Det litterære apotek af Nina George

Det litterære apotek af Nina George, 2016. Anmeldereksemplar fra Bazar. Opr. udgivet som Das Lavendelzimmer i 2013. Antal stjerner: 5/5

Hvor længe kan et hjerte være præget af et ulykkeligt brud og hvor langt kan man komme, hvis man skulle forsøge at sejle med en båd læsset med bøger?

Det er blot et par af de mange spørgsmål, som en læser stiller sig selv undervejs i læsningen af ”Det litterære apotek” af tyske Nina George. Hun tager læseren med på noget af en tur, som starter i Paris. Her møder vi den midaldrende Jean Perdu, som bor ganske alene i et livligt lejlighedskompleks og som ejer en boghandel på en båd. Her sætter han fokus på at sælge de rigtige bøger til de rigtige mennesker og ikke bare bestsellers til enhver:

””Bøger er selvfølgelig ikke kun læger”, forsøgte Perdu sig. ”Visse romaner fungerer som livsledsagere. Andre som lussinger. Andre igen som en veninde, der lægger et lunet badehåndklæde om skuldrene på én, når man bliver melankolsk til mode om efteråret. Og nogle… tja. Nogle er som lyserød candyfloss, der bobler i hjernen i nogle få sekunder og efterlader en tom lykkefølelse. Ligesom en hurtig, stormfuld affære.” ”

Men livet har ikke altid været sådan for Perdu. Engang kendte han en kvinde ved navn Manon. En dag forlod hun ham ganske pludseligt og da den unge forfatter Max, som bor i hans lejlighedskompleks, støder på et gammelt brev fra hende, beslutter Perdu sig for at sætte gang i båden med bøgerne, som i øvrigt hedder ”Det litterære apotek” og lade den drive ned af Seinen. Max tager med ham og undervejs møder de flere mennesker, for provianten på skibet kunne være langt bedre end bøger. En aften snakker de om ord og at skrive:

”Jeg er glad for lydmalende ord, ” mumlede Perdu. Han havde lukket øjnene. “Aftenbrise. Natløber. Sommerbarn. Trods. Jeg forestiller mig en lille pige i en fantasiudrustning, der kæmper mod alt det, hun ikke vil være: pæn og tynd og stille, fy for pokker. Den lille ridder Trods mod fornuftens onde kræfter.”

Men hvordan heles sjælen egentlig og hvilken effekt kan bøger have på mennesker?

George tager os med på noget af en rejse og det var en af de slags, som man sent vil glemme. Sjældent har jeg fornemmet en så stor kærlighed til bøger i en bog og da jeg havde vendt sidste side, ville jeg genlæse den. Efterhånden som siderne i bogen blev vendt, forstod man Perdu bedre og bedre og jeg kom virkelig til at holde af ham og hans eventyr. Den er fuld af litterære referencer og jeg skal helt klart holde øje med, hvad George udgiver fremover. Alt i alt en fantastisk bog fuld af kærlighed til bøger og et indblik i hvordan livet kan være ganske underfundigt til tider.

5 Comments

  1. Louise Bendtsen

    januar 11, 2017 at 8:17 pm

    Jeg har sat mig i kø på biblioteket, og glæder mig til det bliver min tur til at læse, tak!

    1. Ann-Kristine

      januar 14, 2017 at 11:19 am

      Jeg glæder mig til at høre om din læseoplevelse af den 🙂

      1. Louise Bendtsen

        januar 14, 2017 at 9:40 pm

        Jeg skal nok melde tilbage 😀

  2. Det litterære apotek – Ikke den rette medicin | This Fictional Life

    januar 22, 2017 at 8:06 pm

    […] har læst så mange rosende og fantastiske anmeldelser om Det litterære apotek. Da jeg læste Ann-Kirstines anmeldelse af bogen, var jeg overbevist: den måtte jeg læse hurtigst muligt. Jeg fik den […]

  3. Bedste bøger i 2017 – Ord fra en bibliofil

    marts 25, 2018 at 10:49 pm

    […] Dette var årets første færdiglæste bog og den bragte mig på noget af en rejse ned gennem Frankrig på en båd indrettet som en boghandel. Jean Perdu, som ejer boghandelen, er en ældre mand, som lever og ånder for bøger og hans boghandel fungerer som en form for apotek – nogle bøger er til for at hjælpe med tristhed, andre hjælper mod sorg. Kærligheden til bøger er bemærkelsesværdig og det er helt bestemt ikke sidste gang, at den bog skal læses. Anmeldelsen er lige herovre. […]

Leave a Reply