Ord fra en bibliofil

De døde dukkers hævn af Ellen Holmboe, 2017. Anmeldereksemplar fra Forlaget Løse Ænder. Antal stjerner: 4/5

Er det muligt at få liv i de genoplivningsdukker, som man blandt andet bruger til svømning og førstehjælp og kan man i nødsituationer arbejde sammen med de klassekammerater, der normalt gør ens hverdag til et helvede?

Det er bestemt ikke altid nemt at gå i folkeskole og for Victor og Mary er det særligt slemt. De har ikke bare én, heller ikke to, men hele tre plageånder kaldet Lucas, Lasse og Laura, som går i deres klasse. Heldigvis går Victor og Mary virkelig op i deres svømning og tilbringer så meget tid de kan i svømmebassinet. Begge er også store fans af uhyggelige film og ”Frankenstein” er en klar favorit:

”Frankensteins ansigt lyser op af glæde og vantro. Monstret sætter sig op…

Victor og Mary er klar, da doktoren endelig forstår, at hans forsøg er lykkedes. De springer op fra sofaen og råber i kor:

”It’s alive! It’s alive! It’s alive!!!”

De stavrer omkring, præcis som den gale doktor. De tager hinanden i kraven og jubler:

”In the name of God.. Now I know what it feels like to be God.””

Desto mere uhygge, desto bedre og da klassen inklusiv de tre plageånder en dag er nødt til at træde ind på Victor og Mary’s territorium, nemlig svømmehallen, går ting helt galt. Victor og Mary ved nemlig mere end plageånderne gør og Lucas, Laura og Lasse gør alt for at gøre dem til grin. Victor og Mary beslutter sig for at de må give dem en lærestreg og de vender tilbage til svømmehallen for at afprøve en ting. Mary har nemlig helt specielle kræfter, når hun rører sit heksemærke og de forsøger at give liv til en genoplivningsdukke. Nogle af dem ser lidt mere skræmmende ud end de andre og Mary forsøger at se hvad der kan ske:

“”Elendige møgdukke.” Mary hidser sig op. ”Når jeg siger ’bliv liv’, så bliver du levende, forstået? ”

Denne gang sætter hun en finger på heksemærket. Hun stirrer vredt på dukken og trykker på den grønne knap.

KAPOW! siger det. Baby Anne giver et spjæt. Hele den lille krop sitrer og ryger, og så med ét går der ild i håret. Victor prøver desperat at puste ilden ud, men det får kun håret til at flamme endnu mere op. Dukkens kinder smelter i lange, seje tråde, og det ene øje triller ud.

”Fuck!” gisper Victor forskrækket.

”Fuck, hvor fedt!” jubler Mary. ”Så du det?” ”

Men kan en lærestreg gå for vidt og hvordan skal man kunne arbejde sammen med sine plageånder, når alt er fuldstændig ude af kontrol og ser umuligt ud?

Det her er en af de bøger, som er umulig at holde pause i. Man ved aldrig, hvad der sker på næste side og jeg var vældig godt underholdt. Der er mere uhygge i bogen end man umiddelbart tror og det er fedt at følge outsiderne Victor og Mary, som ikke er bange for at stå inde for hvem de er. Illustrationerne, som Lasse Bekker Weinreich står bag, passer utrolig godt til historien og jeg krydser fingre for, at det ikke bliver sidste bog jeg får i hænderne med hans illustrationer.

Alt i alt en fantastisk spændende bog som vil få ethvert barn og enhver voksen til at gyse, da man aldrig rigtig ved, hvad der sker på næste side med vennerne Mary og Victor og deres plageånder.