Ord fra en bibliofil

Jeg ser dig af Clare Mackintosh, 2017. Anmeldereksemplar fra Aronsen. Opr. udgivet som I see you i 2016. Antal stjerner: 5/5

Ville du opdage, hvis du blev overvåget af medpassagerere i metroen og hvor godt kender vi egentlig vores familie og venner?

Mackintosh, som tidligere har skrevet bestselleren ”Jeg lader dig gå”, er tilbage med denne thriller, som handler om Zoe Walker, der til daglig pendler ind til London. Hun bor sammen med sine børn Katie og Justin samt hendes journalistkæreste Simon og har et godt venskab med sine naboer Melissa og Neil, som hun har boet ved siden af lige siden hun flyttede ind efter hendes skilsmisse fra Matt. Melissa ejer et par caféer rundt omkring i London, hvor Justin arbejder og alt er ganske idyllisk i Zoe’s liv. Men en dag ser hun et billede i London Gazette, som hun ikke lige havde regnet med at se:

”Men mit hjerte hamrer, og jeg stirrer på annoncen. Den har samme advarsel om, hvad det koster at ringe, som alle de andre små, indrammede annoncer og et telefonnummer i toppen af annoncen. Der er en web-adresse, der hedder www. findtheone .com. Men det er fotoet jeg stirrer på. Det er beskåret meget tæt til ansigtet, men man kan tydeligt se noget blondt hår og et glimt af stroppen på en sort bluse. Ældre end de andre kvinder, der falbyder sig selv, men fotoet er så grynet, at det er svært at sætte en præcis alder på.

Bortset fra, at jeg ved, hvor gammel hun er. Jeg ved, hun er 40.

Fordi kvinden i annoncen er mig.”

Men hun er ikke helt sikker på at det er hende og hun tager avisen med hjem for at vise den til sine børn og kæreste. De er enige i at det ligner hende, men er ikke videre alarmerede, da det jo også kunne være en anden kvinde. Da hun på arbejdet ser en stak af gamle London Gazette’s, bladrer hun dem igennem, og det går op for hende, at hun ikke er den eneste kvinde, hvis billede er blevet delt i avisen på den måde og hun finder ud af, at der er forbrydelser tilknyttet til et par af kvinderne. Zoe kommer i kontakt med Kelly Swift, der arbejder i politiet og som tror på, at det ikke kan være helt tilfældigt. Linket til hjemmesiden virker dog kun med et password og selv de bedste IT-folk i politienheden har svært ved at gennemskue det:

”Forkortelserne og kombinationen af bogstaver og tal ville i sig selv have afsløret, at det var fra Lexi, selv hvis søsterens navn ikke havde stået der. Kelly kendte ikke andre, der stadig skrev sms’er som for 15 år siden. Hun så for sig, hvordan hendes søster sad og stirrede på den lille skærm og tålmodigt holdt hver tast på sin gamle Nokia nede for at hoppe frem til det rigtige bogstav.

0809 534 737 344

En tanke begyndte at tage form, og Kelly fik tastaturet frem på sin telefon. Hun kiggede på tallet 5 og bogstaverne nedenunder.

J.K.L.

Med den ene hånd rakte hun ud efter sin blok og slog op på en tilfældig side og skrev bogstaverne ned uden at tage øjnene fra telefonen.”

Men er der en direkte sammenhæng mellem forbrydelserne og billederne i avisen og hvem kan Zoe egentlig stole på, når alt kommer til alt?

Denne bog læste jeg på under 48 timer og det siger både noget om hvor velskrevet den er og hvor nysgerrig jeg selv var for at finde ud af, hvordan det hele hang sammen. Der er så mange små ting undervejs, som man bemærker, men det er først til allersidst, at grunden til at Mackintosh nævner disse giver mening. Hvad der fungerer særligt godt er måden hvorpå Mackintosh skifter mellem gerningsmandens tanker, en alvidende fortæller omkring Kelly og med Zoe som jeg-fortæller og ved at lægge små ledetråde hist og her, er det svært som læser at holde pause i læsningen af denne.

Alt i alt en fantastisk spændende thriller om pendleren Zoe, som må ikke så lidt igennem før hun finder ud af hvordan og ikke mindst hvorfor hun havnede i en annonce i London Gazette.