Breakfast at Tiffany’s af Truman Capote

Breakfast at Tiffany’s af Truman Capote, 1970. Opr. udgivet i 1958. Antal stjerner: 5/5

For en gangs skyld så jeg filmen flere år før jeg læste bogen og det skulle jeg aldrig have gjort. Dette er mit første møde med Capote’s forfatterskab og det bliver bestemt ikke det sidste. Bogen her indeholder ikke kun historien om pigen Holly, men også historier om Ottilie, Mr. Schaeffer og en dreng, hvis tilnavn er Buddy.

Historien om Holly fylder flest sider og slet ikke nok sider hvis det stod til mig. Som karakter i en bog er Holly nærmest ubeskrivelig – fortælleren er hendes ven og kender hende ikke engang så godt som han ville ønske og det er der ingen som gør. For hvem er pigen Holly? Er hun blot en skuespillerinde som hyres til at besøge en fange i det berygtede Sing Sing eller ved hun faktisk godt hvordan hele sagen med fangen hører sammen? En af de bedste ting ved denne bog er beskrivelserne:

“I’d been living in the house about a week when I noticed that the mailbox belonging to Apt. 2 had a name-slot fitted with a curious card. Printed, rather Cartier-formal, it read: Miss Holiday Golightly; and, underneath, in the corner, Traveling. It nagged me like a tune: Miss Holiday Golightly, Traveling.” 

Fortællingen om Ottilie er den næste i Capote’s række i denne samling. Her ser vi en pige, som lever på Champs Elysées, indtil hun møder manden i sit liv – Royal Bonaparte, som tilbyder hende alt hvad hun længtes efter. Men ikke alt er som det ser ud til og hendes svigermor er mere arbejde end huset selv for den stakkels Ottilie.

Den næste fortælling finder sted i et fængsel, hvor stakkels Mr. Schaeffer fik en god ven lidt for hurtigt i den unge Tico Feo, og ikke alt er som det umiddelbart ser ud. Fortællingen, hvis titel er “A Diamond Guitar” på engelsk, lærte mig endnu en gang lektien om at hvis det er for godt til at være sandt, så er det det sikkert også. Capote’s sidste fortælling i denne samling omhandler drengen Buddy, hvis bedste ven er en kvinde i hans familie, som selv er i 60erne. De skal bage frugtkager sammen i tiden op til jul og Buddy tager os som læser med ud på deres eventyr, når de skal finde deres ingredienser.

Alt i alt kan denne bog blive betragtet som uhyre velskrevet og jeg vil anbefale den til enhver, som kan lide simple, men fantastiske beskrivelser af miljøerne omkring karaktererne i alle fire fortællinger.

2 Comments

  1. Bøger og film: Breakfast at Tiffany’s – Ord fra en bibliofil

    juli 18, 2017 at 1:06 pm

    […] Og ved at læse bogen opdagede jeg endnu flere ting, selvom det egentlig mest kan kaldes en novella, da den kun er på 179 sider. Jeg lånte den på biblioteket, da jeg lige var begyndt at anmelde bøger og før jeg overhovedet havde tænkt på bloggen her. Den blev udgivet i 1958 og foregår rent faktisk i efteråret 1943. Forfatteren bag er Truman Capote, som også er kendt for at have skrevet “In Cold Blood” og “Music for Chameleons”, og på dette tidspunkt havde han allerede fået udgivet lidt forskellige ting, både romaner, noveller og nonfiktion. Hvis du endnu ikke har læst den eller set den, så kan jeg varmt anbefale begge dele. Indtil da vil jeg efterlade et par links til filmens bedste sang “Moon River”, lidt om filmen som jeg ikke selv vidste før nu (kun det med kjolen fra Givenchy) og min anmeldelse af bogen. […]

  2. #7 Bøger og film: Breakfast at Tiffany’s – Ord fra en bibliofil

    juli 18, 2017 at 1:09 pm

    […] Og ved at læse bogen opdagede jeg endnu flere ting, selvom det egentlig mest kan kaldes en novella, da den kun er på 179 sider. Jeg lånte den på biblioteket, da jeg lige var begyndt at anmelde bøger og før jeg overhovedet havde tænkt på bloggen her. Den blev udgivet i 1958 og foregår rent faktisk i efteråret 1943. Forfatteren bag er Truman Capote, som også er kendt for at have skrevet “In Cold Blood” og “Music for Chameleons”, og på dette tidspunkt havde han allerede fået udgivet lidt forskellige ting, både romaner, noveller og nonfiktion. Hvis du endnu ikke har læst den eller set den, så kan jeg varmt anbefale begge dele. Indtil da vil jeg efterlade et par links til filmens bedste sang “Moon River”, lidt om filmen som jeg ikke selv vidste før nu (kun det med kjolen fra Givenchy) og min anmeldelse af bogen. […]

Leave a Reply