Ord fra en bibliofil

En kongelig læser af Alan Bennett, 2010. Gyldendal. Opr. udgivet som The Uncommon Reader i 2007. Antal stjerner: 4/5

Hvordan kan bøger påvirke læseres tilgang til livet og hvad er en amanuensis?

Det er blot nogle af de ting, som man tænker over som læser, når man læser denne bog af Bennett, hvor hans hovedkarakter er selveste dronning Elizabeth II og vi møder hende en dag, da hun falder over en form for bogbus inde på området omkring Buckingham Palace. Normalt er hun ikke den store læser, men hun bliver nysgerrig og hun møder den unge køkkendreng Norman, der er ved at finde en bog til ham selv. Og i løbet af ganske kort tid bliver Norman forfremmet, så at han hjælper dronningen med at finde bøger og hun finder et ganske specielt ord, som beskriver ham ganske godt:

”” Jeg ved, hvad De er for én,” sagde dronningen.

”Deres Majestæt?”

”De går ærinder, De bytter mine biblioteksbøger, De slår mærkelige ord op i ordbogen og finder citater for mig. Ved De, hvad De er?”

”Jeg har været køkkendreng, Deres Majestæt.”

”Jamen det er De ikke nu. De er min amanuensis.”

Norman slog ordet op i den ordbog, dronningen altid havde liggende på sit skrivebord. ”Afledt af ab manu, ’til hånde’. En, der går til hånde, fungerer som skriver eller sekretær. En litterær assistent.””

Men det er ikke alle og enhver der forstår, hvorfor dronningen bruger så meget tid på at læse. Ja, det er endda sågar således at hun hellere vil sidde og læse en bog end at være ude og klare sine officielle pligter. Flere forfattere har hun faktisk mødt i løbet af hendes år som regent, men at have flere samlet på samme sted til et arrangement i litteraturens ånd har hun endnu ikke prøvet. Så hun inviterer flere, men det bliver ikke helt så succesfuldt som først antaget. Hun begynder at medbringe bøger på hendes rejser, og hendes premierminister begynder at blive lidt urolig for de idéer som hun får ud fra hvad hun læser. Da Norman tager afsted til universitetet, er hun nødt til at få hjælp på anden vis og det er som om, at bøger, der tidligere var enormt tunge at læse, er blevet nemmere at læse:

”Men efterhånden hentede dronningen flere og flere bøger i sine egne biblioteker, især det på Windsor, som ganske vist kun havde et begrænset udvalg af moderne litteratur, men hvis hylder bugnede af klassikere, hvoraf nogle selvfølgelig var signerede. Balzac, Turgenjev, Fielding, Conrad, bøger, som hun engang havde syntes var uden for hendes rækkevidde, men som hun nu læste i løbet af nul komma fem og altid med en blyant i hånden, og denne fremgangsmåde bevirkede i øvrigt, at hun sågar forsonede sig med Henry James, hvis digressioner hun nu klarede med lethed, for som hun skrev i sin notesbog: ”Romaner er ikke nødvendigvis skrevet i fugleflugtslinje.” Da bibliotekaren så hende sidde ved vinduet for at fange dagens sidste lys, tænkte han, at disse ældgamle reoler ikke havde oplevet så flittig en læser siden George den III’s tid.”

Men hvor meget kan man lære i bøgernes verden sammenlignet med den virkelige verden og er der ting, som man ikke kan læse sig til?

Sikke en fantastisk og ganske kort historie om hvad bøger kan gøre for et menneske. Jeg kendte faktisk ikke til hverken bogen eller forfatteren, da jeg købte den, men det var teksten på bagsiden, der tiltalte mig. Senere hen har jeg fundet ud af, at man kan læse denne bog lige her, da den første gang blev publiceret på London Review of Books tilbage i 2007. Jeg nød især de litterære referencer, som der heldigvis er mange af og også hvordan dronningen udvikler sig som læser gennem bogen. Det er i øvrigt en satirisk fortælling, men der er stadig en masse guldkorn at hente for bognørder og gennem den tørre britiske humor.

Alt i alt en skøn historie om hvad der kan ske, når en dronning begynder at læse som aldrig før og hvordan et syn på verden kan ændres gennem læsning af bøger.