forstå hvor rart dette føltes, Nils? Jeg var omgitt av tusener av bøker, kanskje millioner – ja, kanskje milliarder av bøker. Men hver eneste gang jeg lyste på en av bøkene med lykten, hadde jeg hørt om boka eller forfatteren før. Det er jo ikke så mange gamle bøker eller forfattere jeg har hørt om …
Fra nå av løp jeg fortere og fortere, fra rom til rom, fra korridor til korridor og fra sal til sal. Jeg er ikke lenger sikker på om jeg husker alle bøkene jeg kikket på, men hvad gang jeg kikket på en bok, var den kjent. Hva var det som gjorde at jeg alltid lyste med lykten på en bok, som jeg tilfeldigvis visste om fra før?”
Men hvorfor er det, at de bliver ved med at støde på Bibbi og ‘Smiler’n’ og hvor er bøgerne egentlig blevet af?
Efterhånden har jeg læst en god håndfuld af Gaarders bøger og han har en eller anden måde at dreje en bog på, så at man møder mystiske karakterer, som efterlader sig spor, enten bevidst eller ubevidst og stille og rolig begynder brikkerne i puslespillet at falde på plads. Det er den helt perfekte børnebog, hvis du leder efter en med et mysterie og et bibliotek og så handler den også om venskab og det at turde udfordre sig selv, hvilket giver bedst mening, hvis i læser bogen. Den er desværre ikke udgivet på dansk, så dette er en norsk udgave lånt på biblioteket og man kan bestemt ikke mærke, at den er udgivet for snart 20 år siden.
Alt i alt en fantastisk spændende børnebog om Nils og Berit, der må finde ud af hvem Bibbi Bokken er og dette inden, at ‘Smiler’n’ bliver indblandet alt for meget, for han er en ganske skummel type, hvis rolle i mysteriet er ganske uklar for Nils og Berit.
Leave a Reply