Ord fra en bibliofil

Gidsel i Amman, 2014. Anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof. Antal stjerner: 4/5

Hvor længe tager det at befri et dansk gidsel i Jordan og hvordan håndteres en sag som denne bedst muligt, hvis FE, PET og JIS (Jordanian Intelligence Service) skal arbejde sammen?

I denne bog møder vi Maiken Tarp, som står i midten af det hele. Hun er dansker og arbejder for FE på dansk grund, da hendes chef pludselig vil sende hende til Jordan, hvor noget er under opsejling. Hun drager afsted sammen med journalisten Kåre, som arbejder for en dansk avis og efter en middag med andre danskere bliver Maiken vidne til at en ung dansk kvinde bliver kidnappet og tages som gidsel af ukendte personer. Umiddelbart virker kidnapningen tilfældig, men kvinden, hvis navn er Anne-Sophie Hvidebæk, er et ganske særligt gidsel, da hendes far var jordaner, men også fordi at hun har en affære med en anden dansker dernede:

”Anne-Sophie kunne ikke få øjnene fra den mobiltelefon, som Abdul-Karim havde i hånden. Det var hendes. Der var ingen tvivl. Hendes lille hemmelige HTC-mobil.

>> Han har sendt en besked til dig.<<

>>Hvem?” Anne-Sophie spurgte, selv om hun vidste, hvem det måtte være. Hun satte forsigtigt tekoppen fra sig på bordet.

>> Din hemmelige elsker.<< ”

Anne-Sophie kender selv den ene af sine kidnappere, men da hun siger ja til at svare på hendes elskers besked, må det være på engelsk og på et stykke papir, som kidnapperne sms’er til elskeren. I starten ved man som læser ikke helt hvem han er, men det danske samfund dernede er ikke så stort og kidnapningen er ikke helt så tilfældig, som de først tror.

Maiken er den, som vi læsere følger mest i bogen. Hun leder ikke sagen som sådan, men det er hende, der oplevede kidnapningen på nært hold og hun har også stor erfaring, når det gælder det mellemøstlige samfund samt dets forhold til Danmark. Arabisk kan hun flydende og dette giver hende en vis mulighed for at snakke med de lokale. Kåre til gengæld er ganske ny når det gælder de mellemøstlige forhold og han knokler for at finde ud af, hvad der sker omkring ham. Heldigvis kan Maiken sætte ham ind i de vigtigste pointer og hurtigt er han knivskarp i sine interviews:

”Kåre ventede forgæves på, at Musa Barakat – journalisten, der sammen med Anne-Sophie havde skrevet artiklen om PET’s involvering i en tortursag – skulle kontakte ham, som Noora havde lovet. Da han ikke gav lyd fra sig, besluttede Kåre, at han selv ville forsøge at finde journalisten. Det burde ikke være så svært. Ved at google navnet fandt han henvisninger til en række artikler skrevet af Musa Barakat.”

Kåre er ikke helt grøn, men det med aflytning er han ikke vant til – han forsøger forgæves at ringe til ovenstående journalist, som i stedet skriver til ham om at mødes et sted i byen. En masse oplysninger er nemlig ikke tilgængelige for Maiken og FE og sagen bliver langt større end den umiddelbart ser ud.

Blom har med denne bog formået at bringe læseren fra Danmark til Amman og i og med at handlingen sker på ganske kort tid, er det interessant at se sagen fra både journalistens, gidslets og FE-medarbejderens synspunkt. Blom giver os sagen lige på og hårdt vel at mærke – forbrydelsen finder sted først og derefter hører vi om Maikens møde med chefen samt hendes første møde med Kåre. Hvem vores hovedpersoner egentlig er bliver vi introduceret for i løbet af hele bogen, og det er tydeligt at man er nødt til at læse fortsættelsen efter de sidste par sider.

Alt i alt en rigtig spændende bog med interessante hovedpersoner og den giver samtidig et blik på hvordan jordanere ser det vestlige samfund.